EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32006Q0614(01)

Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning - Erklæringer

OJ C 139, 14.6.2006, p. 1–17 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Bulgarian: Chapter 01 Volume 006 P. 77 - 93
Special edition in Romanian: Chapter 01 Volume 006 P. 77 - 93
Special edition in Croatian: Chapter 01 Volume 007 P. 87 - 103

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 22/12/2013; erstattet af 32013Q1220(01)

14.6.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 139/1


INTERINSTITUTIONEL AFTALE

mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning

(2006/C 139/01)

EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION OG KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER,

herefter »institutionerne«,

HAR INDGÅET FØLGENDE AFTALE:

1.

Formålet med nærværende aftale er at gennemføre budgetdisciplin og forbedre den årlige budgetprocedures forløb og det interinstitutionelle samarbejde på budgetområdet samt at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning.

2.

Budgetdisciplin dækker i denne aftale alle udgifter. Den er bindende for alle institutionerne i hele den periode, hvor denne aftale gælder.

3.

Aftalen berører ikke de forskellige institutioners respektive budgetmæssige beføjelser, således som de er fastsat i traktaterne. Hvor der henvises til dette punkt, træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal og Europa-Parlamentet med et flertal af dets medlemmers stemmer og med tre femtedele af de afgivne stemmer, i overensstemmelse med de afstemningsregler, der er fastsat i artikel 272, stk. 9, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (i det følgende benævnt »EF-traktaten«).

4.

Ændres traktaten i løbet af den flerårige finansielle ramme 2007 — 2013 (herefter »den finansielle ramme«), med virkning for budgettet, foretages de tilpasninger, der som følge heraf er nødvendige.

5.

Aftalen kan ikke ændres uden samtykke fra samtlige institutioner. Ændringer af den finansielle ramme skal foretages efter de procedurer, der er fastsat herfor i denne aftale.

6.

Aftalen består af tre dele:

Del I indeholder en definition af og gennemførelsesbestemmelser til den finansielle ramme og gælder i den finansielle rammes gyldighedsperiode.

Del II vedrører forbedringen af det interinstitutionelle samarbejde under budgetproceduren.

Del III indeholder bestemmelser vedrørende en forsvarlig økonomisk forvaltning af EU's midler.

7.

Kommissionen forelægger, når den finder det nødvendigt, og i hvert fald samtidig med, at den fremsætter forslag til en ny finansiel ramme i medfør af punkt 30, en rapport om gennemførelsen af denne aftale, om nødvendigt ledsaget af forslag til ændringer.

8.

Nærværende aftale træder i kraft den 1. januar 2007 og afløser:

den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren (1)

den interinstitutionelle aftale af 7. november 2002 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om finansieringen af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, som supplerer den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren (2).

DEL I — FINANSIEL RAMME

DEFINITION OG GENNEMFØRELSESBESTEMMELSER

A.   Indhold og rækkevidde af den finansielle ramme

9.

Den finansielle ramme er anført i bilag I. Den udgør referencerammen for den interinstitutionelle budgetdisciplin.

10.

Den finansielle ramme skal sikre, at Den Europæiske Unions udgifter, opdelt i hovedkategorier, på mellemlang sigt udvikler sig på en ordnet måde og inden for grænserne af de egne indtægter.

11.

I den finansielle ramme fastsættes der for hvert år i perioden fra 2007 til 2013 og for hvert udgiftsområde eller underområde, udgiftsbeløb til forpligtelsesbevillinger. Desuden fastsættes der årlige samlede udgiftsbeløb både for så vidt angår forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger.

Alle disse beløb er udtrykt i 2004-priser.

I den finansielle ramme tages der ikke hensyn til budgetposter finansieret af formålsbestemte indtægter som omhandlet i artikel 18 i finansforordningen af 25. juni 2002 vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (3), i det følgende benævnt »finansforordningen«.

Oplysninger vedrørende transaktioner, der ikke er medtaget i Den Europæiske Unions almindelige budget og i den forudsete udvikling i de forskellige kategorier af Fællesskabets egne indtægter, anføres vejledende i separate tabeller. Disse oplysninger ajourføres årligt i forbindelse med den tekniske justering af den finansielle ramme.

12.

Institutionerne anerkender, at hvert af de beløb, der er fastsat i absolutte tal i den finansielle ramme, skal betragtes som et årligt udgiftsloft for Den Europæiske Unions almindelige budget. Med forbehold af de ændringer, der måtte blive foretaget i disse lofter i overensstemmelse med denne aftale, forpligter institutionerne sig hver især til at udøve deres respektive beføjelser således, at de under hver budgetprocedure og gennemførelsen af budgettet for det pågældende regnskabsår kan overholde de forskellige årlige udgiftslofter.

13.

Ved indgåelsen af denne aftale accepterer budgetmyndighedens to parter stigningssatserne for ikke-obligatoriske udgifter, der fremgår af de budgetter, der er opstillet under overholdelse af de lofter, der er fastsat i den finansielle ramme 2007-2013 i hele aftalens varighed.

Med undtagelse af underudgiftsområde 1B »Samhørighed med henblik på vækst og beskæftigelse« skal institutionerne, med henblik på en forsvarlig økonomisk forvaltning, under budgetproceduren og ved vedtagelsen af budgettet så vidt muligt sørge for, at der under lofterne for de forskellige udgiftsområder er tilstrækkelige margener.

14.

Den finansielle iværksættelse af en retsakt vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet efter den fælles beslutningsprocedure eller en retsakt vedtaget af Rådet, som overskrider de disponible bevillinger på budgettet eller de beløb, der er fastsat i den finansielle ramme, jf. punkt 12, kan først finde sted, når budgettet er blevet ændret, eller den finansielle ramme om nødvendigt er blevet revideret på passende måde efter den procedure, der gælder i hvert af disse tilfælde.

15.

For hvert af de regnskabsår, der er omfattet af den finansielle ramme, kan de samlede nødvendige betalingsbevillinger, efter den årlige justering og i givet fald under hensyntagen til andre tilpasninger og revisioner, ikke føre til, at opkrævningssatsen for egne indtægter overstiger det loft, der er fastsat for sådanne indtægter.

Om nødvendigt kan budgetmyndighedens to parter, i overensstemmelse med punkt 3, beslutte at nedsætte lofterne i den finansielle ramme for at sikre, at loftet for egne indtægter overholdes.

B.   Årlige justeringer af den finansielle ramme

Tekniske justeringer

16.

Hvert år foretager Kommissionen, forud for budgetproceduren for regnskabsåret n + 1, følgende tekniske justeringer af den finansielle ramme:

a)

opskrivning til år n+1-priser af lofterne og af de samlede tal for forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger

b)

beregning af den disponible margen under loftet for egne indtægter.

Kommissionen foretager disse tekniske justeringer på grundlag af en fast deflator på 2 % årligt.

Resultaterne af disse tekniske justeringer og de underliggende økonomiske prognoser meddeles budgetmyndighedens to parter.

Der foretages ikke andre tekniske justeringer for det pågældende år, hverken i løbet af regnskabsåret eller i følgende regnskabsår i form af efterfølgende korrektioner.

17.

I forbindelse med sin tekniske justering for 2011 vil Kommissionen, hvis det konstateres, at en medlemsstats kumulerede BNI for årene 2007-2009 afviger mere end +/- 5 % fra den kumulerede BNI, der blev anslået ved udfærdigelsen af denne aftale, tilpasse de beløb, der er tildelt den pågældende medlemsstat for perioden, af midlerne til støtte for samhørighed. Den samlede nettovirkning af disse justeringer, uanset om den er positiv eller negativ, må ikke overstige 3 mia. EUR. Hvis nettovirkningen er positiv, må de samlede yderligere ressourcer ikke overstige de ikke udnyttede margener under lofterne for underudgiftsområde 1B for årene 2007-2010. De nødvendige justeringer vil blive fordelt ligeligt over årene 2011-2013, og de tilsvarende lofter vil blive ændret i overensstemmelse hermed.

Tilpasninger i forbindelse med budgetgennemførelsen

18.

Samtidig med meddelelsen om den tekniske justering af den finansielle ramme forelægger Kommissionen budgetmyndighedens to parter et forslag til de tilpasninger af de samlede betalingsbevillinger, den skønner nødvendige under hensyntagen til budgetgennemførelsen, for at sikre en ordnet udvikling i forhold til forpligtelsesbevillingerne. Europa-Parlamentet og Rådet træffer afgørelse om disse forslag inden den 1. maj i år n, i overensstemmelse med punkt 3.

Ajourføring af overslag over betalingsbevillinger efter 2013

19.

Kommissionen ajourfører i 2010 overslagene over betalingsbevillinger efter 2013. Ved denne ajourføring tages der hensyn til den faktiske udnyttelse af budgettets forpligtelses- og betalingsbevillinger samt overslagene over den fremtidige bevillingsudnyttelse. Der tages også hensyn til de regler, der er fastsat for at sikre, at betalingsbevillingerne udvikler sig på en ordnet måde sammenlignet med forpligtelsesbevillingerne og overslagene over væksten i Den Europæiske Unions bruttonationalindkomst (BNI).

Justeringer i forbindelse med uforholdsmæssigt store offentlige underskud

20.

I tilfælde af, at suspensionen af de budgetmæssige forpligtelser vedrørende Samhørighedsfonden hæves i forbindelse med proceduren for uforholdsmæssigt store offentlige underskud, kan Rådet efter forslag fra Kommissionen og i overensstemmelse med den relevante basisretsakt træffe afgørelse om at overføre de suspenderede forpligtelser til de følgende år. Suspenderede forpligtelser for år n kan ikke genopføres på budgettet efter år n+2.

C.   Revision af den finansielle ramme

21.

Ud over de regelmæssige tekniske justeringer og justeringer som følge af ændrede gennemførelsesvilkår kan den finansielle ramme, i tilfælde af uforudsete omstændigheder, revideres på forslag af Kommissionen under overholdelse af loftet for egne indtægter.

22.

Som hovedregel skal et forslag om revision efter punkt 21 forelægges og vedtages inden påbegyndelsen af budgetproceduren for det regnskabsår eller det første af de regnskabsår, revisionen vedrører.

En revision af den finansielle ramme på indtil 0,03 % af Den Europæiske Unions BNI inden for margenen for uforudsete udgifter vedtages ved fælles afgørelse af budgetmyndighedens to parter i overensstemmelse med punkt 3.

En revision af den finansielle ramme på over 0,03 % af Den Europæiske Unions BNI inden for margenen for uforudsete udgifter vedtages ved fælles afgørelse af budgetmyndighedens to parter, idet Rådet træffer afgørelse med enstemmighed.

23.

Institutionerne undersøger mulighederne for omfordeling af udgifterne mellem de programmer, der henhører under det af revisionen berørte udgiftsområde, især under hensyn til enhver forventet manglende udnyttelse af bevillingerne, jf. dog punkt 40. Målsætningen i denne forbindelse skal være, at et betydeligt beløb, både i absolutte tal og som procentdel af den nye påtænkte udgift, skal ligge inden for loftet for det pågældende udgiftsområde.

Institutionerne undersøger mulighederne for at udligne en forhøjelse af loftet for ét udgiftsområde ved at nedsætte loftet for et andet udgiftsområde.

En revision af den finansielle ramme for så vidt angår de obligatoriske udgifter må ikke bevirke, at det disponible beløb til ikke-obligatoriske udgifter nedsættes.

I forbindelse med enhver revision skal det sikres, at der er et rimeligt forhold mellem forpligtelser og betalinger.

D.   Konsekvenserne af, at der ikke træffes fælles afgørelse om justering eller revision af den finansielle ramme

24.

Kan Europa-Parlamentet og Rådet ikke nå til enighed om en af Kommissionen foreslået justering eller revision af den finansielle ramme, anvendes de tidligere fastsatte beløb, efter den årlige tekniske justering, fortsat som lofter for udgifterne for det pågældende regnskabsår.

E.   Nødhjælpsreserve

25.

Nødhjælpsreserven skal gøre det muligt at reagere hurtigt på tredjelandes specifikke behov for nødhjælp som følge af begivenheder, der ikke kunne forudses, da budgettet blev opstillet, først og fremmest til humanitære aktioner, men også, hvis omstændighederne kræver det, til civil kriseforvaltning og civilbeskyttelse. Det årlige beløb, som indgår i reserven, er fastsat til 221 mio. EUR i faste priser for den periode, som den finansielle ramme vedrører.

Reserven opføres på Den Europæiske Unions almindelige budget som en hensættelse. De tilsvarende forpligtelsesbevillinger opføres på budgettet, om nødvendigt ud over de lofter, der blev aftalt i forbindelse med den finansielle ramme som fastsat i bilag I.

Når Kommissionen finder, at der er behov for at anvende denne reserve, forelægger den budgetmyndighedens to parter et forslag om overførsel fra reserven til de relevante budgetposter.

Inden Kommissionen forelægger et forslag om overførsel med henblik på anvendelse af nødhjælpsreserven, skal der dog foretages en undersøgelse af mulighederne for omfordeling af bevillinger.

Samtidig med, at Kommissionen forelægger sit forslag om overførsel, indleder den en trepartsprocedure, om nødvendigt i forenklet form, for at sikre, at budgetmyndighedens to parter er enige i, at det er nødvendigt at anvende reserven, og kan tilslutte sig det beløb, der anmodes om. Overførslerne foretages i overensstemmelse med artikel 26 i finansforordningen.

F.   Den Europæiske Unions Solidaritetsfond

26.

Den Europæiske Unions Solidaritetsfond skal give mulighed for hurtig finansiel bistand i tilfælde af, at der opstår en større katastrofe på en medlemsstats eller et ansøgerlands område, som defineret i den relevante basisretsakt. Der er et loft på 1 mia. EUR (i løbende priser) over det årlige beløb, der er til rådighed for fonden. Pr. 1. oktober hvert år skal mindst en fjerdedel af det årlige beløb stadig være til rådighed til dækning af behov, der måtte opstå indtil årets udgang. Den del af det årlige beløb, der ikke er opført på budgettet, kan ikke fremføres til de følgende år.

I undtagelsestilfælde, og hvis de resterende finansielle midler, der er til rådighed under fonden i det år, hvor den pågældende katastrofe, som defineret i den relevante basisretsakt, indtræffer, ikke er tilstrækkelige til at dække det bistandsbeløb, som budgetmyndigheden anser for nødvendigt, kan Kommissionen foreslå, at forskellen finansieres gennem de beløb, der er til rådighed for det følgende år. Det beløb fra fonden, der hvert år opføres på budgettet, må under ingen omstændigheder overstige 1 mia. EUR.

Når betingelserne for anvendelse af fonden som fastsat i den relevante basisretsakt er opfyldt, forelægger Kommissionen et forslag om dens anvendelse. Hvis der er mulighed for reallokering af bevillinger inden for det udgiftsområde, hvor der er behov for yderligere midler, tager Kommissionen hensyn hertil, når den udfærdiger det nødvendige forslag, i overensstemmelse med finansforordningen, ved hjælp af det relevante budgetinstrument. Beslutningen om at anvende fonden træffes i fællesskab af budgetmyndighedens to parter i overensstemmelse med punkt 3.

De tilsvarende forpligtelsesbevillinger opføres på budgettet om nødvendigt ud over lofterne i de relevante udgiftsområder som fastsat i bilag I.

Samtidig med, at Kommissionen forelægger sit forslag om anvendelse af fonden, indleder den en trepartsprocedure, om nødvendigt i forenklet form, for at sikre, at budgetmyndighedens to parter er enige i, at det er nødvendigt at anvende fonden, og kan tilslutte sig det beløb, der anmodes om.

G.   Fleksibilitetsinstrumentet

27.

Fleksibilitetsinstrumentet med et årligt loft på 200 mio. EUR (i løbende priser) skal inden for det angivne beløb gøre det muligt i et bestemt regnskabsår at finansiere nøje fastlagte udgifter, der ikke kan finansieres inden for de disponible lofter under et eller flere udgiftsområder.

Den del af beløbet, der ikke anvendes, kan overføres indtil år n+2. Tages fleksibilitetsinstrumentet i anvendelse, udnyttes først de fremførte beløb i den rækkefølge, hvori de er blevet fremført. Den del af det årlige beløb fra år n, der ikke anvendes i år n+2, bortfalder.

Kommissionen forelægger, efter at have undersøgt alle muligheder for omfordeling af bevillingerne under det udgiftsområde, hvor der er behov for yderligere midler, forslag om at bringe fleksibilitetsinstrumentet i anvendelse.

Forslaget skal vedrøre princippet om anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet og skal indkredse de behov, der skal dækkes, og beløbet. Det kan forelægges under budgetproceduren for det regnskabsår, som det vedrører. Kommissionens forslag indgår i det foreløbige budgetforslag eller ledsages, i overensstemmelse med finansforordningen, af det relevante budgetinstrument.

Beslutningen om at anvende fleksibilitetsinstrumentet træffes i fællesskab af budgetmyndighedens to parter i overensstemmelse med punkt 3. Enighed herom søges opnået gennem den samrådsprocedure, der er omhandlet i del C i bilag II.

H.   Den Europæiske Fond til Globaliseringstilpasning

28.

Den Europæiske Fond til Globaliseringstilpasning skal anvendes til supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af følgerne af større strukturændringer i verdenshandelsmønstrene, med henblik på deres reintegrering på arbejdsmarkedet.

Fonden kan ikke overstige et årligt beløb på 500 mio. EUR (i løbende priser), som kan hentes fra enhver eksisterende margen under det samlede udgiftsloft for det foregående år, og/eller fra annullerede forpligtelsesbevillinger fra de to foregående år, eksklusive forpligtelsesbevillinger i relation til udgiftsområde 1B i den finansielle ramme.

Bevillingerne opføres i Den Europæiske Unions almindelige budget som en hensættelse via den normale budgetprocedure, når Kommissionen har fundet tilstrækkelige margener og/eller annullerede forpligtelsesbevillinger i henhold til andet afsnit.

Når betingelserne i den relevante basisretsakt for at anvende fonden er opfyldt, forelægger Kommissionen et forslag om dens anvendelse. Beslutningen om at anvende fonden træffes i fællesskab af budgetmyndighedens to parter i overensstemmelse med punkt 3.

Samtidig med, at Kommissionen forelægger sit forslag om anvendelse af fonden, indleder den en trepartsprocedure, om nødvendigt i forenklet form, for at sikre, at budgetmyndighedens to parter er enige i, at det er nødvendigt at anvende fonden, og kan tilslutte sig det beløb, der anmodes om, og forelægger budgetmyndighedens to parter et forslag om overførsel til de relevante budgetposter.

Overførslerne i forbindelse med fonden foretages i overensstemmelse med artikel 24, stk. 4, i finansforordningen.

De tilsvarende forpligtelsesbevillinger opføres på budgettet under det relevante udgiftsområde, om nødvendigt ud over de pågældende lofter som fastsat i bilag I.

I.   Justering af den finansielle ramme med henblik på udvidelse

29.

Såfremt nye medlemsstater tiltræder Den Europæiske Union i løbet af den periode, der dækkes af den finansielle ramme, justerer Europa-Parlamentet og Rådet, der træffer afgørelse på forslag fra Kommissionen og i overensstemmelse med punkt 3, i fællesskab den finansielle ramme for at tage hensyn til de udgiftsbehov, der følger af resultatet af tiltrædelsesforhandlingerne.

J.   Den finansielle rammes gyldighedsperiode og følgerne af, at der ikke fastlægges en finansiel ramme

30.

Kommissionen forelægger inden den 1. juli 2011 forslag til en ny finansiel ramme på mellemlang sigt.

Kan budgetmyndighedens to parter ikke nå til enighed om en ny finansiel ramme, foretages der, medmindre en af institutionerne udtrykkeligt bringer den finansielle ramme til ophør, en justering af lofterne for det sidste år, for hvilket den finansielle ramme gælder, i overensstemmelse med punkt 16, så 2013-lofterne videreføres uændret udtrykt i faste priser. Hvis nye medlemsstater tiltræder Den Europæiske Union efter 2013, tilpasses den videreførte finansielle ramme, hvis det skønnes nødvendigt, for at tage hensyn til resultaterne af tiltrædelsesforhandlingerne.

DEL II

FORBEDRING AF DET INTERINSTITUTIONELLE SAMARBEJDE UNDER BUDGETPROCEDUREN

A.   Proceduren for interinstitutionelt samarbejde

31.

Institutionerne indfører en procedure for interinstitutionelt samarbejde på budgetområdet. De nærmere bestemmelser om dette samarbejde er anført i bilag II.

B.   Budgettets opstilling

32.

Kommissionen forelægger hvert år et foreløbigt budgetforslag, der viser Fællesskabets faktiske finansieringsbehov.

Kommissionen tager i denne forbindelse hensyn til:

a)

overslag vedrørende strukturfondene, forelagt af medlemsstaterne

b)

mulighederne for at udnytte bevillingerne, idet den bestræber sig på at sikre en nøje afpasning mellem forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger

c)

mulighederne for at iværksætte nye politikker via forsøgsprojekter og/eller nye forberedende foranstaltninger eller for at videreføre flerårige foranstaltninger, der er ved at være afsluttede, efter at have vurderet mulighederne for at sikre vedtagelsen af en basisretsakt, jf. finansforordningens artikel 49 (definition af en basisretsakt, nødvendigheden af en basisretsakt af hensyn til gennemførelse og undtagelser)

d)

behovet for at sikre, at enhver ændring i udgifterne i forhold til foregående regnskabsår er i overensstemmelse med de begrænsninger, der sættes af budgetdisciplinen.

Det foreløbige budgetforslag ledsages af aktivitetsrapporter, der skal indeholde de oplysninger, der kræves i artikel 27, stk. 3, og artikel 33, stk. 2, litra d), i finansforordningen (målsætninger, indikatorer og information om evalueringer).

33.

Institutionerne sørger så vidt muligt for at undgå, at der på budgettet opføres budgetposter med ubetydelige aktionsudgifter.

Budgetmyndighedens to parter skal ligeledes tage hensyn til, hvorledes Kommissionen i sine foreløbige forslag og under gennemførelsen af det løbende budget vurderer mulighederne for at gennemføre budgettet.

Forud for Rådets andenbehandling sender Kommissionen et brev til formanden for Europa-Parlamentets Budgetudvalg, med kopi til budgetmyndighedens anden part, med Kommissionens bemærkninger til gennemførligheden af de ændringsforslag til budgettet, som Europa-Parlamentet har vedtaget under førstebehandlingen.

Budgetmyndighedens to parter tager hensyn til disse bemærkninger under den samrådsprocedure, der er omhandlet i del C i bilag II.

For at fremme en forsvarlig økonomisk forvaltning og på grund af virkningen af større ændringer i budgetkontoplanens afsnit og kapitler om Kommissionens tjenestegrenes forpligtelser til at redegøre for forvaltningen, forpligter budgetmyndighedens to parter sig til at drøfte enhver sådan større ændring med Kommissionen under samrådsproceduren.

C.   Klassificering af udgifter

34.

Institutionerne anser de udgifter som obligatoriske, der nødvendigt følger af traktaterne eller af retsakter udstedt i henhold til disse.

35.

Det foreløbige budgetforslag skal indeholde et forslag til klassificering af enhver ny budgetpost og enhver budgetpost, hvis retsgrundlag er blevet ændret.

Hvis Europa-Parlamentet eller Rådet ikke kan godkende den klassificering, der foreslås i det foreløbige budgetforslag, undersøger de klassificeringen af den pågældende budgetpost på grundlag af bilag III. Enighed søges opnået gennem den samrådsprocedure, der er omhandlet i del C i bilag II.

D.   Den maksimale forhøjelsessats for ikke-obligatoriske udgifter, hvis der ikke er vedtaget en finansiel ramme

36.

Institutionerne er — uden at dette berører punkt 13, første afsnit — enige om følgende:

a)

Europa-Parlamentets autonome »aktionsmargen« efter EF-traktatens artikel 272, stk. 9, fjerde afsnit, hvis størrelse andrager halvdelen af maksimalsatsen, anvendes fra det budgetforslag, som Rådet vedtager under førstebehandlingen, under hensyntagen til eventuelle ændringsskrivelser.

Maksimalsatsen gælder for det årlige budget, herunder ændringsbudgetter. Uden at dette berører fastsættelsen af en ny sats, holdes den eventuelt uudnyttede del af maksimalsatsen til rådighed for eventuel anvendelse i forbindelse med behandlingen af et forslag til ændringsbudget.

b)

Uden at dette berører litra a), hvis det under budgetproceduren viser sig, at denne formodentlig kun kan afsluttes, hvis der efter fælles aftale fastsættes en ny sats for forhøjelsen af de ikke-obligatoriske udgifter, der skal anvendes på betalingsbevillingerne, og/eller en ny sats for forpligtelsesbevillingerne — denne sats kan fastsættes på et andet niveau end den første — bestræber institutionerne sig på at nå frem til en aftale mellem budgetmyndighedens to parter gennem den samrådsprocedure, der omhandles i del C i bilag II.

E.   Indføjelse af finansielle bestemmelser i retsakter

37.

Retsakter vedrørende flerårige programmer vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure omfatter en bestemmelse, hvori den lovgivende myndighed fastlægger finansieringsrammen for programmet.

Dette beløb udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden under den årlige budgetprocedure.

Budgetmyndigheden forpligter sig, ligesom Kommissionen ved forelæggelsen af det foreløbige budgetforslag, til ikke at afvige mere end 5 % fra dette beløb i hele det pågældende programs varighed, medmindre der foreligger nye omstændigheder af objektiv og varig karakter, der kan begrundes særskilt og detaljeret, idet der tages hensyn til de resultater, der er opnået ved programmets gennemførelse, især på grundlag af evalueringer. En eventuel forøgelse som følge af sådanne omstændigheder skal holdes inden for det eksisterende loft for det pågældende udgiftsområde, uden at dette påvirker anvendelsen af de instrumenter, der er nævnt i nærværende aftale.

Dette punkt gælder ikke for bevillinger til samhørighedsprogrammer vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure og på forhånd allokeret til de enkelte medlemsstater, som indeholder et finansielt rammebeløb for hele programmets varighed.

38.

Retsakter om flerårige programmer, som ikke vedtages efter den fælles beslutningsprocedure, indeholder ikke et »beløb, som skønnes nødvendigt«.

Ønsker Rådet at indføre et finansielt referencegrundlag, betragtes dette kun som et udtryk for den lovgivende myndigheds ønske og berører ikke budgetmyndighedens beføjelser i henhold til EF-traktaten. Dette anføres i samtlige retsakter, der indeholder et sådant finansielt referencegrundlag.

Er det pågældende beløb aftalt som led i den samrådsprocedure, der er indført ved Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring af 4. marts 1975 (4), betragtes beløbet som referencebeløb i henhold til punkt 37 i nærværende aftale.

39.

Finansieringsoversigten, der udarbejdes i henhold til artikel 28 i finansforordningen, er det finansielle udtryk for det foreslåede programs mål og indeholder en tidsplan for den periode, programmet varer. Den ajourføres om nødvendigt i forbindelse med udarbejdelsen af det foreløbige budgetforslag på baggrund af programmets gennemførelse. Den ajourførte finansieringsoversigt sendes til budgetmyndigheden ved forelæggelsen af det foreløbige budgetforslag og efter budgettets vedtagelse.

40.

Under overholdelse af de maksimale forhøjelsessatser for ikke-obligatoriske udgifter, der er defineret i første afsnit af punkt 13, forpligter budgetmyndighedens to parter sig til at overholde de tildelinger af forpligtelsesbevillinger, der er fastsat i de relevante forordninger om strukturforanstaltninger, udvikling af landdistrikterne og Den Europæiske Fiskerifond.

F.   Udgifter vedrørende fiskeriaftaler

41.

Institutionerne er enige om at finansiere udgifterne til fiskeriaftaler i overensstemmelse med bilag IV.

G.   Finansiering af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP)

42.

Hvad angår de FUSP-udgifter, der i henhold til artikel 28 i traktaten om Den Europæiske Union skal afholdes over De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, søger institutionerne hvert år under den samrådsprocedure, der er omhandlet i del C i bilag II, og på grundlag af det foreløbige budgetforslag, som Kommissionen har opstillet, at nå til enighed om det aktionsudgiftsbeløb, der skal afholdes over fællesskabsbudgettet, og om fordelingen af dette beløb på de artikler i budgettets kapitel om FUSP, som foreslås i dette punkts fjerde afsnit. Opnås der ikke enighed, opfører Rådet og Europa-Parlamentet det beløb, som blev opført på det tidligere budget, eller det beløb, der foreslås i det foreløbige budgetforslag, hvis dette er lavere.

Samtlige aktionsudgifter vedrørende FUSP opføres under ét og samme kapitel i budgettet (»FUSP«) og fordeles på dette kapitels artikler som foreslået i fjerde afsnit i dette punkt. Beløbet skal dække de reelle, forudsigelige behov, som de vurderes i forbindelse med udarbejdelsen af det foreløbige budgetforslag på grundlag af Rådets årlige overslag og en rimelig margin for uforudsete aktioner. Der hensættes ikke midler som reserve. Hver artikel omfatter instrumenter, der allerede er vedtaget, planlagte, men endnu ikke vedtagne instrumenter og alle fremtidige, det vil sige ikke-planlagte, instrumenter, der skal vedtages af Rådet i det pågældende regnskabsår.

Da Kommissionen ifølge finansforordningen har beføjelse til selvstændigt at foretage overførsler af bevillinger mellem artikler inden for samme kapitel i FUSP-budgettet, må den smidighed, der er nødvendig til hurtig udførelse af aktioner under FUSP, betragtes som sikret. Hvis det i et regnskabsår viser sig, at de bevillinger, der er afsat i budgetkapitlet vedrørende FUSP, er utilstrækkelige til dækning af de nødvendige udgifter, vil Europa-Parlamentet og Rådet, på forslag af Kommissionen, forsøge hurtigst muligt at finde en løsning, under hensyntagen til punkt 25.

Inden for budgetkapitlet vedrørende FUSP kan de artikler, hvorunder FUSP-aktionerne skal opføres, affattes som følger:

krisestyringsoperationer, konfliktforebyggelse, -løsning og –stabilisering, overvågning og gennemførelse af freds- og sikkerhedsprocesser

ikke-spredning og nedrustning

aktioner af hastende karakter

forberedelses- og opfølgningsforanstaltninger

særlige repræsentanter for Den Europæiske Union.

Institutionerne er enige om, at der skal afsættes mindst 1 740 mio. EUR til FUSP i tidsrummet 2007-2013, og at beløbet til foranstaltninger under den artikel, der er nævnt i tredje led, ikke kan overstige 20 % af det samlede beløb afsat under budgetkapitlet vedrørende FUSP.

43.

Rådets formandskab hører hvert år Europa-Parlamentet om et fremadrettet dokument, som Rådet fremsender senest den 15. juni det pågældende år, vedrørende de vigtigste aspekter og de grundlæggende valg inden for FUSP, herunder deres finansielle virkninger for Den Europæiske Unions almindelige budget og en evaluering af de foranstaltninger, der blev lanceret i år n-1. Desuden vil Rådets formandskab inden for rammerne af den regelmæssige politiske dialog om FUSP holde Europa-Parlamentet informeret ved at holde fælles konsultationsmøder mindst fem gange om året, som aftales senest på det samrådsmøde, der skal holdes før Rådets andenbehandling. Deltagelsen i disse møder vil være som følger:

Europa-Parlamentet: de pågældende to udvalgs formandskaber

Rådet: ambassadøren (formand for Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité).

Kommissionen inddrages og deltager i disse møder.

Hver gang Rådet på FUSP-området vedtager en afgørelse, der medfører udgifter, forelægger det øjeblikkeligt og under alle omstændigheder senest fem arbejdsdage efter den endelige afgørelse Europa-Parlamentet et overslag over de forventede udgifter (»finansieringsoversigt«), navnlig udgifter i forbindelse med tidsplan, personaleforbrug, anvendelse af lokaler og anden infrastruktur, transportmidler, uddannelsesbehov og sikkerhedsforanstaltninger.

En gang i kvartalet informerer Kommissionen budgetmyndigheden om gennemførelsen af FUSP-aktioner og om de finansielle overslag for resten af regnskabsåret.

DEL III

EN FORSVARLIG ØKONOMISK FORVALTNING AF EU'S MIDLER

A.   Sikre en effektiv og integreret intern kontrol med fællesskabsmidlerne

44.

Institutionerne er enige om betydningen af at styrke den interne kontrol uden at øge den administrative byrde, hvilket forudsætter, at den tilgrundliggende lovgivning forenkles. I den forbindelse vil en forsvarlig økonomisk forvaltning med henblik på en positiv revisionserklæring for midler, der er omfattet af delt forvaltning, blive prioriteret. De bestemmelser, der i den forbindelse er nødvendige, kan fastsættes i de pågældende basisretsakter. De relevante revisionsmyndigheder i medlemsstaterne foretager som en del af deres øgede ansvar for strukturfondene og i overensstemmelse med de nationale forfatningsretlige bestemmelser en vurdering af, hvorvidt forvaltnings- og kontrolordningerne er i overensstemmelse med Fællesskabets lovgivning.

Medlemsstaterne forpligter sig derfor til på det relevante nationale plan at fremlægge en oversigt over de foreliggende revisioner og erklæringer.

B.   Finansforordningen

45.

Institutionerne er enige om, at denne aftale og budgettet skal gennemføres på grundlag af en forsvarlig økonomisk forvaltning, der er baseret på principperne om sparsommelighed, effektivitet, beskyttelse af finansielle interesser, rimelige administrative omkostninger og brugervenlige procedurer. Institutionerne træffer passende foranstaltninger med henblik herpå, navnlig i finansforordningen, der forventes vedtaget efter samrådsproceduren, der er indført ved Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring af 4. marts 1975, i den ånd, der gjorde det muligt at indgå en aftale i 2002.

C.   Finansiel programmering

46.

Kommissionen fremlægger to gange om året — første gang i maj/juni (sammen med de dokumenter, der ledsager det foreløbige budgetforslag) og anden gang i december/januar (efter vedtagelsen af budgettet) en fuldstændig finansiel programmering for udgiftsområde 1A, 2 (miljø og fiskeri), 3A, 3B og 4 i den finansielle ramme. I dette dokument, der er struktureret efter udgiftsområde, politikområde og budgetpost, bør anføres:

a)

gældende ret med en sondring mellem flerårige programmer og årlige aktioner:

i forbindelse med de flerårige programmer bør Kommissionen angive den procedure, i henhold til hvilken de vedtages (fælles beslutningstagning og samråd), deres varighed, referencebeløb og den andel, der afsættes til administrative udgifter

i forbindelse med de årlige aktioner (pilotprojekter, forberedende foranstaltninger, agenturer) og aktioner, der finansieres i medfør af Kommissionens beføjelser, bør Kommissionen fremlægge flerårige overslag og (for pilotprojekter og forberedende foranstaltninger) angive margenerne under de tilladte lofter, der er fastsat i del D i bilag II

b)

lovgivningsforslag, der er under behandling: de forslag fra Kommissionen, der er under behandling, opstillet efter budgetpost (laveste niveau), kapitel og politikområde. Der bør findes en mekanisme til ajourføring af tabellerne, hver gang et nyt forslag vedtages for at evaluere de finansielle virkninger heraf.

Kommissionen bør overveje, hvordan der kan skabes krydsreferencer mellem den finansielle programmering og den lovgivningsmæssige programmering for at sikre mere præcise og pålidelige overslag. For hvert forslag til retsakt skal Kommissionen angive, om det er medtaget i programmeringen for maj-december eller ej. Budgetmyndighederne skal navnlig informeres om følgende:

a)

alle nye retsakter, der vedtages, men som ikke er omfattet af dokumentet for maj-december (med de tilsvarende beløb)

b)

alle lovgivningsforslag, der er under behandling, som er fremsat, men som ikke er omfattet af dokumentet for maj-december (med de tilsvarende beløb)

c)

lovgivning, der er planlagt i lovgivningsdelen i Kommissionens årlige arbejdsprogram med angivelse af, om foranstaltningerne vil få finansielle virkninger eller ej (ja/nej).

Når det er nødvendigt, bør Kommissionen angive, om der er tale om en omprogrammering som følge af nye lovgivningsforslag.

På grundlag af Kommissionens oplysninger bør der gøres status ved hvert trepartsmøde i overensstemmelse med denne aftale.

D.   Agenturer og Europaskoler

47.

Kommissionen vurderer ved udformningen af sit forslag til oprettelse af et nyt agentur de budgetmæssige følger for det pågældende udgiftsområde. På grundlag af disse oplysninger og uden at det påvirker de lovgivningsmæssige procedurer for oprettelse af agenturet, forpligter budgetmyndighedens to parter sig til inden for rammerne af det budgetmæssige samarbejde i tide at indgå en aftale om finansiering af agenturet.

Der anvendes en tilsvarende procedure, når det påtænkes at oprette en ny Europaskole.

E.   Tilpasning af strukturfondene, Samhørighedsfonden, udvikling af landdistrikterne og Den Europæiske Fiskerifond i lyset af forholdene omkring deres gennemførelse

48.

Hvis nye regler for eller programmer vedrørende strukturfondene, Samhørighedsfonden, udvikling af landdistrikterne og Den Europæiske Fiskerifond vedtages efter 1. januar 2007, forpligter budgetmyndighedens to parter sig til efter forslag fra Kommissionen at tillade en overførsel til efterfølgende år, ud over de tilsvarende udgiftslofter, af bevillinger, der ikke blev udnyttet i 2007.

Europa-Parlamentet og Rådet træffer afgørelse om Kommissionens forslag vedrørende overførsel af uudnyttede bevillinger i 2007 inden 1. maj 2008 i overensstemmelse med punkt 3.

F.   Nye finansielle instrumenter

49.

Institutionerne er enige om, at det er nødvendigt at indføre samfinansieringsmekanismer for at styrke løftestangseffekten af Den Europæiske Unions budget ved at øge incitamentet til at tilvejebringe finansiering.

De er enige om at fremme udviklingen af passende flerårige finansielle instrumenter, der fungerer som katalysatorer for offentlige og private investorer.

Ved forelæggelsen af det foreløbige budgetforslag skal Kommissionen rapportere til budgetmyndigheden om de aktiviteter, som Den Europæiske Investeringsbank, Den Europæiske Investeringsfond og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling har finansieret til støtte for investering i forskning og udvikling, transeuropæiske netværker og små og mellemstore virksomheder.

Udfærdiget i Strasbourg, den 17. maj 2006.

På Europa-Parlamentets vegne

J. BORRELL FONTELLES

Formand

På Rådets vegne

W. SCHLÜSSEL

Formand

På Kommissionens vegne

D. GRYBAUSKAITĖ

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT C 172 af 18.6.1999, s. 1.

(2)  EFT C 283 af 20.11.2002, s. 1.

(3)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

(4)  EFT C 89 af 22.4.1975, s. 1.


BILAG I

Finansiel ramme for 2007-2013

(mio. EUR i 2004-priser)

Forpligtelsesbevillinger

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

I alt

2007-2013

1.

Bæredygtig vækst

51 267

52 415

53 616

54 294

55 368

56 876

58 303

382 139

1a

Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

8 404

9 097

9 754

10 434

11 295

12 153

12 961

74 098

1b

Samhørighed for vækst og beskæftigelse

42 863

43 318

43 862

43 860

44 073

44 723

45 342

308 041

2.

Beskyttelse og forvaltning af naturressourcer

54 985

54 322

53 666

53 035

52 400

51 775

51 161

371 344

herunder markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger

43 120

42 697

42 279

41 864

41 453

41 047

40 645

293 105

3.

Unionsborgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed

1 199

1 258

1 380

1 503

1 645

1 797

1 988

10 770

3a.

Frihed, sikkerhed og retfærdighed

600

690

790

910

1 050

1 200

1 390

6 630

3b.

Unionsborgerskab

599

568

590

593

595

597

598

4 140

4.

EU som global partner

6 199

6 469

6 739

7 009

7 339

7 679

8 029

49 463

5.

Administration (1)

6 633

6 818

6 973

7 111

7 255

7 400

7 610

49 800

6.

Kompensationer

419

191

190

 

 

 

 

800

Samlede forpligtelsesbevillinger

120 702

121 473

122 564

122 952

124 007

125 527

127 091

864 316

som en procentdel af BNI

1,10 %

1,08 %

1,07 %

1,04 %

1,03 %

1,02 %

1,01 %

1,048 %

Samlede betalingsbevillinger

116 650

119 620

111 990

118 280

115 860

119 410

118 970

820 780

som en procentdel af BNI

1,06 %

1,06 %

0,97 %

1,00 %

0,96 %

0,97 %

0,94 %

1,00 %

Disponibel margen

0,18 %

0,18 %

0,27 %

0,24 %

0,28 %

0,27 %

0,30 %

0,24 %

Loft over egne indtægter som en procentdel af BNI

1,24 %

1,24 %

1,24 %

1,24 %

1,24 %

1,24 %

1,24 %

1,24 %


(1)  Udgifterne til pensioner, der er omfattet af loftet for dette udgiftsområde, beregnes netto af personalets bidrag til den relevante ordning inden for en grænse på 500 mio. EUR i 2004-priser i tidsrummet 2007-2013.


BILAG II

Budgetsamarbejdet mellem institutionerne

A.

Efter den tekniske justering af den finansielle ramme for det kommende regnskabsår, under hensyntagen til den årlige politikstrategi forelagt af Kommissionen og forud for dennes afgørelse om det foreløbige budgetforslag, indkaldes der til et trepartsmøde for at drøfte mulige prioriteter for budgettet for det pågældende år. Der vil blive taget skyldigt hensyn til institutionernes beføjelser og til den forventede udvikling i behovene i det kommende regnskabsår og de efterfølgende år, der er omfattet af den finansielle ramme. Der vil også blive taget hensyn til nye elementer, der måtte være dukket op siden vedtagelsen af den oprindelige finansielle ramme, og som vil kunne få væsentlig og varig indflydelse på Den Europæiske Unions budget.

B.

For de obligatoriske udgifter specificerer Kommissionen ved forelæggelsen af sit foreløbige budgetforslag:

a)

hvilke bevillinger der har forbindelse med ny eller planlagt lovgivning

b)

hvilke bevillinger der følger af anvendelsen af den lovgivning, der gjaldt ved det foregående budgets vedtagelse.

Kommissionen udarbejder et nøjagtigt overslag over de finansielle følger af Fællesskabets forpligtelser i henhold til lovgivningen. Den ajourfører om nødvendigt disse overslag i løbet af budgetproceduren. Den stiller al fornøden dokumentation til rådighed for budgetmyndigheden.

Kommissionen kan, hvis den skønner det nødvendigt, forelægge budgetmyndighedens to parter en ad hoc-ændringsskrivelse for at ajourføre de tal, der ligger til grund for overslaget over landbrugsudgifterne i det foreløbige budgetforslag og/eller for, på grundlag af de senest tilgængelige oplysninger vedrørende fiskeriaftaler gældende pr. 1. januar i det pågældende regnskabsår, at korrigere beløbene og fordelingen mellem de bevillinger, der er opført på aktionskonti vedrørende de internationale fiskeriaftaler, og bevillingerne opført under reserven.

Denne ændringsskrivelse skal forelægges budgetmyndigheden før udgangen af oktober.

Hvis den forelægges for Rådet mindre end en måned før Europa-Parlamentets førstebehandling, behandler Rådet almindeligvis ad hoc-ændringsskrivelsen under andenbehandlingen af budgetforslaget.

Budgetmyndighedens to parter søger derfor, før Rådets andenbehandling af budgetforslaget, at opfylde betingelserne for, at ændringsskrivelsen kan vedtages ved én enkelt behandling i hver af de involverede institutioner.

C.

1.

Der indføres en samrådsprocedure for samtlige udgifter.

2.

Formålet med samrådsproceduren er at:

a)

fortsætte drøftelsen af den generelle udvikling i udgifterne og, i den forbindelse, af hovedlinjerne i budgettet for det kommende regnskabsår, i lyset af Kommissionens foreløbige budgetforslag

b)

nå frem til en aftale mellem budgetmyndighedens to parter vedrørende

de bevillinger, der omhandles i del B, litra a) og b), herunder bevillinger foreslået i ad hoc-ændringsskrivelsen, jf. del B,

de bevillinger, der skal opføres på budgettet til dækning af ikke-obligatoriske udgifter, jf. punkt 40 i nærværende aftale, og

især, spørgsmål, hvor der i denne aftale henvises til denne procedure.

3.

Proceduren indledes med et trepartsmøde indkaldt i så god tid, at institutionerne har mulighed for at forsøge at nå til enighed senest på den dag, som Rådet har fastsat for fastlæggelsen af sit budgetforslag.

Resultaterne af trepartsmødet drøftes under et samråd mellem Rådet og en delegation fra Europa-Parlamentet, hvori også Kommissionen deltager.

Samrådsmødet afholdes, medmindre der træffes anden beslutning under trepartsmødet, under det sædvanlige møde, der finder sted med de samme deltagere på den dag, som Rådet har fastsat for fastlæggelsen af budgetforslaget.

4.

Der kan om nødvendigt afholdes et nyt trepartsmøde inden Europa-Parlamentets førstebehandling, efter skriftligt forslag fra Kommissionen eller skriftlig anmodning fra enten formanden for Europa-Parlamentets Budgetudvalg eller formanden for Rådet (budgetspørgsmål). Beslutningen om, hvorvidt et sådant trepartsmøde skal afholdes, træffes af institutionerne efter vedtagelsen af Rådets budgetforslag og inden afstemningen om ændringsforslagene efter førstebehandlingen i Europa-Parlamentets Budgetudvalg.

5.

Institutionerne fortsætter samrådet, efter at budgetmyndighedens to parter hver især har gennemført førstebehandlingen af budgettet, for at nå til en aftale om de ikke-obligatoriske og obligatoriske udgifter og især for at drøfte ad hoc-ændringsskrivelsen, jf. del B.

Med henblik herpå afholdes der et trepartsmøde efter Europa-Parlamentets førstebehandling.

Resultaterne af trepartsmødet drøftes under andet samrådsmøde, der afholdes samme dag som Rådets andenbehandling.

Institutionerne kan om nødvendigt fortsætte deres drøftelser om de ikke-obligatoriske udgifter efter Rådets andenbehandling.

6.

Under trepartsmøderne ledes institutionernes delegationer af henholdsvis formanden for Rådet (budgetspørgsmål), formanden for Europa-Parlamentets Budgetudvalg og det medlem af Kommissionen, der har ansvaret for budgettet.

7.

Hver af budgetmyndighedens parter træffer de nødvendige forholdsregler for at sikre, at de resultater, der måtte blive opnået under samrådsproceduren, følges under hele den løbende budgetprocedure.

D.

For at Kommissionen rettidigt kan vurdere gennemførligheden af de ændringsforslag, der overvejes af budgetmyndigheden vedrørende indførelse af nye eller forlængelse af allerede eksisterende forberedende foranstaltninger/pilotprojekter, informerer hver af budgetmyndighedens to parter inden midten af juni Kommissionen om deres hensigter i så henseende, så en første drøftelse kan finde sted allerede under samrådsmødet i forbindelse med Rådets førstebehandling. De følgende trin i samrådsproceduren, som er anført i del C, finder også anvendelse, og det samme gælder bestemmelserne om gennemførlighed som nævnt i punkt 36 i denne aftale.

Desuden er institutionerne enige om, at de samlede bevillinger til pilotprojekter i et givet regnskabsår begrænses til 40 mio. EUR. De er også enige om, at de samlede bevillinger til nye forberedende foranstaltninger i et givet regnskabsår begrænses til 50 mio. EUR, og at de samlede bevillinger, for hvilke der faktisk indgås forpligtelser til forberedende foranstaltninger, begrænses til 100 mio. EUR.


BILAG III

Klassifikation af udgifter

UDGIFTSOMRÅDE 1

Bæredygtig vækst

 

1A

Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

Ikke-obligatoriske udgifter (IOU)

1B

Samhørighed for vækst og beskæftigelse

IOU

UDGIFTSOMRÅDE 2

Beskyttelse og forvaltning af naturressourcer

IOU

 

Undtagen:

 

 

Udgifter til den fælles landbrugspolitik vedrørende markedsforanstaltninger og direkte støtte, herunder markedsforanstaltninger for fiskeri og fiskeriaftaler indgået med tredjelande

Obligatoriske udgifter (OU)

UDGIFTSOMRÅDE 3

Unionsborgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed

IOU

3A

Frihed, sikkerhed og retfærdighed

IOU

3B

Unionsborgerskab

IOU

UDGIFTSOMRÅDE 4

EU som global partner

IOU

 

Undtagen:

 

 

Udgifter som følge af internationale aftaler indgået af Den Europæiske Union med tredjelande

OU

 

Deltagelse i organisationer eller internationale institutioner

OU

 

Bidrag til opfyldelse af lånegarantifonden

OU

UDGIFTSOMRÅDE 5

Administration

IOU

 

Undtagen:

 

 

Pensioner og udtrædelsespenge

OU

 

Forskellige godtgørelser i forbindelse med endeligt ophør af tjeneste

OU

 

Procesomkostninger

OU

 

Skadeserstatninger

OU

UDGIFTSOMRÅDE 6

Kompensationer

OU


BILAG IV

Finansiering af udgifter i forbindelse med fiskeriaftaler

A.

Udgifterne i forbindelse med fiskeriaftaler finansieres over to konti henhørende under politikområdet »fiskeri« (i henhold til den aktivitetsbaserede kontoplan):

a)

internationale fiskeriaftaler (11 03 01)

b)

bidrag til internationale organisationer (11 03 01).

Alle beløb vedrørende aftaler med tilhørende protokoller, der er i kraft pr. 1. januar i det pågældende regnskabsår, opføres under konto 11 03 01. Beløb vedrørende alle nye eller forlængede aftaler, der træder i kraft efter den 1. januar i det pågældende regnskabsår, opføres under konto 40 02 41 02 — Reserver/opdelte bevillinger (obligatoriske udgifter).

B.

Under den i del C i bilag II omhandlede samrådsprocedure forsøger Europa-Parlamentet og Rådet på forslag af Kommissionen at nå til enighed om det beløb, der skal opføres under budgetkontiene og reserven.

C.

Kommissionen skal regelmæssigt holde Europa-Parlamentet informeret om forberedelsen af forhandlingerne og disses forløb, herunder deres indvirkninger på budgettet.

Institutionerne forpligter sig til som led i lovgivningsprocessen vedrørende fiskeriaftalerne at sørge for, at alle procedurer gennemføres hurtigst muligt.

Hvis bevillingerne vedrørende fiskeriaftalerne, herunder reserven, viser sig at være utilstrækkelige, forelægger Kommissionen budgetmyndigheden de oplysninger, der er nødvendige for under et — eventuelt forenklet — trepartsmøde at kunne udveksle synspunkter om grundene til denne situation, samt om foranstaltninger, der kan vedtages efter gældende procedurer. Kommissionen foreslår om nødvendigt passende foranstaltninger.

Kommissionen forelægger hvert kvartal budgetmyndigheden detaljerede oplysninger om gennemførelsen af gældende aftaler og om de finansielle overslag for resten af året.


ERKLÆRINGER

1.   KOMMISSIONENS ERKLÆRING VEDRØRENDE VURDERINGEN AF, HVORDAN DEN INTERINSTITUTIONELLE AFTALE FUNGERER

Ifølge punkt 7 i den interinstitutionelle aftale udarbejder Kommissionen inden udgangen af 2009 en rapport om, hvordan den interinstitutionelle aftale fungerer, der om nødvendigt skal ledsages af relevante forslag.

2.   ERKLÆRING OM PUNKT 27 I DEN INTERINSTITUTIONELLE AFTALE

Inden for rammerne af den årlige budgetprocedure meddeler Kommissionen budgetmyndigheden, hvor stort et beløb der er til rådighed for fleksibilitetsinstrumentet i henhold til punkt 27 i den interinstitutionelle aftale.

Alle beslutninger om at mobilisere fleksibilitetsinstrumentet for et beløb på over 200 mio. EUR vil afstedkomme en beslutning om fremførsel.

3.   ERKLÆRING OM GENNEMGANGEN AF DEN FINANSIELLE RAMME

1.

I Det Europæiske Råds konklusioner opfordres Kommissionen til at foretage en fuldstændig, vidtgående gennemgang af alle aspekter af EU's udgifter, herunder den fælles landbrugspolitik, og indtægter, herunder Det Forenede Kongeriges rabatordning, og aflægge rapport i 2008-2009. Gennemgangen bør ledsages af en vurdering af, hvordan den interinstitutionelle aftale fungerer. Europa-Parlamentet inddrages i gennemgangen i alle faser på grundlag af følgende bestemmelser:

i undersøgelsesfasen efter Kommissionens fremlæggelse af gennemgangen sikres det, at de nødvendige drøftelser finder sted med Europa-Parlamentet på grundlag af den almindelige politiske dialog mellem institutionerne, og at der tages behørigt hensyn til Europa-Parlamentets holdning

i overensstemmelse med Det Europæiske Råds konklusioner fra december 2005 kan Det Europæiske Råd træffe beslutning om alle emner, der er omfattet af gennemgangen. Europa-Parlamentet deltager i overensstemmelse med de relevante procedurer og under fuld respekt for dets fastsatte rettigheder i alle formelle opfølgende foranstaltninger.

2.

Som led i samrådsproceduren og overvejelserne forud for gennemgangen forpligter Kommissionen sig i forbindelse med analysen af situationen til at tage hensyn til dens indgående drøftelser med Europa-Parlamentet. Kommissionen noterer sig også, at Europa-Parlamentet har til hensigt at afholde en konference, der involverer Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter for at gennemgå dets ordning for egne indtægter. Resultatet af en sådan konference vil blive betragtet som et bidrag til denne samrådsprocedure. Det er underforstået, at Kommissionen fremlægger sine forslag fuldt og helt på eget ansvar.

4.   ERKLÆRING OM DEMOKRATISK KONTROL OG SAMMENHÆNG I FORANSTALTNINGERNE UDADTIL

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen anerkender, at der er behov for en rationalisering af de forskellige instrumenter vedrørende foranstaltninger udadtil. De er enige om, at en sådan rationalisering af instrumenterne skal sikre større sammenhæng i forbindelse med Den Europæiske Unions indsats og muligheder for at reagere hurtigere, men den må ikke mindske hverken lovgivningsmyndighedens — navnlig dens politiske kontrol med de strategiske valg — eller budgetmyndighedens beføjelser. De relevante forordninger skal afspejle disse principper, have det nødvendige politiske indhold og indeholde en vejledende opdeling af indtægterne og om nødvendigt en revisionsklausul med henblik på at vurdere gennemførelsen af forordningen senest tre år efter.

For så vidt angår basisretsakter, der er vedtaget ved fælles beslutningstagning, informerer Kommissionen systematisk og rådfører sig med Europa-Parlamentet og Rådet ved at fremsende udkast til nationale, regionale og temabaserede strategidokumenter.

Hvis Rådet beslutter i løbet af det tidsrum, som den interinstitutionelle aftale dækker, at potentielle kandidatlande skal overgå til at være førtiltrædelseslande, ændrer Kommissionen og giver Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse om en vejledende flerårig ramme, jf. artikel 4 i forordningen om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA), for at tage hensyn til udgiftsbehovene som følge heraf.

Kommissionen medtager i det foreløbige udkast til budget en kontoplan, der sikrer budgetmyndigheden beføjelser for så vidt angår foranstaltninger udadtil.

5.   KOMMISSIONENS ERKLÆRING OM DEMOKRATISK KONTROL OG SAMMENHÆNG I FORANSTALTNINGERNE UDADTIL

Kommissionen forpligter sig til at indgå i en regelmæssig dialog med Europa-Parlamentet om indholdet af udkast til nationale, regionale og temabaserede strategidokumenter og at tage behørigt hensyn til Europa-Parlamentets holdning, når den gennemfører strategierne.

Denne dialog omfatter en drøftelse af potentielle kandidatlandes overgang til at blive førtiltrædelseslande i det tidsrum, som den interinstitutionelle aftale dækker.

6.   ERKLÆRING OM REVISION AF FINANSFORORDNINGEN

Inden for rammerne af revisionen af finansforordningen forpligter institutionerne sig til at forbedre gennemførelsen af budgettet og øge synligheden af Fællesskabets støtte og sikre, at den i højere grad kommer borgerne til gavn, uden at der derved rejses tvivl om de fremskridt, der er opnået efter ændringen af finansforordningen i 2002. De bestræber sig desuden så vidt muligt på i den afsluttende fase af forhandlingerne om revisionen af finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne hertil at skabe den rette balance mellem beskyttelsen af de finansielle interesser, princippet om rimelige administrative omkostninger og brugervenlige procedurer.

Revisionen af finansforordningen foretages på grundlag af et ændret forslag fra Kommissionen efter den samrådsprocedure, der er indført ved Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring af 4. marts 1975, i den ånd, der gjorde det muligt at indgå en aftale i 2002. Institutionerne bestræber sig desuden på at sikre et tæt og konstruktivt interinstitutionelt samarbejde for at sikre en hurtig vedtagelse af gennemførelsesbestemmelserne og forenkle finansieringsprocedurerne, samtidig med at der sikres en høj grad af beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser.

Europa-Parlamentet og Rådet er fast besluttet på at afslutte forhandlingerne om finansforordningen, således at den om muligt kan træde i kraft den 1. januar 2007.

7.   KOMMISSIONENS ERKLÆRING OM REVISIONEN AF FINANSFORORDNINGEN

Inden for rammerne af revisionen af finansforordningen forpligter Kommissionen sig til:

at informere Europa-Parlamentet og Rådet, hvis den i et forslag til retsakt finder det nødvendigt at afvige fra bestemmelserne i finansforordningen, og at anføre årsagerne hertil

at sikre, at der regelmæssigt i forbindelse med vigtige forslag til retsakter og væsentlige ændringer heraf gennemføres vurderinger af retsakternes virkninger under behørigt hensyn til subsidiaritetsprincippet og proportionalitetsprincippet.

8.   ERKLÆRING OM NYE FINANSIELLE INSTRUMENTER

Europa-Parlamentet og Rådet opfordrer Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) til på deres respektive kompetenceområder at fremsætte forslag:

i overensstemmelse med Det Europæiske Råds konklusioner fra december 2005 om at øge EIB's kapacitet for så vidt angår lån og garantier til forskning og udvikling til 10 mia. EUR i tidsrummet 2007-2013, idet EIB bidrager med op til 1 mia. EUR fra reserverne til finansieringsinstrumentet for risikodeling

at styrke instrumenterne til fordel for transeuropæiske netværker og små og mellemstore virksomheder med et omtrentligt beløb til lån og garantier på henholdsvis 20 mia. EUR og 30 mia. EUR, hvor EIB bidrager med op til henholdsvis 0,5 mia. EUR fra reserverne (transeuropæiske netværker) og op til 1 mia. EUR (konkurrenceevne og innovation).

9.   EUROPA-PARLAMENTETS ERKLÆRING OM FRIVILLIG GRADUERING

Europa-Parlamentet noterer sig Det Europæiske Råds konklusioner fra december 2005 om frivillig graduering fra markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger i den fælles landbrugspolitik til udvikling af landdistrikterne med op til højst 20 % og en mindskelse af markedsrelaterede udgifter. Når bestemmelserne for denne graduering er fastsat i de relevante retsakter, vurderer Europa-Parlamentet, hvorvidt disse bestemmelser kan gennemføres under hensyntagen til EU's principper, f.eks. konkurrencereglerne; Europa-Parlamentet forbeholder sig på nuværende tidspunkt sin holdning til resultatet af denne procedure. Det finder, at det vil være nyttigt at vurdere samfinansieringen af landbruget i lyset af revisionen i 2008-2009.

10.   KOMMISSIONENS ERKLÆRING OM FRIVILLIG GRADUERING

Kommissionen noterer sig punkt 62 i Det Europæiske Råds konklusioner fra december 2005, hvorefter medlemsstaterne kan overføre supplerende beløb fra markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger i den fælles landbrugspolitik til udvikling af landdistrikterne med op til højst 20 % af de beløb, der tilkommer dem fra markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger.

Ved fastsættelsen af bestemmelserne for denne graduering i de relevante retsakter bestræber Kommissionen sig på at gøre en frivillig graduering mulig, samtidig med at den gør sit yderste for at sikre, at en sådan mekanisme mest muligt afspejler basisreglerne for politikken for udvikling af landdistrikterne.

11.   EUROPA-PARLAMENTETS ERKLÆRING OM NATURA 2000

Europa-Parlamentet udtrykker bekymring over den del af Det Europæiske Råds konklusioner fra december 2005, der vedrører en formindskelse af markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger i den fælles landbrugspolitik og følgerne heraf for fællesskabsfinansieringen af Natura 2000. Det opfordrer Kommissionen til at vurdere følgerne af disse bestemmelser, inden den fremsætter nye forslag. Det finder, at integrationen af Natura 2000 i strukturfondene og udviklingen af landdistrikterne skal gives den nødvendige prioritet. Som en del af lovgivningsmyndigheden forbeholder det sig på nuværende tidspunkt sin holdning til resultatet af denne procedure.

12.   EUROPA-PARLAMENTETS ERKLÆRING OM PRIVAT SAMFINANSIERING OG MOMS TIL AT SKABE SAMHØRIGHED MED HENBLIK PÅ VÆKST OG BESKÆFTIGELSE

Europa-Parlamentet noterer sig Det Europæiske Råds konklusioner fra december 2005 om anvendelsen af reglen om automatisk frigørelse i år n + 3 i en overgangsperiode; Europa-Parlamentet opfordrer Kommissionen til, når sidstnævnte fastsætter bestemmelserne for anvendelsen af denne regel i de relevante retsakter, at sikre fælles regler for privat samfinansiering og moms til at skabe samhørighed med henblik på vækst og beskæftigelse.

13.   EUROPA-PARLAMENTETS ERKLÆRING OM FINANSIERING AF ET OMRÅDE MED FRIHED, SIKKERHED OG RETFÆRDIGHED

Europa-Parlamentet finder, at Kommissionen ved fremlæggelsen af det foreløbige udkast til budget bør foretage en omhyggelig vurdering af de planlagte aktiviteter på området frihed, sikkerhed og retfærdighed, og at finansieringen af disse aktiviteter bør drøftes inden for rammerne af de procedurer, der er omfattet af bilag II i den interinstitutionelle aftale.


Top