14.10.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 255/52

1.1

I EU's finansielle overslag for 2007-2013, som p.t. er under udarbejdelse, er der lagt op til ændringer også inden for miljøforbedring.

1.2

EU's mest betydningsfulde miljøfinansieringsinstrument har indtil nu uden tvivl været det såkaldte Life-program, som blev indført i maj 1992 med forordning (EØF) nr. 1973/92 om oprettelse af et finansielt instrument for miljøet (Life). Life's formål var og er at bidrage til at gennemføre og udvikle EU's miljøpolitik og –lovgivning.

1.3

Life I løb fra 1992 til 1995 og havde et budget på 400 mio. EUR (100 mio. EUR pr. år). På grund af de gode resultater blev der med forordning (EF) nr. 1404/96 indledt en 2. fase (Life II), som løb fra 1996 til 1999 med et samlet budget på 450 mio. EUR (112,5 mio. pr. år). Nu har vi Life III, der i henhold til forordning (EF) nr. 1655/2000 løb fra 2000 til 2004 (128 mio. EUR pr. år) og med forordning (EF) nr. 1682/2004 blev forlænget til udgangen af 2006.

1.4

Life-programmet har hidtil bestået af 3 dele: Life-Miljø, Life-Natur og Life-Tredjelande. Der ydes støtte såvel til innovative investeringer som til udvikling og gennemførelse af EU's miljøpolitik og miljølovgivning. Life-Natur spillede en væsentlig rolle i forbindelse med etableringen af Natura 2000-nettet.

1.5

Via Kommissionens miljøbudget (budgetpost B 4-3; siden 2004 Afsnit 07) er også andre miljørelevante programmer blevet finansieret, herunder et program for bæredygtig udvikling i byområderne, et program for ikke-statslige organisationer, Forest Focus, et generelt instrument for udvikling og gennemførelse af politikken (med en intern og en ekstern dimension) og en budgetoverførsel til Det Europæiske Miljøagentur.

1.6

Med det foreslåede nye miljøfinansieringsinstrument Life+ skal den hidtidige støtte fuldstændigt omstruktureres: På den ene side skal det sammenfatte dele af de hidtidige støtteprogrammer under Afsnit 07 (Forest Focus, ngo-støtte, Urban, udvikling af nye politikinitiativer, dele af »gennemførelsen af miljøpolitikken« samt dele af Life-Miljø og Life-Natur), på den anden side skal der fremover ikke længere ydes støtte til traditionelle, materielle investeringer i miljøet. Life-Miljø vil i den forbindelse falde ind under udgiftsområde 1A og Life-Natur under udgiftsområde 1B og dele af udgiftsområde 2. Den hidtidige støtte til internationale aktiviteter vil fremover henhøre under udgiftsområde 4, civilbeskyttelse under udgiftsområde 3 og 4 og forurening af havmiljøet under udgiftsområde 3.

1.7

Life+ vil således have som hovedformål at understøtte miljøpolitikken med støtteforanstaltninger (med en unik europæisk dimension) som f.eks. udveksling af god praksis, kapacitetsopbygning hos lokale og regionale myndigheder samt støtte til tværeuropæiske ngo'er.

1.8

Investeringsprojekter skal altså ifølge Kommissionen fortrinsvis finansieres under de nye udgiftsområder 1A, 1B, 2 og 4. Som argument herfor anfører den, at det er blevet besluttet at integrere miljøhensyn i alle politikområder, og at de nævnte økonomisk stærke udgiftsområder derfor bør anvendes til at finansiere investeringsstøtte, der er afstemt efter og i overensstemmelse med behovene for miljøbeskyttelse, i forbindelse med gennemførelsen af bæredygtighedsstrategien og Lissabon-strategien, som har en stærk miljømæssig dimension.

1.9

Life+ vil i fremtiden omfatte følgende to hovedkomponenter:

1.10

75-80 % af de planlagte midler skal anvendes til »Gennemførelse og forvaltning«, 20-25 % til »Information og kommunikation«.

2.1

De hidtidige Life-programmers finansielle udrustning har været alt andet end prangende. Programmets betydning for miljøets situation og for miljøpolitikkens udvikling må ses på baggrund af de relativt beskedne midler, der har været til rådighed; den må derfor ikke overvurderes, men skal heller ikke undervurderes. Med ca. 150 mio. EUR årligt (til nu i alt 25 medlemsstater) (i 2005 godt 71 mio. EUR til Life-Miljø og Life-Natur hver og ca. 7,5 mio. til Life-Tredjelande) har det været muligt i det mindste at finansiere nogle vigtige europæiske »fyrtårnsprojekter«, der har været af stor betydning for og har forbedret miljø- og naturbeskyttelsen i EU. Navnlig er der grund til at fremhæve indsatsen for via Life-Natur at etablere Natura 2000-nettet, der uden støtte fra Life ville have været endnu længere efter den tidsplan, der blev fastlagt i 1992. Det er derfor vigtigt at fastholde muligheden for delvis at medfinansiere driften af Natura 2000-nettet via Life+-programmet. Desuden må nævnes foranstaltningerne med henblik på kapacitetsopbygning såvel på miljø- som på naturbeskyttelsesområdet.

2.2

De hidtidige Life-programmer kan entydigt betegnes som meget succesrige politiske styringsinstrumenter for Kommissionen. Årsagen til, at det er lykkedes med beskedne midler at nå ganske bemærkelsesværdige resultater, er, at der er opstået en vis »konkurrence« mellem medlemsstaterne om Life-midlerne. Medlemsstaterne (eller rettere: private og offentlige projektansvarlige i medlemsstaterne) har måttet udtænke og udvikle innovative projekter, der passede til Life-programmerne. De blev så som led i en fastlagt udvælgelsesprocedure underkastet en kritisk gennemgang, før de blev godkendt eller afvist på grund af manglende kvalitet eller utilstrækkelige budgetmidler. Så hvad tildelingen af midlerne angår har der været europæisk transparens.

2.3

Med det forelagte forslag ønsker Kommissionen i vidt omfang at gøre op med denne veltjente procedure. Kommissionen skal kun være direkte ansvarlig for fordelingen af en beskeden del af de planlagte midler (særlig inden for støtteområderne skove, Urban og ngo'er), mens budgetmidlerne specielt i forbindelse med de temaer, der følger af det 6. miljøhandlingsprogram (klima, biodiversitet, miljø og sundhed samt affald), skal fordeles mellem medlemsstaterne, der så får hovedansvaret for udvælgelsen og for afviklingen af Life+-programmet. Det har hidtil ikke været muligt at få øje på klare kriterier for fordelingen af midlerne mellem landene og mellem programmets forskellige dele.

3.1

Ved første øjekast forekommer forslaget logisk og sammenhængende. At integrere miljøpolitikken i alle andre politikområder vil bl.a. sige, at der også kan ydes midler til investeringer i miljøet under de generelle finansieringsinstrumenter, på forskningsbudgettet f.eks. inden for støtteområdet »EU som global partner«. EØSU bifalder dette, for alene med Life-programmets beskedne midler kan miljøbeskyttelsen i EU ikke fremmes.

3.2

Men både i Kommissionens forslag og generelt i den aktuelle debat om de finansielle overslag 2007-2013, som forslaget må ses i sammenhæng med, ser EØSU store potentielle farer for Life-programmets fremtidige succes.

3.2.1

For det første er der ikke nogen som helst »garanti« for, at f. eks. foranstaltninger, der hidtil er blevet finansieret via Life-Miljø, nu faktisk vil få tildelt midler under udgiftsområde 1A. Der er det andre instanser, der træffer afgørelse om støttens art og omfang, og der kan let ligge helt andre politiske motiver bag beslutningerne. Således er der som bekendt af og til indflydelsesrige personer og organisationer, der hævder, at man først skal sørge for at genskabe den økonomiske vækst, før man igen i højere grad kan tage sig af miljøbeskyttelsen; det hører man bl.a. i diskussionerne om Lissabon-strategiens hidtil beskedne resultater. Alle hidtidige appeller til Kommissionens øvrige tjenestegrene om at tage passende hensyn til miljøbeskyttelse, har været velmente, men har ikke ført til ret meget. Om innovative, forbilledlige miljøprojekter overhovedet kommer i betragtning, afhænger således ikke længere af Genereldirektoratet for Miljø, der hidtil med sin faglige kompetence og sin egen budgetpost i ryggen har kunnet udvælge forbilledlige projekter i hele Europa.

3.2.2

Det samme gælder for Life-Natur, men EØSU anerkender naturligvis, at en stor del af de finansielle midler, der skal til for at gennemføre alle relevante EU-naturbeskyttelsesdirektiver, må komme fra medlemsstaterne selv eller fra andre af EU's finansieringskilder som f. eks. den fælles landbrugspolitiks 2. søjle og strukturfondene. EØSU ser dog med stor bekymring, at forslagene om de nye strukturfonde ikke nævner muligheden for Natura 2000-støtte. Og visse aktioner, der hidtil er blevet finansieret via Life-Natur, skal for fremtiden ikke længere kunne finansieres; det gælder f. eks. foranstaltninger gennemført af ikke-landmænd. Det finder EØSU uacceptabelt.

3.2.3

Vel refereres der i forordningsforslaget om udviklingen i landdistrikterne eksplicit til Natura 2000. Det glæder EØSU. Men der er fare for, at der under drøftelserne om det finansielle loft på 1,24 % foretages besparelser på netop dette politiske instrument, der er så umådeligt vigtigt for naturbeskyttelsen; og når der ingen penge er til rådighed, så hjælper selv de smukkeste politiske krydshenvisninger ikke. (1)

3.2.4

Det må forventes, at det i forbindelse med de foranstaltninger, der fremover skal finansieres via medlemsstaterne af midlerne til landdistriktsudvikling, hovedsageligt kommer til at dreje sig om løbende udgifter (f.eks. kompensationer). EØSU finder sådanne betalinger nødvendige både af hensyn til udviklingen i landdistrikterne i almindelighed, til landbrugernes indkomster og til Natura 2000-nettets succes. (2) Men derudover har Life-Natura også støttet en række stærkt innovative naturbeskyttelsesforanstaltninger og har f.eks. i særlige projekter ført landbrugere og naturbeskyttelsesfolk sammen. Disse elementer i Life-Natur truer nu med at falde bort.

3.2.5

Et andet problem i forbindelse med, at ansvaret for at planlægge og træffe beslutning om projekterne er blevet flyttet, har at gøre med den enkelte medlemsstats miljøpolitiske interesse eller mangel på samme. Det kan f.eks. være i EU's interesse, at EU-midlerne i en given medlemsstat fortrinsvis anvendes til bestemte naturbeskyttelsesprojekter (f.eks. Natura 2000), f.eks. fordi der dér findes rige naturværdier at bevare. Men samtidig kan det være, at den pågældende medlemsstat har helt andre (miljø)politiske prioriteringer og ønsker at lægge større vægt på at udvikle andre politikområder eller på miljøbeskyttelsesområdet snarere at koncentrere sig om klima- og affaldsproblemerne, så den anvender Life+-midlerne hertil.

3.2.6

I betragtning af de budgetmæssige problemer, der gør sig gældende i mange medlemsstater, er der en ikke ubetydelig risiko for, at de anvender de Life+-midler, de nu kan bestemme over, til finansiering af miljøbeskyttelsesudgifter, som de hidtil har afholdt af egne midler.

3.3

Netop i den nuværende særdeles vanskelige miljøpolitiske situation i EU (den gennemførte og den kommende udvidelse, problemer i forbindelse med den økonomiske politik og med gennemførelsen af Lissabon-processen, endegyldig etablering af Natura 2000-nettet), hvor det på den ene side drejer sig om at gennemføre alle miljøstandarder — ikke mindst i de nye medlemsstater — og på den anden om at sikre, at økonomisk vækst afkobles fra ressourceforbrug og miljøbelastning, skal Kommissionen fortsat have tilstrækkelige finansieringsinstrumenter i hænde, så den kan præge politikken.

3.4

Med den planlagte overførsel til medlemsstaterne giver EU et hidtil ganske vist beskedent, men meget effektivt styringsinstrument fra sig. Et politisk instrument degraderes til en budgetpost, som medlemsstaterne kan betjene sig af. EØSU kan overhovedet ikke se, hvordan Kommissionen skal kunne sikre de europæiske interesser, der skal foreligge, før der kan anvendes midler fra EU's budget. Med andre ord: Det må forhindres, at den europæiske merværdi og den innovative karakter, der hidtil klart har præget Life-programmet, går tabt. Efter at have gennemgået forslaget kan EØSU ikke se, hvordan Kommissionen vil sikre dette. Udvalget kræver derfor, at de innovative elementer i Life-Miljø og Life-Natur fortsat varetages af en støttefond, som Kommissionen selv administrerer. Det tilslutter sig hermed et krav, som en række medlemsstater har fremført i Rådet.

3.5

Life+-støtten til formidling, gennemførelse og videreudvikling af den europæiske miljø- og bæredygtighedspolitik — som en integreret bestanddel af den europæiske vækststrategi og den europæiske sociale og økologiske samhørighedsstrategi — er et ekstremt vigtigt anliggende, som EØSU bifalder. Dertil hører også helt klart støtte til de miljø-ngo'er, der har organiseret sig på europæisk plan eller — det bør komme klarere til udtryk i Kommissionens forslag — beskæftiger sig med europæiske temaer. Så vidt muligt bør støtten altid være projektrelateret.

4.1

EØSU bifalder i princippet, at miljøpolitikken skal integreres i alle andre politikområder, for alene med Life-programmets beskedne midler kan miljøbeskyttelsen i EU ikke fremmes.

4.2

Men både i Kommissionens forslag og generelt i den aktuelle debat om de finansielle overslag 2007-2013 ser EØSU store potentielle farer for Life-programmets fremtidige succes. For det første er der ikke nogen som helst »garanti« for, at miljøforanstaltninger nu faktisk vil få tildelt midler under andre udgiftsområder, og for det andet giver EU med den planlagte overførsel til medlemsstaterne et hidtil ganske vist beskedent, men meget effektivt styringsinstrument fra sig. EØSU kræver derfor, at de innovative elementer i Life-Miljø og Life-Natur fortsat varetages af en støttefond, som Kommissionen selv administrerer.