23.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/86

1.1

EØSU er klar over, at det for at opnå bæredygtig vækst og fremme konkurrenceevne og innovation er afgørende, at vi løser byernes aktuelle, komplekse problemer, herunder miljøforringelse, tæt trafik, boligproblemer, usikkerhed, kriminalitet, beskæftigelsesproblemer og omstrukturering af fremstillingsindustrien, social udstødelse af navnlig unge og ældre samt territorial og etnisk adskillelse.

1.2

Luftforurening i byerne har længe været en sundhedsmæssig nødsituation med meget store sociale og sundhedsmæssige omkostninger. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen skyldes det stigende antal kroniske sygdomme først og fremmest ringe luftkvalitet i byerne. Disse sygdomme lægger en enorm økonomisk byrde på sundhedssystemerne i form af behandlinger og hospitalsindlæggelser og påvirker økonomien negativt pga. de tabte erhvervsdage.

1.3

Forebyggende foranstaltninger er blevet tvingende nødvendige, ikke kun når det gælder om at tage et individuelt ansvar og skære ned på brugen af private køretøjer, men også kollektivt gennem nye transportpolitikker.

1.4

EØSU mener, at medlemsstaterne nu bør stoppe overvejelserne og anbefaler, at de hurtigst muligt vedtager konkrete handlingsplaner til øjeblikkelig gennemførelse på baggrund af Kommissionens talrige henstillinger og inden for rammerne af en integreret, inddragende og ansvarlig tilgang, der skal sikre en væsentlig, vedvarende og verificerbar forbedring af livskvaliteten og miljøet.

1.5

Udvalget er endvidere overbevist om, at Kommissionens fremgangsmåde i forhold til at udvikle en integreret udviklingsstrategi for bymiljøet, der er dybt rodfæstet i principperne om subsidiaritet og nærhed, vil blive en succes i fremtiden, navnlig hvis strategien gennemføres gennem fælles, inddragende metoder inden for rammerne af den nye Lissabon- og Göteborg-dagsorden.

1.5.1

Udvalget mener, at Den Europæiske Union bør vedtage incitamenter til at fremme den bedste praksis, som nationale, regionale og lokale myndigheder har vedtaget for at anvende den ovennævnte strategi i overensstemmelse med deres egne, individuelle omstændigheder.

1.5.2

For at forblive konkurrencedygtige skal byerne udvikle moderne, effektive og lettilgængelige online-tjenester, især inden for sundhedssektoren, sociale tjenester og offentlig administration. Dette ville sikre større social samhørighed og inddrage både unge og ældre i en proces, der fremmer forholdet mellem historiske centre og forstæderne, rige og fattige byområder og mellem sidstnævnte og deres bagland.

1.6

Kort sagt slår EØSU til lyd for, at man specielt til byudvikling bruger modellen for »socialt ansvarlige områder« (dvs. områder, der har som mål at udvikle sig bæredygtigt under hensyntagen til de økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter af deres egne aktiviteter samt de socioøkonomiske konsekvenser af en aldrende befolkning).

1.7

Et område kan siges at være »socialt ansvarligt«, når det lykkes for det at kombinere hensigtsmæssige velfærdsniveauer med de forpligtelser, der ligger i socialt ansvar.

1.7.1

Forståelsen af at acceptere ansvar og rettigheder udspringer af hjemmets bevidste holdning dertil og styrkes gennem kompetencegivende erfaringer i skolen fra de tidlige barndomsår og fremefter.

1.8

Det nuværende (sjette) rammeprogram for forskning og udvikling giver gennem fremsyns-projektet mulighed for at inddrage civilsamfundets aktører i beslutninger om de valg, der med størst sandsynlighed kan frembringe en model med større fokus på områdernes sociale ansvar.

1.8.1

Ud over fremsynsaktiviteter omfatter det syvende rammeprogram for forskning og udvikling inden for rammerne af det prioriterede tema »sundhed« (1) også særlige aktiviteter, der er relevante for menneskets udvikling og aldring, herunder samspil mellem faktorer som miljø, individuel adfærd og kønsspørgsmål.

1.8.2

Udvalget understreger den vigtige rolle, som skoler, uddannelsesinstitutioner og universiteter generelt forventes at spille, når det gælder om at rette opmærksomheden hos unge mennesker og borgere mod bæredygtig udvikling.

1.8.3

Der er gennem mange internationale initiativer gjort forsøg på at identificere de vigtigste principper og grundlæggende værdier i drøftelserne om virksomhedernes sociale ansvar. De vigtigste omfatter:

1.9

Udvalget er overbevist om, at foranstaltninger, der har til formål at støtte den konkrete anvendelse af sådanne principper og grundlæggende værdier, bør betragtes som indbringende investeringer, eftersom de sigter mod at forbedre de økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige aspekter af bymiljøet og dets potentielle attraktioner og udtryk.

1.10

EØSU er stærk tilhænger af, at der indføres en European Green City-pris for at tilskynde lokalsamfundene og de lokale offentlige og private aktører til at yde deres bedste.

1.10.1

EØSU mener, at det er vigtigt, at det selv, i samarbejde med Regionsudvalget, foregår med et godt eksempel og undersøger muligheden for at indføre en årlig civilsamfundspris »Eurogreen Cities« og for gennem Observatoriet for Det Indre Marked at overvåge bedste praksis for bæredygtig udvikling.

2.1

Langt størstedelen af Europas befolkning bor i byområder (6), hvor livskvaliteten ofte karakteriseres af drastiske forringelser i transportsystemerne, miljømæssige og sociale forhold samt adgangen til grundlæggende tjenester. Sidstnævnte har behov for omfattende, innovative tiltag, en mere intelligent brug af ressourcerne samt en individuel og kollektiv adfærd, der i højere grad respekterer miljøet.

2.1.1

EØSU har ofte haft lejlighed til at give udtryk for sine holdninger til dette spørgsmål og har navnlig påpeget, at: »Byerne er af en lang række grunde et koncentrat af miljøproblemer: […]. Borgerne er stærkt påvirkede af disse problemer, især hvad angår luftkvalitet og støjforurening. I de sydlige EU-lande er det især vandressourcerne, der er problematiske«.

2.1.2

Problemerne i forbindelse med at integrere miljøspørgsmål i byudviklingsprocessen er omfattet af prioriteterne i Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram (2002-2012) for bæredygtig udvikling i forskellige prioritetsområder, som EØSU allerede har udtalt sig om.

2.1.3

Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram (2002-2012) omhandler udvikling og gennemførelse af syv temastrategier (7):

2.1.4

Fem af de syv temastrategier er allerede blevet formaliseret af Kommissionen i følgende dokumenter: Forslaget om en temastrategi for luftforurening blev vedtaget af Kommissionen den 21. september 2005 (8); Forslaget til et direktiv om havstrategi blev vedtaget den 24. oktober 2005 (9); Forslaget til et direktiv om affald (ny temastrategi for affaldsforebyggelse og -genanvendelse) blev vedtaget den 21. december 2005 (10); Forslaget om en temastrategi for bæredygtig udnyttelse af naturressourcer blev vedtaget den 21. december 2005 (11); og det nyeste forslag om byudvikling (som er genstand for denne udtalelse) blev vedtaget den 11. januar 2006.

2.1.5

Der er et tydeligt samspil mellem henstillingerne i de fire tidligere temastrategier og den seneste, som er til behandling her. I et bymiljø er der en stor koncentration af og et tæt samspil mellem:

2.1.6

Andre foranstaltninger, der også er relevante for temastrategien for bymiljøet, vedrører reduktion af støjforurening, og i 2002 blev der i den forbindelse lanceret en handlingsplan for store bymæssige bebyggelser (12), og det nye forslag til direktiv om fremme af renere vejtransportkøretøjer (navnlig henstillingerne vedrørende offentlige indkøb) (13).

2.1.6.1

Følgende er ligeledes tæt forbundet med den foreslåede strategi:

2.1.7

Vigtige bidrag til at definere en temastrategi for bymiljøet har bl.a. været resultatet af den høring, som Kommissionen gennemførte om sin foreløbige meddelelse fra 2004 (15), en foreløbig analyse af mulige strategier på dette område, frivillige initiativer under Agenda 21, Aalborg-chartret (16), Rådets konklusioner af 14. oktober 2004 om temaets relevans og betydningen af at handle på alle niveauer og endelig Bristol-konklusionerne, der blev udarbejdet under det britiske formandskab (17).

2.1.8

Endvidere har Kommissionen udarbejdet et arbejdsdokument, der er vedhæftet den her omhandlede meddelelse, og som består af en konsekvensanalyse af de forskellige gennemførelsesscenarier for strategien og de dertil knyttede omkostninger.

2.1.9

I 2005 anerkendte Europa-Parlamentet i en betænkning om den urbane dimension i forbindelse med udvidelsen  (18), at byer og bymæssig bebyggelse, hvor 78 % af Den Europæiske Unions befolkning er koncentreret, er områder, hvor både de vanskeligste og hyppigste problemer er koncentreret, men at de også er områder, hvor der bygges på fremtiden, og hvor alle former for viden udforskes og konsolideres. Byerne er således »hovedaktører […] i forbindelse med gennemførelsen af de reviderede Lissabon- og Göteborg-mål«. Europa-Parlamentet har ligeledes opfordret Kommissionen »til at udvikle og foreslå modeller og redskaber til bæredygtig byudvikling, som er tilgængelige for alle byerne og de bymæssige bebyggelser eller byområder«.

2.1.10

EØSU fastholder, at de politiske beslutningstagere i forståelse med arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet generelt bør forfølge målet om at udvikle et bymiljø, der genererer et højt socialt afkast gennem uddannelsesorienterede politikker.

2.2.1

Kommissionen bemærker i sit forslag, at »mangfoldigheden af historiske, geografiske, klimatiske, administrative og juridiske forhold kræver lokalt tilrettelagte, skræddersyede løsninger på bymiljøets problemer«, og at »nærhedsprincippet, der jo går ud på, at der skal handles på det niveau, hvor indsatsen er mest effektiv, [dermed] indebærer […], at der også skal handles på lokalt plan«. I lyset af byområdernes mangfoldighed og de bestående nationale, regionale og lokale forpligtelser samt vanskelighederne med at opstille fælles normer, konkluderede Kommissionen »at det ikke ville være den bedste måde at nå strategiens mål på«, hvilket de fleste medlemsstater og de lokale myndigheder selv bekræftede.

2.2.2

Den foreslåede temastrategi er struktureret som følger:

2.2.3

Eftersom Kommissionens forslag er multisektorielt, bør det læses på baggrund af andre temaforslag, navnlig forslaget om luftforurening samt forslagene om fast byaffald, havforurening og jordbundsbeskyttelse.

2.2.4

Endvidere ville det være passende for Kommissionen at udarbejde en konsolideret version af alle bestemmelser vedrørende den bæredygtige udvikling af byer og bymæssige bebyggelser i de forskellige EU-programmer vedrørende bymiljøet. Endelig bør Kommissionen udarbejde strategiske retningslinjer, der i forskellige henseender er relevante for byudviklingen.

2.3.1

EØSU ser positivt på Kommissionens meddelelse, fordi den omhandler et spørgsmål, der er yderst relevant for EU's borgere, idet det har konsekvenser for livskvaliteten i deres byer og byområder og på grund af den grundlæggende rolle, som sidstnævnte spiller i forbindelse med at skabe rigdom og økonomisk, social og kulturel udvikling.

2.3.2

Især bør forudsætningerne for den strategiske foranstaltning som anført i Bristol-overenskomsten fra december 2005 (22) for bæredygtige samfund i Europa understreges:

2.3.3

For at sikre overensstemmelse med Fællesskabets forpligtelse til at lovgive mindre, men bedre mener udvalget, at det ville være hensigtsmæssigt at:

2.3.4

Udvalget lægger stor vægt på den proces, der kan sætte regioner og navnlig byer i stand til at definere sig selv som »socialt ansvarlige områder« (25). Dette sker kun, hvis regionerne og byerne kan integrere:

2.3.4.1

Udvalget er overbevist om, at den sociale og kulturelle udvikling af bymiljøet er af største vigtighed i lyset af de demografiske tendenser og migrationsstrømmene.

2.3.4.2

Udvalget er ligeledes overbevist om, at det er et centralt led i en effektiv bæredygtig udviklingsstrategi at bekæmpe økonomisk, social og kulturel fattigdom, forringelse af menneskets fysiske og psykiske sundhed, social udstødelse og marginalisering af de mest sårbare grupper af bybefolkningen med henblik på at opnå en mere effektiv social inddragelse af alle etniske og kulturelle grupper.

2.3.5

Udviklingen bør inddeles i følgende klart definerede faser:

2.3.5.1

Lokale myndigheder har allerede identificeret en række løsninger, herunder følgende eksempler:

2.3.5.2

EØSU støtter Kommissionens forslag om fremme af renere vejtransportkøretøjer og forslaget om afgifter på personbiler i forhold til CO2-emissioner og ikke cylinderkapacitet.

2.3.6

EØSU mener, at oplysningsaktiviteterne om disse emner, bør intensiveres på alle niveauer, men navnlig på lokalt niveau for at sikre, at borgere og virksomheder udvikler en følelse af engagement i og ansvar (bl.a. gennem fremsynsprojektet) over for det arbejde, som internationale organer som Kommissionen, FN, OECD og Det Europæiske Institut for Socialt Ansvarlige Regnskaber i de senere år har gennemført vedrørende bæredygtig udvikling og virksomhedernes sociale ansvar.

2.3.6.1

De procedurer, der skal vedtages, vedrører forskning og innovation, politikker til støtte for renovering af installationer, uddannelse, udbredelse af miljøforvaltningssystemer og overvågningssystemer.

2.3.6.2

De mest hensigtsmæssige instrumenter ud over oplysningskampagner og fremme af en ansvarskultur omfatter ISO 14001, EMAS (29), GHG (30), skattemæssig og finansiel støtte til opnåelse af disse mål, forenklede procedurer og fritagelse fra miljøkrav for dem, der har opnået certificering.

2.3.6.3

Udvalget mener, at det vil være nyttigt at indføre en pris til »grønne byer i Europa«. Sådanne priser kan vise sig at være effektive incitamenter til at optimere lokalsamfundenes engagement og deres offentlige og private komponenter og til at udvikle en helhedsstrategi og en livsstil i overensstemmelse dermed.

2.3.6.4

Det er vigtigt, at EØSU i samarbejde med Regionsudvalget går forrest og undersøger mulighederne for at selv at indføre en årlig civilsamfundspris »Eurogreen City«, medvirker til at verificere de fremskridt, der registreres af ORATE (31), identificerer hindringer og gennem Observatoriet for Det Indre Marked sikrer, at bedste praksis for bæredygtig udvikling følges.

2.3.7

EØSU mener, at der i en effektiv byudviklingsstrategi først og fremmest bør fokuseres på at identificere hensigtsmæssige forvaltningssystemer for derefter at kunne iværksætte aktioner med integreret forvaltning af vanskelige situationer, som samtidig giver plads til:

2.3.8

Udvalget fastholder, at de mest relevante punkter til forbedring af helhedsforvaltningssystemet for socialt ansvarlige områder bør omfatte: