EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document E2004P0008

Sag anlagt den 8. november 2004 af EFTA-Tilsynsmyndigheden mod Fyrstendømmet Liechtenstein (Sag E-8/04)

OJ C 40, 17.2.2005, p. 17–17 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

17.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 40/17


Sag anlagt den 8. november 2004 af EFTA-Tilsynsmyndigheden mod Fyrstendømmet Liechtenstein

(Sag E-8/04)

(2005/C 40/10)

Den 8. november 2004 anlagde EFTA-Tilsynsmyndigheden, repræsenteret af Niels Fenger og Elisabethann Wright, som partsrepræsentanter for EFTA-Tilsynsmyndigheden, 35, Rue Belliard, B-1040 Bruxelles, sag ved EFTA-Domstolen mod Fyrstendømmet Liechtenstein.

Sagsøger nedlægger påstand om, at EFTA-Domstolen bør:

1.

fastslå, at Fyrstendømmet Liechtenstein ved at opretholde bestemmelserne i artikel 25 i den liechtensteinske banklov, ifølge hvilke mindst et af medlemmerne af bestyrelsen og den daglige ledelse i en bankvirksomhed på fyrstendømmets område skal opfylde et bopælskrav, ikke respekterer etableringsfriheden som fastsat i artikel 31 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og

2.

pålægge Fyrstendømmet Liechtenstein at betale sagens omkostninger.

Juridiske og faktiske omstændigheder samt søgsmålsgrunde:

Ifølge EØS-aftalens artikel 31, stk. 1, skal EØS-statsborgere, som påberåber sig den frie etableringsret, behandles på lige fod med statsborgere i det land, hvor etableringen finder sted.

Ifølge EØS-aftalens artikel 33 kan reglen om den frie etableringsret fraviges.

EFTA-Domstolen fastslog i sag E-3/98 Rainford-Towning [1998] EFTA Court Report 205, og sag E-2/01 Pucher [2002] EFTA Court Report 44, at »ifølge EF-Domstolens retspraksis indebærer reglerne om ligestilling ikke blot et forbud mod åbenlys forskelsbehandling begrundet i nationalitet, men også mod enhver form for skjult forskelsbehandling, som ved anvendelse af andre kriterier reelt fører til samme resultat«.

Såvel EFTA-Domstolen som EF-Domstolen har fastslået, at »nationale bestemmelser, hvorefter der sondres på grundlag af bopæl, navnlig vil ramme statsborgere fra andre kontraherende parter, fordi ikke-bosiddende som oftest er udlændinge«. Rainford-Towning, punkt 29.

EFTA-Domstolen har endvidere fastslået, at »vedrørende hensynet til den offentlige orden, som nævnes i EØS-aftalens artikel 33, skal det bemærkes, at for så vidt hensynet til den offentlige orden kan retfærdiggøre en forskelsbehandling af udenlandske statsborgere, der er underlagt EØS-aftalen, så forudsætter en henvisning til begrebet den offentlige orden under alle omstændigheder, at der ud over den forstyrrelse af samfundsordenen, som enhver lovovertrædelse indebærer, foreligger en reel og tilstrækkelig alvorlig trussel mod et grundlæggende samfundshensyn«. Rainford-Towning, punkt 42.

EFTA-Domstolen har anerkendt, at bevarelse af den finansielle sektors funktion og gode omdømme er et berettiget mål for den offentlige orden, samt at visse vanskeligheder kan opstå som følge af, at Liechtenstein ikke har tiltrådt Lugano-konventionen.


Top