EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document C2007/042/43
Case T-371/06: Action brought on 4 December 2006 — Germany v Commission
Sag T-371/06: Sag anlagt den 4. december 2006 — Tyskland mod Kommissionen
Sag T-371/06: Sag anlagt den 4. december 2006 — Tyskland mod Kommissionen
OJ C 42, 24.2.2007, p. 24–25
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
24.2.2007 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 42/24 |
Sag anlagt den 4. december 2006 — Tyskland mod Kommissionen
(Sag T-371/06)
(2007/C 42/43)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Forbundsrepublikken Tyskland (ved M. Lumma, C. Schulze-Bahr, som befuldmægtigede, Rechtsanwalt C. von Donat)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens påstande
— |
Kommissionens beslutning K(2006) 4193 endelig udg. af 25. september 2006 om nedsættelse af den ved Kommissionens beslutning K(97) 1120 af 7. maj 1997 tildelte økonomiske støtte fra EFRU til mål 2-programmet for Nordrhein-Westfalen (EFRU nr. 97.02.13.005) annulleres. |
— |
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Kommissionen har ved den anfægtede beslutning nedsat støtten fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) til mål 2-programmet for Nordrhein-Westfalen.
Til støtte for søgsmålet gør sagsøgeren gældende, at der er sket tilsidesættelse af artikel 24, stk. 2, i forordning nr. 4253/88 (1), eftersom betingelserne for nedsættelse af støtten ikke er opfyldt. Sagsøgeren gør i denne henseende navnlig gældende, at afvigelserne fra den vejledende finansieringsplan ikke udgør nogen væsentlig ændring af programmet.
Såfremt det lægges til grund, at der skulle foreligge en væsentlig ændring af programmet, gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen tidligere har meddelt sit samtykke gennem dens »Retningslinjer for den finansielle afslutning af de operationelle foranstaltninger (1994-1999) inden for rammerne af strukturfondene« (SEK (1999) 1316).
Såfremt det lægges til grund, at betingelserne for en nedsættelse er opfyldt, gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen ikke har udnyttet sin skønsmæssige beføjelse i forhold til det specifikke program. Sagsøgeren er af den opfattelse, at en bedømmelse, hvorefter der sker nedsættelse af støtten, kun er korrekt foretaget, når nedsættelsen efter en samlet vurdering fremstår som begrundet i forhold til gennemførelsen af programmet og opfyldelsen af målsætningerne. Eftersom Kommissionen ikke har foretaget et sådant skøn, foreligger der efter sagsøgerens opfattelse tillige begrundelsesmangel.
Endelig udgør den anfægtede beslutning en tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik, eftersom sagsøgeren som følge heraf blev nødsaget til at anlægge et nyt søgsmål til prøvelse af beslutningen, der allerede var genstand for et søgsmål.
(1) Rådets forordning (EØF) nr. 4253/88 af 19.12.1988 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 2052/88 for så vidt angår samordningen af de forskellige strukturfondes interventioner indbyrdes såvel som med interventionerne fra Den Europæiske Investeringsbank og de øvrige eksisterende finansielle instrumenter (EFT L 374 af 31.12.1988, s. 1).