20.5.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 120/22

1.1

EØSU hilser analysen og henstillingerne i Kommissionens meddelelse om »Højhastighedsforbindelser i EU - Den seneste udvikling i den elektroniske kommunikationssektor« (KOM (2004) 61) velkomne. Det er en indsigtsfuld og aktuel rapport, som kombinerer strategisk skarphed med en vilje til aktivt at lede den europæiske sektor for elektronisk kommunikation gennem sin næste vækstfase.

1.2

Samtidig med, at udvalget giver sin støtte til meddelelsens analyse og hensigter, understreger denne udtalelse også områder, der særligt optager udvalget.

2.1

Den 3. februar 2004 vedtog Kommissionen sin meddelelse om »Højhastighedsforbindelser i EU - Den seneste udvikling i den elektroniske kommunikationssektor«. Denne meddelelse er svar på anmodningen fra Det Europæiske Råds forårstopmøde i 2003 om en rapport inden Rådets forårstopmøde i 2004 om udviklingen inden for sektoren. Rapporten sammenfatter, hvordan den elektroniske kommunikationssektor i EU påvirker Lissabon-strategien, og analyserer i den forbindelse de vigtigste spørgsmål, der påvirker den fremtidige vækst. Det er også en opfordring til politisk opbakning til de fornødne foranstaltninger for at støtte sektorens videre udvikling.

2.2

Lissabon-strategien anerkender, at informations- og kommunikationsteknologien er en central drivkraft for vækst, forbedringer i produktivitet og konkurrenceevne. Den er med til at forbedre de økonomiske resultater og øge den sociale samhørighed. Meddelelsen understreger betydningen af den elektroniske kommunikationssektor – som både omfatter et servicesegment og et udstyrssegment – for en sund europæisk økonomi og dens nøglerolle for at fremme produktiviteten. Sektoren er vigtig på grund af sin størrelse, dynamik og indvirkning på næsten alle andre økonomiske aktiviteter. De seneste tal viser, at denne sektor har ydet det største bidrag til arbejdskraftens produktivitetstilvækst i EU.

2.3

Trods kraftig vækst i de tidlige 1990'ere og Lissabon-strategiens ambitioner er EU sakket agterud i forhold til USA og visse asiatiske lande, hvad angår produktionstempo og brug af informations- og kommunikationsteknologi, og denne mangel på IKT-investeringer skader den europæiske konkurrenceevne (1). Fremskridt inden for den elektroniske kommunikationssektor i løbet af de næste 18 måneder er afgørende for, at eEurope 2005-handlingsplanen kan blive en succes, og for at Lissabon-strategiens langsigtede mål kan opfyldes. Sektoren oplevede hastig vækst i de sene 1990'ere, men led en skarp afmatning i 2000 og 2001, hvilket fik Rådet og Kommissionen til på nært hold at følge situationen i den elektroniske kommunikationssektor og rapportere tilbage herom forud for Det Europæiske Råds forårstopmøde i 2003.

2.4

Efter to års konsolidering synes der nu at være de rette betingelser for at vende tilbage til en højere vækstrate. Ifølge Kommissionen omfatter disse betingelser forbedrede finansielle vilkår for operatører og fortsat vækst i indtægterne fra tjenesteydelser. Bæredygtig vækst i sektoren kan imidlertid kun opnås via nye kapitalinvesteringer og yderligere udvikling af nye innovative tjenester.

2.5

Siden internetboblen brast, har telekomoperatørerne mindsket deres kapitalinvesteringer som led i deres konsolideringsplaner. En tilbagevenden til fornyet vækst i hele sektoren kræver, at der atter kommer gang i kapitalinvesteringerne. Investeringstakten vil blive påvirket af, hvad politikplanlæggerne gør: Indførelse af de nye lovrammer vil skabe større retssikkerhed omkring investeringer, gennemførelsen af nationale bredbåndsstrategier vil øge adgangen til tjenesteydelser, fremme af nye tjenester og tilgængeligheden af innovativt indhold vil stimulere efterspørgslen, og elimineringen af lovmæssige og tekniske hindringer vil gøre det lettere at anlægge 3G-netværk.

Derfor udpeges der fire indsatsområder i meddelelsen:

2.6

På Rådets møde (telekommunikation) i Bruxelles den 8.-9. marts 2004 understregede det sin politiske forpligtelse på Lissabon-strategiens mål om bæredygtig vækst, arbejdspladser og social samhørighed ved at støtte kravene om handling i meddelelsen [KOM(2004) 61 endelig], og i meddelelsen om eEurope-midtvejsevalueringen [KOM(2004) 108 endelig].

3.1

Meddelelsen behandler et omfattende og kompliceret område, der er af afgørende betydning for Lissabon-visionen – nemlig den elektroniske kommunikationsindustri. Udvalget har gennem årene vedtaget mange udtalelser om aspekter af politikken for sektoren (3) og bifalder, at det nu har fået mulighed for at fremsætte kommentarer om den generelle udvikling i den elektroniske kommunikationsindustri, tilvejebringelsen af bredbånd, udviklingen af mobilkommunikationssektoren og de nye lovrammer for industrien.

3.2

Kommissionen har på en fortrinlig måde støttet udviklingen og gennemførelsen af politikken for at styrke væksten i den elektroniske kommunikationssektor. På grund af de kommercielle og sociale interessegruppers ihærdige indsats for at opfylde egne mål, med kraftig politisk støtte fra Ministerrådet, de nationale regeringer og regionale myndigheder, er dette et område, som gennemgår en hastig udvikling.

3.3

I betragtning af emnets komplekse og dynamiske karakter og dets betydning for Unionens økonomiske og sociale udvikling anser udvalget det for vigtigt, at der regelmæssigt lyttes til alle interesserede parter, så man kan iværksætte en mere fuldstændig og integreret politik. Udvalget støtter Kommissionens hensigt om at fortsætte arbejdet med de relevante aktører for at præge politikken på områder som f.eks. intellektuel ejendomsret, styring af digitale rettigheder, sikkerhed og tillid, interoperabilitet og standardisering, frekvensforvaltning og dækning af fjerntliggende områder og landdistrikter. Udvalget vil også fremover vise aktiv interesse for sektoren og alle disse spørgsmål.

3.4

Udvalget støtter især, at Kommissionen betoner behovet for interoperabilitet og åbenhed på de forskellige teknologi- og tjenesteniveauer: Anordning til netværk, anordning til anordning, netværk til netværk og mellem indhold og/eller applikationer. Uden ordentlig interoperabilitet og åbne platforme vil udviklingen af et massemarked for de nye teknologier blive alvorligt begrænset.

3.5

Som anført i punkt 1.1 ovenfor støtter udvalget meddelelsen og komplimenterer Kommissionen for dens fortrinlige arbejde på dette område. Udvalget noterer, at man har benyttet omfattende forskning og høringer for at få en bedre indsigt i den elektroniske kommunikationssektor og udvikle politikken for at fremme kraftig og vedholdende vækst. Udvalget støtter på det kraftigste eEurope 2005-handlingsplanen og giver sin støtte til de foranstaltninger, som anbefales i meddelelsen KOM(2004) 61 endelig.

3.6

For understregningens skyld skal udvalgets særlige interesse på bestemte områder fremhæves:

3.6.1.1

Udvalget bifalder de nye lovrammer for elektronisk kommunikation, som giver større forudsigelighed, sammenhæng og en mere harmoniseret tilgang til, hvordan markederne fungerer i hele EU. Den større sikkerhed og gennemsigtighed, som rammerne indebærer, vil fremme investeringer i den elektroniske kommunikationssektor, accelerere konkurrencen og føre til indførelse af nye innovative tjenester.

3.6.1.2

Udvalget er enig med Kommissionen i, at en teknologineutral og koordineret tilgang, baseret på åbne standarder, til udviklingen af facilitetsbaseret konkurrence på forsyningssiden i den elektroniske kommunikationssektor er afgørende for skabelsen af et dynamisk og konkurrencepræget marked. Udvalget er glad for, at de nye rammer tilskynder til fair konkurrence mellem diverse adgangsteknologier (bredbånd, 3G, digitalt TV osv.). En sådan tilgang vil sænke netværksomkostninger og priser for tjenester og øge brugervenligheden og mobiliteten. En teknologineutral tilgang til sektoren, baseret på åbne platforme, vil også i væsentlig grad stimulere efterspørgslen efter tjenester.

3.6.1.3

Udvalget bifalder således de nye lovrammers teknologineutrale tilgang, der afspejler konvergensen mellem faste og mobile tjenester, internet- og bredbåndsindhold og et helt spektrum af forskellige leveringsplatforme. Kommissionen bør sikre, at indbyrdes kompatible platforme gennemføres i henhold til rammedirektiv 2002/21/EF.

3.6.1.4

Et virkeligt konkurrencepræget marked for tjenesteydelser afhænger af konkurrencedygtige priser for tilkobling til kundens hjem eller lokaler (abonnentlinjen). For øjeblikket bliver indførelsen af nye tjenester og lavere priser på de fleste markeder hæmmet af, at de dominerende operatører kontrollerer abonnentlinjerne. Kommissionen bør løbende evaluere, hvorvidt lovrammerne er fyldestgørende, når det gælder om at fratage de dominerende operatører kontrollen med abonnentlinjerne på alle markeder.

3.6.1.5

Udvalget beklager, at Kommissionen har været nødt til at indlede overtrædelsesprocedurer ved EF-domstolen mod medlemsstater, som ikke har indført de nye lovrammer. Udvalget anmoder Kommissionen om fortsat at presse på for fuld gennemførelse af rammerne i alle stater, herunder også hos de nyankomne.

3.6.1.6

Udvalget støtter den nylige aftale i Gruppen af Europæiske Lovgivere om en fælles holdning til, hvordan de skal anvende retsmidler til at løse konkurrenceproblemer i de nyligt åbnede markeder for elektronisk kommunikation. (4) Idet udvalget erkender, at formålet med lovrammerne er at ophæve regulering og fremme konkurrence, anmoder man Kommissionen om at sikre, at rammerne gennemføres på en måde, som stimulerer de fremspirende markeder og tjenester og ikke hæmmer deres udvikling. Udvalget beder Kommissionen om at granske, hvor hensigtsmæssige retsmidlerne er i forbindelse med overtrædelse, og om de anvendes på en ensartet måde i medlemsstaterne.

3.6.2.1

En udbredt og sikker bredbåndsinfrastruktur er vigtig for udviklingen og leveringen af tjenester og applikationer såsom eSundhed, eHandel, eForvaltning og eLæring, hvorfor bredbånd får stor betydning for væksten og livskvaliteten i Europa i de kommende år. Adgang til bredbånd er et offentligt gode, en nytteværdi, der bør være tilgængelig for alle EU-borgere som en rettighed. Udvalget henstiller, at Kommissionen overvejer at tilføje bredbånd på listen over forsyningspligtydelser.

3.6.2.2

eEurope 2005-handlingsplanen opfordrer til størst mulig udbredelse og anvendelse af bredbånd i EU inden udgangen af 2005, men vi halter bagefter vores ambitiøse mål. Medmindre bredbånd ikke udbredes hurtigere, især uden for byområderne, vil EU ikke kunne opfylde Barcelona-målet (5).

3.6.2.3

Udvalget bifalder, at EU-15-medlemsstaterne har fremlagt nationale strategier for udbredelsen af bredbånd, og noterer, at de nye medlemsstater vil præsentere deres strategier inden udgangen af 2004. Udvalget bemærker, at Kommissionen er kommet med en positiv førsteevaluering af planerne (6)og ser frem til en mere detaljeret rapport om strategierne i juni.

3.6.2.4

Udvalget bifalder imidlertid ikke den brede definition af »bredbånd«, som anvendes i forskellige undersøgelser og rapporter (f.eks. at adgangskapacitet på kun 144kbs betragtes som »bredbånd« i Kommissionens nedennævnte rapport COCOM04-20 endelig, og at man i samme rapport regner 3G-forbindelser med til Italiens samlede bredbåndslinjer, men ikke når det gælder andre medlemsstater). Denne mangel på præcise definitioner gør bredbåndsbegrebet langt mindre gennemsigtigt og brugbart ved forhandlinger. Udvalget opfordrer Kommissionen til at udarbejde lovgivning med en klar og krævende definition af bredbåndsbegrebet, som kan anvendes i EU.

3.6.2.5

Det må ligeledes kritiseres, at statistikkerne over bredbåndsdækning ikke kommer ind på kvaliteten af den tilgængelige adgang. Udvalget opfordrer Kommissionen til i sin præcise definition af »bredbånd« at medtage en minimumsnorm for forbindelsens kvalitet. Først da vil bredbåndsstatistikken give mening.

3.6.2.6

Udvalget er fuldstændig bevidst om behovet for en aggressiv udjævning af den digitale kløft, der viser sig overalt i Europa, og som rammer de mindre gunstigt stillede og e-Integrationen. Selv om udvalget bemærker, at Ministerrådet har støttet et skift i den politiske betoning fra konnektivitet til udvikling og effektiv brug af innovative tjenester, er det bekymret over tempoet i og dækningsgraden af bredbåndsudbredelsen. Udvalget er især bekymret over forskellen mellem bestemte lande og regioner i den seneste statistik fra Kommissionens kommunikationsudvalg (7)over indtrængningsraterne for bredbånd. I EU-15 er 20 % af befolkningen for øjeblikket udelukket fra bredbåndsadgang, fordi netværket er utilstrækkeligt. Udvalget bifalder, at Kommissionen i sin meddelelse sætter fokus på, at bredbånd skal udbredes til områder med utilstrækkelig dækning. Og i den detaljerede evaluering af de nationale bredbåndsstrategier anmoder udvalget Kommissionen om at understrege, at bredbåndsnetværkene bør udvides til at dække hele Unionen inden for en rimelig tidshorisont, og i fremtidige rapporter at fremhæve mangler ved netværkene.

3.6.2.7

Udvalget støtter Quick-Start-initiativerne og tilgængeligheden af strukturfondsmidler, så landdistrikter og kommercielt mindre attraktive områder i EU kan få adgang, men ønsker, at Kommissionen fortsat holder et vågent øje med gennemførelsen af medlemsstaternes nationale bredbåndsstrategier og fokusere på problemerne med udbredelsestempo, dækning og kvalitet.

3.6.2.8

Udvalget beklager, at Kommissionen i sin meddelelse kun behandler den geografisk betingede digitale kløft (områder med utilstrækkelig dækning) og ikke tager fat på den økonomisk betingede digitale kløft (folk, der ikke har ikke råd til at betale for adgangen til nettet). Kommissionens bemærkning om, at højhastighedsforbindelserne forbedrer levestandarden, idet afstande mindskes og adgangen til sundhedsydelser, uddannelse og offentlige tjenester lettes, har lige så stor gyldighed for de fattigste medborgere som for de geografisk mest isolerede.

3.6.2.9

Kommissionens fremhævelse af, at de offentlige myndigheders indgreb for at udjævne den digitale kløft skal respektere reguleringsprincipperne og konkurrenceretten, er efter udvalgets mening selvmodsigende: Den digitale kløft er opstået, fordi markedet ikke interesserer sig for de pågældende befolkningsgrupper. Der er derfor tale om en nødvendig forsyningspligtopgave, som skal gives i opdrag i officielt regi med præcis angivelse af arten af de forpligtelser, som er forbundet dermed.

3.6.3.1

Udvalget bifalder, at Kommissionen i oktober 2003 etablerede en mobilkommunikations- og teknologiplatform for at samle de vigtigste aktører blandt mobiloperatører, producenter af udstyr og komponenter samt indholdsleverandører. Udvalget ser også positivt på gruppens første rapport (8), som indeholder 20 henstillinger om, hvad man bør gøre for at støtte og fortsætte udbredelsen af mobile netværk og tjenester i hele Europa – herunder foranstaltninger vedrørende forskning, standarder, indhold, sikkerhed, frekvenser, internationalt samarbejde og lovgivning.

3.6.3.2

Udvalget udtrykker tilfredshed med, at rapporten om mobilplatformen og erklæringerne fra Kommissionen om 3G lægger vægt på tilvejebringelse af brugerorienterede, sikre rammer for at støtte adgang »overalt og til enhver tid« til højhastighedsforbindelser for data og underholdning på tværs af en vifte af bredbåndskompatible anordninger.

3.6.3.3

Udvalget giver sin fulde støtte til parternes fælles synspunkt om, at åbne, indbyrdes forbundne netværk og interoperabilitet mellem applikationer og tjenester er målet, og bifalder, at mobilplatformen har besluttet at forberede en strategisk forskningsdagsorden for en fremtidig trådløs verden under det 7. forskningsrammeprogram.

3.6.3.4

Udvalget ønsker, at Kommissionen udøver størst muligt pres, så udbredelsen af de nye 3G-netværk bliver lettere og mere omkostningseffektiv. Især bør medlemsstaterne hjælpe til med hurtigt at løse de problemer vedrørende planlægning og miljøvirkninger, som forsinker udbredelsen af denne nye vigtige platform.

3.6.3.5

Udvalget er bekymret over, hvor meget netværksoperatører har skullet betale for 3G-licenser i visse medlemsstater, og den negative effekt, dette kan have på den fremtidige strategi. Udvalget ser gerne, at Kommissionen forklarer sine synspunkter herom i detaljer, og foreslår foranstaltninger til at rette op på de negative virkninger for Unionens strategi for udvikling og udnyttelse af informations- og kommunikationsteknologi.

3.6.3.6

Af hensyn til forbrugerne og en effektiv brug af ressourcerne i EU ønsker udvalget, at Kommissionen overvejer at lovgive om fælles brug af faciliteter mellem 3G-operatører, hvor dette forekommer praktisk. En sådan politik vil øge adgangen, mindske de negative miljøvirkninger og sænke omkostningerne ved levering af tjenester. Udvalget noterer sig Kommissionens oplysning om, at visse større operatører af konkurrencemæssige grunde er imod fælles brug af faciliteter, men mener, at hensynet til EU's bedste interesser bør veje tungere end nogle få operatørers snævre kommercielle motiver.

3.6.3.7

Udvalget bemærker, at der efter mobilplatformens opfattelse er brug for en ny overordnet politisk ramme, hvis 3G-spørgsmålene skal løses på en sammenhængende måde. Gruppen mødes atter i juni, og udvalget ser frem til den af Kommissionen lovede meddelelse som svar på de resultater, der kommer ud af juni-mødet.

3.6.4.1

Kommissionen oplyser, at selv i områder, hvor 90 procent har adgang til bredbånd, er udnyttelsen lav (gennemsnitligt 12 procent) og aftagende. Årsagerne hertil er høje priser, dårlig kvalitet og mangel på relevant indhold – forbrugerne har ikke nok interesse i at få en bredbåndsforbindelse.

3.6.4.2

Udvikling af indhold og tjenester for at stimulere brugen af bredbåndsforbindelser ses som afgørende for anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologi og derfor for konkurrenceevnen, produktivitetsvæksten og beskæftigelsen i hele EU. I den henseende bifalder udvalget det nylige forslag fra Kommissionen om et »eContentplus«-program (2005-2008) (9), som sigter på at skabe betingelserne for større adgang til og brug af digitalt indhold.

3.6.4.3

Udvalget erkender, at stimulering af efterspørgslen efter anlagte bredbånds- og 3G-netværk, behovet for nye innovative tjenester, konkurrence og udbredelse af netværk alle er indbyrdes forbundne. De forskellige udviklingstiltag hjælper hinanden. Efter at have behandlet ovennævnte spørgsmål om forsyningssiden bifalder udvalget alle initiativer fra Kommissionens side for at tilskynde udviklingen af nye og innovative tjenester, som vil styrke forbrugernes efterspørgsel og øge de nye teknologiers og netværks betydning.

3.6.4.4

Udvalget mener, at interoperabilitet mellem netværk, platforme og anordninger vil være et stort incitament for tjenesternes anvendelse og vækst. Udvalget tilskynder Kommissionen til at gå i brechen for interoperabilitet inden for lovrammerne og i sine forbindelser med alle interessegrupper i den elektroniske kommunikationssektor.

3.6.4.5

Udvalget støtter Kommissionens opfordring til medlemsstaterne om at opretholde dynamikken i udbredelsen af myndighedernes e-tjenester (inklusive eSundhed, eLæring osv.) og anerkende, at den offentlige sektor er en vigtig drivkraft for efterspørgslen i den indledende udvikling af disse nye informationstjenester.

3.6.4.6

Især bifalder udvalget Kommissionens tilsagn om at samarbejde med industrien om at løse de problemer, som vides at hæmme udviklingen af nye tjenester – systemer til styring af digitale rettigheder, interoperabilitet, mikrobetalinger, m-betalinger osv. I den forbindelse bifalder udvalget den nylige meddelelse (10) og høringsproces om intellektuel ejendomsret og henleder Kommissionens opmærksomhed på udvalgets udtalelse i 2003 om samme emne (11).

3.6.4.7

Udvalget understreger, at sikkerhed er et vigtigt aspekt, hvis forbrugerne skal benytte de nye tjenester. Forbrugernes tillid til de nye teknologier og tjenester vil afhænge af, om man kan garantere, at forbrugernes interesser beskyttes.

3.6.4.8

Udvalget anmoder Kommissionen om at fortsætte sine workshops med operatører, internetleverandører, indholdsleverandører, radio-/tv-selskaber og underholdningsindustrien om, hvordan de kan tilpasse deres aktiviteter via nye former for partnerskaber, som afføder nye forretningsmodeller og tjenester for et konvergerende, mobilt EU.

3.6.4.9

Udvalget bifalder også støtten til FTU under det 6. rammeprogram for forskning og udvikling. Udvalget understreger, at det i den elektroniske kommunikationsindustri ligesom inden for alle andre områder med teknologisk udvikling er vigtigt og i overensstemmelse med de mål, EU selv har opstillet under Lissabon-strategien, at Europa investerer i FTU og innovation. Idet udvalget anerkender, at sektoren har gennemgået en periode med konsolidering og reducerede investeringer, opfordres alle parter – EU, medlemsstaterne og den private sektor – til at give fornyet tilsagn om investeringer i den elektroniske kommunikations fremtid ved at øge F&TU-aktiviteternes omfang og tempo i betydelig grad.