52003AE0932

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget Strategien for det indre marked - Prioriteringer 2003-2006"

(KOM(2003) 238 endelig)

(2003/C 234/15)

Kommissionen besluttede den 8. maj 2003 under henvisning til EF-traktatens artikel 262 at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til EØSU's sektion for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug, som udpegede Bryan Cassidy til hovedordfører.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 401. plenarforsamling af 16. og 17. juli 2003, mødet den 16. juli, følgende udtalelse med 80 stemmer for, 15 stemmer imod og 18 hverken for eller imod.

1. Ti år med et indre marked uden grænser

1.1. EØSU bifalder Kommissionens meddelelse og dens konklusioner såvel som den handlingsplan, der er beskrevet i bilagene. Udvalget er enig i, at der stadig er meget, der skal gøres for at opnå optimal udnyttelse af potentialet i det indre marked.

1.2. Det indre marked er endnu ikke fuldt ud gennemført, og mellem 2003 og 2006 skal der findes en løsning på en række store problemer. Der eksisterer fortsat forskellige nationale barrierer for den fri bevægelighed for varer og personer.

1.3. Ud over fjernelsen af nationale hindringer for varers og tjenesteydelsers samt for kapitalens og arbejdskraftens frie bevægelighed påvirkes det indre markeds forudsætninger og rammevilkår af en række nye problemer og udviklinger som f.eks. ændringen af EU's væsen (fra EØF til EU og videre), Lissabon-strategien med dens mere globale politikopfattelse, den forestående udvidelse, resultatet af diskussionerne i konventet, ændringer i den internationale arbejdsdeling samt den pt. forværrede økonomiske situation.

1.4. Selv om der ikke længere er mange restriktioner for kapitalbevægelser, er man ikke nået langt med gennemførelsen af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser. Her bliver den store opgave for Europa-Parlamentet og Rådet at fremskynde deres fælles beslutningstagning, da de finansielle tjenesteydelser er dem, der holder hjulene i gang i EU's erhvervsliv. Desuden kan national beskyttelse af finansielle tjenesteydelser på områder, hvor der endnu ikke findes EU-retsforskrifter, hindre det indre marked. I forbindelse med afvikling af disse hindringer skal der tages hensyn til borgernes (forbrugernes, lønmodtagernes og arbejdsgivernes) interesser.

1.5. De fremskridt, der er gjort de sidste 10 år, har ikke været tilstrækkelige til at mindske arbejdsløsheden, som fortsat er for stor og forventes at stige fra 8 % til 8,8 % ifølge Kommissionens forårsprognoser, der blev vedtaget den 8. april(1). Fjernelsen af de resterende hindringer for det indre marked skaber ganske vist nye økonomiske muligheder og dermed også potentielt flere arbejdspladser, men arbejdsløsheden kan kun bekæmpes med succes ved hjælp af en beskæftigelsesorienteret makroøkonomisk politik og en forstærket indsats for at gennemføre beskæftigelsesstrategien på nationalt plan.

1.6. I meddelelsen understreges det, at gennemførelsen af det indre marked er en løbende proces, der finder sted i samarbejde med medlemsstaterne. Der er imidlertid opstået flere og flere retlige barrierer i forbindelse med medlemsstaternes omsætning af EU's bestemmelser til national lovgivning.

2. Prioriteringer 2003-2006

2.1. Fremme af frie varebevægelser

Handelen med tredjelande er vokset hurtigere end handelen mellem medlemsstaterne. Dette skyldes til dels en manglende anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse, som skulle sikre forbrugernes tillid til varer, der er fremstillet i et andet land. Medlemsstaternes bør have tillid til hinandens systemer. Et solidt retssystem, høje og gennemsigtige kvalitetsnormer og initiativer på forbrugeruddannelsesområdet er de bedste forudsætninger for at forøge varehandlen mellem medlemsstaterne.

2.2. Integrering af tjenestemarkederne

2.2.1. Særlige egenskaber ved tjenesteydelser som f.eks. betydningen af tjenesteudbyderens knowhow og kvalifikationer, betydelige forskelle i de nationale bestemmelser og deraf følgende forskelle i priser, indkomster og standarder samt manglen på effektive mekanismer på EU-plan til at tackle disse forskelle og manglen på tillid til de andre staters retssystemer har hidtil forhindret opbygningen af et indre marked for tjenesteydelser. Tjenesteydelser tegner sig stadig for kun 20 % af handelen i det indre marked, hvilket er mindre end for ti år siden! Da næsten 90 % af alle SMV'er i EU befinder sig i servicesektoren, er der brug for hurtig handling.

2.2.2. Bortset fra finansielle tjenesteydelser, hvor 32 af de 42 foranstaltninger i handlingsplanen er blevet vedtaget, har andre områder af tjenesteydelsessektoren hidtil ikke været omfattet af en omfattende indre markedspolitik. Da Kommissionen nu planlægger foranstaltninger på området, gør EØSU opmærksom på de særlige krav på dette område for så vidt angår beskyttelsen af sociale, miljømæssige og forbrugerretlige sikkerhedsstandarder, især under hensyntagen til integreringen af de nye medlemsstater og til SMV'ers behov, f.eks. i forbindelse med salgsfremme og oprindelseslandsprincippet.

2.3. Sikring af netværksindustrier af høj kvalitet; sikring af forsyningspligtydelser af høj kvalitet

2.3.1. Almennyttige virksomheder leverer kontinuerlige, alment udbredte forsyningspligtydelser af høj kvalitet. Ved privatisering, outsourcings- eller liberaliseringstiltag skal merværdien for forbrugerne samt overkommelig adgang for alle altid sættes i første række. Af hensyn til sikkerhed og kvalitet må man altid sikre sig anvendelsen af tilstrækkeligt faguddannet personale for at kunne afhjælpe mangler.

2.3.2. Netværkssektorerne - telekommunikation, vand, energi, transport osv. - spiller en vital rolle i EU's indre marked. Ganske vist har liberaliseringen ført til en nedbringelse af priserne, især for erhvervskunderne, men delvis også for forbrugerne, men ellers er forbedringerne for såvel forbrugerne som andre kunder begrænsede, og visse steder har der endda været omfattende forsynings- og sikkerhedsproblemer.

2.3.3. EØSU ser på Kommissionens henstilling til Rådet og Europa-Parlamentet om hurtigst muligt at vedtage den "anden jernbanepakke" og pakken til oprettelse af et fælles europæisk luftrum med stor interesse. Udvalget slår navnlig i forbindelse med "netværkssektorer" til lyd for et velafbalanceret forhold mellem almenvellet og konkurrence. Det finder det desuden nødvendigt, at Kommissionen fremlægger et forslag til rammedirektiv, som kan styrke de politiske principper for tjenesteydelser af almen økonomisk interesse og indrømme medlemsstaterne den fornødne fleksibilitet på området.

2.3.4. Udvidelsen af det indre marked vil uvægerligt medføre en stigning i transportmængden. Unionens transportpolitik står derfor over for at skulle fastsætte passende rammebetingelser for den fornødne transport, der desuden skal være både miljømæssigt og socialt holdbare samt sikre interoperabilitet mellem de forskellige transportformer (jernbane-, vej- og søtransport). Samtidig bør man dog anspore til at undgå unødig transport.

2.3.5. Derfor støttes fremskyndelsen af Kommissionens endelige fastlæggelse af prioriteringen for de transeuropæiske transportnet. De midler, som medlemsstaterne og Fællesskabet hidtil har haft til deres rådighed, har imidlertid ikke gjort det muligt at opfylde målsætningerne.

2.4. Begrænsning af følgerne af skattemæssige hindringer

2.4.1. En af de vigtigste prioriteringer har de sidste godt og vel 20 år været indførelsen af et harmoniseret momssystem, der er baseret på oprindelsesprincippet frem for på destinationsprincippet. Med femten forskellige momssystemer pålægges erhvervslivet en ekstra stor byrde. EØSU understreger, at det fortsat bør være op til medlemsstaterne at fastsætte momssatsen, men at Kommissionen ikke desto mindre bør bestræbe sig på at indføre et harmoniseret system.

2.4.2. EØSU frygter, at Kommissionens forslag om en gradvis afvikling af registreringsafgiften for motorkøretøjer vil møde modstand hos medlemsstaterne.

2.5. Flere muligheder på det offentlige udbudsmarked

På markedet for offentlige kontrakter, som svarer til 16 % af EU's BNP (1429 mia. EUR), tildeles kun få offentlige kontrakter på tværs af grænserne. Systemet fungerer altså ikke tilfredsstillende. EØSU er bekymret over at se, at Rådets og Europa-Parlamentets vedtagelse af den nuværende lovpakke for offentlige kontrakter trækker ud. Systemet kan altså gøres endnu bedre. Da der er tale om et stort marked for kontrakter, kunne man forbedre konkurrencebetingelserne gennem grænseoverskridende udbud, hvor flere ville byde. Under alle omstændigheder må virksomhederne i forbindelse med deres beregning af omkostningerne tage med i betragtning, at grænseoverskridende kontraktopfyldelse som regel medfører højere transportudgifter, ligesom der er særlige tekniske og forretningsmæssige udfordringer forbundet hermed. Store koncerner, der er vant til at begå sig internationalt, er her de små og mellemstore virksomheder med et stramt budget overlegne. Risikoen for social dumping med anvendelse af arbejdskraft fra lavtlønslande eller anden arbejdskraft, som aflønnes under overenskomstlønnen, må forhindres ved hjælp af en nøje kontrol.

2.6. Bedre vilkår for erhvervslivet

2.6.1. En afgørende forudsætning for, at det indre marked kan blive en succes, er EF-patentet. EU skal bidrage til at skabe et erhvervs- og beskæftigelsesvenligt miljø. EØSU beklager i høj grad, at den fulde gennemførelse af Rådets nylige vedtagelse af EF-patentet er blevet forsinket.

2.6.2. EØSU har ofte udtrykt bekymring over europæiske og nationale foranstaltningers (bureaukratiet) indvirkning på aktørerne på EU's indre marked. Et af målene med strategien for det indre marked er at reducere udgifterne for erhvervslivet og borgerne. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at foretage mere detaljerede konsekvensanalyser af deres forslag.

2.6.2.1. Udvalget har gentagne gange observeret, at de små og mellemstore virksomheder ikke inddrages tilstrækkeligt i udformningen af bestemmelser i forbindelse med gennemførelsen af det indre marked, og slår derfor til lyd for, at samrådet mellem Kommissionen og SMV'er styrkes. Udvalget ønsker, at Generaldirektoratet for Det Indre Marked i overensstemmelse med henstillingerne i det europæiske charter for små virksomheder indfører et system til høring af og samarbejde med de små virksomheders repræsentative organisationer for at sikre deres inddragelse i samtlige led af EU's lovgivningsproces.

2.6.3. Udvalget henleder dog opmærksomheden på forskellen mellem unødige lovgivningsmæssige og administrative byrder på den ene side og de bestemmelser på den anden side, der er nødvendige for at sikre, at leve- og arbejdsvilkårene såvel som de sociale, miljømæssige og forbrugerbeskyttelsesrelaterede normer opretholdes og udbygges i overensstemmelse med de fælles EU-mål, der er fastlagt i traktaterne og Lissabon-strategien.

2.6.4. EØSU ser frem til Kommissionens forslag om selskabsstyring og håber, at de stemmer overens med de internationale kriterier. De internationale regnskabsstandarder (IAS) skal retligt godkendes i EU i overensstemmelse med IAS-forordningen, og udvalget opfordrer Kommissionen og Rådet til hurtigst muligt at vedtage de internationale revisionsstandarder. Der bør tages hensyn til alle berørte parter.

2.6.5. EØSU støttede Kommissionens forslag om grænseoverskridende overtagelsestilbud. Det påpeges, at det her frem for alt gælder om at sikre de frie kræfters jævnbyrdige spil, således at der gælder de samme vilkår for alle lande.

2.6.6. EØSU håber, at Kommissionens forslag til forordning om en europæisk privat selskabsvedtægt for SMV'er ikke vil medføre yderligere byrder, og påpeger, at aktionærer og ansatte i en lang række store private virksomheder ønsker, at virksomheden forbliver privat.

2.7. Den demografiske udfordring

2.7.1. Kommissionen har begrænset initiativret på dette område, men fremhæver ikke desto mindre det dobbelte problem med en stadig aldrende befolkning og en stadig lavere pensionsalder.

2.7.2. "Forsørgerbyrden" (antallet af personer i den arbejdsdygtige alder set i forhold til antallet af pensionerede) giver også anledning til bekymring.

2.7.3. De demografiske forandringer kræver tilpasninger på arbejdsmarkedet og i socialsikringsordningerne samt i infrastrukturen, f.eks. inden for sundhedssystemet. I Lissabon-strategien er beskæftigelsesfremme det centrale punkt, hvis de økonomiske og sociale strategier og især pensionsstrategierne skal gennemføres på en meningsfuld måde(2). Der bør træffes foranstaltninger til at forhindre diskriminering mod ældre lønmodtagere, men også til at forbedre beskæftigelsesfrekvensen for ældre lønmodtagere. En målrettet beskæftigelses- og makroøkonomisk politik er dog nødvendig for at skaffe de nødvendige arbejdspladser, da den højere beskæftigelsesfrekvens for ældre lønmodtagere ellers vil få en negativ indvirkning på beskæftigelsen af yngre lønmodtagere.

2.7.4. EØSU påpeger(3), at de nødvendige reformer for at skabe et retfærdigt og afbalanceret pensionssystem må tage højde for såvel den længere forventede levetid såvel som nye former for ansættelseskontrakter og virkningerne af forskellige pensionsfinansieringsmodeller. Udvalget påpeger endvidere, at reformerne af socialsikringsordningerne næsten udelukkende drøftes ud fra det indre markeds og de budgetmæssige krav. Dette kan få negativ indvirkning på systemerne som helhed. Det er nødvendigt med en reform af pensionsordningerne, men de skal drøftes i deres helhed. Endvidere skal alle interessenter, især arbejdsmarkedets parter inddrages i reformbestræbelserne.

2.7.5. Der er også en sammenhæng mellem det indre marked og udfordringerne for sundhedssystemet. På den ene side kan lønmodtagernes mobilitet i det indre marked bidrage til at løse personalemæssige mangler, især mht. plejepersonale. På den anden side kan patienternes mobilitet føre til finansielle ubalancer i de forskelligt udformede ordninger. Også her kan det have en negativ effekt, hvis udfordringerne drøftes udelukkende ud fra det indre markeds synsvinkel. For at undgå dette skal de fremtidige udfordringer anskues og drøftes i deres helhed.

2.7.6. EØSU henleder endvidere opmærksomheden på reformen af de sociale sikringssystemer i de kommende EU-medlemsstater. Hidtil er reformerne i disse stater gået i retning af større vægt på eget initiativ, selvstændigt ansvar og personlig risiko samt fondsfinansierede søjler. Dette kan forårsage splittelse og spændinger, når disse stater indtræder i Unionen.

2.8. Enklere lovgivning

Et af målene for det indre marked er at erstatte de femten nationale regelsæt med en enkelt lovgivning for hele EU. Medlemsstaterne bliver imidlertid ved med at tilføje elementer til EU-direktivernes krav ("gold plating"). Europa-Parlamentet har foreslået, at der indføres en test til at efterprøve forenelighed med det indre marked(4), hvilket EØSU tilslutter sig under den forudsætning, at man ved fastlæggelsen af testens kriterier sikrer, at alle borgere i det indre marked får tilgodeset deres interesser.

2.9. Håndhævelse af forskrifterne

2.9.1. Medlemsstaterne gennemfører ikke direktiverne hurtigt og præcist. Antallet af traktatbrudssager steg fra 700 i 1992 til over 1500 i 2002(5). Behandlingen af disse sager påhviler i stor udstrækning EF-domstolen. EØSU ønsker at se behandlingen af traktatbrudssager fremskyndet og håber, at SOLVIT-initiativet vil skabe rammerne herfor. EØSU anmoder Kommissionen om regelmæssigt at aflægge beretning om resultaterne af SOLVIT-nettet.

2.9.2. EØSU mener, at gennemførelsesefterslæbet eventuelt kan afhjælpes ved at gøre mere brug af parlaments- og rådsforordninger (der vil gælde som EU-lovgivning), som er direkte anvendelige, frem for af direktiver, der er stilet til regeringerne, og som i høj grad er årsag til efterslæbet.

2.9.3. Anvendelsen af forordninger bør imidlertid kun ske under nøje overholdelse af subsidiaritetsprincippet og respekt for reglerne vedrørende det sociale sikringssystem, forbrugerbeskyttelse og miljøbeskyttelse.

2.9.4. EØSU bifalder Kommissionens forslag om indførelse af en kontrolmekanisme, der forpligter medlemsstaterne til at gøre Kommissionen bekendt med nye tekniske forskrifter, inden de træder i kraft.

2.9.5. EØSU bifalder ligeledes Kommissionens forslag med henblik på et bedre administrativt samarbejde og indførelse af frivillige europæiske adfærdskodekser/erhvervsetiske regler.

2.10. Mere og bedre oplysning - et indre marked for borgerne

2.10.1. Trods de opnåede fremskridt er borgerne ikke tilstrækkeligt bevidst om deres rettigheder samt om de programmer og kontaktsteder, hvor de kan hente støtte, som f.eks. EURES (for arbejdssøgende) og SOLVIT (til fjernelse af hindringer for den frie udveksling af varer og tjenesteydelser).

2.10.2. Gennemførelsen af det indre marked har også været en stor skuffelse for forbrugerne, som ikke har mærket noget til de fordele, der var stillet dem i udsigt.

2.10.3. Da borgerne stort set ikke har kendskab til deres rettigheder og muligheder samt til de eksisterende programmer og kontaktsteder, hvor de kan hente støtte, ville det være nyttigt at udvikle en strategi for bedre information og lettere adgang for borgerne til de eksisterende programmer og kontaktsteder. EØSU anbefaler i denne forbindelse, at man informerer om de eksisterende problemløsningsmekanismer, f.eks. SOLVIT, og om adgangsmulighederne hertil, samt at man letter denne adgang. F.eks. kunne arbejdsgiver-, lønmodtager- og forbrugersammenslutningerne fungere som kontaktled for virksomheder og borgere og udgøre bindeleddet til de relevante problemløsningsinstanser, herunder SOLVIT-kontorerne. Da dette imidlertid ikke henhører under denne organisations egentlige opgavefelt og derfor kunne medføre en ekstra belastning af dens finansielle ressourcer, må den eventuelt have stillet yderligere midler til rådighed. Dog bør man undgå en knopskydning af strukturer og ressourcer.

2.10.4. Selv om arbejdskraftens frie bevægelighed er et af det indre markeds vigtigste målsætninger, gør der sig også fortsat hindringer gældende på dette område, hvilket det store antal klager til Kommissionen vidner om. Der er opnået ret gode resultater med programmer til fremme af studerendes mobilitet - måske fordi mobilitet ikke anses for et mål i sig selv. Også det indre markeds geografiske udvikling påvirkes: måske ville det være mere effektivt og bedre i tråd med befolkningens behov, hvis man ikke satsede på at bringe folk derhen, hvor arbejdspladserne findes, men i stedet skabte arbejdspladser der, hvor folk rent faktisk befinder sig. Dette ville, ud over det indre marked, forudsætte en omfattende regional- og strukturpolitik.

2.10.5. For at forbrugerne bedre kan udnytte indkøbsmulighederne i udlandet, må de informeres bedre, og eksisterende hindringer må fjernes. En af Kommissionens væsentligste opgaver bliver at sikre, at medlemsstaternes retssystemer er i stand til hurtigt og uden store omkostninger at behandle grænseoverskridende klager over mangelfulde produkter og tjenesteydelser. Kommissionens initiativer til fremme af alternative former for tvistbilæggelse (ADR) hilses velkommen.

2.10.6. Kendskabet til forbrugerrettigheder i det indre marked er yderst begrænset. EF-Domstolens og Førsteinstansrettens domspraksis på området er også for lidt kendt blandt jurister. Antonello Pezzini's udtalelse (PRISM 2002, INT/132) gør opmærksom på disse huller og på, hvorledes nationale og lokale myndigheder ofte udnytter denne uvidenhed. Konklusionen i Antonello Pezzini's udtalelse støttes.

2.10.7. Bernardo Hernández Bataller's initiativudtalelse(6) undersøger nøje nødvendigheden af, at Kommissionen tager nye initiativer på forbrugeruddannelsesområdet. Udtalelsens henstillinger støttes.

3. Optimal udnyttelse af et udvidet indre marked

Kommissionen erkender i sin meddelelse, at håndhævelsen af EU-lovgivningen vil blive endnu sværere med udvidelsen. Kommissionen vil forelægge en henstilling med eksempler på "god praksis", som bør anvendes konsekvent i hele EU for at sikre en bedre og hurtigere gennemførelse. EØSU hilser dette forslag velkommen.

3.1. Opbygning af det indre marked i en international sammenhæng

3.1.1. Det udvidede indre marked vil bringe mange økonomiske fordele med sig og styrke EU's konkurrenceevne på verdensmarkedet - under forudsætning af, at EU forstår at udnytte sit eksisterende potentiale fuldt ud, f.eks. sin arbejdsstyrke, og løse de problemer, der er forbundet med udvidelsen af det indre marked.

3.1.2. Det drejer sig bl.a. om følgende problemer: udjævning af de økonomiske og sociale forskelle, overgangsbestemmelser, som splitter det indre marked, tilstrækkelig administrativ og juridisk kapacitet til at gennemføre EU-retten i national lovgivning, tiltagende grænseoverskridende erhvervsaktivitet, kvalitetsforskelle mellem varer og tjenesteydelser, især mellem landbrugsvarer, særlige problemer i grænseregionerne, stigende behov for at tilpasse infrastrukturen til behov, der ændrer sig, voksende trafikmængde, problemer i særlige økonomiske zoner, forskelle mellem skattesystemerne, sikkerheds- og sundhedsnormer på arbejdspladsen, miljømæssige krav, forøget grænsekontrol, øget konkurrence, bekæmpelse af arbejdsløshed, der skyldes omstruktureringer, reform af de sociale ordninger i lyset af den økonomiske, sociale og territoriale samhørigheds grundprincipper samt nødvendigheden af at styrke den sociale dialog for at gøre det muligt i fuldt omfang at inddrage arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet i udformningen af fremtidens indre marked.

3.1.3. En effektiv støtte til omstruktureringsprocessen og fjernelse af økonomiske og sociale forskelle mellem de nuværende og kommende medlemsstater (også efter disses tiltrædelse) er i henseende til Lissabon-målene de vigtigste forudsætninger for en sammenhængende økonomisk og social udvikling af den nye europæiske union som helhed. På alle felter af EU-politikken er der behov for en indsats for så hurtig som muligt at udligne forskellene mellem de eksisterende regioner i EU og de nye regioner samt for at sikre et sammenhængende indre marked.

3.1.4. EØSU yder sit bidrag gennem regelmæssige høringer i de nuværende og kommende medlemsstater med det sigte at finde frem til, hvorledes de toneangivende aktører tackler udviklingerne på det indre marked, hvilke vanskeligheder de støder på, og med hvilke foranstaltninger det indre marked kan fremmes, og problemerne ryddes af vejen. Herudover har udvalget udformet PRISM-initiativet, som samler oplysninger om relevante initiativer og dermed leverer informationer.

3.2. Overvågning

Kommissionen erkender, at uanset hvor god strategierklæringen måtte være, er den dømt til at mislykkes, hvis den ikke overvåges og evalueres systematisk. EØSU er fuldt ud enig.

4. Konklusioner

4.1. EØSU bifalder Kommissionens meddelelse og tilslutter sig dens henstillinger, men konstaterer samtidig en række væsentlige mangler. Navnlig er der ikke sat tilstrækkelig fokus på jobskabelse. Kommissionen udtrykker generel overbevisning om, at det indre marked vil bidrage til at skabe flere arbejdspladser, men underbygger det ikke.

4.2. Desuden overser Kommissionens meddelelse praktisk taget forbrugerne og de fordele, der tilkommer dem med gennemførelsen af det indre marked.

4.3. Udvalget påpeger desuden, at gennemførelsen af det indre marked ikke er tilstrækkeligt til at fjerne problemerne på det europæiske arbejdsmarked, men at der i høj grad vil være behov for supplerende aktive tiltag.

4.4. EØSU mener, at arbejdsmarkederne er i konstant udvikling, arbejdspladser går tabt i den økonomiske omstrukturering, den internationale arbejdsfordeling ændres, der sker en konstant teknologisk udvikling osv. Nye arbejdspladser oprettes, som kræver andre kvalifikationer. Nye virksomheder kræver måske andre økonomiske betingelser og andre vilkår (infrastruktur osv.). Kommissionen og især arbejdsmarkedets parter står med den vigtige opgave at håndtere disse ændringer.

4.5. Der er en sammenhæng mellem det indre marked og udfordringerne for de sociale tryghedssystemer og disses fremtidige udvikling. En debat om de sociale systemers fremtidige udformning skal dog ikke kun anskues ud fra hensynet til det indre marked og budgetmæssige bindinger, men skal se på systemerne i deres helhed og tage hensyn til deres målsætninger.

4.6. Den sene gennemførelse af Lissabon-processen begynder at give anledning til bekymring. Denne bekymring kommer ikke til udtryk i meddelelsen.

4.7. Deflationen i USA og Japan kan sprede sig til EU og true strategien for det indre marked. Dette bekymrer EØSU, men Kommissionen nævner det ikke med et ord i sin meddelelse.

4.8. Yderligere velfærdsgevinster inden for Den Europæiske Union vil ikke kunne opnås udelukkende i kraft af foranstaltninger vedrørende markedsliberalisering og fremme af konkurrencen. En ledsagende vækst- og beskæftigelsesorienteret makroøkonomisk politik vil i væsentlig grad bidrage til en vellykket gennemførelse af det indre marked.

4.9. Endelig undrer EØSU sig over, at det ikke indgår som et strategisk mål for det indre marked at vinde borgernes (forbrugernes og lønmodtagernes) tillid og lade dem nyde godt af de fordele, der følger med dets gennemførelse.

Bruxelles, den 16. juli 2003.

Roger Briesch

Formand for

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) European Economy, nr. 2, 2003.

(2) EØSU's udtalelse om sikre og bæredygtige pensioner, EFT C 48 af 21.2.2002.

(3) EØSU's udtalelse om sikre og bæredygtige pensioner, EFT C 48 af 21.2.2002.

(4) Harbour-betænkningen, A5-0026/2003.

(5) Kilde: Resultattavlen for det indre marked, nr. 11, november 2002.

(6) EUT C 133 af 6.6.2003, s. 1.

BILAG

til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse

Følgende ændringsforslag blev forkastet, men opnåede mindst en fjerdedel af de afgivne stemmer:

Punkt 2.6.4

Ændres som følger:

"EØSU ser frem til Kommissionens forslag om selskabsstyring. Udvalget opfordrer Kommissionen og Rådet til at efterprøve, om de internationale principper for regnskabsaflæggelse (International Accounting Standards) og de internationale revisionsstandarder (International Standards of Auditing) er forenelige med den europæiske økonomiske model og om nødvendigt foretage relevante tilpasninger under hensyntagen til alle berørte parters interesser."

Afstemningsresultat

For: 44, imod: 44, hverken for eller imod: 12.