28.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 157/107

1.1

Europas økonomiske, sociale og kulturelle fremtid. Europas fremtidige udvikling og dets stilling i den globale magtstruktur bestemmes ikke mindst af den uundgåelige konkurrence på verdensmarkedet, hvor industriens og økonomiens struktur, arbejdsmarkedssituationen og råstofsituationen er i forandring. Det bliver mere og mere klart, at vækst, resultater og økonomisk styrke — og den deraf følgende evne til sociale ydelser og kulturel udfoldelse — i afgørende grad afhænger af viden og af investeringer i forskning og teknologisk udvikling.

1.2

Den globale konkurrencesituation. Her befinder Europa sig imidlertid ikke længere i konkurrence alene med traditionelle industrinationer som USA, Japan og Rusland, men også med hastigt ekspanderende økonomiske magter som Kina, Indien, Sydkorea m.fl., altså med hele det sydøstasiatiske økonomiske område. Men det er ikke kun den nationaløkonomiske konkurrenceevne og den deraf følgende evne til at tiltrække investorer, forskere og ingeniører, men også den kulturelle og politiske anseelse og indflydelse, der afhænger af den videnskabelige og tekniske kapacitet. Tilstrækkelige investeringer i forskning og udvikling kan og skal bidrage til at opretholde Europas position og til at sikre bæredygtig udvikling.

1.3

Det europæiske forskningsrum  (1). Foranlediget af denne udfordring skabte man begrebet »det europæiske forskningsrum«. Med Rådets beslutninger fra Lissabon marts 2000 blev det nøglebegreb og referenceramme for forskningspolitikken i Det Europæiske Fællesskab, navnlig under indtryk af de velkendte ambitiøse målsætninger fra Lissabon, Göteborg og Barcelona. EU-støttet forskning og udvikling skal resultere i europæisk merværdi, skal i subsidiaritetens navn løse opgaver, som de enkelte medlemsstater ikke kan magte, og skal forbinde, styrke og åbne Europas videnskabelige potentiale og fremme konkurrenceevne og bæredygtighed. Videnskab og forskning er afgørende elementer i den europæiske kultur.

1.4

Det europæiske forskningsrums udformning. Alle senere meddelelser, beslutninger og initiativer vedrørende europæisk forskningspolitik har bygget på den frugtbare ide om det europæiske forskningsrum. Her skal nævnes Det Sjette Rammeprogram med EURATOM-program og de dertil hørende instrumenter til støtte for forskning samt 3 %-initiativet (2) og mange andre aspekter, der bl.a. vedrører forskerjobbet, grundforskningens betydning, energiforsyning, rumfart og bioteknologi, men også forholdet mellem videnskaben, borgerne og samfundet.

1.5

EØSU's tidligere udtalelser. I sine udtalelser (3) har udvalget kraftigt støttet hovedlinjerne i Kommissionens ovennævnte initiativer. Det har understreget, at forskning og udvikling (F&U) er af afgørende betydning for, at målsætningerne fra Lissabon — og de senere målsætninger fra Göteborg og Barcelona — kan realiseres, og for bæredygtig økonomisk, social, økologisk og kulturel velfærd i EU. Udvalget har også fremsat ideer om mange vigtige detaljer og forelagt egne forslag. Ofte har det anbefalet klare forbedringer, men gentagne gange også opfordret til korrektioner og givet udtryk for betænkeligheder. Betænkelighederne har navnlig været rettet mod tendensen til at skabe ineffektivitet, forvirring og ubehag med et overmål af forskrifter, restriktive betingelser og bureaukratiske procedurer og med for hurtige og for abrupte ændringer.

2.1

Kommissionens meddelelse er en konsekvent følge af denne i princippet overordentligt positive udvikling. Den indeholder en række målsætninger og overvejelser til forberedelse af forslagene til Syvende F&U-rammeprogram med EURATOM-program, alt sammen med henblik på »EU-25« og under hensyntagen til erfaringerne med Sjette F&U-rammeprogram.

2.2

Meddelelsen sammenfatter endnu en gang de hidtidige mål og foranstaltninger, i hvilken forbindelse ikke mindst 3 %-målsætningen i lyset af EU's udvidelse sammenholdes med situationen nu og med situationen i EU's konkurrentlande, hvad der på overbevisende måde begrunder målsætningen. Det understreges, at den offentlige sektors investeringer kan få løftestangseffekt i forhold til de private forskningsinvesteringer, og at det er nødvendigt at gøre forskerjobbet attraktivt for på verdensplan at kunne konkurrere om de bedste hoveder.

2.3

Dermed begrundes også behovet for at styrke og udbygge forskningsstøtten fra EU væsentligt, hånd i hånd med en tilsvarende styrkelse af de enkelte medlemsstaters indsats, eller i hvert fald ikke nogen formindskelse.

2.4

Bl.a. under indtryk af de indholdsmæssige og operative erfaringer med gennemførelsen af de hidtidige rammeprogrammer formulerer Kommissionen seks store målsætninger:

2.5

Af meddelelsens øvrige indhold og forslag skal følgende nævnes:

3.1

Målsætningerne fra Lissabon, Göteborg og Barcelona. Udvalget bifalder og støtter de hensigtserklæringer og initiativer, der er omtalt i Kommissionens meddelelse, og betragter Kommissionens forslag som overordentligt vigtige foranstaltninger til realisering af de ambitiøse målsætninger fra Lissabon, Göteborg og Barcelona. Det noterer sig med stor tilfredshed, at der i meddelelsen er taget hensyn til mange af dets henstillinger i de tidligere udtalelser.

3.2

3 %-målsætningen  (5). Navnlig støtter udvalget den overordnede 3 %-målsætning, der bygger på de globale konkurrenters daværende investeringer i forskning og udvikling. Inden for EU er det derfor nødvendigt kraftigt at forøge de midler, der er til rådighed for rammeprogrammet med EURATOM-program, både af hensyn til Lissabon-målsætningerne og af hensyn til det nye, udvidede EU med 25 stater.

3.2.1

Behov for fordobling af EU-midlerne. Ifølge Kommissionens forslag skal midlerne til alle foranstaltningerne tilsammen derfor fordobles. Det foreslog udvalget også allerede i sin udtalelse om sjette rammeprogram (6).

3.2.2

Medlemsstaterne og industrien. Skal 3 %-målsætningen nås, skal denne fordobling imidlertid modsvares af en tilsvarende forøgelse af medlemsstaternes F&U-budgetter og af industriens F&U-investeringer. Det bekymrer udvalget stærkt, at dette ikke sker i noget af tilfældene, eller i det mindste ikke sker i tilstrækkeligt omfang. I forbindelse med den industrielle forskning og udvikling kan man endda i mange tilfælde konstatere, at F&U-investeringerne flyttes til steder uden for EU. Udvalget henstiller, at årsagerne til denne beklagelige tendens undersøges, så der kan træffes foranstaltninger, der kan sikre, at også den industrielle forskning og udvikling i Europa opfylder 3 %- målsætningen.

3.2.3

Appel fra EØSU. Udvalget appellerer derfor på ny til Rådet, Europa-Parlamentet og medlemsstaternes regeringer — og ikke mindst til industrien — om at tilslutte sig dette og om at efterleve det med deres nationale og privatøkonomiske F&U-budgetter. Udvalget er udmærket klar over, at det ikke er nogen let opgave i den aktuelle, vanskelige økonomiske situation. Men Kommissionens forslag om F&U-investeringerne er ikke bare mådeholdne; faktisk burde de, i betragtning af den internationale konkurrencemæssige situation, være fremsat for længe siden. Nu må der sættes handling bag ordene.

3.2.4

Dynamisk udvikling. Det drejer sig om ikke at betragte udviklingen som blot statisk. I den globale konkurrence må den europæiske politik indstille sig på den fremtidige udvikling uden for Europa. (7) Hvis 3 %-målsætningen opfyldes for sent, forfejles Lissabon-målene. På længere sigt skal der nemlig tilmed gennemføres en yderligere forøgelse af F&U-investeringerne.

3.3

Europæiske ekspertisepoler. Udvalget støtter det overordnede mål, der går ud på at oprette og fremme europæiske ekspertisepoler. Derved skabes der europæisk merværdi, der sættes kvalitetsmæssige standarder, og den europæiske forskning og udvikling sikres større tiltrækningskraft. Det dermed tilstræbte tværnationale samarbejde mellem forskningscentre, universiteter og virksomheder skal også fremover være hovedelementet i støttepolitikken via F&U-rammeprogrammet (inkl. EURATOM), med hovedvægt på de tematiske prioriteter.

3.3.1

Forudsætning. En forudsætning for, at dette mål kan nås, er imidlertid, at der i forvejen eksisterer højt kvalificerede institutioner og grupper, af hvis samarbejde man kan forvente det fremragende. (8)

3.3.2

Ikke noget nyt støtteinstrument. Det bør præciseres, at der med begrebet »europæisk ekspertisepol« ikke sigtes til et nyt støtteinstrument (se herom senere); derimod er der tale om et samlebegreb, som omfatter de støtteinstrumenter, der tjener dette formål, som f. eks. »ekspertisenet«, »integrerede projekter« og »specifikke målrettede forskningsprojekter«.

3.4

Forskningsstøtteinstrumenter  (9) (projektstruktur). Under henvisning til Kommissionens påskønnelsesværdige intention om at skabe effektive gennemførelsesbetingelser gentager (10) udvalget sit ønske om klarhed, enkelhed, kontinuitet og ikke mindst fleksibilitet i forbindelse med forskningsstøtteinstrumenterne. Sidstnævnte indebærer, at ansøgerne skal kunne tilpasse instrumenterne til den projektstruktur og –størrelse, der er optimal i forhold til den aktuelle opgave. Kun på den måde kan det undgås, at der udarbejdes projekter, hvis størrelse og struktur retter sig efter instrumenterne og ikke efter de optimale videnskabeligt-tekniske krav. Instrumenterne skal tjene de forsknings- og udviklingsmæssige arbejdsbetingelser og målsætninger, ikke omvendt. Indsatsen i forbindelse med ansøgning og administration skal kunne betale sig.

3.5

Grundforskning og europæisk konkurrence. Udvalget gentager ligeledes det vigtige udsagn fra den nyligt vedtagne udtalelse (11) om dette emne, at der klart og tydeligt bør lægges vægt på at støtte grundforskningen, som er grundlaget for alle andre forsknings- og udviklingsmæssige tiltag, og at det bør ske i europæisk konkurrence med frit emnevalg for ansøgerne. Konkurrence på europæisk plan skaber europæisk merværdi.

3.6

Forskningens internationale dimension. Men man må ikke glemme, at forskningens internationale dimension, ud over EU, er af lige så stor betydning. Toppræstationerne inden for forskning og udvikling leveres i dag på en global, international »boldbane« (12), hvor der er verdensomspændende, åbent samarbejde, men hvor der også hersker verdensomspændende konkurrence. Også dette aspekt skal der tages hensyn til, og det skal støttes med egnede foranstaltninger (f. eks. et mobilitetsprogram, samarbejdsaftaler, osv.).

3.7

Indbyrdes forbindelse og balance mellem forskningskategorierne.  (13) Udvalget understreger endnu en gang, at indbyrdes forbindelse, frugtbar vekselvirkning og glidende overgange mellem forskningskategorierne grundforskning (der på tysk undertiden også kaldes »Vorlaufforschung«), anvendt forskning og udvikling (produkt- og procesudvikling) er nødvendige forudsætninger for innovation og fremskridt. Denne indbyrdes forbindelse, der er af så stor betydning for Fællesskabets konkurrenceevne og for Lissabon-målsætningerne, omfatter også samarbejdet og den gensidige supplering mellem den industrielle forskning og udvikling og forskningen på universiteterne og i de statsstøttede forskningsinstitutter. Dette skal afspejle sig både i balance mellem støtten til de forskellige forskningskategorier og i de enkelte opgaver og undertemaer under de tematiske prioriteter/aktioner. Derfor skal de nævnte forskningskategorier også have adgang til alle rammeprogrammets støtteakser. I sidste instans afhænger løftestangseffekten mellem det offentliges og erhvervslivets F&U-investeringer også heraf.

3.8

Effektive gennemførelsesmåder. Sidst men ikke mindst bifalder og støtter udvalget hensigtserklæringen om at anvende de mest effektive gennemførelsesmåder og forbedre den praktiske iværksættelse af rammeprogrammet. Udvalget ser et meget stort behov for foranstaltninger, der kræver mindre bureaukrati, er bedre afstemt i forhold til den videnskabelige verden og til industrien og er i overensstemmelse med deres interne regler, erfaringer og arbejdsbetingelser. De vigtigste aktører i det europæiske forskningsrum er forskerne med deres opdagerglæde. De har brug for udfoldelsesmuligheder og optimale rammebetingelser. Det bør der tages hensyn til.

4.1

Tidligere udtalelser. En stor del af nedenstående bemærkninger er allerede antydet eller formuleret i udvalgets seneste udtalelser om den europæiske forskningspolitik. (14)

4.2

Afgørende kriterium. Det afgørende kriterium i forbindelse med projektudvælgelse og forskningsstøtte skal være videnskabelig og teknologisk ekspertise, for at EU i den verdensomspændende konkurrence kan bevare eller tilkæmpe sig førende positioner. Kun på den måde kan de i Kommissionens meddelelse formulerede målsætninger realiseres, nemlig at sikre »Topkvalitet og innovation, nøglen til Europas industrielle konkurrenceevne« og »Fremme af kreativitet inden for grundforskning gennem konkurrence mellem forskerhold på europæisk plan.«

4.2.1

Ekspertise. Ekspertise og topkvalitet er resultater af en kompleks, møjsommelig og tidrøvende udviklings- og udvælgelsesproces, der forløber efter regler, som den videnskabelige verden selv har udformet, og kræver hensyntagen til mange vigtige, indbyrdes sammenhængende faktorer.

4.2.2

Samfundet og politikerne. Derfor må samfundet og politikerne sørge for, at betingelserne for, at ekspertise og topkvalitet kan opstå og bevares, er til stede eller tilvejebringes.

4.2.3

Andre kriterier. Derfra afvigende, irrelevante eller spekulative kriterier forøger bureaukratiet, fører på vildspor og indebærer risiko for fejlagtige beslutninger med skadelige konsekvenser ikke blot for Lissabon-målsætningerne, men også for det europæiske forskningsklima.

4.3

Potentialet i Europa-25. Samtidig drejer det sig imidlertid også — og udvalget støtter helhjertet Kommissionens ønske herom — om fuldt ud at udvikle og udnytte Europa-25's potentiale. Med det for øje skal der — hvis de ikke allerede er til stede — skabes forudsætninger for, at forskningsinstitutionerne i den udvidede union, herunder i regioner med utilstrækkelig forskningsinfrastruktur, bliver i stand til at levere topkvalitet.

4.3.1

Subsidiaritet. Ifølge subsidiaritetsprincippet er det medlemsstaternes opgave at udvikle sådanne nationale videnskabeligt-tekniske kapaciteter og sørge for den nødvendige infrastruktur, der kan danne grundlag for ekspertise og topkvalitet.

4.3.2

Strukturfondene og Den Europæiske Investeringsfond. Men hvor det er nødvendigt eller hensigtsmæssigt, bør denne opgave dog støttes og fremmes målrettet og effektivt via EU's strukturfonde og via Den Europæiske Investeringsfond. Derfor støtter udvalget Kommissionens plan om — bl.a. for at sikre en vellykket samhørighedspolitik — fuldt ud at udnytte rammeprogrammets og strukturfondenes gensidige supplering af hinanden og at anvende en del af strukturfondenes midler til at udbygge forskerkapaciteter og -infrastrukturer; dog foreslår udvalget også at inddrage Investeringsfonden.

4.3.3.

Her er der også behov for tilstrækkelig startfinansiering af F&U-foranstaltninger i de nye medlemsstater, da de videnskabelige institutioner i disse lande endnu ikke er i stand til at levere de nødvendige midler til EU-støttede projekter. Som et supplement bør der også etableres relevante nationale støttesystemer.

4.4

Forskningsinfrastruktur. Også i denne sammenhæng støtter udvalget Kommissionens forslag om at opbygge forskningsinfrastruktur (15) af europæisk interesse. I den forbindelse har den vigtige finansiering af udvalgt stort apparatur på grundlag af »variabel geometri« givet gode resultater, og den bør derfor videreføres. Her spiller Det Europæiske Strategiforum for Forskningsinfrastruktur (ESFRI) en nyttig rådgivende nøglerolle. På det grundlag bør der udarbejdes et europæisk infrastrukturbegreb.

4.4.1

Mellemstore infrastrukturer. Afhængigt af disponible midler og klar nyttevirkning i forhold til EF-projekter bør denne foranstaltning imidlertid ikke udelukkende forbeholdes stort apparatur, idet også middelstore komplekse forskningsinfrastrukturer er tiltrængte inden for mange forskningsområder og kan tjene flere medlemsstaters behov.

4.5

Styrkelse af forskningstemaerne og mobiliteten. Som tidligere nævnt støtter udvalget Kommissionens forslag om at fordoble de midler, der står til rådighed for det syvende rammeprogram plus Euratom-programmet (i forhold til budgettet for det nuværende sjette rammeprogram). De øgede midler skal først og fremmest (16) gå til forskningstemaerne, -aktionerne og -projekterne (også under Euratom) og mobilitetsprogrammet (17) (herunder støtte til nyuddannede og førende forskere).

4.6

Instrumenter til fremme af forskning. Følgende principper uddyber udvalgets henstillinger:

Hvad angår ekspertisenet, anbefaler EØSU på baggrund af ovenstående principper, at man ud over koordinationsindsatsen også støtter den direkte indsats på F&U-området (sådan som det f.eks. allerede er tilfældet med de sammenslutninger, der deltager i Euratom-fusionsprogrammet).

4.6.1

Marimon-rapporten  (19). EØSU konstaterer med tilfredshed, at de fleste af henstillingerne i den nyligt offentliggjorte Marimon-rapport stemmer overens med dets egne henstillinger. EØSU støtter fuldt ud rapportens indhold.

4.6.2

Kontinuitet. For igen at understrege og præcisere vigtigheden af dette aspekt bør der generelt ved overgangen fra det sjette til det syvende rammeprogram sikres den størst mulige kontinuitet. Overgangen fra et rammeprogram til et andet har hidtil været en kapacitetshæmmende belastning for videnskaben og industrien (især for små og mellemstore virksomheder) som følge af ændrede støttevilkår, ansøgningsprocedurer, bedømmelseskriterier, retslige rammebetingelser/instrumenter og omkostningsmodeller. Af hensyn til kontinuiteten bør der derfor ikke indføres helt nye instrumenter og metoder. De nuværende instrumenter og metoder bør i stedet forenkles og tilpasses på baggrund af erfaringer og henstillinger. Det vigtigste mål bør således være at sikre ansøgerne kontinuitet, forenkling, præcisering og fleksibilitet i deres valg af instrumenter.

4.7

Teknologiplatforme. EØSU støtter fuldt ud det initiativ, som Kommissionen og industrien har taget til at etablere en række teknologiplatforme, hvor virksomheder, forskningsinstitutioner, finansverdenen, myndigheder og reguleringsinstitutioner mødes på europæisk niveau for at fastlægge en fælles forskningsdagsorden, som skal mobilisere en kritisk masse af nationale og europæiske, offentlige og private ressourcer.

4.7.1

Fælles udviklingsaktiviteter. Hvad angår omfattende og dyre videnskabelig-tekniske udviklingsaktiviteter i Fællesskabet som f.eks. Galileo-projektet, der har et veldefineret mål, finder EØSU, at dette initiativ er et skridt i den rigtige retning, når det drejer sig om at øge samspillet mellem parterne. Dette kan i henhold til EF-traktatens artikel 171 (20) tage form af »integrerede projekter« eller »fællesforetagender«. I dette tilfælde bør det også undersøges nøje (21), hvordan man kan undgå en alt for stor organisatorisk og administrativ byrde, og hvordan man kan fremme deltagelsen af små og mellemstore virksomheder og mindre forskningsinstitutter og –grupper.

4.7.2

Den administrative og organisatoriske byrde. I betragtning af den store organisatoriske/administrative og retslige indsats, som kræves i den forbindelse (f.eks. i forbindelse med spørgsmål om intellektuel ejendomsret), bør man imidlertid inden etableringen af nye »teknologiplatforme« først skaffe sig erfaring med de platforme, som er undervejs, og sikre sig, at princippet om »variabel geometri« kan finde anvendelse. Det bør desuden undersøges, om dette mål er klart formuleret, og om det ikke kan nås ved hjælp af enklere procedurer for at undgå, at endnu flere og delvis overlappende instrumenter fører til yderligere forvirring og bliver til en uforholdsmæssig stor samordningsbyrde. Der bør i videst mulig omfang anvendes enklere instrumenter.

4.8

Små og mellemstore virksomheder (SMV). SMV bidrager i høj grad til innovationsprocessen eller har potentialet til at kunne gøre det i fremtiden. De nærmere betingelser for SMV's deltagelse på de prioriterede områder bør derfor gøres mere fleksible og enklere, bl.a. gennem en fleksibel tildeling og mulighed for at vælge temaer og instrumenter (CRAFT, Collective Research, EUREKA). Ved tilpasningen af støtteinstrumenter og struktureringen af projekter bør man i højere grad end hidtil sikre, at kompetente SMV kan deltage på passende vis på både lav- og højteknologiområdet. Støtteinstrumenter som f.eks. »specifikke målrettede forskningsprojekter«, der også fremmer mindre grupperinger og projekter, og som gør brug af en bundstyret tilgang, er velegnede til dette formål.

4.8.1

SMV og overførsel af viden. Hvad angår overførsel af viden, bør man navnlig sikre, at den nyeste og mest anvendelige viden, som er erhvervet via grundforskning på universiteter og i statsstøttede forskningsinstitutter, overføres til forskere og ingeniører, som er beskæftiget inden for industrien og navnlig i små og mellemstore virksomheder, således at der kan sættes skub i den overførsel af viden, som er så afgørende for en virksomheds innovation og konkurrenceevne. EØSU har også i flere omgange fremsat forslag til dette (22), navnlig hvad angår udvekslingen af personale (mobilitet) mellem universiteter og industrien, som bør forbedres og gøres mere attraktivt.

4.8.2

Iværksætterånd og industripolitik. Oprettelse af mindre virksomheder er især med til at fremme innovation og økonomisk vækst. Problemerne i den forbindelse skyldes dog ikke en utilstrækkelig indsats for at fremme forskning og udvikling, men snarere forhold i virksomhedernes drift og markedsføring og ikke mindst, at virksomhederne ikke råder over tilstrækkeligt med langsigtede finansielle midler til at kunne klare skærene efter en tabsgivende startperiode. Der bør ved hjælp af både industripolitikken og forskningspolitikken findes løsninger, der kan fremme iværksætterånden i EU.

4.8.3

Det amerikanske SBIR-program. EØSU anbefaler desuden, at man trækker på de erfaringer, som USA har gjort med programmet »Small Business Innovation Research« (SBIR) (23), hvorigennem den amerikanske regering via forskellige agenturer støtter markedsrelaterede F&U-tiltag for små og mellemstore virksomheder.

4.9

Åben koordinering. EØSU har flere gange udtalt sig til fordel for Kommissionens åbne koordinationsmetode, ligesom det altid har understreget, at denne metode kun kan anvendes effektivt, hvis medlemsstaterne kan deltage på frivillig basis.

4.10

Selvorganisering og –koordinering. EØSU har desuden flere gange henvist til de europæiske videnskabelig-tekniske aktørers selvorganisering og –koordinering, som er baseret på bottom-up-princippet. Disse aktører, som kender hinanden inden for deres respektive fagområder via publikationer, konferencer og workshops, tager selv initiativ til at påvirke programmets udformning og bidrager til samordningen i spændingsfeltet mellem konkurrence og samarbejde (se nederst). På denne måde har en række vigtige og verdensomspændende internationale forskningsinitiativer, -programmer og –institutioner set dagens lys, hvilket har banet vejen for tanken om et europæisk forskningsområde. Denne situation bør værdsættes og udnyttes.

4.11

Fremme af konkurrencen. EØSU glæder sig i den forbindelse over, at »fremme af konkurrencen« figurerer blandt Kommissionens seks vigtigste mål. EØSU er enig med Kommissionen i, at konkurrence på europæisk niveau vil kunne tilføre merværdi. EØSU understreger igen (24), at videnskab og forskning næres af konkurrencen om de bedste ideer, metoder og resultater og af den uafhængige reproduktion (eller gendrivelse) — altså »certificering« — af ny viden, såvel som udbredelsen, uddybningen og udbygningen af denne viden. Det er derfor nødvendigt, at man muliggør og plejer pluralistiske og tværfaglige forskningstiltag og forskningsstrukturer, så man kan stimulere og udnytte den medfølgende konkurrence om de bedste ideer og resultater.

4.12

Konkurrence, samarbejde og koordination. Der kan opstå modsætninger mellem målene om konkurrence, samarbejde og koordination, og navnlig hvis opgaverne er tæt forbundet med produktudvikling. Grænserne for de optimale anvendelsesområder — og dermed også udvalget af egnede instrumenter — bør fastlægges på baggrund af dette. Der bør være så meget konkurrence som muligt og så meget samarbejde som nødvendigt.

4.13

Kritisk masse og global konkurrence. Hvad angår F&U-mål, hvis kritiske masse overstiger enkelte medlemsstaters kapacitet, selv når der er tale om et isoleret projekt, og som altså i princippet kun kan nås gennem europæisk samarbejde i form af f.eks. store infrastrukturprojekter eller visse større teknologiprojekter, er det særlig vigtigt, at konkurrencen begynder på verdensniveau (jf. kapitlet »International dimension«), og at disse mål ses i en international sammenhæng. Dette gælder også »teknologiplatforme« (se ovenfor).

4.14

Det Europæiske Forskningsråd. Som allerede nævnt i sin nylige udtalelse (25) støtter EØSU Kommissionens hensigt om at oprette et europæisk forskningsråd, der skal have ansvaret for at organisere og fremme grundforskningen, og som skal støttes af forskerverdenen. Dette råd skal udføre sin opgave i fuldkommen uafhængighed og følge de regler, som finder anvendelse i tilsvarende førende institutioner i medlemsstaterne eller USA. For at styrke samspillet mellem de enkelte forskningskategorier anbefaler EØSU, at førende industriforskere får sæde i Det Europæiske Forskningsråd.

4.15

Peer Review. Det vigtigste evalueringsinstrument bør i den sammenhæng være »peer review«. For at udligne de svagheder (f.eks. interessekonflikter), der som bekendt er knyttet til dette evalueringssystem, bør man imidlertid rekruttere erfarne forskere, der har udmærket sig på forskningsområdet, og som fuldt ud kender deres fagområde, til Det Europæiske Forskningsråd — eller mere generelt alle støtteorganisationer (26).

4.16

Fremme af karrierer. EØSU støtter fuldt ud målet om at gøre det mere attraktivt at arbejde inden for videnskab, forskning og udvikling, opmuntre de mest lovende forskere og støtte deres karrierer. EØSU har først for nylig beskæftiget sig indgående med dette spørgsmål i en udtalelse (27), hvor det bifaldt Kommissionens indsats.

4.16.1

Utilfredsstillende kontraktsituation for forskere. Aflønningsformer og kontraktvilkår udgør i mange medlemsstater et problem for især unge forskere og er forbundet med klare ulemper set i forhold til den private sektor og endda den offentlige sektor, der ellers normalt har sammenlignelige karriereforløb. EØSU understreger igen, at det er tvingende nødvendigt med handling, især fra medlemsstaternes side.

4.17

Forebyggelse af overlappende eller parallelle instanser. Forskningsaktiviteter kræver også planlægning, iværksætterånd, styring og ekspertise, som bør støttes af erfarne forskere. I betragtning af de mange ansøgninger, udtalelser og opfølgningsprocesser anbefaler EØSU igen (28), at Kommissionen tager dette spørgsmål op til overvejelse og tilstræber effektive og samordnede metoder (navnlig med og mellem de berørte parter i medlemsstaterne) for at undgå en situation med alt for mange ukoordinerede vertikale (og horisontale/parallelle) godkendelses-, styrings- og kontrolinstanser (og procedurer) og heraf resulterende uproduktive aktiviteter.

4.18

Udvælgelse af eksperter. Med det forbehold, at brugen af eksperter begrænses generelt, bør man samtidig sikre, at man inden for de pågældende fagområder kan tiltrække særligt dygtige og erfarne forskere som eksperter, da der ellers vil være en større risiko for fejlagtige vurderinger. For at dette kan lade sig gøre, bør procedurerne til udvælgelse af nye eksperter ikke længere være præget af overdrevent og ufleksibelt bureaukrati, som især har en afskrækkende effekt på førende forskere.

4.19

Evalueringsmetoder. Nogle procedurer, som kritiseres af forskerverdenen, er uden tvivl et velment forsøg på at indføre og anvende standardiserede evalueringskriterier på et alt for komplekst og følsomt område i stedet for at trække på menneskelige erfaringer. Af hensyn til gennemsigtigheden og objektiviteten bifalder EØSU dog hensigten om så vidt muligt at udelukke subjektive vurderinger, eftersom de kan misbruges og kritiseres. Dette medfører under alle omstændigheder et umuligt dilemma. Vurderingen af videnskabelige præstationer og kreativitet kan hverken automatiseres eller uddelegeres til uerfarne personer.

4.20

To nye temaer: Rumfart og sikkerhedsforskning. Kommissionens meddelelse omhandler fortsat ikke forskningstemaerne. En undtagelse er dog henvisningen til grundforskning (29) og de nye temaer rumfart og sikkerhedsforskning. EØSU bifalder Kommissionens forslag om, at den frem over også skal behandle spørgsmål om rumfart og sikkerhedsforskning på europæisk niveau, og bekræfter hermed de henstillinger, som det tidligere har fremsat på rumfartsområdet (30). EØSU anbefaler imidlertid, at disse to områder behandles uden for det budget, der er fastlagt for det syvende rammeprogram, og de forskningstemaer, der er knyttet til dette program, eftersom hvert enkelt område har sine særlige karakteristika, som ikke svarer til rammeprogrammets regler om afvikling.

4.20.1

På rumfartsområdet findes der allerede et yderst effektivt og vellykket program, som navnlig ESA og den europæiske rumfarts- og luftfartsindustri hidtil har haft til opgave at koordinere og gennemføre, og som medlemsstaternes forskningsinstitutioner allerede har ydet et væsentligt bidrag til. Kommissionens deltagelse, som EØSU støtter fuldt ud, bør derfor ske separat, dvs. finansieres og gennemføres inden for rammerne af den nuværende samarbejdsaftale mellem ESA og Kommissionen, men også uden for rammeprogrammet. EØSU vil være interesseret i at få yderligere oplysninger om dette.

4.20.2

Inden for sikkerhedsforskning er der stor fælleseuropæisk interesse i en EU-strategi. Dette spørgsmål er allerede blevet drøftet og fremhævet flere gange i EØSU, som derfor går helt ind for at tage dette tema op til overvejelse. Området sikkerhedsforskning omfatter dog også fortrolige spørgsmål og spørgsmål vedrørende den mulige anvendelse af interne og eksterne forsvarsudgifter, som kræver en anden behandling end de forskningstemaer, der er omfattet af rammeprogrammet (hvor der f.eks. er krav om åbenhed). Der bør derfor også i dette tilfælde udformes et projekt, som er uafhængigt af rammeprogrammets finansiering og instrumenter.

5.1

EØSU understreger den afgørende betydning, som forskning og udvikling har for EU's konkurrenceevne på verdensplan og Lissabon-målene. EØSU støtter de foranstaltninger og mål, som nævnes i Kommissionens meddelelse.

5.2

Dette gælder navnlig 3 %-målet og den foreslåede fordobling af EU's F&U-budget (for rammeprogrammet og Euratom-programmet). EØSU opfordrer Rådet og Europa-Parlamentet til at følge dette forslag, medlemsstaternes regeringer til at sørge for, at de nationale F&U-budgetter tilpasses dette mål, og industrien til at øge sine investeringer i forskning og udvikling i EU.

5.3

EØSU gør opmærksom på, at 3 %-målet svarer til de nuværende konkurrencevilkår, og at dette mål i fremtiden bør tilpasses den voksende tendens i f.eks. USA og Sydøstasien.

5.4

EØSU støtter Kommissionens hensigt om at øremærke en del af strukturfondsmidlerne til udvikling af forskningskapacitet og forskningsinfrastrukturer således, at de muligheder, der findes i EU-25 kan udnyttes fuldt ud, og så der tages hensyn til overgangssituationen i de nye medlemslande. EØSU anbefaler desuden, at denne opgave overlades til Den Europæiske Investeringsfond.

5.5

EØSU støtter Kommissionens hensigt om at anvende de mest effektive gennemførelsesmåder og gøre programmet mere funktionsdygtigt. EØSU anbefaler, at instrumenterne forenkles og gøres mere fleksible, samtidig med at der bør sikres så megen kontinuitet som muligt. Ansøgerne bør kunne tilpasse instrumenterne til det enkelte projekts optimale struktur og størrelse. Det gælder også etableringen af »teknologiplatforme«. EØSU støtter Marimon-rapporten.

5.6

EØSU anbefaler, at relevante SMV i højere grad end tidligere inddrages i forskning og udvikling samt i innovationsprocessen, ligesom det er tilfældet med det amerikanske SBIR-program. EØSU anbefaler desuden, at der skabes et tæt samspil mellem erhvervspolitik og forskningspolitik for at fremme og udnytte SMV's og nye virksomheders potentiale, hvad angår innovation og økonomisk vækst.

5.7

EØSU støtter Kommissionens hensigt om at gøre rumfart og sikkerhedsforskning til nye prioriteter og begrunder sin henstilling med, at disse behandles og finansieres som særskilte kategorier uden for rammeprogrammet.

5.8

EØSU støtter Kommissionens hensigt om at medtage grundforskning som sådan i rammeprogrammet, fremme den europæiske konkurrence på forskningsområdet og oprette et uafhængigt europæisk forskningsråd.

5.9

EØSU understreger, at samspillet mellem forskningskategorierne grundforskning, anvendt forskning (indledende forskning) og udvikling har afgørende betydning. Disse kategorier bør derfor fremmes i lige høj grad.

5.10

EØSU støtter Kommissionens hensigt om at gøre Europa til et mere attraktivt sted for førende forskere, tiltrække de mest lovende forskere og støtte deres forskerkarrierer. Det er dog nødvendigt, at medlemsstaterne skrider til handling.

EØSU henviser til kapitel 3 og 4 for yderligere vigtige synspunkter, henstillinger og kritiske bemærkninger.