27.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 256/88

1.1

EØSU har gennemgået sammenhængen mellem innovation og industrielle forandringer og en lang række relevante initiativer i EU og i de enkelte lande og har besluttet at benytte initiativudtalelsen til at analysere de aspekter af innovationssystemet, der kan fremme den direkte kommercielle udnyttelse af forskningsresultaterne samt styrkelsen og væksten inden for den europæiske industri og økonomi, og fremsætter en række henstillinger vedrørende disse spørgsmål.

1.2

EØSU ønsker at påpege, at der i mange lande og regioner består en snæver sammenhæng mellem vellykket innovation på den ene side, og samfundets og uddannelsessystemernes åbenhed på den anden. Da innovation i vort århundrede optræder — og sågar er en afgørende faktor — ikke blot i det økonomiske liv, men på alle aktivitetsfelter, kan kvaliteten af de menneskelige ressourcer afgjort blive en vækstfaktor. EØSU mener, at denne faktor vil blive stadig mere afgørende som udviklingskatalysator og at innovation derfor i første række bør bygge på et bredt undervisnings- og uddannelsesfundament, i overensstemmelse med kriterierne vedrørende livslang læring, og at der derfor bør gives lige adgang til et open source og open content videngrundlag.

1.3

EØSU mener, at det i virksomhederne er vigtigt at opnå synergier mellem innovation, politikken for menneskelige ressourcer og vidensektorerne, da dette ikke blot danner grundlag for innovation, men også får den til at blomstre. Samtidig bør man finde midler til at sørge for, at beskæftigelsessystemets udvikling fleksibelt følger omdannelsen af det industrielle system og at der tilvejebringes de nødvendige forudsætninger i finansiel henseende.

1.4

EØSU anser det for vigtigt at gøre vellykkede innovationsinitiativer mere synlige og nærværende og bibringe dem en positiv omtale. Innovationens sociale rolle er af afgørende betydning i hele innovationskæden. Den ikke-teknologiske innovation, som f.eks. kan iagttages i de nye virksomhedsmodeller, arbejdets tilrettelæggelse, højnelse af kvaliteten i arbejdets tilrettelæggelse og kompetencerne, er lige så vigtig som teknologisk innovation. Generelt er strukturel innovation, dvs. vedrørende den strukturelle udvikling, en forudsætning for, at det teknologiske innovationspotentiale kan komme bedst muligt til udtryk.

1.5

Arbejdsmarkedets parter og det organiserede civilsamfunds organisationer og aktører spiller allerede en meget betydningsfuld rolle i bestræbelserne på at kortlægge, styrke og opnå accept af de nyskabende impulser, som udgår fra innovation; vi henstiller dog, at denne rolle styrkes yderligere ved også at medtage kortlægning af strategiske prioriteter og udformning af politikker.

1.6

EØSU er overbevist om, at svaret på det europæiske paradoks — som går ud på, at vi står stærkt inden for grundforskning, men at vi har svært ved at omsætte forskningen i praktiske, kommercielle resultater — bør bestå i, at man i stedet for at lægge vægt på at øge F&U-udgifternes procentvise andel af BNP bør lægge disse udgifters struktur om. Nok er det nødvendigt at øge udgifterne til forskning, men det gælder også om at være mere opmærksom på nye tilgange.

1.6.1

F&U i medlemsstaterne domineres i vidt omfang af udbudssiden: udbuddet af F&U-forskningsresultater overstiger iværksætternes efterspørgsel. Efterspørgslen bør stimuleres ved at reducere iværksætternes risici, ved at forbedre vilkårene for den private sektors forskning, ved at ændre på erhvervsklimaet og ved at fremme samarbejdet mellem universiteter, forskningsinstitutioner og virksomheder.

1.6.2

For at kunne øge virksomhedernes varige innovationsformåen er det nødvendigt med en koordineret indsats inden for finansiering, F&U, industri, beskatning, undervisning, miljøbeskyttelse, medier og kommunikation, på EU-, nationalt og regionalt plan.

1.6.3

Vi mener, at der bør overvejes en løsning, som allerede er sat i værk i nogle medlemsstater: virksomheder, der beskæftiger sig med udvikling og outsourcer udvikling til forskningsorganisationer, bør, via indkaldelser af interessetilkendegivelser, gives adgang til ekstra midler, enten fra det offentliges budget eller fra private kilder.

1.7

EØSU understreger, at anerkendelsen og beskyttelsen af den intellektuelle ejendomsret i EU i stadigt mindre omfang står mål med den globale konkurrences stigende krav. Det er vigtigt fortsat at anerkende betydningen af at offentliggøre videnskabelige resultater og den rolle, som den deraf følgende evaluering spiller, dvs. betydningen af »det videnskabelige marked«; ligeledes er kommerciel udnyttelse og patentering af forskningsresultater, håndhævelsen af intellektuel ejendomsret og bedre beskyttelse af Fællesskabets interesser alt sammen spørgsmål, der kræver mere opmærksomhed og omfattende tiltag. EØSU mener, at medlemsstaterne sideløbende med udviklingen af fællesskabsretten bør overveje passende politikinstrumenter til udvikling af beskyttelsen af intellektuel ejendomsret, herunder institutionel overvågning af patentudnyttelse, samt bedre samarbejde inden for EU.

1.8

EØSU mener, at det for at fremme innovationen og sætte et dynamisk skub i konkurrenceevnen, som led i en bæredygtig udvikling, er vigtigt at etablere managementfunktioner for strategisk innovation og at finde frem til løsninger på spørgsmålet om uddannelse af forskere og virksomhedssagkyndige på dette område. Særligt vigtigt er det at integrere informations- og kommunikationsteknologierne i undervisningen (1), så der i e-læringen lægges særlig vægt på uddannelse i forvaltning af innovation og på at udvikle de dertil knyttede ordninger for incitamenter og organisatoriske vilkår.

1.9

EØSU mener, at der for at fremme innovationen bør sættes ind på at afpasse prioriteterne for industriel forandring med prioriteterne for uddannelse og videreuddannelse, så der i tide kan reageres på markedets behov og markedsændringer, herunder også på uddannelsesområdet. Det er vigtigt, at der, udover den frie bevægelighed for forskere, sørges for passende mobilitet i forvaltningen af innovation, så der åbnes mulighed for et bredt samarbejde mellem ledere i institutioner, der beskæftiger sig med innovation, og deres modparter i videnskabs- og teknologiparker.

1.10

EØSU mener, at ledelses- og organisationsstrukturer, som formår at gøre teknologioverførsel mere effektiv, bør spille en særlig rolle med hensyn til fremme af industrielle forandringer. Industri-, videnskabs- og teknologiparker samt teknologicentre er overmåde vigtige instrumenter, som kan levere den fornødne ekspertise og bistand, såvel som de laboratorier, som er nødvendige for, at små og mellemstore virksomheder kan startes op, blive etablerede, sikre sig en andel af markedet og holde trit med teknologiske fremskridt. At forsyne virksomhederne med de nødvendige forudsætninger for innovation med et indhold af høj kvalitet og til relativt lave omkostninger bliver stadig vigtigere for, at teknologioverførselsorganer kan fungere i netværker, så de med brug af informations- og kommunikationsteknologier kan formå at varetage logistiske opgaver. Kommissionen bør overveje forskellige muligheder for udvikling af sådanne organer, med særlig vægt på at fremme udviklingen af videnskabs- og teknologi- (konkurrenceevne-) poler og videncentre. Videnskabs- (konkurrenceevne-) poler, der omfatter universiteter, videnskabs- og teknologiparker, kuvøser og teknologicentre, bør tildeles en hovedrolle ved forfølgelsen af EU's udviklingsprioriteter og der bør tages skridt til at lette etableringen af sådanne strukturer.

1.11

EØSU mener, at EU's erklærede mål — såsom Lissabon-strategiens vision om at gøre Europa til den mest konkurrencedygtige økonomi i verden inden for en overskuelig fremtid — ikke er kommet til udtryk i drøftelserne om budgettet, og især ikke i budgettets tal. Kommissionen afsætter betydelige ressourcer til F&U-programmer, men deres rolle og betydning vokser ikke i takt med forventningerne. Hvis programmerne skal fungere effektivt, skal deres effekt i medlemsstaterne mangedobles, og de bør give stødet til programmer, der tager hensyn til de særlige forhold i de enkelte lande. Det er imidlertid ikke tilfældet. EØSU mener, at Kommissionen bør tage sit innovationssystem op til ny vurdering og gå ind med støtte til en mere effektiv koordinering af medlemsstaternes indsats, så F&U-ressourcernes multiplikatorvirkning bliver mere mærkbar, især på baggrund af EU's prioriteter for udvikling.

1.12

Med hensyn til finansiering udtrykker EØSU tilfredshed med Den Europæiske Investeringsbanks (EIB-gruppen) forskellige bestræbelser på at sætte skub i EU's økonomiske resultater og dets innovationskapacitet, både på udbuds- og efterspørgselssiden. EØSU påpeger, at der her kun er tale om ét element i en række af finansieringsinstrumenter: det er vigtigt, at EU-budgettet formår at sikre, at midlerne til innovation svarer til Lissabon-strategiens målsætninger. Desuden er bidrag af tilsvarende omfang fra nationale og regionale budgetter også påkrævet.

1.13

EØSU mener, at de indhøstede erfaringer viser, at EIB's virke udløser en multiplikatoreffekt. Netop derfor opfordrer EØSU EIB-gruppen til løbende og nøje at undersøge sine muligheder for at øge løftestangseffekten, hvilket bør foregå i samarbejde med Kommissionen og den finansielle verden generelt set, idet målet er at opnå den størst mulige løftestangseffekt.

1.14

EØSU vurderer, at EIB-gruppen stadig råder over enorme muligheder for at fungere som en offentlig bank, men også som en bank, der leverer tjenester. EØSU opfordrer EIB-gruppen til at udvide sin virksomhed som fondsforvalter til ikke blot at omfatte EF-budgettets midler, men også det private kapitalmarkeds.

2.1

Europa-Kommissionens meddelelse KOM(2006) 589, som blev offentliggjort til EU-stats- og regeringschefernes uformelle møde under det finske formandskab den 20. oktober 2006 i Lahti i Finland, vedrører flere spørgsmål omkring innovationens virkninger for industrielle forandringer. Ifølge meddelelsen »har EU og medlemsstaterne mange innovationsrelaterede aktiver. Vi lider imidlertid under en række paradokser: Vi opfinder, men ofte omdanner vi ikke vores opfindelser til nye produkter, job og patenter; der er mange små, meget innovative nystartede virksomheder, men de vokser ikke let og bliver til store virksomheder med succes på verdensplan; i visse sektorer såsom telekommunikation har innovationer på det informations- og kommunikationsteknologiske område givet væsentlige produktivitetsforøgelser, mens det ikke har været tilfældet i andre sektorer«, således som det fremgår af flere eksempler. Innovation og industrielle forandringer kræver en omhyggelig og fleksibel lovgivning om patentregistrering og intellektuel ejendomsret. Derfor bør forslaget til Rådets forordning om fællesskabspatentet af 1. august 2000 revideres og bringes mere på linje med de hastigt omskiftelige økonomiske tendenser (jf. især obligatoriske licenser og årsagerne til udløb af fællesskabspatentet). Der er således behov for procedurer til at lette brugen af registrerede patenter til forskellige industrielle og/eller kommercielle anvendelsesformål og til anerkendelse af den intellektuelle ejendomsret til innovation, som skyldes enkeltaktører — det være sig forskere, ledere eller ingeniører — eller grupper af aktører, også selv om de er en del af en forretningsmæssig eller administrativ struktur og innovationen falder uden for denne struktur.

2.2

Innovation kan få optimal effekt på industrielle forandringer, forudsat der findes et system til at koordinere instrumenterne i virksomheder, sektorer, regioner, medlemsstater og EU, som giver let tilgængelige, brugervenlige instrumenter for erhvervslivet, medarbejderne, videnskabelige institutioner og uddannelsesinstitutioner samt andre interessent-organisationer, der indgår i processen.

2.3

I de enkelte virksomheder er de proaktive drivkræfter bag innovation især følgende: (i) strategisk styring af innovation, (ii) strategisk styring af de menneskelige ressourcer, (iii) udvikling af færdigheder, (iv) brug af nye metoder til at tilrettelægge arbejdet, (v) virksomhedsaftaler om innovation. Overgangen fra en statisk til en mere dynamisk tilrettelæggelse af arbejdet, hvor hovedvægten lægges på respekt for og forbedring af de enkelte medarbejderes og fagfolks færdigheder og muligheder og hvor der gives et valg mellem videreuddannelses- og/eller omskolingsprogrammer, skal fremme viden og innovation og udmønte sig i en bredere og mere generel vifte af nye ideer.

2.4

I de enkelte virksomheder er de aktive drivkræfter bag styring af forandringer primært (i) kompetenceevalueringer og planer for individuel karrierefremgang, (ii) outsourcing af tjenester, (iii) videreuddannelse og omskoling, (iv) kollektive overenskomster og sociale planer for omstrukturering.

2.5

De vigtigste proaktive drivkræfter på sektor- og regionalt plan er (i) udvikling af lokale produktionsklynger, (ii) innovationsorienterede netværker og partnerskaber, (iii) innovationspoler, videnskabs-, teknologi- og industriparker, (iv) regionale innovationsstrategier og udviklingsplaner samt institutioner til at sætte dem i værk, (v) videnregioner.

2.6

Kommissionen undersøger løbende, på hvilke områder innovationen i Europa er mest effektiv.

2.7

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg fremfører, at der ikke for nogen sektor kan udelukkes en hurtig vækst i innovationsevnen eller en stigning i merværdiens andel. Udvalget henstiller, at der ydes støtte til enhver innovativ ide vedrørende nye metoder til materialeanvendelse, udvikling af teknologier og nye produkter samt vedrørende nye egenskaber og ny merværdi.

2.8

Den bedste måde medlemsstaternes regeringer proaktivt kan lette innovationens effekt på består i på alle den offentlige forvaltnings niveauer at koordinere deres egne nationale politikker for beskæftigelse, industri, innovation, miljøbeskyttelse, undervisning og handel. Merværdien ved partnerskaber med arbejdsmarkedsparterne og det organiserede civilsamfund er indlysende. På nationalt plan er det også nødvendigt at lægge vægt på følgende: (i) forskning i nye muligheder for at skabe job og et prognosesystem til at kortlægge dem, (ii) erhvervsuddannelses- og omskolingsprogrammer, (iii) en strategi for livslang læring, (iv) arbejdsmarkedsregulering, som fører til mobilitet og udvikling af færdigheder.

2.9

Innovative, grænseoverskridende tilgange til samarbejde kan spille en særligt vigtig og specifik katalysatorrolle for innovation og industrielle forandringer. Her skal understreges betydningen af fælles teknologiinitiativer (JTI), nanoteknologier; innovativ medicin; brint- og brændselsceller, indlejrede computersystemer; aeronautik og lufttransport samt overvågning af det globale miljø og sikkerhedsovervågning. Endvidere skal fremhæves betydningen af teknologiplatforme og det vigtige i at fortsætte deres udvikling. Et særligt godt eksempel er den udstrakte formidling af erfaringer med den europæiske stålteknologiplatform, platformen for ren kul og teknologiplatformen Waterborne, som er initiativer der allerede har udvist solide resultater.

2.10

Inden for EU-institutionerne bør der ske en koordineret, proaktiv iværksættelse og udvikling af følgende: (i) Lissabon-strategien, (ii) strategien for bæredygtig udvikling, (iii) partnerskabet for vækst og beskæftigelse, (iv) den europæiske sociale dialog (både inden for og på tværs af sektorer), (v) fællesskabsprogrammerne for F&U, innovation, beskæftigelse og livslang læring, (vi) Fællesskabets regionalpolitik, (vii) Den Europæiske Socialfond (ESF), Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), (viii) Det Europæiske Overvågningscenter for Forandringer (EMCC), og (ix) et europæisk system til forudsigelse af nye jobskabelsesmuligheder.

2.11

Initiativet til oprettelse af Det Europæiske Teknologiske Institut (ETI) (2) er lovende. Det skal understreges i denne udtalelse, at det er den nuværende indledende fase med udvikling af instituttets operationelle ramme der giver de bedste muligheder for at sikre, at det yder et reelt bidrag til at udmønte innovation i nye produkter og arbejdspladser.

2.12

Af Europa-Kommissionens initiativer skal især nævnes dens meddelelse KOM(2006) 728 endelig »Mod en mere effektiv anvendelse af skatteincitamenter til fordel for F&U«, som blev udsendt den 22. november 2006.

2.13

Af lige så stor betydning for fremme af F&U som innovation er Kommissionens initiativ vedrørende statsstøttereglerne (3).

2.14

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg er enigt i, at det er særligt vigtigt: (i) at opbygge en førerstilling for Europa inden for fremtidens strategiske teknologier, (ii) at sætte konkret ind på at skabe langt stærkere forbindelser mellem universiteter, forskning og virksomheder, og (iii) at forbedre rammevilkårene.

2.15

Ved forbedringen af rammevilkårene bør følgende tillægges særlig vægt: (i) det indre marked, (ii) finansiering af innovation, (iii) intellektuel ejendomsret i det 21. århundrede, (iv) støtte til EU-virksomheders eksterne kommercielle og økonomiske forbindelser og adgang til tredjelandes markeder.

2.16

Desuden bør der snarest muligt gennemføres sektorevalueringer, så de sektor-specifikke forhold kan forbedres mest muligt. Her bør følgende stå i fokus: (i) SMV-relaterede faktorer, (ii) bidrag til Lissabon-strategiens gennemførelse, og (iii) netværker mellem regionerne.

3.1

EØSU ønsker at påpege, at hele viften af finansieringsinstrumenter såvel som koordineret brug af disse instrumenter er nødvendig for at kunne sikre, at de virkninger af innovation, som knytter sig til industrielle forandringer, bliver så gunstige som muligt. Alle passende produkter på finans- og kapitalmarkederne bør være til rådighed, uanset om de er skabt af traditionelle finansieringsinstitutter, regionale eller nationale myndigheder eller EU. Finansieringsinstrumenterne skal kunne dække hele innovationsprocessen helt frem til dens afslutning, og det bør påses, at der sikres finansielle ressourcer til teknologidreven og markedsdreven innovation (»market push/pull«). I denne brede finansieringssammenhæng behandler denne udtalelse specielt en af de vigtigste aktører på området, nemlig Den Europæiske Investeringsbank-Gruppen, som omfatter Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) og Den Europæiske Investeringsfonds (EIF) instrumenter.

3.2

EIB og EIF har gjort fremme af Europas økonomiske resultater og af innovation til et af deres hovedmål. Passende finansielle instrumenter vil blive mobiliseret og udviklet for at opfylde målsætningen om at bidrage til Lissabon-strategien og den europæiske indsats for vækst. Innovation 2010-initiativet (i2i) er EIB's hovedbidrag til at gøre EU mere innovativt og konkurrencedygtigt, med et udlånsmål på 50 mia. euro i løbet af tiåret til støtte for investeringsprojekter i hele EU, inden for undervisning og uddannelse; forskning, udvikling og innovation (FU&I); og til avancerede informations- og kommunikationsteknologier (ikt) (herunder audiovisuelle medietjenester og deres indhold) og on-line-tjenester.

3.2.1

Siden 2000 har i2i pr. ultimo 2006 skønsmæssigt allerede givet tilsagn om støtte til projekter for 46 mia. euro, hvorfor målet om 50 mia. euro i 2010 må ventes at blive overskredet. For at lede finansielle ressourcer i retning af avancerede og innovative produkter, processer og systemer har EIB øget sin kapacitet til finansiering af investeringer via den strukturerede finansieringsfacilitet (SFF), hvis anvendelse ikke er begrænset til F&U-mål. Der er tale om at yde støtte til projekter og iværksættere, som indebærer en øget kreditrisiko, da projekterne ikke har investeringsværdi. For at kunne finansiere investeringsaktiviteter, der udvikles af SMV, etablerer EIB kreditlinjer hos egnede finansielle formidlere.

3.2.2

Desuden udvikles der innovative transaktioner, herunder faciliteter for risikodeling og/eller kombinationer af nationale og regionale støtteværktøjer for EIB's produkter for at kunne imødekomme SMV'ernes særlige behov. EIF lægger hovedvægten på SMV'er via venturekapital og garantier. EIF's indsats supplerer EIB's SMV-støtte.

3.2.3

Med hensyn til SMV'ers adgang til lån bør man notere sig Basel II-aftalens negative følger. Generelt set fastlægger denne aftale særlige forpligtelser for banksystemet, idet bankerne tvinges til at fastsætte en »rating« for hver SMV, der søger om lån. For at denne »rating« kan beregnes skal SMV'erne forelægge en vifte af oplysninger, der er langt bredere både i henseende til kvantitet og kvalitet. SMV'er, der ikke råder over informationssystemer i stil med ERP (enterprise ressource planning), vil ikke formå at levere alle de krævede oplysninger; ERP-systemer er meget dyre og langt hovedparten af SMV'erne har ikke ERP og vil derfor ikke kunne komme i betragtning til lån på gunstige vilkår, hvilket vil få negative følger for deres udvikling. EIB og Kommissionen opfordres til at være opmærksomme herpå og til at overvåge SMV'ernes adgang til den finansiering, som de har brug for, samt forholdet mellem sådan adgang og virkningerne af Basel II-aftalen.

3.3

Støtte til innovation fra EIB-gruppen kræver, at der udvikles nye, passende finansieringsinstrumenter og -produkter, der svarer til transaktionernes risikoprofil. For at øge merværdien og synergierne mellem Fællesskabets forskellige finansieringsinstrumenter iværksættes der sideløbende nye fælles initiativer mellem EIB-gruppen og Kommissionen gennem etablering af partnerskaber med programmer, der finansieres over EU-budgettet, såsom det syvende rammeprogram og programmet for konkurrenceevne og innovation (CIP). Disse fælles initiativer er ikke begrænset til finansieringsfaciliteten for risikodeling (RSFF), med start i 2007, og nye EIF-initiativer under CIP, men de er særligt gode eksempler.

3.4.1

Risk Sharing Finance Facility er et nyt, innovativt initiativ, som Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank har skabt i fællesskab for at fremme investeringerne i Europa i forskning, teknologisk udvikling og demonstration samt innovation, især fra den private sektors side, ved at yde passende garantier for lån til mere risikobetonede europæiske innovationsprojekter. Denne nye ordning skulle kunne lette adgangen til gældsfinansiering af aktiviteter med en risikoprofil over gennemsnittet, i kraft af risikodeling mellem Det Europæiske Fællesskab, EIB og FUI-projektiværksættere. EIB-finansiering under RSFF vil være tilgængelig for europæiske forskere som supplement til bevillingerne under det syvende rammeprogram.

3.4.2

RSFF, som gennemføres efter de samme regler som EIB's SFF-regler, består af to aspekter, der finansieres af bidrag fra henholdsvis Kommissionen (det syvende rammeprogram) og EIB, hvert på op til 1 mia. euro i perioden 2007-2013. Rammeprogrammets ressourcer kan bruges til finansiering af forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter, mens EIB-ressourcerne også kan benyttes til finansiering af innovationsprojekter. Med afsæt i disse to bidrag på op til 2 mia. euro til risikofinansiering muliggøres en mere omfattende finansiering af forsknings-, udviklings- og innovationsprogrammer med en risiko over gennemsnittet. Det indebærer, at EIB ventes at blive i stand til at gå ind med supplerende finansiering, som resulterer i en løftestangseffekt på helt op til 10 mia. euro. RSFF skal støtte europæiske forskningsinitiativer såsom det europæiske strategiforum for forskningsinfrastruktur, den europæiske teknologiplatform, det fælles teknologiinitiativ eller projekter under agenturet for samordning af europæisk forskning, Eureka.

3.4.3

Ud fra tanken om risikodeling mellem Fællesskabet, EIB og modtagerne fungerer RSFF som et supplerende instrument til finansiering af forskning, udvikling og innovation (FU&I), og åbner herved op for en lang række alternativer for både den private sektor og forskningsfællesskabet og supplerer herigennem viften af eksisterende instrumenter til finansiering af FU&I. RSFF sætter EIB i stand til at udvikle finansielle produkter, som kan afhjælpe markedssvigt, i tråd med de specifikke behov i en given sektor og for hver projektleder, for således at udvide mængden af potentielle finansieringsmodtagere. RSFF vil blive tilgængelig for retlige enheder af enhver størrelse og uanset ejerskab, herunder storvirksomheder, mellemstore virksomheder (mid-caps), SMV'er, forskningsorganisationer, universiteter, samarbejdsorganer, joint ventures eller særlige organer (Special Purpose Vehicles). Via risikodeling med banksektoren vil RSFF bidrage til at forbedre de finansielle aktørers globale muligheder for at yde støtte til FU&I-aktiviteter, især over for SMV'er.

3.4.4

Af hensyn til en hurtig lancering af RSFF og for at tildele den en tilstrækkelig kritisk masse af finansieringsinstrumenter besluttede Rådet (konkurrenceevne) i juli 2006 i første omgang at afsætte 500 mio. euro for perioden frem til midtvejsrevisionen af det syvende rammeprogram. Yderligere 500 mio. euro kan afsættes på EF-budgettet frem til 2013, afhængigt af midtvejsevalueringsresultaterne og den forventede efterspørgsel efter dette nye instrument. De generelle betingelser vedrørende brug af RSFF's midler og drift — herunder støtteberettigelseskriterier, regler og risikodeling mellem institutioner — fastlægges som led i det syvende rammeprograms særprogrammer for samarbejde og kapacitet, mens de nærmere foranstaltninger blev aftalt bilateralt mellem Kommissionen og EIB den 5. juni 2007.

3.5.1

EIF udøver mandater på vegne af sine aktionærer (EIB, Kommissionen) eller tredjeparter (på medlemsstatsniveau) til støtte for innovation og finansiering af SMV, i overensstemmelse med Fællesskabets målsætninger. Ved udgangen af 2006 beløb EIF's transaktioner sig til i alt 15 mia. euro, deraf 11,1 mio. euro til garantier og 3,7 mio. euro til venturekapitaltransaktioner.

3.5.2

Lissabon-strategien, som har til formål at øge Europas konkurrenceevne, er en af hoveddrivkræfterne bag EIF's virksomhed (EIF er det eneste europæiske organ der er specialiseret i SMV-finansiering). Med 3,7 mia. euro investeret i 224 venturekapitalfonde har EIF været med til at bygge bro over innovationskløften ved, i kraft af løftestangseffekten, at gøre det muligt at yde lån på ca. 20 mia. euro til SMV'er og start-up-virksomheder med stærk vækst (herunder verdenssuccesser som Skype, Bluetooth/Cambridge Silicon Radio og Kelkoo). I formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i marts 2005 henstilles det, at EIF diversificerer sin virksomhed i retning af finansiering af teknologioverførsel. I 2006 blev de første teknologioverførselstransaktioner undertegnet for licens- og spin-off-aktiviteter.

3.5.3

Som led i de nye finansielle overslag skal EIF stå for programmet for konkurrenceevne og innovation (CIP) og være en af hovedaktørerne i JEREMIE-initiativet. Begge programmer har til formål at forbedre finansieringen af SMV og finansieringsteknik.

3.5.3.1

CIP, som er et af EU's vigtigste instrumenter for SMV og innovation, yder venturekapital (herunder finansiering af teknologioverførselsaktiviteter, business angels og miljøinnovation) og SMV-garantier.

3.5.3.2

Under JEREMIE-initiativet (fælleseuropæiske midler til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder) kan nationale og regionale myndigheder vælge at afsætte ressourcer fra EFRU i form af skræddersyede, markeds-baserede finansieringsinstrumenter såsom egenkapital, venturekapital, garantier eller lån. JEREMIE er udformet på en måde, der optimerer EFRU-finansiering ved med en løftestangseffekt at tilvejebringe flere midler, samtidig med at iværksættelsen lettes i kraft af mere fleksible regelrammer. I 2007 ventes EIF-kapitalforhøjelsen at supplere CIP's og JEREMIE's ressourcer; det skønnes, at over en million SMV'er i 2013 vil have nydt godt af EIF's finansieringsinstrumenter.

3.5.3.3

Med en høj løftestangseffekt (dvs. 1 euro fra fællesskabsbudgettet stiller helt op til 50 euro til rådighed for SMV'er ved hjælp af garantier) og en stærk katalysatorrolle over for det finansielle samfund (især for venturekapitalmidler) skal Fællesskabets finansieringsinstrumenter opfattes som et eksempel på bedste praksis inden for Lissabon-dagsordenen. For at sikre, at teknologiske anvendelser udnyttes i bredere omfang under CIP, bør indsatsen målrettes mod universiteter og SMV'er og der bør lægges mere vægt på projektfinansiering, oplysning med det sigte at kortlægge intellektuel kapital, godkendelser og udstedelse af godkendelser, samarbejdsaftaler og de deraf følgende fordele. En vellykket gennemførelse bør sikres i kraft af JEREMIE-initiativet, svarende til reglerne om finansiering og statsstøtte.

3.5.4

I 2006 indgik EIB og EIF en samarbejdsaftale, som især gør det muligt at kombinere EIB-kreditlinjer og EIF-garantier for innovative SMV'er. Sådanne tiltag ventes at blive uddybet yderligere, især i forbindelse med JEREMIE.