13.7.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 161/48

1.1

EØSU er enigt i, at det er vigtigt at sikre mere bæredygtig anvendelse af pesticider med henblik på at forstærke de positive virkninger og nedbringe de negative virkninger på landbruget, miljøet, forbrugerne, operatørerne og samfundet som helhed.

1.2

EØSU bifalder principielt Kommissionens forslag, eftersom det behandler en problemstilling, der har stor betydning for EU-borgernes velfærd, bevarelsen af livskvaliteten og økosystemet og landdistriktsudviklingen og derudover for en positiv udvikling af produkter, så de udover at forblive konkurrencedygtige på det indre marked og verdensmarkedet, også bliver af en stadig højere kvalitet.

1.3

EØSU mener, at fastlæggelse af handlingsplaner, der er udarbejdet på nationalt plan, er velegnet til at definere målene for nedbringelse af risici og til at iværksætte en virkelig harmoniseringspolitik på europæisk plan.

1.3.1

Handlingsplanernes indhold bør omsættes til passende foranstaltninger på nationalt, regionalt og lokalt plan under hensyntagen til især bæredygtighedens tre dimensioner, dvs. økonomisk, social og miljømæssig indvirkning.

1.4

EØSU mener, at uddannelse og oplysning er vigtige elementer med henblik på rationel og bæredygtig anvendelse af systemer til beskyttelse af landbrugsprodukter og forebyggelse af potentielle negative miljøpåvirkninger.

1.4.1

Uddannelse skal udvides til at omfatte alle berørte sektorer herunder offentlige organer og myndigheder samt ikke-erhvervsmæssige brugere. Det er i den forbindelse indlysende, at de nationale uddannelsessystemer, som allerede forvaltes af velanskrevne organer, skal opretholdes.

1.5

EØSU mener, at oplysningskampagnerne bør være objektive og neutrale; de skal tydeliggøre såvel den gavnlige effekt for produktionen som farerne og især henvende sig til ikke-erhvervsmæssige brugere og frem for alt lokale offentlige organer og myndigheder.

1.6

Ved indførelsen af sikkerhedsforanstaltninger på særligt følsomme områder, som f.eks. forskrifter for sprøjtning fra luften, bør man efter udvalgets opfattelse sikre en vis grad af subsidiaritet.

1.7

EØSU finder det vigtigt, at der tages behørigt hensyn til landbrugs- og plantebeskyttelsesforskningen så den risiko, som altid er til stede ved anvendelse af kemikalier og kemikalieblandinger, kan nedbringes til et minimum.

1.8

Udvalget mener ligeledes, at man også bør være opmærksom på samarbejdet med såvel internationale organer som FAO, OECD og WHO såvel som med naboregionerne.

1.9

Globaliseringen af landbrugs- og fødevaremarkederne kræver efter EØSU's mening en EU-indsats for at udbrede de europæiske standarder for produktkvalitet og sundhedsbeskyttelse på verdensplan, først og fremmest gennem deres medtagelse i Codex Alimentarius.

2.1

Med termen »pesticider« menes aktivstoffer og produkter, som er udviklet til at påvirke grundlæggende processer i levende organismer, og som derfor har potentialet til at bekæmpe eller kontrollere skadelige organismer (1). I Kommissionens forslag henvises imidlertid også til den mere specifikke definition »plantebeskyttelsesmidler« (2).

2.2

Pesticider betragtes som vigtige for beskyttelsen af afgrøder mod insekter, gnavere og naturligt forekommende sygdomme, men de kan også ophobe sig i miljøet og udgøre en alvorlig fare for menneskers og dyrs sundhed, især når de ender med at forurene drikkevandet. De potentielle farer for mennesker er især kræft, genetiske forstyrrelser og varige skader på immunsystemet.

2.3

Risiciene for menneskers sundhed kan enten være afledt af direkte eller indirekte påvirkninger eller skyldes forkert anvendelse eller hændelige uheld, især under eller efter deres anvendelse i landbruget, i forbindelse med landskabspleje eller andre aktiviteter.

2.4

Risiciene ved hvert enkelt aktivstof, som pesticiderne indeholder, vurderes i forbindelse med godkendelsesproceduren, men der mangler en tilfredsstillende vurdering i medlemsstaterne af, hvilke virkninger påvirkningen af en blanding af kemiske produkter kan få. På det nuværende stade er det derfor meget vanskeligt at vurdere den samlede virkning af alle de stoffer, som for tiden anvendes, på menneskers sundhed (3).

2.5

Indirekte eksponering af personer, der færdes eller bor i nærheden af anvendelsesområdet (for aerosolspredning) eller forbrugere (for restmængder i landbrugsprodukter eller i vandet) kan være endnu mere alvorlige for særlig sårbare befolkningsgrupper. Navnlig har nyere forskning (4) påvist særlig følsomhed hos fostre, hvis neurologiske udvikling bærer spor af, at mødrene har været eksponeret for pesticider.

2.6

Man bør tage fat på de risici for miljøet, som skyldes kraftig og utilsigtet udledning af kemikalier i vandet, luften og jorden, som resulterer i skadelige virkninger på planter, det vilde plante- og dyreliv, naturlige miljøers kvalitet og biodiversiteten i almindelighed.

2.6.1

På den anden side må det ikke glemmes, at det moderne samfund hviler på anvendelse af en bred vifte af gødninger, biocidholdige produkter, fødevaretilsætningsstoffer, insektbekæmpelsesmidler, pesticider og ukrudtsbekæmpelsesmidler, der har mange gunstige virkninger, fordi de gør det muligt at opretholde et højt kvalitetsniveau og en høj fødevaresikkerhed.

2.7

Forudsat at de anvendes på ansvarlig vis, sikrer disse elementer, at der på markedet er råvarer, fødevarer, frugt og grøntsager af høj kvalitet til lave priser, som alle forbrugere har råd til. Anvendelsen af plantebeskyttelsesprodukter sikrer høje udbytter, mindsker omfanget af naturlige toksiner, som produceres af svampe og bakterier, reducerer afgrødetabet og er med til garantere et tilstrækkeligt og bæredygtigt udbud af fødevarer på det indre marked og verdensmarkedet.

2.7.1

Desuden er alle svampe-, insekt- og ukrudtsbekæmpelsesmidler allerede underlagt en streng godkendelsesprocedure, før der gives tilladelse til deres markedsføring og anvendelse.

2.8

EØSU er enigt i, at det er vigtigt at forbedre bæredygtigheden af pesticidanvendelsen for derved at kunne styrke den positive effekt og nedbringe de negative virkninger på miljøet, forbrugerne og operatørerne: dette kunne også skabe et bedre image omkring de landbrugsbedrifter, som anvender plantebeskyttelsesmidler med omhu.

2.9

EØSU mener, at der bør fokuseres mere på de potentielle positive virkninger, som landbrugerne kan opnå gennem mere rationel og velbegrundet anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. Landbrugerne har i øvrigt selv i en årrække arbejdet med at udvikle mere rationelle teknikker såsom integreret afgrødestyring og integreret skadedyrsbekæmpelse ud fra ønsket om mere konkret at satse på integreret landbrug, og denne tendens bør opmuntres.

2.10

Den egentlige udfordring i fremtiden består ikke kun i at levere produkter af høj kvalitet og sikre traditionelle og økologiske produkter til de »mere bevidste« forbrugere, men også i at tilfredsstille dem, som søger produkter til en »overkommelig« pris, og give dem samme garanti for kvalitet.

2.11

Problematikken omkring integreringen af miljøaspekter i pesticidanvendelsen er omfattet af de opstillede prioriteter i EU's sjette miljøhandlingsprogram (2002-2012), som lægger op til, at der udarbejdes og gennemføres syv temastrategier.

2.12

Der er et klart samspil mellem de præsenterede forslag i de vedtagne temastrategier — især i strategierne om beskyttelse af grundvandet og den naturlige fauna og flora, beskyttelse af jordbunden, håndtering af affald, pesticidrester og emballage — og rammedirektivforslaget.

2.12.1

Temastrategien om bæredygtig anvendelse af pesticider opstiller fire nye foranstaltninger for miljø- og sundhedsbeskyttelse, herunder forslaget om et direktiv om en ramme for større bæredygtig anvendelse af pesticider, som er temaet for denne udtalelse.

2.12.2

Kommissionen har også gennemført en konsekvensanalyse af de forskellige mulige scenarier som følge af gennemførelsen af de fastlagte foranstaltninger for bæredygtig anvendelse af pesticider og deres omkostninger: »… tabene (for pesticidindustrien og for landbrugere, der betaler for uddannelse og for certificering og vedligehold af sprøjteudstyr) og fordelene (for mindre forbrugende landbrugere og for virksomheder, der tilbyder uddannelse, vedligeholdelse og certificering) går lige op«  (5).

2.13

Den samlede nettovirkning svarer til reduktionen af eksterne omkostninger og er derfor klart positiv: »Ved at ekstrapolere fra en omfattende undersøgelse, der er foretaget i Tyskland, kan det konkluderes, at optimal anvendelse af pesticider skulle kunne give EU en årlig gevinst på over 200 millioner EUR som følge af reduktionen i de eksterne omkostninger, såsom skaderne på miljøet og menneskers sundhed«  (6).

2.14

EØSU havde allerede i 2003 (7) lejlighed til at bifalde Kommissionens initiativ om at udarbejde en temastrategi for pesticidanvendelse. Udvalget finder, at det tydeligt bør nævnes, at anvendelsen af pesticider og andre teknikker såsom biopesticider, planteudtræk, forebyggelse, organiske metoder og planters resistens over for visse skadedyr også spiller en rolle for afgrødebeskyttelsen, og at det i den sammenhæng er vigtigt at foretage en vurdering af pesticidanvendelsens risici og fordele på et solidt videnskabeligt grundlag.

3.1

Formålet med Kommissionens forslag er at beskytte menneskers og dyrs sundhed og miljøet mod farlig, uhensigtsmæssig eller overflødig anvendelse af pesticider i landbruget og økosystemet og derved nedbringe risici og negative virkninger på en måde »der er forenelig med den nødvendige afgrødebeskyttelse«.

3.2

Det lægger især op til:

4.1

EØSU bifalder Kommissionens forslag, eftersom det behandler en problemstilling, der har stor betydning for de europæiske borgeres og forbrugeres velfærd, livskvalitetens bevarelse samt landbruget og økosystemet.

4.2

Salget af pesticider på verdensplan anslås at beløbe sig til 25 milliarder euro om året, og anvendelsen af pesticider er fortsat meget høj i udviklingslandene på trods af, at disse markeder er stagnerende eller oplever et fald (8). Globaliseringen af landbrugs- og fødevaremarkeder kræver, at samtlige parter må gøre en stadig større indsats for at overholde de relevante produktions- og sundhedsstandarder i Codex Alimentarius for at undgå, at Greshams lov (9) også kommer til at gælde for disse markeder.

4.3

Mange forskellige steder verden over spildes eller anvendes endvidere en enorm mængde pesticider unødigt, og mange mennesker lider under følgerne af forgiftning, fordi landbrugere, operatører og lokale myndigheder enten ikke har kendskab til eller ikke er blevet opdateret om nye teknologiske anvendelser, og fordi udstyret, som anvendes til udbringning af pesticiderne, ofte er slidt eller dårligt vedligeholdt. Desuden er farlige stoffer, som nu er forbudt i EU, stadig i brug i udviklingslande (10).

4.4

EØSU mener, at indførelsen af nationale handlingsplaner med kvantitative mål og tidsplaner er særlig velegnet til at indkredse foranstaltninger, som kan opfylde behovet for at mindske risikoen på nationalt, regionalt og lokalt plan under hensyntagen til bæredygtighedens tre dimensioner, dvs. økonomisk, social og miljømæssig indvirkning.

4.5

Socialt ansvarlig anvendelse af produkter til beskyttelse af landbrugsproduktionen er en afgørende forudsætning for at kunne opfylde stadigt højere sociale mål og sikre, at landbrugerne påtager sig deres ansvar i fødevarekæden og producerer fødevarer af høj kvalitet til forbrugerne og samtidig sikrer landbruget et passende højt konkurrenceevne på det indre marked og verdensmarkedet i henseende til Lissabon-strategien.

4.6

Bæredygtighedens økonomiske dimension sikrer, at der kun anvendes produkter i det omfang, det er nødvendigt for at holde forskellige sygdomme under faregrænsen og derved forbedre afgrødeudbyttet og udbuddet af landbrugsprodukter såvel som landbrugsdriftens rentabilitet.

4.7

På det miljømæssige plan kan man undgå de farer, der er forbundet med for store udslip af kemiske stoffer i vandet, jorden, luften og forarbejdede landbrugs- og fødevareprodukter. Disse stoffer har skæbnesvangre konsekvenser for mennesker, plante- og dyreliv, miljøkvaliteten og biodiversiteten generelt. På den anden side er det naturligvis klart, at det er nødvendigt at forebygge plantesygdommes udbredelse og formering.

4.8

For ikke at skabe konkurrenceforvridning på det indre marked, er det vigtigt, at de foranstaltninger, som vil blive fastlagt i forbindelse med indførelsen af nationale handlingsplaner, baseres på direktiver og kriterier, som er fælles for hele EU.

4.9

Undervisning, uddannelse og oplysning er vigtige elementer for at sikre en rationel og bæredygtig anvendelse af systemer til afgrødebeskyttelse og en forudsætning for at sikre bedste landbrugspraksis og undgå potentielle negative miljøpåvirkninger: særlig vigtig er integreret uddannelse af alle berørte aktører, herunder offentlige myndigheder og organer samt ikke-professionelle brugere.

4.10

Medlemsstaterne har opbygget forskellige uddannelsessystemer baseret på nationale bestemmelser og lovkrav og administreret af godkendte organer. Efter udvalgets mening er det nødvendigt med en fleksibel fællesskabsramme, som kan integrere de forskellige brugergruppers behov. Den kan bl.a. baseres på undervisningsmetoder og -indhold, som de berørte aktører er blevet enige om på europæisk plan (11), og som er blevet drøftet som led i en dialog med sektoren og et partnerskab mellem arbejdsmarkedets parter på nationalt plan.

4.11

Det samme bør gælde informations- og bevidstgørelseskampagnerne — som bør være objektive og neutrale — om fordelene ved mulige fremgangsmåder for afgrødebeskyttelse og om risikoen for skadelige virkninger. Disse kampagner kunne blive finansieret af de enkelte medlemsstater ved hjælp af f.eks. en afgift på produkter til afgrødebeskyttelse. Disse tilvejebragte midler kunne anvendes til at bevidstgøre brugerne, især de ikke-professionelle, via forskellige kanaler, herunder især enkle tekniske og løbende opdaterede vejledninger på internettet.

4.12

EØSU finder det vigtigt, at medlemsstaterne indfører systemer med regelmæssig teknisk inspektion og vedligeholdelse af ibrugværende udbringningsudstyr på grundlag af fælles og harmoniserede standarder baseret på væsentlige krav.

4.13

Hvad angår indførelsen af forebyggende foranstaltninger på særligt følsomme områder, som f.eks. vandbeskyttelse (12) — som bør ske i overensstemmelse med rammedirektivet på området — og de sektorer, som kommer ind under Natura 2000, må der tages hensyn til lokale forhold og forskellige afgrødetyper som f.eks. ris.

4.13.1

Efter EØSU's mening er det vigtigt at sikre, at bedste praksis bliver anvendt for nedbringelse af risikoen, og det skal ske ved på afbalanceret og rationel vis at fastlægge fælles bestemmelser og minimumsparametre. Ansvaret for at vælge foranstaltninger og den strenge kontrol hermed skal tillægges medlemsstaterne; et generelt forbud bør dog ikke indføres, da udvalget finder denne foranstaltning for vidtgående.

4.14

Hvad angår fastlæggelsen af strenge begrænsninger for luftsprøjtning finder EØSU, at man bør være meget opmærksom på det faktum, at der er geografiske områder og forhold, hvor denne praksis ikke kan erstattes af andre teknikker. For denne type indgreb vil det måske være hensigtsmæssigt i meget begrænset omfang at give mulighed for uddelegering for således at sikre det højst mulige niveau for sikkerhed og for operatørernes faglige kompetence for at undgå negative virkninger på menneskers sundhed og miljøet. Medlemsstaterne og de offentlige myndigheder bør i henhold til deres kompetence på forskellige niveauer systematisk overvåge sikkerhedsniveauet og det faglige kompetenceniveau efter ensartede procedurer for risikovurdering.

4.15

Inden for den fælles landbrugspolitik støtter (13) man i stadig større grad udvikling af teknikker for integreret afgrødestyring (ICM) (14) og i den forbindelse bør der gradvist og i enighed indføres nye metoder til integreret skadedyrsbekæmpelse (IPM). EØSU støtter kraftigt ICM-teknikkerne, som er en milepæl på vejen mod bæredygtige landbrugssystemer.

4.16

Det er desuden meget vanskeligt at adskille de forskellige virkninger af afgrødebeskyttelsen fra virkninger, der skyldes anden praksis i landbruget (vekseldrift, osv.): hvis det fra 2014 bliver bindende for medlemsstaterne at udarbejde »mål-normer« for IPM, bør det efter udvalgets mening ske med fuld inddragelse af brugerne og under fuldt hensyn til generelle ICM-teknikker samt til tekniske fremskridt og teknologisk forskning inden for sektoren, som også bør støttes og styrkes i arbejdsprogrammerne for EU's syvende F&U-rammeprogram.

4.17

EØSU anser det for vigtigt, at der i forbindelse med arbejdsprogrammer og indkaldelse af forslag under det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) tages behørigt hensyn til landbrugs- og plantebeskyttelsesforskningen i de nye teknologiers skadelighedsniveauer og i nedbringelsen af risikoen ved anvendelse af kemikalier og kemikalieblandinger.

4.18

I sin initiativudtalelse om Den fælles landbrugspolitiks fremtid  (15) pegede EØSU på forskellige muligheder for at integrere miljøaspekterne bedre i landbrugspolitikken. Det betones deri, at den fælles landbrugspolitiks såkaldte »søjle 2« lægger op til, at medlemsstaterne i strukturfondenes nye programmeringsperiode 2007-2013 og de nationale og regionale landdistriktsudviklingsplaner skal fremme kompensationsmekanismer for de landbrugere, for hvem det lykkes at nedbringe de forbundne risici ved anvendelse af kemiske pesticider (16).

4.19

Definitionen på IPM-teknikker bør være i overensstemmelse med de nye bestemmelser vedrørende markedsføring af plantebeskyttelsesprodukter, og IPM-standarderne bør tage hensyn til de forskellige naturlige og klimatiske forhold i EU.

4.20

Afgrødebeskyttelsesprodukter bør håndteres og opbevares på en sådan måde, at enhver potentiel risiko for sundhed og miljø elimineres. EØSU finder, at man udover de foreslåede elementer bør fastlægge en ramme for minimumsnormer på EU-plan for opbevaring hos grossister, detailhandlere og landbrugere (17).

4.21

Hvad angår systemet for harmoniserede indikatorer for den tvungne indsamling og rapportering af data om markedsføring og anvendelse af pesticider, er EØSU helt enigt i, at der er behov for statistiske data og at det skal gøres obligatorisk med regelmæssig indsamling på grundlag af risiko- og anvendelsesindikatorer, der er harmoniseret på europæisk plan.

4.22

EØSU understreger vigtigheden af at standardisere de oplysninger, som skal indsamles hos alle berørte aktører, samt at undgå enhver form for overlapning og overflødige krav på det administrative plan og i henseende til teknisk kompleksitet.

4.23

Indikatorerne bør baseres på risikoniveauet i stedet for på mængden af anvendte produkter eller tilbageblevne rester og sundhedsmæssige virkninger, herunder også på baggrund af WHO-analyser, og endvidere vedrøre omfanget af sygdomsspredningen og forekomsten af sygdomme, som rammer afgrøderne.

4.24

EØSU mener, at der bør tages hensyn til aspekterne ved internationalt samarbejde med organer som FAO (18) og OECD (19) og tilgrænsende regioner, især landene i Middelhavsområdet, Balkan-landene og tilgrænsende lande.