23.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/78

1.1

Den 20. december 2000 besluttede Det Europæiske Råd at iværksætte et flerårigt program til fremme af initiativ og iværksætterlyst, navnlig for små og mellemstore virksomheder (1). EU's hensigt med denne nye referenceramme var at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne i et videnbaseret samfund, at forenkle og formidle deres juridiske, administrative og økonomiske miljø, frem for alt for at fremme forskning og innovation, at give dem lettere adgang til tjenester og fællesskabsprogrammer og at fremme iværksætterlysten.

1.2

I begyndelsen af 2003 fremlagde Kommissionen sin grønbog om iværksætterkultur i Europa (2), hvori den understregede behovet for målrettet støtte og efterlyste strategiske politikker for at fremme industri- og produktionssektoren, der nu i mange år har oplevet et faretruende fald i Europa, især i sammenligning med andre områder i verden.

1.2.1

De væsentligste forslag til, hvordan iværksætterånden kan støttes og øges i Europa, var:

1.3

Efter høring af de berørte parter på grundlag af grønbogen fremlagde Kommissionen i 2004 en handlingsplan for iværksætterkultur (3), der tog de nye indkomne forslag i betragtning og byggede på det flerårige program til fremme af initiativ og iværksætterlyst.

1.4

På såvel nationalt som europæisk plan er væsentlige emner, såsom industripolitik, støtte til tjenesteydelser samt beskæftigelse som en økonomisk vækstmaskine, tæt forbundet med prioriteterne på det beskæftigelsesmæssige og sociale område, som er et vigtigt mål for EU's politiske beslutninger. I de seneste år har de europæiske institutioner ligeledes taget en række initiativer på dette område, herunder medlemsstaternes fremlæggelse af en årsplan.

1.5

Luxembourg-topmødet i 1997 lancerede den europæiske beskæftigelsesstrategi (EBS), der senere skulle blive betragtet som et af nøgleelementerne i Lissabon-strategien. Det er rent faktisk Lissabon-strategien, der opstillede målet om at modernisere den europæiske økonomi ved at nedbringe arbejdsløsheden og skabe højt kvalificerede job. Disse mål kan kun nås, såfremt opmærksomheden rettes mod socialpolitikkerne og mod politikker, der sikrer lige muligheder for alle niveauer i befolkningen. Dette er en absolut forudsætning, forud for en gennemgribende omstrukturering af det økonomiske system, for at opnå en øget vækstrate og en »sund« økonomi.

1.6

Øvrige elementer, der skulle omfattes af dette ambitiøse projekt, er det europæiske forskningsområde, en fuldstændig integration af markeder og skabelsen af et gunstigt miljø for SMV'er. I sit forslag til rammeprogram for konkurrenceevne og innovation ((2007-2013) (4) anfører Kommissionen, at fremme af teknologier og forskning hænger direkte sammen med udnyttelsen af de muligheder, som markedet byder nye produkter, tjenesteydelser og forretningsmetoder. Viljen til at løbe risici og afprøve nye ideer på markedet skal også understøttes. Utilstrækkelig innovation er en af hovedårsagerne til Europas skuffende vækst.

1.7

På den sociale samhørigheds front var der behov for omgående indgreb inden for uddannelse/erhvervsuddannelse og social beskyttelse. For at sikre koordinering mellem medlemsstaterne i forbindelse med udformningen af deres politikker bragte man en åben koordinationsmetode på bane, igennem hvilken gode erfaringer og præstationer på de forskellige områder ville blive udvekslet og formidlet.

1.8

Det var takket være midtvejsrevisionen af Lissabon-strategien, at Kommissionen i 2005 var i stand til at fremlægge sin meddelelse om vækst og beskæftigelse (5), der rettede opmærksomheden mod to vigtige punkter: opnåelse af en solid og vedvarende økonomisk vækst og skabelse af endnu flere og bedre job. Tanken var, at disse mål skulle kunne nås via en synergi mellem Fællesskabet og medlemsstaterne.

2.1

Forandringsprocessen på økonomi- og produktionsområdet er kontinuerlig og hurtigt fremadskridende: de forskellige industrisektorer og deres aktører tilpasser sig og finder frem til innovative løsninger for at følge med i markedsudviklingen, idet de bestræber sig på at bevare konkurrenceevnen og skabe endnu større vækst og indtjeningsmuligheder.

2.1.1

På et marked, som eksempelvis det europæiske, hvor virksomheder udvikler sig i et rivende tempo, og de traditionelle sektorer (produktion, handel, distribution, mv.) trænger sig ind på hinanden, kan skillelinien mellem de forskellige typer bedrift være vanskelig at definere. Desuden bliver det, når det kommer til en vurdering og klassificering af virksomheder, stadig vanskeligere at afgøre, hvor hovedvægten i deres aktivitet ligger (uanset om det er inden for handel, landbrug, produktion, håndværk, tjenesteydelser, mv.).

2.1.2

Udviklingen i den sociale økonomi, som nu står for en stor og stigende del af det europæiske marked, gør det vanskeligt for statistiske data at holde trit med en situation, hvor der konstant optræder forandring og fornyelse. Eurostat-embedsmænd udtaler, at de har fundet det vanskeligt at definere dette område, fordi socialøkonomiske aktiviteter ikke altid registreres som erhvervsaktiviteter. Imidlertid mener EØSU, at der ikke bør spares nogen indsats for at måle den stigende betydning af den sektor, som knytter sig til den sociale økonomi, som er afgørende for opfyldelse af Lissabon-strategiens målsætninger. Fravær af relevante data er en hindring for en bedre forståelse af udviklingen i erhvervslivet og på markedet.

2.1.3

Betydningen af at indhente statistik over EU-virksomhedernes strukturer — som skal være ajourført og først og fremmest have fokus på deres aktivitet, konkurrenceevne og resultater — er allerede blevet konstateret. Med hensyn til statistisk støtte skal man erindre, at indsamlingen og den efterfølgende behandling af data indebærer betydelige investeringer i menneskelige og økonomiske ressourcer, navnlig for mindre virksomheder.

2.1.4

Økonomisk vækst har absolut første prioritet for alle EU's lande, således som Det Europæiske Råd og andre europæiske institutioner har gentaget ved utallige lejligheder. Den økonomiske vækst skal nødvendigvis ledsages af skabelsen af nye og bedre job. Inden for alle sektorer, men navnlig inden for produktion og servicesektoren, skal det ske på en måde, der i sig selv skaber vækst og giver Europas borgere mulighed for at høste fordelene.

2.2

Den europæiske udviklingsmodel adskiller sig fra andre ved den betydelige rolle, man tillægger den sociale del og selve forestillingen om bæredygtig økonomisk vækst. Dette må bæres in mente, når de europæiske institutioner ønsker at lovgive inden for deres respektive kompetenceområder.

2.3

Der er derfor behov for en helt klar forestilling om europæisk industris faktiske tilstand, hvis der skal udtænkes en virkelig effektiv, anvendelig og sammenhængende lovgivning. Politiske valg skal hvile på en analyse af den faktiske situation og de dermed forbundne problemer og tilbyde løsninger, der omfatter så mange elementer som muligt, idet man søger at forudse, hvilken virkning beslutningerne vil få på den pågældende situation fra alle vinkler (politiske, økonomiske, juridiske, sociale, nationale og subnationale).

2.4

Statistiske data er afgjort et vigtigt værktøj for en grundig og effektiv analyse af virkeligheden. Det arbejde, som Eurostat har udført fra første færd, er en værdifuld og uundværlig støtte til EU's beslutningstagningsproces og den politiske proces.

2.4.1

Statistiske data er af fundamental betydning, fordi de kan måle, undersøge og beskrive de mange og forskelligartede sider af virkeligheden. Adgangen til statistiske oplysninger er yderst vigtig for udformningen og evalueringen af politikker, for styringen af offentlige tjenester og funktioner, for en bedre lovgivningsmæssig ramme og for regelmæssig og løbende overvågning af den succes og de fremskridt, som de vedtagne politikker fører til.

2.5

Dette gælder alle områder inden for EU's kompetence, og derfor skal Eurostat, støttet og bistået af medlemsstaternes statistiske institutter, stå for kompilering og tilvejebringelse af ajourførte og pålidelige data. I de seneste år har data, der er indsamlet inden for økonomi og finansiering, landbrug, demografiske politikker, social sikkerhed, virksomheder, videnskabelig forskning, miljø, transport og ikke mindst industriens verden og tilhørende markedsindikatorer, spillet en afgørende rolle.

2.5.1

For at få en idé om den betydning, der tillægges den europæiske forretningsverden og dens udvikling, behøver man blot tænke på de initiativer, som Kommissionen og Rådet har taget på denne front i de seneste år.

3.1

Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 58/97 af 20. december 1996 er blevet ændret ikke færre end fire gange i det seneste årti, og dette er den senest foreslåede omarbejdning, der har til hensigt at forbedre sammenhængen mellem analyser og politikkernes og strategiernes anvendelighed som støtte til europæisk industri og produktion.

3.1.1

For at imødekomme det øgede behov for statistikker foreslår Kommissionen en række forbedringer, idet der skal lægges særlig vægt på tjenesteydelser, der har været genstand for megen diskussion i de seneste måneder, på grund af deres betydning for økonomien og deres potentiale, der endnu ikke afspejles på EU-niveau. Kommission tilføjer ligeledes et bilag om virksomhedsdemografi og forretningsservice.

3.2

Kommissionen har bekræftet, at der ikke findes detaljerede, nyere statistikker for en lang række aktiviteter, der oftest relaterer til forretningsservice; det nye forslag er derfor en lejlighed til at tilpasse de nugældende bestemmelser, således at økonomiske og produktionsmæssige aktiviteter kan sammenlignes med aktiviteter inden for tjenesteydelser.

3.2.1

Derudover har Kommissionen anset det for nødvendigt at få harmoniseret dataene for virksomheders demografi (opstart, drift og afvikling) og deres indvirkning på beskæftigelsen for at understøtte de strategiske anbefalinger om iværksætterånd. Virksomhedernes »demografiske« data figurerer allerede i de strukturindikatorer, der anvendes til overvågning af de i Lissabon-strategien opstillede mål. Det er i denne sammenhæng, at Kommissionens foreslåede omarbejdelse skal undersøges.

3.3

Forslaget identificerer NACE-koden, der normalt anvendes af Kommissionens tjenestegrene til alle statistikker over økonomisk aktivitet, som referenceværktøj til indsamling af statistiske data (6). Selve NACE-koden er blevet revideret og ajourført for at sikre en bedre forståelse af udviklingen i EU's økonomi og produktion.

3.4

NACE Rev. 1.1, referenceindikatoren, er ganske enkelt en ajourføring af NACE Rev. 1, og den er ikke nogen større omlægning. Formålet med revisionen var at afspejle:

3.4.1

Den seneste udgave af NACE, som indeholder nye ændringer og revisioner, er nu til andenbehandling i Europa-Parlamentet og vil blive lanceret i de kommende måneder.

3.5

Indsamlingen af statistikker, defineret efter anvendelsesområde (artikel 2) er organiseret i moduler, som det fremgår af forordningsforslagets artikel 1.

3.5.1

De sidste tre moduler er nye i den foreslåede omarbejdelse af forordningen, og der er udarbejdet et bilag for hvert modul og dets anvendelse.

3.6

Det forudses også, at der kun vil blive foretaget pilotundersøgelser for nogle af modulerne. Sådanne pilotundersøgelser er altid fulgt med indsamlingen af statistikker for moduler. I dette tilfælde skal inddragelsen af ad hoc-pilotundersøgelser for sundheds- og uddannelsessektoren inddrages. Ifølge Eurostat er der tale om frivillige undersøgelser, hvis formål er at sørge for en mere nøjagtig vurdering af indvirkningen på markedsaktiviteterne inden for disse sektorer.

4.1

EØSU anerkender det vigtige bidrag, som statistiske data udgør i forbindelse med opstilling af prioriteter for industripolitik efter Lissabon-strategien. Kommissionen bekræfter endnu en gang i rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation 2007-2013 (7) værdien af benchmarking som et brugbart værktøj for udarbejdelsen af politikker sideløbende med undersøgelser og udveksling af gode erfaringer mellem nationale og regionale myndigheder.

4.2

Derfor anser EØSU revisionen af forordning 58/97 for at være vigtig og foreslår visse ændringer.

4.3

Overskriften »udgifter til socialforsikring« i det generelle modul (bilag I) fandtes også i tidligere udgaver. Nye tendenser inden for det indre marked får det imidlertid til at fremstå uklart, og det er vanskeligt at fortolke. Social sikring i medlemsstaterne er organiseret forskelligt med forskellige systemer og praksis. Selve definitionen af et socialt sikkerhedssystem er problematisk for EU's 25 medlemsstater og bør nok uddybes og fastlægges yderligere.

4.4

Både i bilag I og efterfølgende bilag er dataene om beskæftigelse urimeligt begrænsede, og de afspejler ikke arbejdsmarkedets kompleksitet på tværs af alle EU's medlemsstater. De er begrænset til antallet af personer på deltid og fuldtid. I virkeligheden er der mange flere beskæftigelsesmåder end disse. Derudover er der ikke nogen opdeling efter køn, bortset fra banksektoren (bilag VI).

4.4.1

Artikel 1 i tidligere udgaver af forordning 58/97 omfattede allerede blandt målene for statistisk indsamling analyser af »virksomhedsførelse«. Denne omarbejdelse kunne også have været en lejlighed til at kortlægge virksomhedernes ansættelsespolitik mere omhyggeligt og i større dybde i betragtning af den betydning, det har for EU's politikker.

4.5

Med hensyn til pilotundersøgelser, ser udvalget med betænkelighed på den af Kommissionen valgte metode, hvor man ser et behov for at analysere sektorer som sundhed og uddannelse med henblik på at teste muligheden for at dække markedsrelaterede og ikke-markedsrelaterede aktiviteter inden for disse afsnit. Navnlig under hensyntagen til Kommissionens foreløbige forslag til servicedirektiv, der udelukker disse sektorer, mener EØSU, at sådanne følsomme sektorer ikke bør omfattes af statistik over erhvervsstrukturer. Med afsæt i de nye forslag om regulering af tjenesteydelser i det indre marked finder EØSU det på sin plads, at Kommissionen lægger op til statistisk ad hoc-indsamling for disse sektorer.

4.6

I bilag II (industrisektormodulet) har Kommissionen besluttet at udelade data vedrørende samlede udgifter og udgifter til personale, der tager del i forskning og udvikling. I lyset af Lissabon-strategien er manglen på sådanne data en hindring for en bedre forståelse af udviklingen inden for forretningsverdenen samt investeringernes karakter og formål.

4.7

Kommissionen har valgt at udelade data vedrørende erhvervelsen af energiprodukter. De er imidlertid ret vigtige, eftersom de giver et bredt billede af virksomhedernes energiforbrug og -udnyttelse. Desuden anfører artikel 1 i forslaget til forordning, at data vedrørende »de anvendte produktionsfaktorer« indsamles, og der hersker ikke den mindst tvivl om, at energi er en af disse faktorer. Først og fremmest har disse indikatorer høj prioritet i de allerseneste erklæringer fra Rådet og Europa-Parlamentet, herunder den nylige grønbog: En europæisk energistrategi: bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed (8).

4.8

Bilag VIII er nyt og vedrører struktur, aktivitet og resultater for forretningsservice, medens bilag IX vedrører erhvervsdemografi. Indsamlingen af statistikker på disse to områder kræver langt hyppigere overvågning. Desuden er data om beskæftigelse i modulet om virksomhedsdemografi ikke opdelt efter ansættelsesmåde eller køn, selv om det ville være meget nyttigt at kende arbejdskraftens beskaffenhed og struktur ved virksomhedernes opstart og afvikling.

5.1

EU har behov for bedre statistiske data, som formår at understøtte de nuværende sektorielle industripolitikker.

5.2

Derfor understreger EØSU den nøglerolle, som Eurostat spiller som værktøj for overvågning af EU's politikker. EØSU har den holdning, at Eurostats arbejde bør forstærkes, og de statistikindsamlende netværker i medlemsstaterne udvides og forbedres.

5.3

EØSU støtter fuldt ud forslaget om at omarbejde Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 58/97 om statistik over erhvervsstrukturer.

5.4

Statistik er et væsentligt redskab på både fællesskabsplan og nationalt plan, hvorfor der bør udarbejdes støtteværktøjer for at gøre dem endnu mere effektive, aktuelle og pålidelige.

5.4.1

De statistiske data bør så vidt muligt være baseret på ajourførte data, som allerede findes hos de administrative myndigheder og beføjede organer. Den administrative byrde ved indsamlingen af statistiske data bør afpasses efter virksomhedens størrelse. I nogle lande overdrages dataindsamlingen for SMV til lokale eller regionale repræsentative erhvervsorganisationer. Udveksling mellem medlemsstaterne af sådan god praksis kunne være til gavn.

5.5

Der er behov for stadig mere målrettede og ajourførte statistikker om virksomhedernes struktur og produktionsaktivitet under hensyntagen til aktiviteternes omfang og forskelligartethed (produktion, handel, distribution), der sommetider udføres af en og samme virksomhed.

5.6

Udvalget anser det for vigtigt at få udformet et godt system, inden for hvilket Eurostat, arbejdsmarkedsparterne, den akademiske verden og virksomhederne kan rådføre sig med hinanden og samle deres erfaringer. Denne mekanisme bør forbedres og udvides inden for Det Europæiske Rådgivende Udvalg for Statistisk Information på det Økonomiske og Sociale Område og Eurostat (en repræsentant for brugerne pr. medlemsstat).

5.7

Hvis Eurostat gik i tættere dialog med arbejdsmarkedsparterne, eksempelvis om udgifter til socialsikring, ville det være muligt at få en mere detaljeret opdeling af den byrde, der hviler på virksomheder på dette område, der ikke er ens i EU's 25 medlemsstater, frem for blot at have en overskrift.

5.8

Selv om beskæftigelsesdata indgår i andre målrettede statistikker, kunne de, hvis de var mere detaljerede, give et tydeligere billede af virksomhedernes aktiviteter. Udvalget bemærker, at statistikker over erhvervsstrukturer, herunder de demografiske, altid bør omfatte en grundig analyse af beskæftigelsens kvalitet. Beskæftigelse er en nøglefaktor for, om virksomhedsaktiviteter lykkes, og statistikker over arbejdsmåde, hvor der kun skelnes mellem deltids- og fuldtidsarbejde, er således helt utilstrækkelige, navnlig i lyset af de konstante ændringer på arbejdsmarkedet. Udvalget anser det desuden heller ikke for nyttigt at adskille strukturelle virksomhedsstatistikker fra beskæftigelsesdata, da disse to områder er uløseligt forbundet.

5.9

År efter år står socialøkonomien for en stadig større andel af den europæiske økonomi. EØSU mener, at Kommissionen kunne anvende Eurostat til undersøgelse af denne sektor og dens indvirkning på forretningsverdenen ved brug af pilotundersøgelsesmetoden.

5.10

Udvalget gentager sine tvivl vedrørende det rimelige i at vurdere sundheds- og uddannelsessektoren ved hjælp af pilotundersøgelsesmetoden. I betragtning af disse sektorers følsomhed og deres store betydning for alle europæiske borgere, ville det være upassende at lade disse områder omfatte af statistik over erhvervsstrukturer. Med afsæt i de nye forslag om regulering af tjenesteydelser i det indre marked finder EØSU det på sin plads, at Kommissionen lægger op til statistisk ad hoc-indsamling for disse sektorer.

5.11

I spørgsmålet om energiindkøb og investering i menneskelige ressourcer inden for forsknings- og udviklingssektoren har EØSU den holdning, at selv om der er sørget for statistisk indsamling på ad hoc-basis, er det vigtigt at vurdere såvel den kvalitative som den kvantitative betydning, som dette har på virksomheders tilværelse — i lyset af såvel målene for Lissabon-strategien som de seneste overvejelser og initiativer, der er iværksat af EU på det energipolitiske område.

5.12

Med hensyn til indsamling af statistik over miljøvariabler finder EØSU det vigtigt, at man samler data om fjernelse af industriaffald, rensning af spildevand og rensning af forurenede arealer. Det bør også undersøges, om fjernelsen af industriaffald foretages via virksomhedsinterne systemer eller om den udliciteres til eksterne aktører, idet der bør tages hensyn til omkostningerne herved.

5.13

I bilag IV, som handler om bygge- og anlægssektoren, bør der foretages en inddeling af de forskellige aktiviteter: boligbyggeri, byggeri til offentlige formål, transportnet, infrastrukturer.

5.14

Der bør lægges mere vægt på regionale statistikker, som bør anføre, i hvilke områder der er udviklet industri- og erhvervsaktiviteter, hvilke aktiviteter der er fremherskende og i hvilke regioner investeringerne i forskning er koncentreret samt i hvilke regioner virksomhedsetableringer og -lukninger er størst.