EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2007/223/03

Sag C-298/07: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 22. juni 2007 — Bundesverband der Verbraucherzentralen und Verbraucherverbände — Verbraucherzentrale Bundesverband e.V. mod deutsche internet versicherung AG

OJ C 223, 22.9.2007, p. 4–4 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

22.9.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 223/4


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 22. juni 2007 — Bundesverband der Verbraucherzentralen und Verbraucherverbände — Verbraucherzentrale Bundesverband e.V. mod deutsche internet versicherung AG

(Sag C-298/07)

(2007/C 223/03)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Bundesverband der Verbraucherzentralen und Verbraucherverbände — Verbraucherzentrale Bundesverband e.V.

Sagsøgt: deutsche internet versicherung AG

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er en tjenesteyder forpligtet til i henhold til artikel 5, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (1) forud for indgåelse af en kontrakt med en tjenestemodtager at angive et telefonnummer med henblik på at muliggøre en hurtig optagelse af kontakt og en direkte og konkret kommunikation?

2)

Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende:

a)

Skal en tjenesteyder foruden angivelsen af en e-postadresse forud for indgåelsen af en kontrakt med en tjenestemodtager i henhold til direktivets artikel 5, stk. 1, litra c), åbne yderligere en kommunikationsvej?

b)

I bekræftende fald: Er det tilstrækkeligt til at udgøre yderligere en kommunikationsvej, at tjenesteyderen indretter en spørgemaske, hvormed tjenestemodtageren kan henvende sig til tjenesteyderen over internettet, og besvarer tjenestemodtagerens forespørgsel ved e-mail?


(1)  EFT L 178, s. 1.


Top