52001IE0936

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Maltas tiltrædelsesforberedelser"

(2001/C 260/17)

Det Økonomiske og Sociale Udvalg besluttede den 13. juli 2000 at udarbejde en udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Eksterne Forbindelser, som udpegede Kenneth Walker til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 28. juni 2001.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 383. plenarforsamling af 11.-12. juli 2001, mødet den 11. juli 2001, følgende udtalelse med 66 stemmer for, 28 imod og 22 hverken for eller imod.

NB:

Situationen i forbindelse med Maltas tiltrædelsesfremskridt skifter hurtigt, både hvad angår afslutning af kapitler og indførelse af lovgivning i Malta. Oplysningerne i nærværende rapport var korrekte pr. 28. juni 2001, datoen for sektionsmødet, og ændringer indtruffet efter denne dato er således ikke medtaget i rapporten.

1. Indledning

1.1. Republikken Malta er et parlamentarisk demokrati med en lang og broget historie, i løbet af hvilken øens strategiske placering i Middelhavet har medført, at det maltesiske folk har spillet en kernerolle i udviklingen af den europæiske civilisation. Siden forhistorisk tid har Malta været et populært mål for besøgende, som ikke alle har været ubetinget velkomne. Malta har været styret af fønikiere, romere, riddere af St. Johannes ordenen, franskmænd og briter. To gange har øen stået ved en historisk korsvej: i det 16. århundrede, da malteserridderne drev de tyrkiske invasionstropper ud, og igen under anden verdenskrig, da Malta stod fast mod aksemagternes vælde, spillede øen en altafgørende rolle for det videre historiske forløb i Vesteuropa. For den anden af disse bedrifter modtog Malta The George Cross, der er den højeste britiske orden givet til civile for tapperhed.

1.2. Det Europæiske Råd i Helsingfors den 10.-11. december 1999 godkendte åbningen af tiltrædelsesforhandlinger med Malta og fem andre ansøgerlande. Disse lande er senere blevet betegnet "Helsingfors-gruppen".

1.3. Maltas gode økonomiske og politiske situation gør landet til den førende kandidat til medlemsskab af EU. Malta opfylder Københavnskriterierne, har en velfungerende markedsøkonomi og menes at kunne modstå det konkurrencemæssige pres inden for EU, forudsat at landet skaber de nødvendige forudsætninger for den videre industrielle omstrukturering, som nødvendigvis må finde sted uden hensyn til medlemskab af EU.

1.3.1. Der er imidlertid en betydelig hindring, som skal overvindes. Som det eneste af ansøgerlandene har Malta på nuværende tidspunkt ikke en klar politisk konsensus om EU-medlemskab. Medmindre, og indtil, en sådan konsensus opnås og ser ud til at være bæredygtig, må der sættes spørgsmålstegn ved, om Malta er rede til medlemskab.

1.4. Denne beretning fokuserer på, hvor langt den maltesiske økonomi og det maltesiske folk i øjeblikket er med forberedelserne til at opfylde EU's regelværk og de øvrige forpligtelser, som er forbundet med medlemskabet. I beretningen tilstræbes det at vurdere, hvad der allerede er opnået, og give et skøn over, hvad der endnu mangler at blive gjort. Beretningen vil uvægerligt også behandle de politiske spørgsmål, som til syvende og sidst bliver afgørende for, om Malta ønsker at gå videre med sin ansøgning.

1.5. Ordføreren blev i sit arbejde assisteret af Leonard Mizzi fra Maltas Erhvervskontor, som han står i stor gæld til. En delegation fra studiegruppen besøgte Malta den 21.-23. marts 2001(1).

2. Vurdering af Maltas tiltrædelsesfremskridt

2.1. Maltas hidtidige forbindelser med EU, den politiske, økonomiske og sociale baggrund, forhandlingsprocessen, forhandlingsfremskridtet, en vurdering af særlige problemområder, status over den sociale og civile dialog i Malta, virkningen af tiltrædelsen på bestemte sektorer, holdningerne i Malta til tiltrædelse og spørgsmålet om finansiering behandles i et særskilt dokument.

3. Sammendrag

3.1. Malta har på nuværende tidspunkt ikke en klar politisk konsensus om EU-medlemskab. Det regerende Nationalistparti går ind for øjeblikkelig tiltrædelse, da man i partiet mener, at dette ikke blot er ønskeligt set ud fra et historisk og politisk synspunkt, men er nødvendigt for at give incitament og finansiel støtte til at tage fat på de kendte strukturelle problemer i Malta.

3.2. Arbejderpartiet foretrækker på den anden side at udskyde medlemskabet af EU, indtil de værste af disse problemer er blevet løst og vil i mellemtiden bevare venskabelige forbindelser med EU og forhandle sig frem til en eller anden form for frihandelssammenslutning, "Middelhavets Schweiz".

3.3. Nationalistpartiet planlægger at afholde folkeafstemning om medlemskab, når tiltrædelsesforhandlingerne er tilendebragt og i alle tilfælde inden det næste parlamentsvalg, som afholdes senest i januar 2004. Arbejderpartiet har erklæret, at det, såfremt det igen kommer til magten ved dette valg, vil trække Maltas ansøgning om medlemskab tilbage, uanset udfaldet af folkeafstemningen.

3.3.1. De seneste meningsmålinger viste, at antallet af stemmer for øjeblikkelig tiltrædelse af EU og antallet af stemmer imod står næsten lige, men mange har endnu ikke taget stilling.

3.4. I øjeblikket opfylder Malta alle Maastricht-kriterierne med undtagelse af kriteriet om det årlige budgetunderskud. Den samlede statsgæld ligger imidlertid på ca. 59 % af BNP, og selvom dette er under Maastricht-kriteriet på 60 % og mindre end gælden i flere medlemsstater, er tallet stigende, hvilket, såfremt denne tendens fortsætter, vil få det til at ligge over referenceniveauet inden måldatoen for tiltrædelse.

3.4.1. Det maltesiske BNP i købekraftspariteter (KKP) er 52 % af EU-gennemsnittet.

3.4.2. Økonomien er meget eksportorienteret, og i 1999 udgjorde eksporten af varer og tjenesteydelser 89 % af BNP. EU er Maltas største samhandelspartner og tegner sig for 65 % af den maltesiske import samtidig med, at EU opretholder et væsentligt handelsoverskud.

3.4.3. De væsentligste økonomiske aktiviteter er elektronik, skibsfart, værftsindustri og turisme. Landbruget udgør kun 2,5 % af BNP, og landbruget er særdeles fragmenteret.

3.4.4. Malta er meget tæt befolket med omkring 1200 indbyggere pr. km2; 21 % af det samlede landområde er bebygget.

3.4.5. Den maltesiske økonomi er domineret af mikrovirksomheder, idet 95 % af virksomhederne har færre end ti ansatte.

3.5. Styrings- og Aktionsudvalget Malta-EU (MEUSAC) blev nedsat med det formål at forbedre gennemsigtigheden i forhandlingsprocessen ved at inkludere alle interesserede sektorer.

3.5.1. Nogle af de organer, som høres af MEUSAC, klager over, at der ikke altid er afsat tilstrækkelig lang tid til drøftelser til, at de kan rådføre sig med deres medlemmer.

3.6. Maltas første nationale program for overtagelse af Fællesskabets regelværk blev offentliggjort den 18. september 2000.

3.6.1. Malta har fået bevilget en overgangsperiode på fire år under kapitlet om energi for at kunne opbygge strategiske reservelagre af olie.

3.6.1.1. EU har angivet, at Malta sandsynligvis vil kvalificere sig til dispensation efter tiltrædelsen med hensyn til klassificeringen af landets elektricitetsforsyningssystem som et "lille isoleret system".

3.6.1.2. Malta er blevet tilstået en fireårig overgangsperiode under kapitlet om fri bevægelighed for varer til fornyelse af markedsføringstilladelser for lægemidler.

3.6.1.3. Under kapitlet om fri bevægelighed for arbejdstagere har Malta fået bevilget en overgangsperiode på syv år, i løbet af hvilken landet kan gøre brug af beskyttelsesforanstaltninger, når det gælder retten for arbejdstagere fra andre EU-medlemsstater til at søge arbejde i Malta. Malta afviger fra andre ansøgerlande ved, at strømmen af arbejdstagere efter tiltrædelsen forventes at søge indad, hvorimod den i andre ansøgerlande forventes at søge ud af disse stater til EU.

3.6.2. Til dato har Malta åbnet 28 kapitler af Fællesskabets regelværk og midlertidigt afsluttet 17. Malta håber at kunne åbne kapitlet om landbrug under det belgiske formandskab.

3.7. På nogle områder vil der eventuelt opstå vanskeligheder, som skal løses i løbet af forhandlingsprocessen.

3.7.1. Der findes stadig en del restriktioner i forbindelse med udlændinges køb af fast ejendom i Malta.

3.7.2. Der er behov for at styrke den administrative kapacitet med henblik på håndhævelse af den intellektuelle ejendomsret (f.eks. politi, toldvæsen og problemer med udenretlige forlig).

3.7.3. I forbindelse med EU's konkurrencepolitik står Malta over for to år med koncentreret arbejde med at få tilnærmet lovgivningen yderligere, med stram omstrukturering og med øget liberalisering og privatisering. Den nuværende støtte til værfterne skal aftrappes.

3.7.4. På fiskeriområdet afdækkede det nationale program for overtagelse af gældende EF-ret problemer med den toldtarif på 15 %, som gælder for eksporteret fisk, og behovet for at fastholde fiskeribevaringszonen inden for 25 sømil med henblik på at bevare bestandene.

3.7.5. Der er en del bekymring i EU over antallet af skibe under maltesisk flag, som er tilbageholdt i EU-havne, og antallet af inspektioner af indregistreringer i Malta. Malta har verdens fjerdestørste handelsflåde, heraf mange olietankskibe. De maltesiske søfartsmyndigheder er langt fra i stand til at sikre kontrollen med de skibe, der er indregistreret hos dem, og som for størstepartens vedkommende ejes af rederier fra tredjelande.

3.7.6. Omkostningerne ved gennemførelsen af EU's miljøbestemmelser udgør omkring 5 % af Maltas BNP. Der er problemer med renovation, vandmangel og kvaliteten af og omkostningerne i forbindelse med vandforsyningen.

3.7.7. Regelværket forventes at skabe problemer på landbrugsområdet. Spørgsmålet om Maltas beskyttelsestold på landbrugsprodukter er et af problemerne, et andet er konkurrencen fra EU, som Maltas fragmenterede og relativt ineffektive landbrug udsættes for.

3.7.8. Malta har anmodet om overgangsperioder i forbindelse med direktiverne om arbejdstid, støj på arbejdspladsen, midlertidige eller mobile byggepladser og brug af arbejdsudstyr. Nogle maltesiske industrifolk mener ikke, at det antal overgangsperioder, som der er anmodet om, er tilstrækkeligt.

3.7.9. Lovforslag i forbindelse med tilpasningen af Maltas forbrugerbeskyttelsespolitik til EU's direktiv om produktansvar fremsættes i år, men det ligger ikke klart, hvordan direktivet om pakkerejser kan blive sat i kraft på kort sigt, eftersom de relevante gennemførelsesorganer først oprettes i 2002.

3.7.10. Det maltesiske erhvervsliv anmoder om et højt loft for momsfritagelse og så gerne de samme bestemmelser om nulsats indført, som gælder i Det Forenede Kongerige og Irland. Der er ligeledes udtrykt frygt for, at pres for at få harmoniseret skatten i EU vil føre til en stigning i den generelle skattebyrde for det maltesiske erhvervsliv.

3.8. Høringsprocedurerne mellem den maltesiske regering og arbejdsmarkedets parter er formaliseret gennem Maltas Råd for Økonomisk og Social Udvikling, et selvregulerende trepartsorgan, som er sammensat af repræsentanter for arbejdsgiversammenslutninger, fagforeninger og regeringen.

3.8.1. I øjeblikket deltager andre elementer af det civile samfund kun perifert i denne proces, og de er ikke en integreret del af den, men det er generelt accepteret, at dette er det første skridt i en udviklingsproces.

3.8.2. Regeringen foreslår, at der oprettes et Fælles Rådgivende Udvalg Malta-EU med seks repræsentanter fra hver side.

3.9. Visse sektorer af den maltesiske økonomi vil blive kraftigt berørt af et EU-medlemskab.

3.9.1. Turisme er en af de største industrier i Malta, men udviklingen heraf begrænses af mangel på plads, faciliteter og ressourcer. I branchen er der ligeledes bekymring over nogle aspekter af Fællesskabets lovgivning om beskæftigelse.

3.9.2. Skibsværfter og skibsbygning udgør en vigtig, men tabgivende del af den maltesiske økonomi. Der er behov for både et omstruktureringsprogram og hensynsfulde forhandlinger om, hvorledes støtten kan aftrappes.

3.9.3. Fremstillingssektoren er bekymret over virkningen af flere direktiver om arbejdskraft, beskæftigelse samt sundhed og sikkerhed. Størstedelen af virksomhederne i Malta er mikrovirksomheder, som ingen fagforeningstilknytning har, og som derfor ikke har mulighed for at forhandle sig frem til særlige skræddersyede aftaler.

3.9.4. Fuglejagt er en populær sport i Malta med over 15000 tilhængere, som er bekymrede for, om EU-lovgivningen kommer til at begrænse eller endog sætte en stopper for deres sport, og de er derfor utilbøjelige til at stemme for medlemskab, medmindre der kan opnås et tilfredsstillende kompromis.

3.9.5. Gozo lider under problemet med "dobbelt afsondrethed", og øens indbyggere mener, at der er behov for støtte fra EU på så favorable vilkår som muligt.

3.9.6. Overholdelse af ØMU-regelværket er også betinget af fuldførelsen af liberaliseringen af kapitalbevægelsesprocessen.

3.9.7. Antallet af uafsluttede sager ved Maltas Civilret er en kilde til bekymring. Skønt de maltesiske myndigheder har forsøgt at tage fat på problemet, vil medlemskab af EU sandsynligvis medføre en stigning i antallet af retssager, hvilket vil forværre situationen.

3.10. I modsætning til de central- og østeuropæiske anmsøgerlande kan Malta ikke drage nytte af finansiering fra ISPA eller SAPARD. ØSU mener, at ISPA-programmet bør udvides til at omfatte Malta.

4. Konklusioner

4.1. Det er generelt anerkendt i Malta, at der uanset spørgsmålet om EU-medlemskab skal gennemføres væsentlige strukturreformer for at sætte det maltesiske samfund i stand til at tilpasse sig de ændrede vilkår med henblik på at kunne konkurrere i en stadigt mere globaliseret økonomi. Nogle mener, at det nuværende tempo, som ændringerne finder sted i, og som er drevet af behovet for at kunne opfylde kravene i Fællesskabets regelværk inden for regeringens fastsatte tidsplan for tiltrædelse, er for hurtigt, og at det vil være at foretrække at gå frem i et mere moderat tempo, men der er ingen tvivl om, at udsigten til EU-medlemskab fungerer som en katalysator for ændringer, og det er spørgsmålet, om de nødvendige reformer i realiteten vil blive gennemført uden dette incitament.

4.1.1. Faktisk lykkes det i øjeblikket regeringen at gennemføre væsentlige dele af regelværket i et bemærkelsesværdigt tempo, og den er tydeligt opsat på at fuldende processen med vedtagelse af regelværket inden for den fastsatte frist.

4.2. Der er behov for opbygning af kapacitet inden for infrastrukturen i den offentlige sektor. Det vil tage tid at skabe den organisation, der er nødvendig for at kunne effektuere den store mængde ny lovgivning, der skal til for at vedtage regelværket og at sikre et passende niveau af håndhævelse. Det er ligeledes nødvendigt at styrke domstolenes evne til at kunne behandle den deraf følgende mængde retssager.

4.3. Blandt modstandere af EU-tiltrædelsen er der en tendens til at skælde oplysningsprogrammer, der er iværksat af regeringen med EU-støtte, ud for at være "propaganda". Mange af de adspurgte har imidlertid antydet, at der er generel mangel på forståelse for sagen i det maltesiske folk. I betragtning af de vidtrækkende følger af den beslutning, der skal tages, er det klart ønskeligt, at folk er fuldt informerede om de spørgsmål, det drejer sig om, når de skal afgive deres stemme ved folkeafstemningen.

4.4. Til dato har Malta anmodet om en række dispensationer og overgangsperioder. Nogle industrifolk mener, at det antal overgangsperioder, der er anmodet om, ikke er tilstrækkeligt, eller at de ikke er lange nok. På den anden side er det antal overgangsperioder, der er anmodet om, blandt de længste i alle ansøgerlandene til dato. Dette afspejler til dels de problemer, som Maltas ø-status udgør, og nødvendigheden af at præsentere det maltesiske folk for en attraktiv pakke.

4.5. Malta har en veludviklet social dialog, som er ved at blive yderligere forstærket. På nuværende tidspunkt befinder ngo'er og andre organisationer i det civile samfund sig i periferien af denne proces og er ikke en integreret part heraf.

4.6. Den maltesiske regering har fastlagt en vidtrækkende høringsprocedure om EU-medlemskabet ved hjælp af MEUSAC. Der er fremsat klager over, at omfanget af oplysninger og den korte svartid er til skade for organisationers, og navnlig frivillige organisationers, evne til at give et velovervejet svar. Der blev ligeledes luftet bekymring over for delegationen om, at regeringen har afvist at offentliggøre resultaterne af sine konsekvensanalyser, eller om, at resultaterne først afsløredes, når den holdning, man havde forhandlet sig frem til, allerede var videresendt til Bruxelles.

4.6.1. Efter delegationens besøg i Malta meddelte regeringen, at resultaterne af konsekvensanalyserne vil blive offentliggjort fra april 2001.

4.7. Malta har et omfattende socialsikringssystem, som sagtens kan stå mål med systemerne i størstedelen af medlemsstaterne.

4.8. ØSU glæder sig over forslaget om at nedsætte et blandet rådgivende udvalg EU-Malta, men påpeger, at delegationer til et sådant udvalg sædvanligvis består af repræsentanter fra erhvervslivets parter og andre elementer af det civile samfund. I betragtning af, at blandede rådgivende udvalg fungerer som rådgivere for regeringer, ville det være ulogisk, hvis regeringerne var direkte repræsenterede i delegationerne.

4.9. ØSU mener, at det bør overvejes også at gøre Malta berettiget til ISPA-finansiering, både før og efter tiltrædelsen.

For at kunne fremlægge en acceptabel pakke for det maltesiske folk bør forhandlingsprocessen som minimum resultere i en tilfredsstillende løsning på en række spørgsmål, som drøftes i et særskilt dokument. Maltas forhandlere skal afdække, helst på et tidligt stadium, hvilke områder de vil give køb på, hvis deres forhandlingsposition i vigtige punkter ikke er acceptabel for EU.

4.10. Selv om det er generelt accepteret i Malta, at en ansøgning om medlemskab af Den Europæiske Union indebærer en forpligtelse til at vedtage Fællesskabets regelværk, og at et "Europa à la carte" er udelukket, er det opfattelsen, at det er ufornuftigt at afslå at tilstå ansøgerlandene dispensationer og overgangsperioder, som de nuværende medlemsstater nu nyder godt af, eller at forvente, at standarden for håndhævelse skal være højere i ansøgerlandene, end den er i den nuværende Union.

4.11. Hvad angår økonomisk, politisk og social udvikling og i relation til det fremskridt, der er gjort med vedtagelsen af regelværket, har Malta placeret sig godt blandt de første af de stater, der bliver medlemmer af Unionen. Spørgsmålet er så, om der er politisk vilje til at opnå dette.

Bruxelles, den 11. juli 2001.

Göke Frerichs

Formand for

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Beretning om et studiebesøg til Malta som led i udarbejdelsen af en udtalelse om "Maltas tiltrædelsesforberedelser" R/CES 460/2001.