51998IR0310

Regionsudvalgets udtalelse om "Videreudvikling af EU's miljøpolitik og oprettelse af en miljøunion"

(1999/C 198/07)

REGIONSUDVALGET har -

under henvisning til præsidiets beslutning af 16. september 1998 om i henhold til artikel 198 C, stk. 4, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab at afgive udtalelse om "Videreudvikling af EU's miljøpolitik og oprettelse af en miljøunion" og henvise det forberedende arbejde til Underudvalg 4 - Fysisk Planlægning, Bypolitik, Energi, Miljø,

under henvisning til Underudvalg 4's forslag til Regionsudvalgets udtalelse (CdR 310/98 rev. 2), som blev vedtaget den 11. december 1998 med Erwin Teufel som ordfører,

A. OG UD FRA FØLGENDE BETRAGTNINGER:

1. Udformningen af en strategi for inddragelse af miljøhensyn i EU's politikker er en meget vigtig og aktuel opgave for EU-institutionerne;

2. Amsterdam-traktaten er et egnet grundlag for at videreudvikle EU's miljøpolitik og opnå fremskridt på området;

3. det er i den forbindelse vigtigt at sikre, at kompetencen på miljøområdet fordeles hensigtsmæssigt på de forskellige niveauer (EU, medlemsstater, regioner og kommuner) i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet;

4. fremtidsorienterede, vidtrækkende tiltag, der sigter mod at inddrage miljøhensyn i alle EU-politikker og fjerne miljømæssigt uheldige elementer i EU-lovgivningen, skal nødvendigvis udformes på et videnskabeligt grundlag, ud fra overvejelser om deres gennemførlighed og på grundlag af forsigtighedsprincippet;

5. de nationale miljølovgivninger stiller forskellige krav, og især EU-lovgivningen anvendes ikke med samme stringens i alle medlemsstater;

6. både på nationalt, regionalt og lokalt plan er der store forskelle på, hvor ofte myndighederne udøver kontrol og forfølger overtrædelser, der kan medføre alvorlige miljøskader, hvilket kan forvride konkurrencen på det indre marked;

7. myndighederne på regionalt, lokalt og nationalt plan samt domstolene bærer et særligt ansvar for, at EU's miljølovgivning gennemføres og håndhæves;

8. på den tredje partskonference i december 1997 i Kyoto for de lande, der har undertegnet rammekonventionen om klimaændringer i Rio de Janeiro, blev der vedtaget konkrete - men ikke særligt ambitiøse - forpligtelser til at nedbringe emissionen af drivhusgasser; den aftalte reduktion på mindst 5% for industrilandene er lavere end EU's krav;

9. foranstaltninger til bevarelse af den biologiske diversitet, især på tværs af de regionale og nationale grænser, må videreføres;

10. kulturlandskaberne afspejler den økonomiske, økologiske og kulturelle udvikling i EU's regioner, udgør selve eksistensgrundlaget for land- og skovbruget, danner grundlag for en driftsmetode, der skal være så bæredygtig som muligt, og er af stor betydning for såvel den biologiske diversitet som den lokale befolkning og turismen;

11. ud over luft, vand og sollys hører også jorden til det naturlige og nødvendige livsgrundlag for mennesker, dyr og planter;

12. arealforbrug, erosion og komprimering samt tilførsel af skadelige stoffer udgør en stadig større trussel mod jordens brugbarhed for mennesker og dens egnethed til at opfylde dens natur- og landskabsmæssige funktioner;

13. der findes stadig et udviklingspotentiale, især hvis man fremmer vandkvalitetsvenlige produktionsmetoder i landbruget og nedbringer den diffuse tilførsel af forskellige stoffer;

14. EU's vandbeskyttelsesdirektiver, som delvist overlapper hinanden og ikke er indholdsmæssigt kohærente, løser ikke disse problemer og gør det ikke muligt at opfylde målet om en bæredygtig politik på vandområdet;

15. EU-borgerne har et stigende behov for adgang til uddannelse, beskæftigelse og sundhedsydelser, som skal dækkes på en bæredygtig måde, ikke nødvendigvis ved at øge transportfaciliteterne;

16. som følge af det europæiske erhvervslivs sammenfletning vil godstransporten på det indre marked vokse mærkbart på mellemlangt sigt, og den tværnationale godstransport over lange afstande vil i høj grad bidrage til denne vækst;

17. de emissioner, der stammer fra køretøjer og brændstoffer i vejtrafikken, udgør allerede nu en væsentlig årsag til støjgener og luftforurening, som skader menneskets sundhed og klimaet;

18. der er opstået mangler inden for jernbanetransporten, og hidtil er det store innovationspotentiale - især inden for fjerngodstransporten - ikke blevet udnyttet;

19. konkurrencen mellem de forskellige transportformer er forvredet, og der bør tilvejebringes fair konkurrence, bl.a. gennem indregning af de eksterne omkostninger;

20. princippet om, at forurener betaler, bør lægges til grund for alle EU-programmer og miljølovgivning -

på den 28. plenarforsamling den 10.-11. marts 1999 (mødet den 10. marts) vedtaget følgende udtalelse.

B. INDLEDNING

Amsterdam-traktaten indebærer, at Den Europæiske Union også skal opfattes som en miljøunion. Det gælder både for EU selv, for medlemsstaterne og for regionerne og kommunerne. Der er behov for fornyet solidaritet i det sammenvoksende Europa, der står over for store politiske problemer især på områder som beskæftigelse, sociale forhold og økonomi.

Denne solidaritet kræver også, at miljø- og naturbeskyttelsen ikke forsømmes. I praksis har miljøpolitikken, der kræver særligt langsigtede perspektiver, i mange tilfælde været helt isoleret fra foranstaltninger på andre politikområder. Ved enhver udformning og gennemførelse af politikker og foranstaltninger skal der tages hensyn til den nye magiske trekant, som består i at sikre en bæredygtig og afbalanceret udvikling på det økologiske, det sociale og det økonomiske område.

Det gælder ikke kun på EU-plan, men også for medlemsstaterne, regionerne og kommunerne.

Regionsudvalget påskønner, at Kommissionen har taget initiativ til at fremme miljø- og naturbeskyttelsens inddragelse i EU's politikker ved at ændre opbygningen af sine egne tjenestegrene.

Med denne udtalelse ønsker Regionsudvalget

- at bidrage til at opfylde kravet om en bæredygtig udvikling, som nu er forankret i EF-traktaten,

- at fremsætte forslag til fjernelse af konkurrenceforvridninger og

- at sikre en bæredygtig fælles miljøpolitik, som sigter mod at bevare naturen, som den er skabt.

C. KRAV

1. Forbedring af de eksisterende procedurer og organer

1.1. Regionsudvalget bifalder, at det med massiv støtte fra Europa-Parlamentets side er lykkedes at forankre princippet om en bæredygtig udvikling i EF-traktatens artikel 6. Nu gælder det om at udmønte det i praksis.

Efter Regionsudvalgets opfattelse kunne det i den forbindelse være værdifuldt at udarbejde en protokol om bæredygtig udvikling, der på et passende tidspunkt vedføjes EF-traktaten. En sådan protokol om bæredygtig udvikling kunne lige som protokollen om subsidiaritetsprincippet omfatte procedurer og fremgangsmåder, der sikrer, at der tages hensyn til princippet om en bæredygtig udvikling, når der udformes foranstaltninger, programmer og retsakter på EU-plan. I den forbindelse skal der sørges for den størst mulige administrative effektivitet.

Regionsudvalget vil efter bedste evne fremsætte et forslag til en protokol om bæredygtig udvikling, idet der bygges videre på de overvejelser, der er gjort i de europæiske institutioner og de enkelte medlemsstater. Protokollen om bæredygtig udvikling kunne også tjene som retningslinje for tiltag i medlemsstaterne.

1.2. Regionsudvalget anser det for absolut nødvendigt, at alle foranstaltninger, der har til formål at videreudvikle miljøpolitikken i EU og at realisere en miljøunion, konkretiseres i et gennemførelsesprogram. Dette program skal indeholde en tidsplan og frister for de vigtigste områder og foranstaltninger samt udgøre grundlaget for relevante grøn- og hvidbøger. Regionsudvalget foreslår, at Kommissionen i stedet for at revidere det femte miljøhandlingsprogram indleder arbejdet med et sjette program, der er baseret på bl.a. Rio-dokumentet, og som dækker alle Kommissionens kompetenceområder.

1.3. Regionsudvalget mener, at det netop på miljøområdet er nødvendigt at drøfte spørgsmålet om en hensigtsmæssig fordeling af opgaverne mellem kommuner, regioner, medlemsstater og EU, idet såvel mulighederne for at opnå synergieffekter som subsidiaritetsprincippet skal tilgodeses.

Regionsudvalget er endvidere af den opfattelse, at det i denne sammenhæng ville være hensigtsmæssigt regelmæssigt at revidere EU's miljølovgivning. Samtidig bør det undersøges, i hvilket omfang mulighederne for "blød lovgivning" ("soft law"), dvs. frivillige aftaler inden for bestemte målgrupper kan bidrage til at opnå bedre miljøresultater.

De principper om frivillig miljøstyring i virksomhederne, der blev indført med miljørevisionen, skal forankres endnu stærkere i praksis. Det drejer sig i den forbindelse om at inddrage medarbejderne, at videreudvikle deres kompetence og at afstemme miljøstyringsstrategien med virksomhedens interesserepræsentationer.

Ligeledes kan en forudgående strategisk miljøvurdering af planer og programmer inden for de forskellige sektorer bidrage positivt til inddragelse af miljøaspektet i de forskellige politikker.

1.4. Regionsudvalget kræver, at der indgås en miljøstabilitetspagt mellem EU, medlemsstaterne, regionerne og kommunerne. Med miljøstabilitetspagten skal miljøcharteret fra Valencia videreudvikles inden for rammerne af den kommende udvidelse og under hensyntagen til Ålborg-charteret. Regionsudvalget vil hurtigst muligt fremlægge et første udkast til konkretisering af pagten. Fremtidige medlemmer af EU bør tilstræbe at tiltræde stabilitetspagten.

1.5. Regionsudvalget kræver, at der oprettes et råd af miljøeksperter på EU-plan. Rådet af miljøeksperter skulle hvert andet år afgive en rapport til Kommissionen med forslag til konkrete EU-foranstaltninger, der sigter mod at fjerne miljøskadelige elementer i EU-lovgivningen i forbindelse med EU's forskellige finansieringsinstrumenter og tage øget hensyn til miljøbeskyttelseskravene i EU's politik på alle områder. Derudover kunne rådet afgive udtalelser om specifikke emner og i den forbindelse regelmæssigt kontrollere, om princippet om en bæredygtig udvikling overholdes.

1.6. EF-traktaten bør ændres, så det sikres, at repræsentanter fra miljø-ngo'er også får sæde i Det Økonomiske og Sociale Udvalg.

1.7. Miljødialogen mellem Europa-Parlamentet, Regionsudvalget og Kommissionen bør styrkes under inddragelse af det rådgivende forum for miljø og bæredygtig udvikling.

1.8. Regionerne og kommunerne skal med programmer for et aktivt oplysningsarbejde fremme en aktiv inddragelse af borgerne. Som et første skridt bør hver enkelt region og kommune oprette et kontaktkontor og parallelt dermed om muligt et internet-websted, således at borgerne kan orientere sig om initiativer på deres område (f.eks. om Agenda 21- eller Habitat-tiltag).

1.9. Hver enkelt region bør i samråd med kommunerne udforme et sæt langsigtede retningslinjer f.eks. i form af en miljøplan, der tager sigte på at skabe bæredygtighed, og som indeholder konkrete mål med angivelse af delmål, foranstaltninger og en tidsplan for gennemførelsen. I den forbindelse bør EU finde egnede midler til at støtte erfaringsudvekslingen og koordineringen, især i grænseregioner.

2. Miljølovgivningen og dens gennemførelse

2.1. Regionsudvalget støtter Kommissionen i, at EU's miljølovgivning bør videreudvikles under hensyntagen til subsidiaritetsprincippet, også fordi det i væsentlig grad kan bidrage til at sikre en fair konkurrence. Der bør især fastlægges emissionsgrænseværdier og miljøkvalitetsnormer. Regionsudvalget opfordrer Kommissionen til at begrænse rapporteringsforpligtelserne i denne forbindelse til et forsvarligt niveau. Resultatet af indrapporteringen i form af feedback skal veje tungere end arbejdsindsatsen ved udarbejdelsen af rapporterne.

2.2. Regionsudvalget bifalder Kommissionens forslag til minimumskrav til myndighedernes miljøbeskyttelseskontrol. Det opfordrer Rådet til at tage forslaget op og hurtigst muligt vedtage krav, der er gennemførlige i praksis, ikke kræver uforsvarligt høje gennemførelsesomkostninger og samtidig kan sikre, at der hurtigt tilvejebringes en sammenlignelig og på mellemlang sigt ensartet gennemførelsespraksis i EU.

2.3. Regionsudvalget glæder sig over vedtagelsen af Rådets direktiv 96/61/EF om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening, som udgør den første EU-dækkende ramme for godkendelse og overvågning af industrianlæg med særlig betydning for miljøet.

2.4. Regionsudvalget opfordrer Kommissionen til omgående at færdiggøre tekniske dokumenter (BREF) med en beskrivelse af den fælles EU-miljønorm som emissionsgrænseværdi for de forskellige former for industrianlæg, der er omfattet af direktiv 96/61/EF.

Det er den eneste mulighed for at harmonisere de materielle krav. I modsat fald vil direktiv 96/61/EF blot føre til en harmonisering af godkendelses- og overvågningsprocedurerne og cementere konkurrenceforvridningerne.

2.5. Regionsudvalget opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at fremsætte forslag om foranstaltninger baseret på begrebet Integreret Produktpolitik, som dækker et produkts samlede livscyklus.

3. Stimulering af oplysning og uddannelse inden for bæredygtighed

3.1. For at fremme en miljøbevidst adfærd, der tillige sigter mod livskvalitet og bæredygtighed, bør man ud over at anvende juridiske og finansielle midler lægge større vægt på anvendelsen af sociale instrumenter (oplysning, uddannelse, dialog, interaktiv politisk beslutningstagning, samarbejde o.l.).

3.2. Kommissionen og Rådet opfordres til at ændre eksisterende støtteprogrammer, således at de i fremtiden fremmer innovative tiltag til styrkelse af miljøbevidstheden og en miljøvenlig adfærd ved hjælp af ovennævnte sociale instrumenter.

3.3. Der bør gives adgang til at bruge den internationale databank med henblik på udveksling af informationer om lokale initiativer vedrørende livskvalitet og bæredygtighed ved hjælp af de sociale instrumenter (f.eks. udvikling af en lokal Agenda 21 eller en Habitat-agenda om udviklingen af habitater).

4. Grænseoverskridende samarbejde

4.1. Det er særdeles vigtigt, at regionerne inden for og uden for EU arbejder meget tæt sammen. Regionsudvalget anmoder Kommissionen om fortsat at fremme erfaringsudvekslingen og bestræbelserne på at finde løsninger på grænseoverskridende miljøproblemer, ikke mindst med EU's kommende udvidelse for øje.

4.2. Udarbejdelsen af en ny miljøproceslovgivning på EU-plan bør koncentreres om bilæggelse af grænseoverskridende konflikter mellem medlemsstaterne.

5. Klimabeskyttelse

5.1. Regionsudvalget mener, at potentialet for vedvarende energi og for teknikker til mere effektiv energiudnyttelse bør udnyttes bedst muligt, og at det offentlige især skal lægge et bæredygtighedskriterium til grund, når det anstiller en konkurrenceretlig vurdering af, om de skal støttes.

5.2. Regionsudvalget opfordrer Rådet til hurtigst muligt at skabe en EU-ramme for beskatning af ikke-vedvarende energi og internalisering af alle eksterne omkostninger. I den forbindelse skal der tages hensyn til virkningerne for lavindkomstgrupper, landdistrikter, bjergområder og erhvervsbrancher med store energiomkostninger.

5.3. Regionsudvalget anmoder Kommissionen om at undersøge, om erhvervspolitikken og andre instrumenter, især støtteprogrammer, står i vejen for en emissionsreduktion. Også i forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik og strukturfondsreformen bør Kommissionen tilstræbe emissionsreduktioner. I den sammenhæng understreger Regionsudvalget, at skovøkosystemerne spiller en stor rolle som luftfilter og kuldioxiddræn.

5.4. Regionsudvalget mener, at lovbestemte reduktionsmål for skadelige stoffer bør tilpasses udviklingen med passende mellemrum, så ny viden om skadelige stoffer og den tekniske udvikling tilgodeses i EU's lovgivning.

5.5. Regionsudvalget mener, at man i større omfang bør anvende markedsøkonomiske stimulanser (miljøafgifter med en regulerende virkning, omsættelige miljølicenser og udligningsstrategier), inden for klimabeskyttelsespolitikken. Målet hermed er at styrke bestræbelserne på at øge miljøpolitikkens omkostningseffektivitet og dermed mildne konflikten mellem miljøpolitik og vækst- og beskæftigelsespolitik.

5.6. Regionsudvalget anser det for påkrævet, at Den Europæiske Union og dens medlemsstater fortsat går i spidsen, når det gælder om at reducere drivhusgasemissionerne.

6. Naturbeskyttelse

6.1. Regionsudvalget påskønner Kommissionens hidtidige bestræbelser på at bevare den biologiske diversitet. Det forventer, at EU også kæmper for arts- og naturbeskyttelsen som led i den internationale handelspolitik.

6.2. Regionsudvalget anmoder Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet om at tage mere hensyn til naturbeskyttelsesspørgsmålet i forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik. Efter Regionsudvalgets mening bør kun bæredygtige former for landbrug anses for at være miljømæssigt acceptable, hvilket ikke kan være tilfældet med de rent industrielle brug. For at sikre et bæredygtigt landbrug er det nødvendigt at støtte miljøvenlige produktionsmetoder og -cykluser inden for landbruget samt markedsføring af regionalt fremstillede og forarbejdede produkter.

6.3. Regionsudvalget bifalder Kommissionens bestræbelser på at fremme en bæredygtig jorddyrkning, f.eks. gennem mærkning af økologiske landbrugsprodukter og miljømærkning. Konkrete handlingsplaner og programmer bør tilpasses naturforholdene på en sådan måde, at der målrettet kan tages hensyn til lokalbefolkningens og landbrugernes interesser og til naturen. Regionsudvalget bifalder Kommissionens bestræbelser for at fremme bæredygtig jorddyrkning via de fælles markedsordninger og forordning 2078/92, og opfordrer til en udbygning af det relevante lovgrundlag og de økonomiske muligheder herfor.

6.4. Regionsudvalget kræver, at der foretages miljøkonsekvensanalyser i forbindelse med store strukturfondsprojekter. De relevante oplysninger, herunder cost-benefit-analyser, bør offentliggøres.

6.5. Regionsudvalget går ind for oprettelsen og sikringen af det europæiske net af beskyttede arter Natura 2000. Det opfordrer Kommissionen til at begrænse indberetningspligten på området til et forsvarligt omfang.

6.6. Det er nødvendigt med en passende finansiel påskønnelse af landskabsbevarelse på længere sigt samt af jordbundsbeskyttelse og bestræbelser på at bevare og genskabe sunde skove.

7. Jorden

7.1. Regionsudvalget kræver, at også jorden udnyttes i overensstemmelse med princippet om en bæredygtig udvikling. Ud over, at jorden som areal skal anvendes sparsommeligt, skal jorden også omgås skånsomt i sin egenskab af naturelement og element med økologiske funktioner. Regionsudvalget mener i den forbindelse, at et bæredygtigt land- og skovbrug er et nødvendigt og prægende element i arealanvendelsen og står som garant for bevarelsen af kulturlandskabet.

7.2. Regionsudvalget kræver derfor, at EU's, medlemsstaternes, regionernes og kommunernes foranstaltninger baseres på følgende principper:

- en sparsom og skånsom udnyttelse af jorden

- beskyttelse af særlig værdifuld jord mod nedbrydning og jordsammenslemming samt anvendelse af korrekte metoder til udgravning af jord, hvor det er uundgåeligt

- hovedvægt på genanvendelse af brugte arealer

- genanvendelse af jordmateriale, der ikke er forurenet, og korrekt behandling af forurenet jordmateriale

- nedbringelse af erosionsomfanget og forebyggelse af jordskred og lignende geologiske fænomener

- reduceret udledning af skadelige stoffer.

8. Vand og affald

8.1. Regionsudvalget støtter Kommissionens bestræbelser på at udforme en effektiv vandpolitik med et højt beskyttelsesniveau. Det er en forudsætning for at opfylde målet om en bæredygtig udvikling overalt i EU.

8.2. Regionsudvalget bifalder Kommissionens målsætninger for den fremtidige vandpolitik og opfordrer Kommissionen til at anvende forebyggelsesprincippet, forureneren-betaler-princippet, samarbejdsprincippet og princippet om hensyntagen til miljøet og subsidiaritetsprincippet, når den fastlægger vandpolitikkens materielle indhold, så væsentlige begrænsninger af menneskets livsgrundlag undgås i videst muligt omfang.

Regionsudvalget gør i denne forbindelse opmærksom på, at foranstaltninger, der tager sigte på at bevare skovene sunde eller på skovrejsning, også har særlig betydning for beskyttelsen af vandressourcerne.

8.3. Det vigtigste element i en europæisk affaldspolitik er ifølge Regionsudvalget, at det undgås, at der opstår affald. Det kræver derfor, at EU og dens medlemsstater ofrer dette mål særlig opmærksomhed.

Kravet om, at man undgår at frembringe affald i det omfang, det højeste tekniske og videnskabelige niveau gør det muligt, bør indføres/styrkes som det vigtigste evalueringskriterium i forbindelse med EU's støtteprogrammer i industrisektoren.

Det må støttes, at der i hele Europa indføres markedsøkonomiske instrumenter, der allerede har stået deres prøve i nogle regioner, som tilskyndelse til at undgå, at der opstår miljø- og sundhedsfarligt affald.

8.4. Regionsudvalget gør opmærksom på, at princippet om fri vareudveksling kun gælder i begrænset omfang i forbindelse med bortskaffelse af affald. Eksisterende regional og kommunal kompetence bør bevares i forbindelse med den europæiske harmonisering.

Det anmoder Kommissionen om ikke alene at sørge for, at de stoffer og energiressourcer, der er indeholdt i affaldet, udnyttes, men også at tilgodese det affaldspolitiske mål om, at skadestoffer i affald skal fjernes så tæt på oprindelsesstedet som muligt.

8.5. Regionsudvalget opfordrer derfor Kommissionen til ikke at modarbejde medlemsstaternes bestræbelser på at indføre et miljøvenligt affaldsbortskaffelsessystem. I denne forbindelse drejer det sig om at sikre høje økologiske standarder og ikke om at svække dem gennem konkurrencerelaterede initiativer fra Europa-Kommissionens side. Det anmoder Kommissionen om hurtigst muligt at fremsætte forslag til konkretisering af den sondring mellem bortskaffelse og udnyttelse af affald, som er nødvendig i EU-lovgivningen. Regionsudvalget forventer, at Kommissionen anerkender medlemsstaternes beføjelse til selv at udforme afgrænsningskriterier med henblik på gennemførelsen, indtil der foreligger en fælles sondring mellem udnyttelse og bortskaffelse af affald.

9. Transport

9.1. Regionsudvalget erkender, at Kommissionen har fremlagt flere grundlæggende forslag og debatoplæg om en bedre integration af miljø- og transportpolitikken. Regionsudvalget forventer, at Kommissionen prioriterer en løsning af de eksisterende og voksende problemer, idet den tager hensyn til miljøvenlige transportformer (f.eks. jernbane, kollektiv nærtrafik, flod- og kanaltransport). I denne forbindelse påskønner Regionsudvalget især den indsats, der er gjort for yderligere at fremme den kombinerede transport, og dermed også for at bidrage til at aflaste vejnettet.

Regionsudvalget forventer, at Europa-Parlamentet og Rådet hurtigst muligt vedtager de retsakter, der er nødvendige for jernbanetransportens udvikling, og indrømmer den miljøvenlige jernbanetransport en fortrinsstilling.

Regionsudvalget anser det endvidere for nødvendigt, at man på europæisk niveau når til enighed om grundtrækkene i et koncept for en retfærdig påligning af omkostningerne på de forskellige infrastrukturbrugere inden for alle transportformer. Et sådant koncept skal tillige indbefatte de eksterne omkostninger.

I denne forbindelse opfordrer Regionsudvalget Kommissionen til også at undersøge, hvilke virkninger de forskellige internaliseringsstrategier har for erhvervslivet, samfundet og miljøet. Samtidig bør det tillige i tilstrækkelig grad undersøges, hvilke konsekvenser omkostningsrigtige transportpriser har for speditions- og transporterhvervet samt for Den Europæiske Union som etableringssted.

9.2. Regionsudvalget anmoder Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet om at sætte alle sejl til for at sikre, at der gøres afgørende fremskridt på transportområdet i forbindelse med udvidelsen af EU. Hertil hører en forhøjelse af eventuelle maksimalsatser for vejgebyrer for erhvervskøretøjer og en differentiering af dem på grundlag af miljøkriterier. Endvidere bør der gøres fremskridt i forbindelse med jernbanenettenes anvendelse.

9.3. Regionsudvalget kræver, at der træffes foranstaltninger for at begrænse personbilernes brændstofforbrug og dermed CO2-emissionerne, og at regionerne og medlemsstaterne får beføjelse til at fremme en hurtigere markedsføring af køretøjer med et særligt lavt forbrug ved hjælp af fiskale incitamenter, idet der tages hensyn til virkningen for forskellige indkomstgrupper og for befolkningen i landdistrikter og byområder.

9.4. Regionsudvalget kræver, at direktivet om emissioner fra erhvervskøretøjer vedtages hurtigt, og at der fastsættes strengere målværdier end de planlagte for euro IV-køretøjer (fra år 2005). Samtidig bør medlemsstaterne have ret til fra år 2000 at indføre fiskale incitamenter for køretøjer, der opfylder strengere emissionskrav før det krævede tidspunkt. Dette bør også gælde busser og varevogne med gasdrevne motorer, som kan anvendes i tæt bebyggede områder.

9.5. Regionsudvalget mener, at en hurtig indførelse af mindre miljøskadelige benzin- og dieseltyper vil være en afgørende foranstaltning til at mindske vejtrafikkens belastning af miljøet. Derudover er renere brændstoffer en uomgængelig forudsætning for, at man kan indføre nye motortyper med et lavere forbrug og lavere emissioner af skadelige stoffer.

Regionsudvalget betragter brændstofdirektivet, der blev offentliggjort i slutningen af december 1998, som et stort fremskridt, men mener ikke desto mindre, at især svovlindholdet bør reduceres yderligere.

Regionsudvalget opfordrer alle medlemsstaterne til med effektive fiskale incitamenter at fremme en hurtig indførelse og udbredt anvendelse af mindre miljøskadelige brændstoffer.

I denne sammenhæng må der tages hensyn til virkningerne for lavindkomstgrupperne og landdistrikterne.

9.6. Regionsudvalget bifalder det direktiv om fremtidige emissionsnormer for personbiler og lette erhvervskøretøjer, der blev offentliggjort i slutningen af december 1998, og påskønner, at medlemsstaterne har ret til fra år 2000 at fremme en hurtigere markedsføring af euro IV-personbiler ved hjælp af fiskale incitamenter.

Regionsudvalget slår til lyd for, at alle medlemsstater ved hjælp af effektive fiskale incitamenter fremmer en hurtig indførelse og udbredt anvendelse af køretøjer med særligt lave emissioner.

9.7. Da befolkningen prioriterer et roligt bolig- og levemiljø i og uden for byområder højt, opfordrer Regionsudvalget kraftigt Kommissionen til som en opfølgning af det nye direktiv om motorkøretøjers emissioner at forelægge et direktiv om yderligere reduktion af støj fra person- og lastbiler (motorstøj ved hastigheder på op til 60 km/t og dækstøj ved højere hastigheder).

10. Økonomi, handel og beskæftigelse

10.1. Regionsudvalget påpeger, at forbedringer på miljøområdet højner erhvervsområdernes kvalitet og bidrager til at sikre beskæftigelsen.

10.2. Inden for handelspolitikken, især i WTO-regi, skal der indføres miljørelaterede minimumsnormer. Ligeledes bør der på det handelspolitiske område og især i de fælles markedsordninger indføres grundlæggende bestemmelser om integreret og økologisk produktion.

10.3. Regionsudvalget gør imidlertid opmærksom på, at man netop af hensyn til erhvervsområderne i stigende grad bør vælge de miljøpolitiske instrumenter, der er både effektive og omkostningseffektive, og som fremmer miljøtekniske fremskridt. En miljøpolitik, der er effektiv i både miljømæssig og økonomisk henseende, er efter Regionsudvalgets opfattelse det bedste middel til at forene miljøpolitikken med den økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken.

11. Strålingsbeskyttelse

11.1. Regionsudvalget kræver, at de områder inden for strålingsbeskyttelse, der ikke berøres af Euratom's arbejde, såsom endelig oplagring og oprydning efter uranbrydning, atter sættes på EU's dagsorden. Især skal informeringen af de regionale strålingsbeskyttelsesmyndigheder og samarbejdet med dem forbedres, og fælles F& U-projekter om spørgsmål i forbindelse med naturlig radioaktivitet skal sikres mere støtte. På baggrund af den forestående udvidelse af EU får disse spørgsmål større betydning.

11.2. Regionsudvalget forventer, at der udarbejdes fælles europæiske retningslinjer for omgangen med materialer, der er kontamineret med naturlige radionuklider (f.eks. skrot, slam fra olieudvinding, slagger osv.).

D. BEGRUNDELSE

Regionsudvalgets holdninger til grundlæggende miljøpolitiske emner skal konsolideres og videreudvikles i lyset af Amsterdam-traktaten.

Konkurrencen på det indre marked vil blive skærpet yderligere med gennemførelsen af Den Økonomiske og Monetære Union. Fremover bliver det derfor endnu vigtigere, at EU's miljølovgivning gennemføres i praksis og videreudvikles indholdsmæssigt.

Her bærer Regionsudvalget et særligt ansvar, da det først og fremmest påhviler de regionale og lokale myndigheder at sørge for en effektiv anvendelse.

En god økonomisk udvikling i EU forudsætter en streng miljøpolitik. Miljøbeskyttelsen virker som innovations- og vækstmotor for hele erhvervslivet. En nutidig miljøbeskyttelse skaber også mere fremtidssikre arbejdspladser. EU's eksport af miljøbeskyttelsesteknik får særlig stor betydning i næste årti som følge af den intensive tilnærmelsesstrategi for ansøgerlandene fra Central- og Østeuropa.

Regionsudvalget er ikke blind for, at det bliver stadig vanskeligere at videreudvikle den materielle miljølovgivning som følge af de talrige indbyrdes afhængighedsforhold, der gør sig gældende. Derfor må en supplerende videnskabelig rådgivning anses for påkrævet.

De klassiske miljøproblemer er blevet afløst af nye udfordringer. De globale trusler, der udgår fra klimaændringer som følge af øgede emissioner af drivhusgasser, ozonlagets nedbrydning og ressourceforbruget, kan ikke synliggøres i samme grad som de fleste klassiske miljøproblemer, f.eks. vandforurening eller ukontrolleret deponering af affald. Alle områder af miljøbevidstgørelsen skal derfor have et globalt tilsnit. Der skal ikke kun formidles et naturvidenskabeligt grundlag, men også gøres opmærksom på sammenhængen mellem miljøbeskyttelse og økonomiske og sociale aspekter.

EU bærer et globalt ansvar for klimabeskyttelse samt energi- og råstofbesparelser. EU må føre an og vise et godt eksempel, hvis kravet om en bæredygtig udvikling overalt i verden skal opfyldes.

Det vil ikke være muligt at tilvejebringe en bæredygtig udvikling inden for EU uden at ændre prioriteterne inden for de forskellige sektorpolitikker. Dette er særligt tydeligt på transportområdet.

Jordbeskadigelser er et særligt stort miljøproblem. Disse beskadigelser skyldes især erosioner og forringelse af jordens kemiske og fysiske beskaffenhed. Der har hidtil ikke været nogen fælles jordbeskyttelsespolitik. Regionsudvalget er klar over, at det er særligt vanskeligt at udvikle en sådan politik på EU-plan, dels fordi en nutidig jordbeskyttelsespolitik nødvendigvis skal være af tværgående karakter, dels fordi subsidiaritetsprincippet også skal overholdes på dette område.

Når princippet om en bæredygtig udvikling skal gennemføres i praksis, spiller institutionelle og proceduremæssige aspekter en særlig rolle, fordi princippet er af horisontal karakter.

Bruxelles, den 10. marts 1999.

Manfred DAMMEYER

Formand for

Regionsudvalget