30.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 324/7

1.1

Det drejer sig om en kodifikation, og til trods for visse formelle ændringer resulterer de kodificerede tekster ikke i nogen ændring af gældende ret på tidspunktet for kodifikationen, som foretages med uændrede retsregler.

1.2

I forbindelse med borgernes Europa er forenklingen af fællesskabslovgivningen og dens klarhed af stor betydning. Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen har derfor understreget, at det er nødvendigt at kodificere retsforskrifter, der ofte ændres, og i en interinstitutionel aftale er man blevet enige om, at der kan anvendes en hasteprocedure. Der kan ikke foretages nogen ændringer af indholdet i de kodificerede retsakter.

2.1

EØSU konstaterer, at Kommissionens forslag fuldt ud opfylder de formelle krav til hasteproceduren i forbindelse med kodifikation.

2.2

Der rejser sig dog spørgsmålet om konsolideringen af lovgivningen om ophavsret og visse beslægtede rettigheder. Det er kun oplagt at foretage en kodifikation, når man ikke forventer en yderligere gennemgribende udvikling i lovgivningen på det pågældende område.

2.3

Med tanke på fællesskabslovgivningens fortsatte udvikling (f.eks. de foreliggende forslag om »strafferetlige foranstaltninger«) og forskellene på medlemsstaternes omsættelse af EU-lovgivningen i national lovgivning står det klart, at balancen mellem på den ene side ophavshavernes rettigheder, især indehavere af beslægtede rettigheder, og på den anden side de rettigheder, som brugerne af beskyttede rettigheder har (offentligheden, forskerverdenen og universiteterne osv., dvs. »forbrugere af kulturelle tjenester«) ikke opretholdes, idet brugernes rettigheder indskrænkes stadig mere i flere medlemsstater. I mange tilfælde begrænses f.eks. retten til private kopiering gennem fysisk beskyttelse eller softwarebeskyttelse, som bygger på DRM (digital rights management). Anvendelsen af den omvendte teknik for at opnå driftskompatibilitet mellem forskellige softwareprogrammer anfægtes af de samme årsager.

2.4

Denne for »forbrugerne« negative udvikling forstærkes af indførelsen af strengere straf mod at omgå DRM for at tage private kopier eller sikkerhedskopier.

2.5

EØSU mener derfor, at det er for tidligt at foretage en kodificering af reglerne om ophavsret og beslægtede rettigheder, eftersom balancen i fællesskabsretten bør genetableres, især med henblik på Lissabon-strategien. Desuden falder et stort antal spørgsmål under nærhedsprincippet og forskellene, når det gælder omsætningen i national lovgivning, kunne udgøre en hindring for den frie bevægelighed af værker og »kulturelle tjenester«.

2.6

I den nuværende fase skulle en enkel teknisk konsolidering udført af publikationskontoret have gjort det muligt at klarlægge den gældende retssituation på tidspunktet for konsolideringen. I fremtiden skulle denne teknik kunne anvendes ved vigtige ændringer af gældende ret uden de hindringer, som en eventuel kodificering eventuelt kan indebære for en fremtidig udvikling af lovgivningen.

3.1

Udvalget så gerne, at man i fællesskabsretten endvidere indførte tilstrækkelig anerkendelse og beskyttelse af licenser som f.eks. LGPL (offentlig licens i »light«-version for teknisk dokumentation) eller »Creative Commons«-licensen i forbindelse med bøger og kunstneriske værker. Sådanne licenser giver brugerne store frihedsgrader, og f.eks. finder »General Public License«-konceptet anvendelse på et stort antal software-programmer, der anvendes i edb-servere (internet browsers, administrationer, virksomheder).

3.2

Disse mere liberale licenser fremmer spredningen af værker og brugernes og målgruppernes tilegnelse heraf og er fuldt og helt i overensstemmelse med målsætningerne om en hurtig spredning af viden og teknologi i henhold til Lissabon-strategien.

3.3

EØSU opfordrer derfor Kommissionen til på ny at overveje spørgsmålet, som synes at stivne med en kodifikation og overveje foranstaltninger til at give flest mulige adgang til værker ved at anerkende frie licenser og skabe en bedre balance mellem ophavsmændenes og brugernes rettigheder i informationssamfundet.