Appel iværksat den 18. december 2006 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber til prøvelse af dom afsagt den 27. september 2006 af Retten i Første Instans (Fjerde Udvidede Afdeling) i sag T-168/01, GlaxoSmithKline Services Unlimited, tidligere Glaxo Wellcome plc, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-513/06 P)

(2007/C 42/22)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved T. Christoforou, F. Castillo de la Torre og E. Gippini Fournier, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: European Association of Euro Pharmaceutical Companies (EAEPC), Bundesverband der Arzneimittel-Importeure eV, Spain Pharma, SA, Asociación de exportadores españoles de productos farmacéuticos (Aseprofar), GlaxoSmithKline Services Unlimited, tidligere Glaxo Wellcome plc

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Anbringender og væsentligste argumenter

Kommissionen er enig med Rettens konklusioner angående den anfægtede beslutnings begrundelse, forekomsten af en aftale mellem virksomheder og den magtfordrejning, tilsidesættelse af subsidiaritetsprincippet samt artikel 43 EF, der hævdes at have fundet sted.

For så vidt angår den del af dommen, der omhandler en konkurrencebegrænsende »virkning«, anfægter Kommissionen den argumentation, Retten i Første Instans har lagt til grund. Kommissionen fastholder, at Rettens gennemgang, der bekræfter aftalens konkurrencebegrænsende »virkninger«, ved passende iagttagelse af de relevante retlige og økonomiske rammer i realiteten udgør en gennemgang af aftalens konkurrencebegrænsende »formål« og burde have ført til, at Retten havde godkendt beslutningens konklusion, hvorefter aftalen havde et konkurrencebegrænsende formål. For så vidt angår de øvrige konklusioner vedrørende »virkninger« har Kommissionen væsentlige indsigelser, navnlig: definitionen af det relevante marked, tilsidesættelsen af Kommissionens konklusioner i henhold til artikel 81, stk. 1, litra d), EF under henvisning til det urigtige retlige argument, at de forskellige priser blev krævet på forskellige geografiske markeder, og en række andre i dommen anførte konklusioner, hvor Retten lægger sin egen bedømmelse af beviserne for de faktiske og økonomiske omstændigheder til grund i stedet for Kommissionens, hvilket ikke er tilladt som led i den judicielle prøvelse. Da Kommissionen imidlertid tilslutter sig Rettens endelige konklusioner, dvs. at den omhandlede aftale havde konkurrencebegrænsende virkninger, agter den ikke for nærværende at gøre anbringender gældende vedrørende denne del af dommen.

Der gøres ved denne appel to sæt anbringender gældende. Det første sæt vedrører konklusionerne vedrørende artikel 81, stk. 1, EF, og navnlig urigtig retsanvendelse og urigtige gengivelser af de faktiske omstændigheder ved fortolkningen og anvendelsen begrebet »formål«, der er anvendt i bestemmelsen, samt de mange tilfælde af urigtige gengivelser, urigtig retsanvendelse og utilstrækkeligheder eller selvmodsigende udsagn i forbindelse med begrundelsen angående aftalens »retlige og økonomiske rammer«. Det andet sæt anbringender vedrører konklusionerne i henhold til artikel 81, stk. 3, EF: først og fremmest dem, der vedrører den første af de i denne bestemmelse indeholdte betingelser, men også den manglende gennemgang af flere andre betingelser.