7.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 302/27

1.

2.

3.

4.

5.

6.

1.1

Brugbar energi (1) er grundlaget for vore dages levevis og kultur. Det er en forudsætning for vores nuværende levestandard, at energien er til stede i tilstrækkeligt omfang. Parametre som forventet levetid, fødevareforsyninger, generel velstand og personligt råderum har nået et hidtil ukendt niveau i de store og førende industrinationer. Uden tilstrækkelige energiforsyninger vil det ikke være muligt at opretholde det opnåede inden for disse områder.

1.2

Nødvendigheden af at garantere billig, miljøvenlig og bæredygtig energiforsyning i EU hører til kernepunkterne i Rådets beslutninger på møderne i Lissabon, Göteborg og Barcelona. I lyset heraf holder Den Europæiske Union sig i sin energipolitik tre tæt forbundne mål med lige stor vægt for øje, nemlig beskyttelse og fremme af (1) konkurrenceevnen, (2) forsyningssikkerheden og (3) miljøet, alle tre inden for rammerne af en bæredygtig udvikling.

1.3

Udvalget har i flere udtalelser slået fast, at der ganske vist står omfattende hindringer i vejen for opfyldelsen af disse målsætninger, og har allerede ad flere omgange beskæftiget sig med det heraf følgende energiproblem, de forskellige aspekter og mulige løsningsforslag til problematikken (2). Her skal først og fremmest nævnes udvalgets udtalelser om Kommissionens grønbog »På vej mod en europæisk strategi for energiforsyningssikkerhed« (3) samt »Behovet for forskning med henblik på sikker og bæredygtig energiforsyning« (4).

1.4

Udvalget gjorde allerede i disse udtalelser opmærksom på, at tilvejebringelse og udnyttelse af energi er forbundet med miljøbelastninger, risici, udtømning af ressourcer samt problematiske udenrigspolitiske afhængigheder og problemstillinger, og at den primære metode til at mindske forsyningsrisikoen og andre risici består i en så afbalanceret og alsidig udnyttelse af alle energityper og -former som muligt, hvortil hører alle anstrengelser for at spare på og sikre rationel anvendelse af energi. I udtalelserne findes tillige en kort beskrivelse (5) af fordele og ulemper ved de enkelte fremgangsmåder, som der af pladsmæssige årsager må gives afkald på her.

1.5

Ingen af de muligheder og teknikker, som kan bidrage til den fremtidige energiforsyning, er teknisk perfekte, fuldstændig fri for forstyrrende indflydelse på miljøet, formår at dække alle behov og har et potentiale, der er tilstrækkeligt langsigtet. Af ovennævnte årsager kan en forudseende og ansvarsbevidst europæisk energipolitik heller ikke forlade sig på, at en tilstrækkelig energiforsyning i overensstemmelse med ovennævnte målsætninger kan sikres gennem udnyttelse af blot en række få energikilder. Dette gælder også i forbindelse med behovet for energibesparelse og rationel energiudnyttelse.

1.6

En energiforsyning, der er til rådighed på lang sigt, tager hensyn til miljøet og er økonomisk kompatibel, findes altså hverken i Europa eller i resten af verden (6). Svaret på en mulig løsningsmodel kan kun findes ved fortsat intens forskning og udvikling. Energiforskning (7) er det strategiske element og det nødvendige grundlag for enhver vellykket energipolitik på længere sigt. I den citerede udtalelse har udvalget tillige anbefalet et sammenhængende europæisk energiforskningsprogram, hvoraf væsentlige dele ganske vist allerede indgår i det sjette F&U-rammeprogram og Euratom-forsknings- og uddannelsesprogrammet, samtidig med at de tildelte udgifter til F&U imidlertid bør øges betydeligt.

1.7

Herudover har udvalget henledt opmærksomheden på, at undersøgelserne af energiproblemerne bør være mere globalt orienteret og omfatte et væsentligt længere tidsrum, da forandringerne på energiområdet kun finder sted langsomt, da udledningen af klimagasser er et globalt, ikke regionalt problem, og da det må forventes, at problemstillingen spidser yderligere til i anden halvdel af dette århundrede.

1.8

Både de ressourcemæssige begrænsninger og udledningsproblematikken (drivhusgasser) forværres yderligere af, at det forventes, at verdens energibehov fordobles eller måske tredobles indtil år 2060 som følge af befolkningstilvæksten og de mindre udviklede landes stadig stigende behov. Strategien og udviklingsperspektivet bør således række længere end denne tidshorisont.

1.9

Udvalget har tillige i sin nylige udtalelse om bæredygtig udnyttelse af naturressourcer på ny henledt opmærksomheden på, at det er nødvendigt at fastsætte en længere tidsramme for bæredygtighedsstrategien.

1.10

Som udvalget desuden allerede har konstateret, indgår ovennævnte synspunkter imidlertid ikke i tilstrækkeligt omfang i borgernes bevidsthed og den offentlige debat. Der er tværtimod tale om et bredt spektrum af holdninger, der rækker lige fra en overvurdering til en undervurdering af risici og chancer. Holdningerne går lige fra, at der slet ikke er et energiproblem, at alting hidtil er forløbet uden problemer, og at man, hvis behovet opstår, blot vil kunne finde nye kilder (da man nu i årtier har forudsagt skovdød eller påstået, at der kun vil være olie- og gasreserver til 40 år) og til, at verdens samlede energibehov let ville kunne opfyldes med vedvarende energikilder, hvis man koncentrerede alle forskningsbestræbelser om det og indrettede samfundet tilsvarende.

1.11

Af samme grund er det endnu ikke lykkedes at tilrettelægge en tilstrækkeligt ensartet global energipolitik, og selv internt i EU-medlemsstaterne er der tydelige forskelle i holdningen til energiproblematikken.

2.1

Både kernespaltning (fission) af meget tunge atomkerner og kernesammensmeltning (fusion) af meget lette atomkerner er processer, hvorved — målt efter den nødvendige masseomsætning — der frigøres energimængder, som overstiger de frigjorte energimængder ved kemiske processer med en faktor på ca. 1 mio.

2.2

Først opdagede man (omkr. 1928), at kernefusion er solens og de fleste stjerners — på daværende tidspunkt uforklarlige — energikilde. Hermed er fusionsenergi i form af solskin den afgørende energikilde for livet på Jorden — herunder planters vækst, dannelse af fossile energibærere samt udvinding af fornyelige energiformer.

2.3

Så snart man opdagede kernespaltning (1938) og blev opmærksom på dens potentiale som stor jordisk energikilde til opnåelse af også fredelige mål, opstod der en håbefuld og dynamisk udvikling af dens udnyttelse.

2.4

Med tiden viste det sig, at man med kernespaltning var nået forbavsende hurtigt til det ønskede mål, mens det endnu ikke var endeligt muligt at realisere håbet om en praktisk ubegrænset jordisk energikilde på grundlag af kernefusion.

2.5

Den konkrete udnyttelse af begge former for atomkraft har til formål (i) at fremstille elektricitet uden emission af drivhusgasser, som desuden (ii) nedbringer forbruget af de carbonhydrider (olie og naturgas), der er vigtige brændselskilder for transportsektoren, og hvis forbrænding i forhold til kul danner mindre CO2, og som derfor i stigende grad påtænkes anvendt eller allerede finder anvendelse til el-produktion (8).

2.6

Funktionsmåde, driftsbetingelser, miljø- og sikkerhedsaspekter, ressourceudnyttelse og -disponibilitet osv. er vidt forskellige for kernespaltning og kernesammensmeltning; inden for alle disse felter ville kernefusion nemlig indebære principbetingede fordele (jf. punkt 2.11 ff.).

2.7

Kernespaltning. Kendespaltning har været anvendt til energiproduktion i årtier. Kernespaltningsreaktorer har spillet en vigtig rolle i bestræbelserne på at begrænse emissionen af drivhusgasser (CO2) og reducere afhængigheden af forbruget/importen af olie eller gas. Derfor er debatten om atomenergi blusset op igen, især i forbindelse med nedbringelsen af CO2-emissionerne og de dertil anvendte instrumenter (incitamenter/sanktioner). Den blev for nylig behandlet i en udtalelse fra EØSU (9).

2.8

Som brændsel til kernespaltningen anvendes isotoper (10) af de særligt tunge elementer i det periodiske system, nemlig thorium, uran og plutonium. De ved kernespaltning frigjorte neutroner inducerer nye spaltningsprocesser i disse materialers atomkerner, således at der kan finde en energifrigivende kædereaktion sted, hvis omfang det gælder om at kontrollere. Derved opstår der radioaktive spaltningsprodukter og aktinider — med delvis lang henfaldstid — der skal holdes adskilt fra biosfæren i tusinder af år, hvilket vækker bekymring og fører til en generelt afvisende indstilling til atomkraft hos en del af borgerne. Der frembringes desuden nye stoffer med spaltningspotentiale såsom plutonium (fra (11) uran), som kan anvendes til fremstilling af kernevåben, og som derfor er underlagt en særlig kontrol.

2.9

Kernespaltningsreaktorer arbejder efter samme princip som en mile. Flere års beholdninger af atombrændsel (i størrelsesordenen 100 ton) er lukket inde i kernen, og ved hjælp af reguleringsprocesser foretages det nødvendige antal spaltningsreaktioner for at opnå den ønskede effekt. På trods af tilstrækkelige reguleringsteknikker til overvågning af disse forløb og til fremme af sikkerheden vækker selve kvantiteten af den lagrede energi øgede bekymringer. Dertil kommer en væsentlig eftervarmeproduktion, som ved de fleste reaktortyper nødvendiggør intensiv afkøling i længere tid efter frakobling af reaktoren for at undgå overophedning af indkapslingerne.

2.10

Med hensyn til sådanne bekymringer har udvalget allerede i sin nylige udtalelse (12) herom påpeget, at man inden for kernespaltningsteknikker er ved at udvikle den fjerde generation af kernekraftværker, hvorved de nuværende anlægs høje standard for så vidt angår passiv sikkerhed bliver yderligere optimeret.

2.11

Kernefusion. Målt efter den benyttede masseomsætning er kernefusion den mest effektive energiproces, som potentielt kan udnyttes på jorden. Fusionsreaktorer er anlæg, der muliggør en kontrolleret afvikling af fusionsprocesser og en udnyttelse af den herved frigjorte energi, og som er kontinuerligt (13) fungerende kraftværker, fortrinsvis i grundlastområdet. Som brændsel anvendes de tunge isotoper af hydrogen (se nedenfor). Helium, en ufarlig ædelgas (14) med nyttige anvendelsesegenskaber, er fusionsreaktorens »aske«.

2.12

Ved fusionen — som kun finder sted, når reaktanterne støder sammen med meget høj hastighed (15) — frigøres der imidlertid også neutroner, som danner radioaktivitet i reaktorens vægmaterialer (og som kan ændre disses egenskaber). F&U-programmet arbejder derfor hen imod det mål at udvikle materialer (16), hvis radiotoksitet allerede efter hundrede år eller højst et par hundrede år er faldet til samme radiotoksiske niveau som kulaskes, og dermed bl.a. kan give mulighed for at genanvende en stor del af disse materialer. Problemet med den endelige oplagring ville hermed mindskes i afgørende grad.

2.13

De videnskabelig-tekniske forudsætninger for udnyttelse af fusionsenergi er yderst krævende. Det drejer sig i væsentlige træk om den vanskelige opgave at opvarme en gas, som består af hydrogenisotoper (en deuterium-tritium-blanding), til temperaturer over 100 mio. grader (derved bliver det til plasma (17)), således at de kolliderede kerner har tilstrækkelig høj hastighed til at muliggøre de ønskede fusionsprocesser. Desuden skal plasmaet holdes samlet tilstrækkeligt længe, og den derved dannede fusionsenergi skal frakobles og tilføres anvendelsesformålet.

2.14

Disse processer afvikles i fusionsreaktorens brændkammer, idet energipotentialet i det brændsel, der kontinuerligt indblæses i reaktoren, af størrelsesordenen få gram uden yderligere tilførsel kun rækker til få minutters effektangivelse, således at uønskede effektudsving ikke er mulige. Desuden: Det vanskelige forhold, at enhver fejl fører til nedkøling og slukning af den »termonukleare« forbrændingsproces (18), er en yderligere indbygget sikkerhedsfordel.

2.15

Disse indbyggede sikkerhedsaspekter, muligheden for at reducere mængden af radiotoksisk affald med lang henfaldstid markant — idet spaltningsprodukter samt særligt farlige komponenter (aktinider) med lang henfaldstid slet ikke forekommer ved fusion — og de nærmest ubegrænsede ressourcer ville gøre udnyttelsen af fusionsenergi til et yderst attraktivt og afgørende element i en fremtidig bæredygtig energiforsyning og således bidrage til en løsning på det nuværende problem.

2.16

Udvalget har allerede i tidligere udtalelser om dette emne peget på, at de F&U-projekter, som vedrører udnyttelsen af fusionsenergi, udgør et yderst vigtigt element i den fremtidige energipolitik og er et vellykket eksempel på europæisk integration, som derfor bør modtage omfattende støtte inden for rammerne af de europæiske rammeprogrammer og forsknings- og uddannelsesprogrammerne i EURATOM-regi.

3.1

De første overvejelser omkring en fredelig udnyttelse af fusionsenergien blev afgjort for knap 50 år siden. Selv om det tekniske knowhow til at anvende fusionsprocessen til våben (brintbomben) allerede fandtes i visse lande, syntes skridtet hen imod en fredelig udnyttelse særdeles lovende, men samtidig at være forbundet med store vanskeligheder og have meget lange udsigter.

3.2

To citater fra den periode, som stadig nævnes den dag i dag, afspejler i høj grad denne overvejelse og karakteriserer det allerede tidligt anerkendte spændingsfelt mellem høje forventninger og alvorlige fysiske og tekniske problemer. På den ene side sagde H.J. Bhabha i sin åbningstale til den første Geneve-konference om fredelig udnyttelse af atomenergien i 1955: »I venture to predict that a method will be found for liberating fusion energy in a controlled manner within the next two decades« (19). På den anden side skrev R.F. Post 1956 i den første større artikel (20) om emnet fusion, der blev udgivet i USA: »However, the technical problems to be solved seem great indeed. When made aware of these, some physicists would not hesitate to pronounce the problem impossible of solution (21)«.

3.3

Ved et tilbageblik kan man konstatere, at der blandt de mange idéer til en mulig realisering allerede dengang fandtes de koncepter til den såkaldte magnetiske indkapsling, som i mellemtiden har vist sig at være blandt de mest lovende metoder til at opfylde de strenge krav. Den møjsommelige videnskabeligt-tekniske videreudvikling og optimering var dog stødt på en række hindringer og tilbageslag, før man kunne nå frem til denne konklusion. Det drejer sig om TOKAMAK (russisk, forkortet: toroidalt (22) magnetisk kammer) og dernæst om STELLARATOR. Begge metoder er varianter af et fælles grundlæggende koncept, nemlig indkapslingen af det varme plasma med egnede strukturerede ringformede magnetfelter under de krævede forhold.

3.4

Det europæiske fællesforetagende JET (Joint European Torus), hvis tekniske grundidé (23) opstod ca. tyve år senere (24), har i denne sammenhæng spillet en banebrydende rolle. Med JET lykkedes det i den eksperimentelle fase af projektet ikke alene for første gang at opnå de krævede plasmatemperaturer, men i 1990'erne også — ved udnyttelse af fusionsprocessen mellem deuterium og tritium — at frigøre nævneværdige mængder (ca. 20 megajoule pr. eksperimentforløb) fusionsenergi på kontrolleret vis. Dermed lykkedes det ved hjælp af fusionsprocesser kortvarigt at frigøre næsten samme effektmængde fra plasmaet, som tilførtes i energi.

3.5

Samlingen af kræfterne i EU-forskningsprogrammet — inden for rammerne af EURATOM-programmet — har været en afgørende faktor bag denne succes. I programmets netværk fandt medlemsstaternes forskellige laboratorier, der er forbundet med EURATOM — med hver deres forsøgsanlæg og arbejdsdelte bidrag samt gennem deres deltagelse i JET — en fælles identitet. På dette område er det europæiske forskningsrum således allerede på et tidligt tidspunkt blevet gennemført, og dets effektivitet påvist.

3.6

Således har man fuldendt den første og afgørende etape inden for global fusionsforskning, og det er lykkedes at demonstrere det fysiske princip vedrørende dannelse og magnetisk indkapsling af fusionsplasma.

3.7

Dette fremskridt var tilmed kendetegnet af et eksemplarisk globalt samarbejde, som blandt andet blev koordineret af organisationer som IAEA (Det Internationale Atomagentur) og IEA (Det Internationale Energiagentur). Derved spillede bidraget fra europæiske forskning en afgørende rolle. Som resultatet af en ivrig forskningsindsats for at indhente især USA indtager europæisk forskning i dag den internationalt anerkendte førerrolle.

3.8

Med udgangspunkt i et 17 år gammelt initiativ fra præsidenterne Gorbatjov og Reagan, senere også Mitterand, opstod ITER-planen (25) om at udvikle og muligvis bygge og drive den første forsøgsreaktor med positiv plasmaeffektbalance (dvs. at der ved fusionsprocesser frigøres væsentlig højere effekt fra plasmaet, end der tilføres) som et globalt fællesprojekt. Formålet med ITER er i reaktorrelevant målestok at demonstrere, at det er teknisk og videnskabeligt muligt at frigøre nytteenergi fra kernesammensmeltning ved hjælp af plasmaforbrænding.

3.9

Ved »forbrænding« (også kaldet »termonuklear forbrænding«) forstås den tilstand, hvor den ved fusionsprocessen frigjorte energi (mere nøjagtigt: den af de dannede heliumkerner bårne energi) yder et væsentligt bidrag til at opretholde den krævede ekstremt høje plasmatemperatur. Konklusionerne på de hidtidige eksperimenter har været, at dette først vil kunne opnås med teknisk apparatur i en tilstrækkelig stor størrelsesorden — dvs. noget, der minder om egentlige reaktorer. Dette har ført til dimensioneringen af ITER.

3.10

Derved befinder programmet sig i en overgangsfase mellem forskning og udvikling, om end det ikke er muligt at trække en skarp grænse mellem disse to begreber. Opfyldelse af ITER-målsætningerne forudsætter nemlig på den ene side en afsluttende undersøgelse af de fysikorienterede spørgsmål, som kun vil kunne afklares ved hjælp af fusionsplasma med længere (26) forbrændingstid, og på den anden side tekniske komponenter (som f.eks. meget store supraledende magneter, et brændkammer, der kan modstå plasmaet, aggregater til plasmaopvarmning, osv.) med specifikationer og i en størrelsesorden, som de vil skulle anvendes i en fungerende kernekraftreaktor. Der er således tale om det første skridt fra fysik til reaktorteknik.

3.11

Resultaterne af det globale planlægningsarbejde i forbindelse med ITER foreligger i form af dimensioneringsdata og omfattende konstruktionsplaner samt som prototyper og aftestede modelkomponenter. De bygger på erfaringerne og ekstrapoleringen af alle hidtidige eksperimenter, anført af JET som flagskibet for såvel det europæiske som det globale fusionsprogram.

3.12

Linearmålene for ITER (gennemsnitlig diameter af plasmaringen 12 meter, brændkammervolumen ca. 1 000 m3) bliver således ca. dobbelt så store som JET's. Med ITER skal der — ved en tidobbelt effektforstærkning (27) — frembringes ca. 500 MW fusionseffekt ved forbrændingstider på foreløbigt 8 minutter (ved reduceret effektforstærkning ved principielt ubegrænset forbrændingstid).

3.13

Konstruktionsomkostningerne til ITER er anslået til ca. 5 mia. euro (28).

3.13.1

Ved opførelsen af ITER ville hovedparten af omkostningerne påhvile de virksomheder, der får til opgave at fremstille og montere forsøgsanlæggets forskellige komponenter. En betydelig deltagelse af Europa i opførelsen af ITER ville derfor tilføre den europæiske industri mere innovationsevne og generel teknisk knowhow og således bidrage til opfyldelsen af Lissabon-strategiens mål.

3.13.2

Allerede tidligere drog industrien fordel af de mange spin-offs fra forskningsprogrammet for fusion (29). Man vil kunne forvente, at disse vigtige afledte fordele ved opførelsen af ITER vil vise sig i særlig stor udstrækning.

3.13.3

Under ITER's opførelse ville de for det samlede fusionsprogram nødvendige europæiske udgifter (dvs. fra EU og medlemsstaterne) ligge på under 0,2 % af udgifterne til det endelige energiforbrug i Europa.

3.14

Med ITER-samarbejdet, der blev etableret mellem EU, Japan, Rusland og USA, og som USA for ca. fem år siden trådte ud af som konsekvens af den fortsatte skiftende udvikling (30), men som tiltrådte igen i 2003, og hvortil også Kina og Korea tilsluttede sig, blev det ikke alene muligt at fordele planlægningsomkostningerne blandt de store partnere inden for international energiforskning, men samtidig sikret, at projektet kan drage nytte af opnåede forskningsresultater fra hele verden.

3.15

Endvidere understregedes projektets globale betydning som en løsning på et globalt problem.

3.16

Også fælles opførelse og drift af ITER ville for alle partnerlande indebære en betydelig tilvækst i viden og teknisk formåen (se tillige kapitel 5), og det ikke alene fordi der opstår et nyt energisystem, men også i kraft af generel innovation vedrørende højt udviklede teknologier.

3.17

Det ville være uden sidestykke i den tekniske udvikling, hvis der på verdensplan blev bygget bare én maskine med ITER's målsætning, og hvis man med dette skridt samtidig ville se bort fra udvikling og afprøvning af konkurrerende varianter på samme udviklingsstade — som det f.eks. bestemt var tilfældet ved udviklingen af luftfarten, rumfarten eller spaltningsreaktorer.

3.18

Dette omkostningsbesparende skridt ville derfor skulle kompenseres af et særligt effektivt ledsageprogram, hvor der også gives plads til at udvikle innovative idéer og koncepttyper (31) til mindskning af udviklingsrisici, som stadig ville skulle undersøges, om end i reduceret omfang, og som konsekvens heraf med færre omkostninger til følge.

4.1

De samlede resultater af ITER, der forventes at foreligge ca. 20 år efter opførelsen påbegyndes, skal danne grundlag for konstruktion og opførelse af den første strømproducerende fusions-demonstrationsreaktor DEMO. Opførelsen af DEMO forventes således at kunne begynde om ca. 20 til 25 år.

4.2

Ud fra et aktuelt synspunkt bør det tilstræbes at udvikle fusionsreaktorer, som vil være kendetegnet ved følgende egenskaber:

4.3

Ved udviklingen af DEMO skal der ud over de centrale spørgsmål om f.eks. energiudbytte og processer, der begrænser forbrændingstiden, hvilke skal undersøges og demonstreres inden for rammerne af ITER, og ud over de hertil eksisterende eller fortsat udviklingskrævende metoder også arbejdes videre med og forstærkes andre vigtige tekniske udviklinger.

4.4

Disse vedrører især det interne brændselskredsløb (formering og behandling af tritium), effektfrakoblingen, materialernes modstandsdygtighed ved plasmabelastning (plasma-væg-interaktion) og neutronbeskydning, reparationsteknik, perfektionering af fjernstyringen samt teknikker til forlængelse af forbrændingstiden hen imod en helt kontinuerlig forbrænding. En særlig vigtig opgave vil være udviklingen af velegnede strukturmaterialer med lavt aktiveringsniveau — eller kun kortvarig aktivering, som i stigende grad skal bearbejdes på grundlag af langfristede afprøvninger og valideringer.

4.5

Det ville imidlertid være en fejl at tro, at F&U-processen vil være afsluttet, når DEMO står klar. Teknikkens historie har vist, at intensiv forskning og udvikling ofte først rigtig tager fart, når den første prototyper er konstrueret.

4.5.1

Teknikkens historie har også vist, at de første prototyper af en ny teknologi ofte har lidt under manglende optimering i forhold til de elegante maskiner, der med tiden er blevet resultatet af videreudviklingsarbejdet.

4.5.2

Den optimering af dieselmotoren, vi ser i dag, finder sted næsten 100 år efter dieselmotorens opfindelse. Også fusionsreaktoren vil skulle forbedres, optimeres og tilpasses til de krav, der vil gælde i fremtiden.

5.1

I øjeblikket konkurreres der på højeste politiske plan om, hvor ITER skal opføres. Kampen står mellem Cadarache (37) i Europa og Rokkasho-Mura (38) i Japan, og udfaldet får konsekvenser for både de forskellige partners økonomiske deltagelse og udformningen af det nødvendige ledsageprogram.

5.2

Før USA's genindtræden samt Kinas og Koreas indtræden i ITER-samarbejdet var der stort set ingen tvivl om, at ITER-placeringen ville tilfalde Europa, bl.a. fordi det på denne måde bedst kunne sikres, at ITER blev en succes ligesom JET.

5.3

Nu er der imidlertid opstået en ny situation derved, at USA og Korea i øjeblikket har valgt at støtte en placering i Rokkasho-Mura i Japan, på trods af de klare og almindeligt accepterede tekniske fordele ved placeringen i Cadarache. Med en sådan placering ville Europa miste sin førerposition på området og muligheden for at høste frugterne af de investeringer og det arbejde, der er præsteret hidtil, med alle de konsekvenser dette ville få for forskning og industri.

5.4

I lyset heraf anerkender, bifalder og støtter udvalget Det Europæiske Råds beslutning fra 25./26. marts 2004, i hvilken Rådet »på ny bekræfter sin enstemmige støtte til tilbuddet om placering af ITER i Europa og opfordrer Kommissionen til at fremme forhandlingerne om projektet med henblik på snarlig opstart på dette sted«.

6.1

Udvalget er enig med Kommissionen i, at en fredelig udnyttelse af fusionsenergi kan udgøre et væsentligt bidrag til en langsigtet løsning på energiforsyningen hvad angår bæredygtighed, miljøbelastning og konkurrenceevne.

6.1.1

Grunden hertil er de potentielle fordele ved denne fremtidsteknologi, nemlig:

6.1.2

Det potentiale, der ligger i fusionsenergien, supplerer navnlig potentialet i de vedvarende energikilder, dog med den fordel i forhold til vind- og solenergi, at det ikke tidsmæssigt er afhængigt af vejrforhold, årstid og tidspunktet på dagen. Dette gælder også med hensyn til forholdet mellem centrale og decentrale systemer, som skal være tilpasset behovene.

6.1.3

Udvalget har derfor i adskillige udtalelser (40) gjort sig til fortaler for at øge støtten til F&U-programmet for fusionsenergi.

6.2

Udvalget fastslår med tilfredshed, at den første etape af den globale fusionsforskning, bestående i at demonstrere det fysiske princip, hvori energi frigøres ved hjælp af kernefusion, er afsluttet med succes — først og fremmest takket være det europæiske fusionsprogram og dets fællesforetagende Joint European Torus (JET). På dette grundlag er der mulighed for at etablere forsøgsreaktoren ITER, hvori man for første gang kan fremstille og undersøge brændende fusionsplasma, som afgiver mærkbart mere energi, end anlægget tilføres.

6.3

Samtidig har de F&U-aktiviteter, der har fundet sted i flere år, og de nødvendige investeringer heri resulteret i et globalt samarbejde, som nu gør det muligt at træffe de nødvendige beslutninger vedrørende planlægning og politiske tiltag med henblik på opførelse og drift af forsøgsreaktoren ITER med en størrelse på kraftværksniveau.

6.4

Udvalget fremhæver den banebrydende og vigtige rolle, som EU's fusionsprogram har spillet i denne forbindelse, uden hvilket ITER-projektet ikke ville have eksisteret.

6.5

De samlede resultater af ITER skal danne grundlag for konstruktion og opførelse af den første strømproducerende fusions-demonstrationsreaktor DEMO. Opførelsen af DEMO forventes således at kunne begynde om ca. 20 til 25 år.

6.6

Udvalget støtter Kommissionen i dens bestræbelser på at forberede Europa strategisk på også at kunne indtage en stærk position i den kommercielle udnyttelsesfase og således allerede i dag i højere grad orientere dele af fusionsprogrammet mod DEMO i stedet for ITER.

6.7

Svar på de centrale spørgsmål, som allerede undersøges og demonstreres med ITER, men også yderligere fremskridt ved andre vigtige opgaver er nødvendige for udviklingen af DEMO: herunder optimering af magnetkonfigurationen, materialeudvikling (f.eks. forbedringer inden for plasmainduceret erosion, neutronskader, tiden for den inducerede radioaktivitets aftagen), brændselskredsløb, effektfrakobling, styring af plasmastrømmens bevægelse og interne fordeling, virkningsgrad og komponentsikkerhed.

6.7.1

Udvalget fremhæver, at sådanne fremskridt kun vil være inden for rækkevidde ved hjælp af et bredt funderet europæisk F&U-ledsageprogram, der integrerer medlemsstaterne samt forudsætter et netværk af fysiske og især tekniske eksperimenter og omfattende anlæg som støtte og supplement til ITER.

6.8

Udvalget anser det for overordentligt vigtigt at holde fast i den nuværende positive udvikling og imødegå de udfordringer, som følger i kølvandet på et sådant videnskabeligt og teknisk kompliceret og for den langsigtede energiforsyning usædvanligt vigtigt mål, med seriøsitet, engagement og den nødvendige anvendelse af finansielle midler. Dette er tillige et vigtigt krav for opfyldelsen af Lissabon- og Göteborg-strategierne.

6.8.1

For at den fremtidige udvikling skal lykkes, er det bl.a. nødvendigt at tilføre mærkbart flere midler til energiforskningen generelt, og især fusionsprogrammet, det fremtidige syvende rammeprogram for forskning og udvikling plus EURATOM-programmet samt at udnytte andre muligheder for finansiering af ITER.

6.8.2

Det er også nødvendigt at sikre et tilstrækkeligt underlag af eksperter i fysik og teknik med henblik på at stille et tilfredsstillende antal europæiske eksperter til rådighed for driften af ITER og udviklingen af DEMO. Udvalget henviser i denne sammenhæng også til sin nylige udtalelse (41) om dette emne.

6.8.3

Herudover er det nødvendigt, at universitetsmiljøer og forskningscentre forbliver en del af netværket, med henblik på for det første at videreformidle den nødvendige specialviden til videnskabsfolk og ingeniører under uddannelse, for det andet at inddrage disses ekspertise og udstyr i de opgaver, der skal løses, og for det tredje med henblik på at sikre et bindeled til det civile samfund.

6.8.4

Til slut er det særligt vigtigt, at der i tide sikres et stigende videnskabeligt-teknisk engagement fra europæisk industris side på dette område. Mens europæisk industri i det hidtidige fusionsprogram hovedsagelig spillede en rolle som udvikler og leverandør af højtspecialiserede og avancerede enkeltkomponenter — hvilket erfaringsgrundlag naturligvis skal plejes og opretholdes — bør den indtage en mere ansvarlig og medbestemmende rolle i takt med, at den praktiske anvendelse af forsøgsreaktorerne rykker nærmere.

6.8.5

De påtænkte betydelige investeringsmidler, som tildeles industrien til opførelsen af ITER og til udviklingen af DEMO, vil føre til en økonomisk vækst og — endnu vigtigere — til øgede kompetencer og mere innovation på et teknisk krævende område, der stadig ikke er helt udforsket. Dette fremgår allerede tydeligt af det hidtidige fusionsprograms mange spin-offs.

6.9

Internationalt set står Europa over for en flerdobbelt udfordring bestående i på den ene side at forsvare sin førende position inden for fusionsforskning over for den effektive amerikanske forskning og over for de tre asiatiske ITER-samarbejdspartneres stigende kompetencer, og på den anden side at opretholde og udbygge det hidtidige enestående internationale samarbejde bedst muligt.

6.10

I lyset heraf støtter udvalget Kommissionens bestræbelser på at påtage sig disse udfordringer. Udvalget appellerer til Rådet, Parlamentet og medlemsstaterne om at tilslutte sig bestræbelserne og ikke lade Europas førende position på dette for fremtiden så vigtige område glide sig af hænde. Det er dog ikke uproblematisk.

6.11

Før USA's genindtræden samt Kinas og Koreas indtræden i ITER-samarbejdet var der stort set ingen tvivl om, at ITER-placeringen ville tilfalde Europa, bl.a. fordi det på denne måde bedst kunne sikres, at ITER blev en succes ligesom JET.

6.12

Nu er der imidlertid opstået en ny situation derved, at USA og Korea i øjeblikket har valgt at støtte en placering i Rokkasho-Mura i Japan, på trods af de klare og almindeligt accepterede tekniske fordele ved placeringen i Cadarache. Med en sådan placering ville Europa miste sin førerposition på området og muligheden for at høste frugterne af de investeringer og det arbejde, der er præsteret hidtil, med alle de konsekvenser dette ville få for forskning og industri.

6.13

I lyset heraf anerkender, bifalder og støtter udvalget Det Europæiske Råds beslutning fra 25./26. marts 2004, i hvilken Rådet »på ny bekræfter sin enstemmige støtte til tilbuddet om placering af ITER i Europa og opfordrer Kommissionen til at fremme forhandlingerne om projektet med henblik på snarlig opstart på dette sted«.

6.14

Sammenfattet appellerer udvalget indtrængende til Rådet, Parlamentet og Kommissionen om at tage initiativ til virkeligt at udtømme alle muligheder og, om nødvendigt, at udvikle nye strukturelle koncepter for den internationale arbejdsdeling, så ITER — set i lyset af dens strategiske nøglerolle i udviklingen af en vigtig bæredygtig energikilde — under alle omstændigheder kan etableres i Europa.