51998AR0278

Regionsudvalgets udtalelse om "Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Samhørighed, konkurrenceevne og FTU- og innovationspolitik"

(1999/C 198/09)

REGIONSUDVALGET har -

under henvisning til "Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Samhørighed, konkurrenceevne og FTU- og innovationspolitik" (KOM(1998) 275 endelig udg.),

under henvisning til Kommissionens beslutning af 8 juni 1998 om at anmode om Regionsudvalgets udtalelse herom,

under henvisning til præsidiets beslutning af 15 juli 1998 og 18 november 1998 om at afgive udtalelse i henhold til EF-traktatens artikel 198 C, stk. 3, og henvise det forberedende arbejde til Underudvalg 5 "Social- og Arbejdsmarkedspolitik, Sundhedsvæsen, Forbrugerbeskyttelse, Forskning, Turisme",

under henvisning til "Den Europæiske Unions indsats inden for forskning og teknologisk udvikling - Årsrapport 1998" (KOM(1998) 439 endelig udg.),

under henvisning til "Forslag til Rådets beslutninger om særprogrammer til gennemførelse af femte rammeprogram for Det Europæiske Fællesskabs indsats inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (1998-2002)" (KOM(1998) 305 endelig udg.),

under henvisning til Regionsudvalgets udtalelse om "Første handlingsplan for innovation i Europa" (CdR 68/97 fin)(1),

under henvisning til Regionsudvalgets udtalelse om "Den første rapport om økonomisk og social samhørighed - 1996" (CdR 76/97 fin),

under henvisning til Regionsudvalgets udtalelse om "Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om femte rammeprogram for Det Europæiske Fællesskabs indsats inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (1998-2002)" (CdR 158/97 fin)(2),

under henvisning til forslag til Regionsudvalgets udtalelse (CdR 278/98 rev. 2), som blev vedtaget af Underudvalg 5 den 9. november 1998 med Ulla Olander, Nicole Morichaud (Underudvalg 6) og Jan Tindemans (Underudvalg 1) som ordførere -

på den 28. plenarforsamling den 10.-11 marts 1999 (mødet den 11 marts) vedtaget følgende udtalelse.

1. Baggrund

1.1. Med denne meddelelse markerer Kommissionen sin vilje til at styrke konkurrenceevnen i de mindst begunstigede regioner ved at gøre det lettere for erhvervslivet at integrere FTU og innovation. Hvis målsætningen om at få virksomhederne til at engagere sig mere i FTU og innovation skal opfyldes, kræves der en vidtgående analyse af de vanskeligheder, virksomhederne i denne forbindelse møder.

1.2. Beskæftigelse skabes først og fremmest i små og mellemstore virksomheder, og der bør derfor gøres en indsats for at integrere den eksisterende teknologi og fremme innovation blandt disse virksomheder på lokalt og regionalt niveau.

1.3. Tiltag til fordel for skabelse af en innovationskultur på lokalt og regionalt niveau omfatter bl.a. etablering af strukturer, der kan lette kontakten mellem små og mellemstore virksomheder og det relevante videnskabelige miljø. Regionsudvalget er enig med Kommissionen i, at en videnstrategi som udgangspunkt skal være tilpasset den økonomiske udviklingsproces i de berørte regioner, idet den samtidig, via det nationale system til støtte for FTU, er integreret i et bredere europæisk perspektiv (jf. EF-traktatens artikel 130 H).

1.4. Regionsudvalget opfordrede i sin udtalelse om "Den første rapport om økonomisk og social samhørighed - 1996"(3) til bedre samordning mellem strukturpolitikken og de øvrige EU-politikområder, således at man med en integreret tilgang bliver i stand til at gennemføre samordnede foranstaltninger til fordel for de mindre begunstigede regioner.

1.5. Hensigten med samhørighedspolitikken er at udjævne de udviklingsmæssige forskelle mellem regionerne og fremme udviklingen i de mindre gunstigt stillede regioner og i landdistrikterne. Samhørighedspolitikkens vigtigste finansieringsinstrument er strukturfondene, Samhørighedsfonden og - i stadig større omfang - Den Europæiske Investeringsbank (EIB).

1.6. Eftersom FTU- og innovationspotentialet i meget høj grad er koncentreret i velstillede regioner, vil disse have størst gavn af EU's FTU- og innovationspolitik. Dette kan føre til større økonomisk vækst i regioner, der allerede er gunstigt stillede, mens mindre gunstigt stillede regioner risikerer at tabe yderligere terræn, hvad angår økonomisk og teknologisk udvikling. Kommissionens meddelelse er en udfordring, der skal bryde dette mønster til fordel for de mindre gunstigt stillede regioner.

1.7. Regionsudvalget ser derfor med tilfredshed på Kommissionens forslag om at skabe en fælles, samordnet ramme for samhørighed, konkurrenceevne og FTU- og innovationspolitik, som kan danne grundlag for udarbejdelse af retningslinjer for EU's strukturfonde og i anden række for en vurdering af, i hvilket omfang FTU- og innovationsaktiviteterne er blevet integreret i strukturfondene.

1.8. Regionsudvalget glæder sig over Kommissionens hensigt om at skabe stor deltagelse i arbejdet med at finde frem til retningslinjer for strukturfondene i perioden 2000-2006. FTU- og innovationstiltag skal bidrage til at løse de problemer, samfundet står over for. Retningslinjerne for de nye strukturfondsprogrammer bør derfor i højere grad end i dag udformes, så programmerne på én gang opfylder samfundsmæssige behov på lokalt og regionalt plan og støtter Fællesskabets politik. Fortsat dialog mellem Kommissionen og Regionsudvalget er af afgørende betydning, hvis de muligheder, som kommende strukturfondsprogrammer tilbyder, skal udnyttes.

2. Generelle bemærkninger

2.1. Regionsudvalget tilslutter sig Kommissionens grundlæggende forslag om en revision af samhørighedspolitikken, så den fremmer den økonomiske aktivitet i mindre gunstigt stillede regioner.

2.2. Regionsudvalget fremhæver det lokale og regionale samspil mellem FTU og innovation og vil allerede her gøre opmærksom på, at de vigtigste beslutninger for kommuner og regioner træffes i forbindelse med den detaljerede udformning og ændringerne af de nye strukturfondsprogrammer.

2.3. Alle studier viser, at i en verden, der bliver mere og mere konkurrenceorienteret, er forskning, udvikling og innovation helt uomgængelige for den, der vil klare sig i den internationale konkurrence. Samtidig er forholdet mellem forskerverdenen og de små og mellemstore virksomheder og industrier yderst kompleks, og der må gøres en indsats for at skabe forenkling, hvis man skal opnå virkelige resultater ved hjælp af etablerede støttesystemer. Især er der behov for at forbedre kvaliteten af såvel produkterne som produktionsprocessen, bl.a. via en sammenkædning af EU-programmerne og de nationale initiativer, og ved at koncentrere indsatsen om virksomhederne i de svageste områder.

2.4. En styrkelse af forskningspolitikkens regionale dimension er i overensstemmelse med EU-politikkens effektivitetskriterier, og den øgede vægt på mindre begunstigede regioners konkurrenceevne er i tråd med EU-politikkens retfærdighedsprincipper. Ikke desto mindre efterlader Kommissionens meddelelse det indtryk, at de strategiske rammer, der foreslås med henblik på at fremme samhørighed og konkurrenceevne via forskning, teknologisk udvikling og innovation snarere tager sigte på en opstramning af strukturfondenes regionale programmer end på fremme af regional FTU og innovation som sådan. Desuden er det endnu ikke blevet påvist, at der skulle være mulighed for at forbedre mindre begunstigede regioners adgang til finansiering via femte rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling.

Deltagelse i de tidligere rammeprogrammer har været så kompliceret og tidskrævende, at aktører fra mindre begunstigede regioner snarere er blevet skræmt væk end har fået bedre adgang til FTU og innovation. Det har ofte været som at spille i lotteriet at få en ansøgning igennem. Det samme gælder partnerskabsprojekter med regioner i Øst- og Centraleuropa. Denne situation må der rettes op på i Fællesskabets nye programmer.

2.5. Regionsudvalget understreger, at flere af analyserne og konklusionerne har relevans for regioner, der hverken er "vækstregioner" eller, i snæver forstand, "mindre gunstigt stillede regioner". Udviklingen i Europa truer med at føre til en tvedeling, hvor man på den ene side har et mindre antal stærke vækstregioner, der er spredt ud over verdensdelen og normalt koncentreret omkring storbyerne, og på den anden side det øvrige Europa. Denne opdeling er allerede synlig i flere af de mere udviklede lande i Fællesskabet.

2.6. FTU og innovation udgør grundlaget for en udvikling af erhvervslivets konkurrenceevne. De små og mellemstore virksomheders og industrier kan have forskellige årsager til at engagere sig heri:

- De vil modernisere produktionen.

- De ønsker at tilpasse sig ny efterspørgsel, f.eks. en øget efterspørgsel efter miljøvenlige produkter.

- De vil forbedre teknologien for at fastholde markedsandele m.m.

2.7. Selvom virksomhederne er den vigtigste målgruppe for indsatsen, er FTU og innovation af lige så stor betydning på områder som miljø, sundhed, infrastruktur, energi og fysisk planlægning. Derfor skal europæiske, nationale og lokale/regionale programmer samordnes i overensstemmelse med EU's nærhedsprincip. De besluttende myndigheder, der befinder sig nærmest de økonomiske aktører og den almindelige borger, er de regionale og lokale. FTU og innovation henhører normalt også under de regionale og lokale myndigheders kompetenceområde. Innovationsprocessernes flerfunktionelle natur skaber desuden en tilknytning til alle politikområder, der falder ind under de regionale og lokale myndigheders beføjelser (uddannelse, herunder erhvervsuddannelse, miljø, fysisk planlægning, lokalt udviklingsarbejde og SMV'er).

2.8. Regionsudvalget konstaterer, at indsatsen under EU's FTU-programmer har haft en positiv indvirkning på samarbejdet mellem regioner i f.eks. de nordiske lande og Irland, Portugal, Spanien og Grækenland. I 1997 havde 47% af de projekter, der blev finansieret via det fjerde rammeprogram, deltagere fra mål 1-områder. Samme år blev der - ud af i alt 56478 - etableret 13463 samarbejdsforbindelser mellem regioner i Irland, Portugal, Spanien, Grækenland og regioner i de øvrige lande.

2.9. Regionsudvalget mener, at der skal ske en integrering af FTU og innovation i regionernes produktionssystemer, og er enig med Kommissionen i, at navnlig de regioner, der har svært ved at tiltrække aktiviteter af høj forædlingsværdi, kan have særlig meget ud af at samordne deres FTU- og innovationsstrategi med de økonomiske planer (pkt. 13).

2.10. Regionsudvalget understreger også, at arbejdet med at integrere FTU- og innovationsstøtte i regionernes produktionsapparat ikke udelukkende må anskues som et "teknisk" spørgsmål om gennemførelsen. Der er i mindre grad tale om formidling af teknologi og viden end om implementering af teknologi. Det er ikke mindst vigtigt, at den lokale og regionale mentalitet og de lokale og regionale holdninger påvirkes regionalt, eftersom disse kan udgøre en væsentlig hindring for nytænkning og forandringer i de berørte regioner. Et konservativt miljø kan gøre, at en i øvrigt kraftfuld indsats ikke får den ønskede virkning.

2.11. Det er desuden vigtigt, at lokale og regionale myndigheder i mindre gunstigt stillede regioner parallelt med en konkret indsats til fremme af en positiv erhvervsudvikling iværksætter effektive tiltag med henblik på at modernisere regionens infrastruktur, der ikke kun skal forstås konkret som kommunikation i form af veje, IT osv., men også som en "kulturel" infrastruktur, der opfylder de krav, en yngre, veluddannet arbejdskraft måtte stille til "livsstilen" i regionen.

2.12. Regionsudvalget fremhæver muligheden for aktivt og målrettet at inddrage Europas forskerparker i Fællesskabets FTU- og strukturfondsprogrammer. I sammenligning med USA og Japan synes Europa hidtil at have tildelt sine forskerparker for ringe opmærksomhed, selvom antallet af forskerparker er steget med mere end 30% i løbet af de seneste 3-4 år.

2.13. Internationalt samarbejde med forskerparker i USA og Japan kan få stor betydning. Oprettelsen af transnationale konsortier (eller europæiske økonomiske firmagrupper, EØFG'er) har haft stor betydning for de små og mellemstore virksomheders muligheder for at deltage i EU's FTU- og innovationsprogrammer:

Særlige bemærkninger

3. Meddelelsens målsætninger

3.1. Eftersom samhørighedspolitikken tager sigte på strukturforbedringer er den pr. definition langsigtet. Information om de bedste metoder og strategier til samordning mellem FTU/innovation og det regionale erhvervsliv spredes via en europæisk database, som alle regioner nu har adgang til.

3.2. Regionsudvalget ser med tilfredshed på Kommissionens ønske om at styrke de mindre gunstigt stillede regioners konkurrenceevne, at integrere FTU- og innovationspolitikken i regionens erhvervsliv, og at vise, at samhørigheden og konkurrenceevnen kan styrkes ved at bruge fællesskabsinstrumenterne sideløbende. Endvidere mener Kommissionen, at ansøgerlandene vil kunne drage stor nytte af lokale og regionale erfaringer med EU-støtte til FTU og innovation i mindre gunstigt stillede regioner.

3.3. Det kan være en ulempe, at det femte rammeprogram løber i perioden 1998-2002, mens den nye strukturpolitik gælder perioden 2000-2006, selvom man ifølge den generelle strukturfondsforordning har mulighed for at justere planerne løbende. Desuden skal der ifølge forordningen udarbejdes en formel midtvejsevaluering. Dette må dog ikke opfattes som et carte blanche til at ændre de kommende retningslinjer for FTU/innovation og for reguleringen af den løbende tilpasning af planerne.

3.4. Kommissionen hævder, at det nuværende mål 4 og Adapt er omfattet af det nye mål 3. Det skal derfor påpeges, at mål 3-kriterier ifølge de foreliggende forslag ikke kan finde anvendelse i mål 1- eller mål 2-regioner. De nye mål 3-kriterier skal kun kunne bruges i regioner, der er omfattet af overgangsreguleringen, og hvor mål 1- og mål 2-kriterierne ikke kan bruges. Dette gør det vanskeligt for de regionale myndigheder i mål 1- og 2-regioner at samordne nationale mål 3-planer med de regionale behov i en regional FTU- og innovationsstrategi.

4. Tidligere og igangværende aktioner

4.1. Strukturfondene: tidligere og igangværende aktioner

4.1.1. Kommissionen nævner, at selv de svageste regioner i de rigeste medlemsstater har FTU-systemer, der er mere efterspørgselsorienterede end systemerne i de fattigste medlemsstater. Skal forskningen udnyttes, kræver det en fælles indsats fra såvel virksomheder som forskere med foranstaltninger, der tager sigte på begge parter, og hvor udbuddet - bl.a. gennem en bevidstgørelsesaktion - tilpasses SMV's behov. Det er ikke effektivt at hjælpe små og mellemstore virksomheder uden at interessere sig for, hvad der foregår i laboratorier, forskerparker osv.- eller omvendt.

4.1.2. Der er tegn på, at der sker en stigende IT-polarisering mellem nord og syd. Små virksomheder skal have mere del i FTU og innovation, hvilket bliver lettere, hvis myndighederne f.eks. stimulerer den elektroniske handel. Regionsudvalget understreger, at udformningen af de enkelte projekter er afgørende for, om SMV'er kan deltage. Jo mere økonomisk og praktisk krævende projekterne er, jo større er de praktiske og finansielle hindringer for deltagelse.

4.1.3. De foranstaltninger, som Kommissionen træffer beslutning om, bør i første omgang være rettet mod behovet for tilgængelig information, der skal være regionalt centraliseret i et katalog, der er tilpasset til brugerne i de små og mellemstore virksomheder og industrier. Et sådant katalog bør også indeholde oplysninger om de organisationer, der tjener som kontaktpunkter mellem FTU og små og mellemstore virksomheder, hvilken støtte der kan opnås, hvilke eksisterende netværk virksomhederne kan slutte sig til, mulighederne for forskeruddannelse og mulighederne for, at virksomhederne kan tage imod forskere. Mange steder har man erfaring med de vækstmuligheder, der er skabt gennem RIS- og RITTS-projekter.

4.1.4. I strukturfondsarbejdets første fase gav EU kun støtte til investering i FTU-centre og FTU-projekter. I anden fase begyndte EU at interessere sig mere for teknologioverførsel og andre innovationsforanstaltninger samt for centre, hvor højere læreanstalter og erhvervsliv kan mødes. EU's hensigt var her at medvirke til, at erhvervslivet kom i kontakt med de højere læreanstalters FTU-potentiale. Ved indgangen til den tredje fase i EU's FTU- og innovationspolitik for strukturfondenes aktiviteter 2000-2006 er det hensigten at udvikle forholdet mellem FTU og innovation til at omfatte områder som finansieringsmekanismer, kompetenceforbedrende foranstaltninger og højteknologiske virksomheder.

4.1.5. Regionsudvalget peger på, at mindre virksomheder ikke kan ses som værende strukturelt isoleret fra store virksomheder, som de ofte er underleverandører til. Der er således meget, der taler for, at store virksomheder inddrages i projekter for at lette og understøtte implementering af ny teknologi i små og mellemstore virksomheder.

4.2. Fællesskabets FTU-rammeprogram

4.2.1. I evalueringen af EU's fjerde rammeprogram for FTU nævner Kommissionen, at Spanien og Grækenland har gjort betydelige fremskridt inden for IT, biomedicin og sundhed, mens der endnu er meget at gøre inden for bl.a. industri- og materialeteknologi samt bioteknologi. De tiltag under det fjerde rammeprogram, der har gavnet de mindre gunstigt stillede regioner mest, er de Craft-inspirerede teknologistimulerende foranstaltninger for SMV'er. Af andre effektive foranstaltninger kan uddannelse, fri bevægelighed for forskere, innovationsfremme, formidling af forskningsresultater samt forskernetværk fremhæves.

4.2.2. Regionsudvalget noterer også med tilfredshed, at Kommissionen har valgt at udforme EU's femte rammeprogram i dialog med bl.a. Regionsudvalget. Denne dialog har vist, at de udfordringer og muligheder, der er rammeprogrammets udgangspunkt, genfindes på lokalt og regionalt niveau. Bl.a. er det vigtigt at få belyst samspillet mellem (større og mindre) byer og landdistrikterne og de mindre virksomheders forudsætninger for at drage nytte af forskningsresultater. Regionsudvalget glæder sig over etableringen af IPTS (Institute for Prospective Technological Studies) i Sevilla, hvis vigtigste opgave er at udføre teknologiske fremtidsstudier og forske i sammenhængen mellem teknologi, beskæftigelse og konkurrenceevne.

4.2.3. I løbet af 1997 blev Fællesskabets forskningspolitik gennemgribende ændret: I Amsterdam-traktaten er det juridiske grundlag for forskning blevet modificeret, og med "Agenda 2000" er forskningens, innovationens, uddannelsens og erhvervsuddannelsens rolle i EU yderligere blevet styrket. Med fremskridt inden for gennemførelsen af EU's handlingsplan for innovation er lokale og regionale aktører blevet mobiliseret for at skabe et bedre iværksætter- og innovationsklima i Europa. Rapporten om FTU-indikatorer fra december 1997 indeholder data og sammenlignende analyser vedrørende EU's og medlemsstaternes forskning i et globalt perspektiv. Dette materiale kan også bruges som grundlag for de lokale og regionale FTU- og innovationsprioriteringer.

5. Tilskyndelse til bedre konkurrenceevne og samhørighed på nationalt og regionalt niveau

5.1. Regionsudvalget er glad for, at Kommissionen konstaterer, at mål 2-regioner har kunnet udnytte de økonomiske fordele ved større byer, og at landdistrikter og kystområder har kunnet udnytte andre aktiver, herunder miljø og turisme. Forskerparker, der tager sigte på den store ekspansion i antallet af IT - og bioteknologivirksomheder har i mindre gunstigt stillede regioner bidraget til lokal og regional udvikling gennem kommerciel udnyttelse af forskningsresultater fra universiteter og FTU- baserede virksomheder. Efter Regionsudvalgets opfattelse viser eksempler som disse, at det er vigtigt særligt at fremhæve lokale og regionale klynger, der udvikler supplerende aktiviteter i vigtige FTU- og innovationscentre, så man kan stimulere lokale og regionale aktører til at få øjnene op for, hvordan FTU- og innovationsstøtte kan integreres i den pågældende regions produktionsapparat.

6. Integration af FTU og innovation i den regionale økonomiske udvikling

6.1. FTU og innovation - et fælles ansvar

6.1.1. Regionsudvalget kan tilslutte sig Kommissionens analyse, som viser, at lokale og regionale organer for at mindske kløften mellem EU's regioner skal integrere FTU- og innovationspolitikken i den bredere lokale og regionale strategi for økonomisk udvikling. Grønbogen om innovation med dens handlingsplan og det europæiske fysiske og funktionelle udviklingsperspektiv (EFFU) har stor betydning for retningslinjerne for strukturinterventioner på FTU- og innovationsområdet. Det ligger i strategien for strukturfondene, at forskellige politikområder skal integreres. Der er også behov for at kunne samordne forskellige politikområder på lokalt og regionalt niveau.

6.1.2. I EFFU-dokumentet (fra juni 1997) foreslås det 1) at der ydes strukturstøtte for at øge adgangen til informationsteknologi og bevidstgørelsen om udfordringer og eventuelle fordele ved informationssamfundet i regioner, hvor modellen endnu ikke er slået igennem 2) at der ydes strukturstøtte til opbygning af teknologicentre, etablering af bedre kontakter mellem højere læreanstalter, anvendt FTU, innovationscentre og erhvervslivet i regioner med et udviklingsefterslæb 3) at der ydes strukturstøtte for at nå op på en nedre grænse for adgang til højere uddannelse og forsknings- og innovationscentre i fjerntliggende eller tyndt befolkede områder og 4) at der som et element i en integreret udviklingsstrategi ydes strukturstøtte for at styrke grund- og erhvervsuddannelse i regioner, hvor uddannelsesniveauet er lavt.

6.1.3. Forhandlingerne om de nye strukturfonde skrider nu hastigt frem. Regionsudvalget finder det derfor vigtigt, at der finder en reel inddragelse af kommuner og regioner sted, således at FTU- og innovationsindsatsen kan integreres i strukturfondene i perioden 2000-2006.

7. Tre prioriteter

7.1. Tilskyndelse til innovation

7.1.1. Regionsudvalget er enig i, at samhørighedspolitikken skal ændres for at mindske teknologi- og IT-kløften mellem EU's regioner, at EU's indsats - via forskellige informationsprogrammer - skal fokusere på efterspørgsel efter ny teknologi og IT-løsninger, og at en total kvalitetsstyring på lokalt og regionalt plan skal fremmes. Der bør tilskyndes til samarbejde mellem forskningsinstitutter og SMV'er såvel som til bedre koordinering af støtte til etablering, konsolidering og opbygning af virksomheder, og til udvikling af vigtige virksomheder i regionalt prioriterede FTU-klynger. Anvendelse af informationsteknologi til gavn for lokalsamfundet, f.eks. til oplysning af offentligheden, uddannelsesformål og elektronisk handel, bør fremmes. Regionsudvalget gør opmærksom på, at op imod 8000 små virksomheder vil have deltaget i det fjerde rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration, når programperioden afsluttes i 1998. Mere end 60 % af disse virksomheder har aldrig tidligere deltaget i hverken Fællesskabets eller medlemsstaternes egne FTU-programmer på nationalt, regionalt eller lokalt niveau.

7.2. Bedre netsamarbejde og industrielt samarbejde

7.2.1. Regionsudvalget minder om, at samarbejde mellem erhvervsliv og højere læreanstalter eksplicit nævnes i Sveriges lov om de højere læreanstalter som læreanstalternes "tredje opgave". Et sådant samarbejde i forskerparker mellem universiteter og regionale klynger af iværksættervirksomheder spiller en meget vigtig rolle for den regionale produktionsstruktur. I forskerparker er forskere, iværksættere, finansieringseksperter og rådgivere tæt på hinanden i det daglige arbejde, hvilket er en vigtig forudsætning for skabelse af nye job i teknologi- og forskningsbaserede virksomheder. Formidling af gode erfaringer med samarbejde i forskerparker bør være en vigtig del af arbejdet inden for FTU og innovation i den nye strukturfondsperiode.

7.2.2. Med den stærke tilkendegivelse om støtte til finansiering af innovationsindsatser, som Det Europæiske Råd gav i Amsterdam og Luxembourg, stilles der ressourcer til rådighed for højteknologiske innovative virksomheder i 1998-1999 fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB), Den Europæiske Investeringsfond (EIF) og Fællesskabet. Regionsudvalget understreger, at dette udgør et meget vigtigt supplement til foranstaltningerne under det fjerde rammeprogram for FTU. Regionsudvalget mener, at de regionale og lokale myndigheder bidrager til den økonomiske og sociale samhørighed gennem deres støtte til formidling af kendskabet til FTU og innovationsresultater på politikområder, der henhører under de regionale og lokale myndigheders kompetence (uddannelse, herunder erhvervsuddannelse, miljø, fysisk planlægning, lokalt udviklingsarbejde og SMV'er). Strukturfondene bør tilskynde til etablering af tværregionale og grænseoverskridende forbindelser mellem FTU og erhvervsliv med henblik på udveksling af information og formidling af viden på disse områder, der jo også er omfattet af "nøgleaktionerne" i det femte rammeprogram for FTU. Netværket for "Innovation Relay Centres" bør få en geografisk spredning, der gør arbejdet blandt SMV'er mere effektivt. Også Fællesskabets netværk - teknologiformidlingscentre, euroinfomationscentre, erhvervsfremme- og innovationscentre - kan yde små virksomheder bistand.

7.3. Forøgelse af de menneskelige muligheder

7.3.1. Regionsudvalget ønsker at pege på behovet for, at studerende, personer under forskeruddannelse og erfarne forskere får mulighed for at lave eksamensopgaver og komme i praktik i SMV'er. Dette bør være muligt, idet EU-initiativernes strukturinterventioner tilskynder til udveksling mellem FTU-instanser og højere læreanstalter i udviklede og mindre gunstigt stillede regioner. Tiltag af denne type bør kunne støttes med ressourcer fra Det Fælles Forskningscenter (FFC) ved hjælp af direkte foranstaltninger for SMV'er i mindre gunstigt stillede regioner. Små og mellemstore virksomheder kan drive forskning og investere i videreuddannelse og kompetenceudvikling inden for rammerne af EØFG'er.

7.3.2. I det fjerde rammeprograms programperiode har ca. 6500 forskere om året fået støtte til videreuddannelse gennem forskning, og yderligere ca. 5600 forskere har hvert år via Marie Curie-stipendier (der finansieres via rammeprogrammet) fået adgang til Fællesskabets FTU-faciliteter. Regionsudvalget finder det meget vigtigt, at tilsvarende muligheder kan tilbydes virksomheder, personer under forskeruddannelse og forskere i mindre gunstigt stillede regioner via de nye strukturfondsprogrammer. Dette vil formentlig kunne medvirke til en styrkelse af bl.a. IT-udviklingen og skabe bedre integration mellem erhvervsuddannelsesinstitutioner og forskerparker under innovationsprocessen i de enkelte regioners vigtigste FTU-klynger.

8. Kommissionens konklusioner

8.1. Regionsudvalget tilslutter sig de fire mål i Kommissionens meddelelse (pkt. 25) og betoner nærhedsprincippet. Eftersom størstedelen af de foreslåede tiltag skal iværksættes på lokalt og regionalt plan, er det desuden vigtigt, at kommuner og regioner får den tid og de muligheder, der er nødvendige for at kunne deltage i udarbejdelsen af de nye strukturfondsprogrammer for det pågældende område, inden næste programperiode indledes den 1 januar 2000.

8.2. Efter Regionsudvalgets opfattelse skal internationalt samarbejde mellem forskerparker kunne støttes via strukturfondene. Muligheden for oprettelse af regionale websteder om FTU-klynger med forskerparker, højere læreanstalter og virksomheder inden for rammerne af Cordis bør også forbedres og udvides. Desuden bør oplysninger om allerede etablerede netværk for fjernundervisning på universitets- og forskeruddannelsesniveau kunne findes via Cordis. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at fremtidens fjernundervisning hovedsagelig vil foregå via netmedier, og at anvendelse af computere vil muliggøre direkte kontakt mellem uddannelsens tilrettelægger og brugeren, når det passer brugeren bedst. Med den nuværende interaktivitet kan uddannelsesudbyderen befinde sig hvor som helst i verden.

9. Regionsudvalgets konklusioner

9.1. Regionsudvalget er glad for, at Kommissionen i dialog med Regionsudvalget ønsker at udarbejde retningslinjer for samhørighed, konkurrenceevne og FTU- og innovationspolitik til de nye strukturfondsprogrammer for perioden 2000-2006. Denne dialog viser, at de udfordringer og muligheder, der ligger i skabelsen af en fælles, samordnet ramme for samhørighed, konkurrenceevne, FTU og innovation er de samme muligheder og udfordringer, som man finder på lokalt og regionalt niveau.

9.2. Regionsudvalget, der har beskæftiget sig indgående med den voksende teknologi- og IT-kløft mellem EU's regioner, er enig med Kommissionen i, at det er nødvendigt at forbedre myndighedernes og de økonomiske aktørers evne til at udvikle strategiske rammer, som gør det muligt at integrere FTU og innovation i økonomisk aktivitet. Alle studier viser, at i en verden, der bliver mere og mere konkurrenceorienteret, er forskning, udvikling og innovation helt uomgængelige for den, der vil klare sig i den internationale konkurrence. Det grundlæggende forslag fra Kommissionen om en revision af samhørighedspolitikken hilses derfor velkommen af Regionsudvalget.

9.3. Regionsudvalget støtter en reel styrkelse af FTU- og innovationspolitikkens regionale dimension som sådan. For at skabe de optimale indlæringsprocesser for regionale aktører i forbindelse med FTU og innovation bør muligheden for at inddrage Europas forskerparker i Fællesskabets FTU- og strukturfondsprogrammer efter Regionsudvalgets opfattelse udnyttes. Også forskerparksamarbejde med USA og Japan bør støttes. I mange lande udgør manglende samarbejde mellem statsligt finansierede forskningsinstitutioner og de højere læreanstalter og virksomheder en flaskehals, der vil kunne afhjælpes med et mere omfattende forskerparksamarbejde. Forholdet mellem forskerverdenen og de små og mellemstore virksomheder og industrier er yderst kompleks, og der må gøres en indsats for at skabe forenkling, hvis man skal opnå virkelige resultater ved hjælp af etablerede støttesystemer.

9.4. På baggrund af et stærkt engagement i IT-udvikling og livslang uddannelse, der bl.a. er kommet til udtryk under arbejdet med EU's grønbog om en ny tilrettelæggelse af arbejdet og medlemsstaternes nationale beskæftigelsesplaner, betoner Regionsudvalget behovet for en strukturel indsats, der gør det muligt for virksomheder og institutioner at afhjælpe de problemer, der opstår i forbindelse med tilpasning til en ny tilrettelæggelse af arbejdet.

9.5. Regionsudvalget understreger behovet for, at der udarbejdes retningslinjer til fremme af innovative erhvervsuddannelsesprogrammer for SMV'er og uddannelsesinstitutioner, og mener, at opgaven med at evaluere innovationsprocesserne og videreformidle resultaterne til offentligheden skal være integreret i de regionale uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer.

9.6. For at mindske teknologi- og IT-kløften mellem udviklede og mindre gunstigt stillede regioner skal FTU- og innovationspolitikken kunne integreres i regionernes vigtigste FTU-klynger og produktionsstrukturer. Regionsudvalget mener således, at retningslinjerne for integration af FTU og innovation i de fremtidige strukturprogrammer skal udarbejdes med henblik på at konsolidere en "bottom-up"-metode, der tager særligt hensyn til SMV'ernes behov inden for de forskellige sektorer. Muligheden for koordinering mellem strukturfondsinstrumenter og "nøgleaktioner" i det femte rammeprogram for FTU bør tydeliggøres i retningslinjerne, ligesom muligheden for, at folkevalgte lokale/regionale repræsentanter kan få sæde i nøgleaktionernes styringsgrupper, bør undersøges.

Nogle regioner i EU gør en betydelig indsats for at udvikle et nyttigt og effektivt system, der skal lette adgangen til FTU-information og innovation for de berørte sektorer (forskere, virksomheder, kommuner osv.). Regionsudvalget mener, at disse bestræbelser bør evalueres positivt af EU-institutionerne, og at særlige støttetiltag berammes for de regioner, som kan påvise, at de gør en indsats på området med et mærkbart og effektivt resultat.

9.7. Regionsudvalget vil gerne inddrages i udformningen af retningslinjerne for indarbejdelsen af FTU og innovation i samhørighedspolitikken og strukturfondsprogrammerne. Efter Regionsudvalgets opfattelse er det nødvendigt, at der på lokalt og regionalt niveau findes frem til nogle strukturer, der kan bevidstgøre forskere og virksomheder om fælles interesser og berøringspunkter, og at der indføres værktøjer, der specifikt tager sigte på at give virksomhederne en opfattelse af, hvilken interesse de kan have i den viden, forskerne kan tilbyde. Heri ligger nøglen til den udvikling, der vil gøre det muligt at øge samhørigheden i EU og styrke EU's globale konkurrenceevne.

Bruxelles, den 11. marts 1999.

Manfred DAMMEYER

Formand for

Regionsudvalget

(1) EFT C 244 af 11.8.1997, s. 9.

(2) EFT C 379 af 15.12.1997, s. 26.

(3) (CdR 76/97 fin) - EFT C 379 af 15.12.1997, s. 34.