7.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 258/55

—

der henviser til artikel 165 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til artikel 2 og 3 i traktaten om Den Europæiske Union,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. september 2011 om fremme af vækst og beskæftigelse - en dagsorden for moderniseringen af Europas videregående uddannelser (COM(2011)0567) og det medfølgende arbejdsdokument om den seneste udvikling inden for Europas videregående uddannelsessystemer (SEC(2011)1063),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. juni 2011 "Et budget for Europa 2020" (COM(2011)0500),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. oktober 2010 "Europa 2020-flagskibsinitiativ - Innovation i EU" (COM(2010)0546),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. september 2010 "Unge på vej - Et initiativ om udnyttelse af unges mulighed for at fremme en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i Den Europæiske Union" (COM(2010)0477),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 "Europa 2020 - En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. maj 2006 "Virkeliggørelse af universiteternes moderniseringsdagsorden for uddannelse, forskning og innovation" (COM(2006)0208),

—

der henviser til Rådets konklusioner af 28. november 2011 om moderniseringen af videregående uddannelser (1),

—

der henviser til Rådets henstilling af 28. juni 2011 "Unge på vej - flere unge i læringsmobilitet" (2),

—

der henviser til Rådets konklusioner af 14. februar 2011 om uddannelsens rolle i forbindelse med gennemførelse af Europa 2020-strategien (3),

—

der henviser til Rådets konklusioner af 11. maj 2010 om den sociale dimension af uddannelse (4),

—

der henviser til Rådets konklusioner af 11. maj 2010 om internationalisering af højere uddannelse (5),

—

der henviser til Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet ("ET 2020") (6),

—

der henviser til Rådets konklusioner af 17. juni 2010, navnlig den del, der har titlen "En ny europæisk strategi for job og vækst" (7),

—

der henviser til sin beslutning af 26. oktober 2011 om en dagsorden for nye kvalifikationer og job (8),

—

der henviser til sin beslutning af 12. maj 2011 "Unge på vej - en ramme for forbedring af undervisnings- og uddannelsessystemerne i Europa" (9),

—

der henviser til sin beslutning af 18. maj 2010 om en EU-strategi for unge - investering og mobilisering (10),

—

der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2011 om mobilitet og integrering af personer med handicap og den europæiske handicapstrategi for 2010-2020 (11),

—

der henviser til sin beslutning af 9. marts 2011 om EU's strategi for integration af romaer (12),

—

der henviser til sin beslutning af 20. maj 2010 om dialog mellem universiteter og erhvervsliv: Et nyt partnerskab til modernisering af de europæiske universiteter (13),

—

der henviser til sin beslutning af 23. september 2008 om Bolognaprocessen og studerendes mobilitet (14),

—

der henviser til sin beslutning af 13. marts 2012 om EU-institutionernes bidrag til konsolidering og udvikling af Bolognaprocessen (15)

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A7-0057/2012),

A.

der henviser til, at den økonomiske krise - og dens konsekvenser i form af økonomiske opstramninger og budgetbegrænsninger - demografiske forandringer, den hurtige teknologiske udvikling og den deraf følgende efterspørgsel efter nye kvalifikationer medfører store udfordringer for og kræver vidtrækkende reformer af Europas videregående uddannelsessystemer, som ikke må forringe undervisningens kvalitet,

B.

der henviser til, at fremtiden i et vidensamfund er baseret på uddannelse, forskning og innovation,

C.

der henviser til, at den enkelte må støttes i at genoverveje sin karriere og er nødt til at udvide og opdatere sine kvalifikationer og viden endnu hurtigere med henblik på at imødekomme udfordringerne på arbejdsmarkedet, i betragtning af at der er forskel mellem erhvervsrettede studieretninger, hvor en europæisk harmonisering er både gennemførlig og ønskelig, og humanistiske studieretninger, hvor uddannelses- og forskningsforløbet bør være præget af en vedvarende og væsentlig frihed dels i forhold til EU-medlemsstaternes indbyrdes historiske og kulturelle forskelle, og dels i forhold til mangfoldigheden i universiteternes undervisning og universiteternes specifikke mission,

D.

der henviser til, at Europa 2020-strategien fastsætter, at 40 % af aldersgruppen 30-34-årige i Europa i 2020 bør fuldføre en videregående uddannelse eller tilsvarende studier, da det skønnes, at 35 % af alle job i EU vil kræve sådanne kvalifikationer; bemærker imidlertid, at i 2020 havde kun 26 % af arbejdsstyrken i EU nået dette kvalifikationsniveau,

E.

der henviser til, at over 21 % af de unge i EU er arbejdsløse,

F.

der henviser til, at 16,5 % af de unge i EU i 2010 hverken var under uddannelse eller på arbejdsmarkedet,

G.

der henviser til, at arbejdsløsheden blandt personer med en videregående uddannelse i EU i 2010 var 5,4 % sammenlignet med over 15 % blandt dem, der kun havde en grundskoleuddannelse; der henviser til, at størstedelen af de unge, der har en videregående uddannelse, imidlertid skal vente længere og længere, før de finder fast beskæftigelse,

H.

henviser til, at over 60 % af alle universitetsstuderende er kvinder, men at hovedparten af ledende stillinger på universiteterne (f.eks. ph.d.-stillinger og professorater) fortsat er besat af mænd,

I.

henviser endvidere til, at kun 13 % af de højere uddannelsesinstitutioner ledes af kvinder, og at kun 9 % af universiteterne har en kvindelig personalechef, og at kvinderne derfor har betydelig mindre indflydelse med hensyn til beslutningstagende stillinger inden for forskning,

J.

der henviser til, at 75 af de 200 bedste universiteter i verden findes i EU's medlemsstater,

K.

der henviser til, at kun 200 af Europas 4 000 videregående uddannelsesinstitutioner er blandt de 500 bedste i verden,

L.

der henviser til, at universiteterne er en vigtig europæisk, næsten tusind år gammel landvinding, hvis betydning for samfundets fremgang ikke må indskrænkes til deres bidrag til samfundsøkonomien, og hvis udvikling ikke kun må afhænge af deres tilpasning til de økonomiske behov i den nuværende økonomiske organisationsform,

M.

der henviser til behovet for at sikre lige adgang for alle unge til uddannelse og læring,

N.

der henviser til, at universiteterne fremmer borgernes selvstændighed og kreativitet og i vid udstrækning er med til at udnytte deres viden, og at medlemsstaterne derfor skal gøre alt for, at de videregående uddannelser bliver tilgængelige for så mange som muligt, uden nogen form for forskelsbehandling, herunder forskelsbehandling begrundet i sociale, økonomiske, kulturelle, racemæssige eller politiske forhold,

O.

der henviser til, at uddannelse, især videregående uddannelse og det akademiske miljø, har ansvar for at forme de holdninger og værdier, der ligger til grund for civilsamfundet,

P.

der henviser til, at de videregående uddannelser ifølge EU's medlemsstaters love anses for et grundlæggende værktøj for at etablere EU-borgernes fremtid,

Q.

der henviser til, at uddannelse er medlemsstaternes offentlige ansvar, og at det er vigtigt at støtte de videregående uddannelsesinstitutioner økonomisk, først og fremmest med tilstrækkelige offentlige midler,

R.

der henviser til, at oprettelsen af et europæisk område for videregående uddannelse er en væsentlig udfordring, der kan bidrage til den europæiske integration under hensyntagen til uddannelsernes mangfoldighed i de forskellige EU-medlemsstater og de opgaver, de videregående uddannelser skal varetage i samfundet,

S.

og der henviser til, at EU skal spille en vigtig rolle for styrkelsen af dette område ved at støtte medlemsstaternes indsats og samarbejde på området,

1.

opfordrer de videregående uddannelsesinstitutioner til at indarbejde livslang læring i deres læseplaner ved hjælp af økonomisk bistand og forskellige uddannelser og til at tilpasse sig studerende, der omfatter voksne, ældre, utraditionelle studerende og fuldtidsstuderende, der må arbejde, samtidig med at de studerer, samt handicappede, og opfordrer derfor de videregående uddannelsesinstitutioner til at indføre programmer, der har til formål at fjerne de eksisterende hindringer og barrierer;

2.

opfordrer de videregående uddannelsesinstitutioner til at tage hensyn til behovene hos fagfolk, der er under livslang uddannelse og således har brug for at få ajourført og udvidet deres kvalifikationer med jævne mellemrum, herunder ved at afholde og forbedre efteruddannelseskurser, som skal være tilgængelige for alle befolkningsgrupper, tæt samarbejde med arbejdsgivere og ved at udvikle uddannelser, der er tilpasset arbejdsmarkedet, og som kan fremme arbejdsløses tilbagevenden til uddannelsessystemet;

3.

opfordrer universiteterne til at bevare selvstændigheden i undervisningen og forskningen, selv når der tages højde for specifikke studieretninger, for at imødekomme behovene hos fagfolk, der ønsker at opdatere deres kvalifikationer;

4.

understreger endnu en gang, at videregående uddannelse har potentiale til at fremme social inklusion, social fremgang og social mobilitet i opadgående retning; opfordrer, med respekt for nærhedsprincippet, medlemsstaterne, de regionale og lokale regeringer samt de højere læreanstalter til - bl.a. gennem udvikling af passende finansielle støtteordninger - at styrke deres bestræbelser på at udvide lige adgang til studier for alle, fra tidlig barndom til videregående uddannelse, uanset køn, etnicitet, sprog, religion, handicap eller sociale baggrund, og at bekæmpe alle former for diskrimination, anerkende multikulturalisme og flersprogethed, herunder tegnsprog, som grundlæggende værdier i det EU, der skal opbygges;

5.

opfordrer medlemsstaterne til at lægge større vægt på og at støtte de videregående uddannelsesinstitutioner, der betjener traditionelle nationale, etniske eller sproglige mindretal med særligt fokus på truede kulturer og sprog;

6.

opfordrer de videregående uddannelsesinstitutioner til at tilskynde de studerende til at dyrke idræt;

7.

understreger den komplementære rolle, som de statslige, private og religiøse former for videregående uddannelse spiller i hele Europa;

8.

understreger betydningen af at fremme de demokratiske værdier, samtidig med at der lægges vægt på behovet for et solidt kendskab til europæisk integration og at sikre, at de tidligere totalitære regimer i Europa forstås som en del af dens fælles historie;

9.

understreger også behovet for at fortsætte den traditionelle akademiske undervisning samt at forhindre, at uddannelsessystemet fuldstændigt underkastes arbejdsmarkedet i forbindelse med nødvendigheden af at udforme etiske og moralske værdier blandt de studerende og samtidig tage vare på videnskabelige fremskridt;

10.

opfordrer medlemsstaterne og de højere læreanstalter til at etablere en generel ramme - der dækker regler, ansvar, politiske og pædagogiske mål samt kvaliteten af og prioriteringen inden for uddannelse og forskning - til at fremme bedste praksis og imødegå de udfordringer, som kommunikationssamfundet har bragt;

11.

understreger, at det akademiske personale og de studerende og deres organisationer og sammenslutninger skal inddrages i moderniseringen af de videregående uddannelsesinstitutioner; understreger, at både ekspertise inden for forskning, i bred forstand, og ekspertise inden for undervisning og videnskabelige resultater skal belønnes, dog uden at det går ud over fakulteter (f.eks. humaniora), som ikke er underkastet vurderings- og præstationskriterier, der udelukkende kan føres tilbage til de kvalifikationer, som kræves af markedsøkonomien;

12.

understreger, at kvaliteten og relevansen af de videregående uddannelser er en central forudsætning for, at Europas intellektuelle kapital kan udnyttes fuldt ud;

13.

foreslår, at der indføres klare og ensartede kriterier, således at det er muligt at rangordne videregående uddannelsesinstitutioner, hvormed potentielle studerende kan træffe et informeret universitetsvalg, og hvormed der sikres adgang til omfattende oplysninger om universiteterne;

14.

tilslutter sig Kommissionens initiativ til i samarbejde med alle involverede institutioner, studerende og andre interessenter, at lancere et flerdimensionalt værktøj til differentieret klassifikation og rangordning af videregående uddannelsesinstitutioner baseret på karakteristika såsom en lang tradition for at levere videregående uddannelser i Europa, undervisningskvalitet, støtte til de studerende (dvs. stipendier, studievejledning, boliger), fysisk adgang og adgang til information og kommunikation, regionalt engagement og videnoverførsel; modsætter sig, på den anden side, etablering af en klassificering af videregående uddannelsesinstitutioner på grundlag af uensartede præstationsindikatorer, der ikke tager højde for mangfoldigheden af studiegrene og uddannelser og den sproglige mangfoldighed i universiteternes publikationer;

15.

understreger samtidig, at denne foranstaltning ikke må resultere i en blot og bar sammenstilling af gængse rangordninger, samt at der i resultatet i passende omfang bør tages hensyn til de specifikke omstændigheder ved de respektive institutioner;

16.

foreslår, at det overvejes at oprette en fælles mekanisme til overvågning og evaluering af overensstemmelsen med akademiske standarder i både offentlige og private videregående uddannelsesinstitutioner;

17.

understreger, at videregående uddannelse er et offentligt gode, der er kulturbærende, skaber mangfoldighed, demokratiske værdier og personlig udvikling samt forbereder de studerende på at blive aktive borgere, som vil støtte den europæiske samhørighed;

18.

insisterer endnu en gang på, at medlemsstaterne skal nå målet om at investere 2 % af BNP i uddannelse;

19.

påpeger, at hovedsagelig offentlig, men også privat, finansiering er af afgørende betydning for moderniseringen af de videregående uddannelsessystemer; understreger, at investering i videregående uddannelse i Europa er afgørende for, at vi kan overvinde den aktuelle økonomiske krise; opfordrer medlemsstaterne og de videregående uddannelsesinstitutioner til at udbygge stipendiat- og støtteprogrammer for disse institutioner og til at udvikle innovative finansieringsmekanismer, der kan bidrage til, at de videregående uddannelsesinstitutioner fungerer mere effektivt, og supplere den offentlige finansiering uden at øge presset på den private økonomi samt gøre videregående uddannelse tilgængelig for alle; beklager de omfattende budgetbegrænsninger på uddannelsesområdet, som flere medlemsstater har indført, og den konstante stigning i studiegebyrerne, som har medført en betydelig forhøjelse af antallet af studerende i prekære situationer;

20.

opfordrer til at inddrage udgifter til videregående uddannelser forbundet med investeringer i udvikling af universitetsinfrastruktur samt investeringer i forskningspersonale i EU-budgettet for 2014-2020 under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Den Europæiske Socialfond;

21.

opfordrer de videregående uddannelsesinstitutioner til at tilpasse sig de nye udfordringer ved at skabe nye studieretninger, der afspejler behovene på arbejdsmarkedet under hensyntagen til udviklingen af videnskab og teknologi ved at sikre en passende balance mellem teoretisk viden og praktiske færdigheder;

22.

opfordrer til fremme af bedste praksis, der hjælper de videregående uddannelsesinstitutioner til at styrke undervisningen og forskningen på alle fagområder gennem inddragelse af de studerende og formidle yderligere nøglekvalifikationer til erhvervslivet for at fremme unges overgang fra videregående uddannelser til arbejdsmarkedet;

23.

opfordrer til, at de videregående uddannelser åbnes både med henblik på fortsat erhvervsuddannelse og oprettelse af passende kurser for erhvervsaktive uden adgangsgivende eksamen for derved at udnytte et supplerende potentiale med henblik på at opnå en øget kvote af akademikere;

24.

opfordrer Kommissionen til at fremlægge sit forslag om en kvalitetsramme for praktikophold og understreger de fremragende resultater i forbindelse med "Erasmus-praktikophold", der giver de studerende mulighed for at indhøste erhvervserfaring i udlandet, og insisterer på, at denne foranstaltning videreføres i det nye program og styrkes med passende finansiering;

25.

opfordrer de videregående uddannelsesinstitutioner samt institutioner med ansvar for videnskabssektoren på regionalt, nationalt og europæisk plan til at overvåge udviklingen i arbejdsmarkedets behov, således at de mere præcist afspejler de fremtidige behov, for så vidt angår uddannelsestilbud;

26.

understreger behovet for at spore kandidaternes beskæftigelsesresultater for at måle, hvor godt den videregående uddannelse opfylder arbejdsmarkedets behov; glæder sig derfor over, at Kommissionen går ind for at forbedre tilgængeligheden af sådanne data først og fremmest for at give de studerende oplysninger, der er nødvendige for at træffe et informeret studievalg, og samtidig for at give universiteterne og forskningsinstitutterne de nødvendige oplysninger til at identificere og derefter udvikle livslange indlæringsforløb, der dækker både almen viden og specifikke faglige kvalifikationer, i løbende dialog dels med de aktører, der er involveret i opbygning af viden, og dels med samfundet som helhed og staten;

27.

opfordrer medlemsstaterne til at indsamle og offentliggøre statistiske data om sammenhængen mellem de forskellige kandidatgrader og beskæftigelsesmulighederne;

28.

opfordrer til udvikling af en international database svarende til AlmaLaurea, der hjælper kandidater til at finde frem til passende job-, uddannelses-, studie- og forskningsmuligheder ved at fjerne hindringer af økonomisk art gennem stipendier og studielån for at sikre en reel lighed mellem studerende, hvorved mobilitet og sammenhæng mellem kvalifikationer og job fremmes; understreger vigtigheden af ordentlig kommunikation for at sikre, at disse oplysninger er let tilgængelige for både studerende, nyuddannede, ledige, arbejdsløse og arbejdsgivere;

29.

anser ungdomsgarantiordningerne for at være et værdifuldt redskab til at lette overgangen fra videregående uddannelse til ansættelser og opfordrer medlemsstaterne til at indføre disse ordninger i deres nationale overgangsstrategier;

30.

minder om den vigtige rolle, som strukturfondene kan spille i denne henseende; glæder sig over tilsagnet i meddelelsen om initiativet "Muligheder for Unge" (COM(2011)0933) om at udnytte alle disponible ressourcer og opfordrer de videregående uddannelsesinstitutioner og de lokale myndigheder til at benytte denne lejlighed til at øge støtten og vejledningen til de studerende, der er på vej ud på arbejdsmarkedet;

31.

konstaterer, at der den dag i dag stadig findes kønsbetingede uligheder i de europæiske uddannelsessystemer, til trods for at næsten alle medlemslandene har iværksat politikker til bekæmpelse heraf, og at disse uligheder påvirker både de akademiske resultater og uddannelses- og karrierevalg, og at de har negative følger både for den økonomiske vækst og velfærdsstaten;

32.

påpeger, at mange af de kvinder, som tager en erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelser, stadig vælger en karriere, der afspejler de traditionelle kønsroller; gør derfor opmærksom på behovet for en bedre uddannelses- og erhvervsvejledning med henblik på at bekæmpe de stadig eksisterende stereotyper;

33.

påpeger, at kvinder, som følge af at behovet for deres højere uddannelseskvalifikationer ikke er stort nok på arbejdsmarkedet, oftere er overkvalificerede og underbetalte i deres job og ofte ender i arbejdsløshed eller i tilfældige ansættelsesforhold, hvilket i starten af deres karriere er en ekstra ulempe for dem på arbejdsmarkedet og giver næring til tendensen til lønsforskel;

34.

minder om, at der i alle medlemsstater bliver iværksat for få initiativer, som tager sigte på at informere om ligestilling mellem kønnene og på at fremme ligestillingen i uddannelsessektoren; foreslår et specifikt uddannelsesforløb for undervisere vedrørende ligestilling mellem mænd og kvinder;

35.

påpeger, at en lige fordeling mellem kvinder og mænd af ansvaret for pasning af hjemmet og familien er en grundlæggende forudsætning for fremskridt og opnåelse af ligestilling mellem kvinder og mænd; opfordrer universiteter og videregående uddannelsesinstitutioner til at anerkende, at kvindelige studerende kan have specifikke ekstra ansvarsopgaver uden for studiet, f.eks. pasning af små børn eller ældre pårørende; understreger behovet for, at universiteterne tilbyder forældre - især kvinder - et tilstrækkeligt antal rimelige og tilgængelige pasningsmuligheder af høj kvalitet, herunder aktivitetscentre, for at lette deres lige deltagelse i studier og forskning; opfordrer også til, at der indføres en bredere vifte af studieforløb, f.eks. deltids- og fjernstudier, og minder i den forbindelse medlemsstaterne og EU-institutionerne om at øge den finansielle støtte til livslang læring for at give kvinder mulighed for at fortsætte deres studier, genindtræde i arbejdsstyrken og bringe balance mellem deres arbejdsliv og familieliv;

36.

opfordrer de videregående uddannelsesinstitutioner til at indgå tættere forbindelser med regionerne og oprette dynamiske samarbejdsforanstaltninger med regionale regeringer, lokalråd, offentlige organer, ikke statslige organisationer og små og mellemstore virksomheder for at styrke den regionale udvikling; påpeger, at dette også bør styrke samspillet mellem de videregående uddannelsesinstitutioner og arbejdsgiverne;

37.

opfordrer medlemsstaterne og deres centrale og regionale myndigheder til at inddrage de videregående uddannelsesinstitutioner i et grænseoverskridende samarbejde og støtte dem heri;

38.

opfordrer medlemsstaterne og de videregående uddannelsesinstitutioner til at styrke samspillet mellem videntrekantens sider (uddannelse, forskning og innovation), som er vigtige kriterier for jobskabelse;

39.

påpeger, at udviklingen af læseplaner og forskningsprogrammer ved de videregående uddannelser bør forblive universiteternes opgave, idet der tages hensyn til arbejdsmarkedets behov for så vidt angår beskæftigelsesegnetheden;

40.

glæder sig over Kommissionens støtte til "videnalliancer" og "alliancer for sektorbaserede kvalifikationer", hvor videregående uddannelsesinstitutioner udveksler informationer med virksomheder, når de udvikler læseplaner og tager mangel på kvalifikationer op; opfordrer virksomheder og iværksættere, herunder små og mellemstore virksomheder, til aktivt at udvikle partnerskaber med videregående uddannelsesinstitutioner, ved at sørge for praktikordninger for studerende og undervisere og drage nytte af undervisernes generelle overførselsegnede kvalifikationer; understreger imidlertid, at universiteterne producerer kulturelt indhold, der ikke kun afspejler faglige kvalifikationer, men også almen viden - forstået som intellektuel oplevelse af den virkelighed og de fælles værdier, som folk lever under;

41.

opfordrer til løfter om mere fleksible og innovative læringsveje og formidlingsmetoder, altid med de studerendes behov i centrum;

42.

bemærker behovet for videregående uddannelsesinstitutioners grænseoverskridende samarbejde med virksomheder om praktikprogrammer og udformning af studerendes fremtidige karriere ved at identificere konkrete udviklingsretninger, forventninger og udfordringer, som de studerende vil møde på arbejdsmarkedet;

43.

understreger nytten af at udvikle mekanismer og forvaltningsstrategier, der fremmer overførslen af innovative idéer og forskningsresultater til samfundet og virksomhederne og giver samfundet og virksomhederne mulighed for komme med input til de videregående uddannelsesinstitutioner vedrørende de aktuelle og forventede behov for kvalifikationer og innovationer under hensyntagen til bedste praksis fra hele verden; påpeger, at en sådan forbindelse risikerer kun at være til økonomisk gavn for forskningsinstitutter og universiteter, der producerer innovation og teknologi, på bekostning af undervisning, der udelukkende er tilknyttet humanistisk uddannelse;

44.

bekræfter endnu en gang værdien af demokratisk forvaltning som en grundlæggende måde at sikre den akademiske frihed og fremme en aktiv deltagelse fra alle aktører i en videregående uddannelsesinstitutions liv på;

45.

understreger, at der i samarbejdet skal sikres gennemsigtighed, ligelig fordeling af rettigheder og forpligtelser mellem de respektive samarbejdspartnere og uddannelsesinstitutioner samt et afbalanceret repræsentationsprincip, således at uddannelsesinstitutionernes videnskabsautonome og videnskabsstyrede selvorganisering og udvikling kan sikres som et offentligt gode;

46.

understreger samtidig, at princippet om demokrati og selvstyre blandt uddannelsesinstitutionerne og deres repræsentanter skal respekteres og overholdes i alle samarbejdssituationer;

47.

opfordrer derfor til, at de videregående uddannelsesinstitutioner skal lægge deres samarbejdsaftaler med tredjepart åbent frem;

48.

understreger vigtigheden af videregående uddannelsesinstitutioners samarbejde med ngo'er og europæiske volontører med henblik på at fremme aktivt medborgerskab og at engagere de studerende til at deltage aktivt i ngo-arbejde;

49.

understreger idrættens betydning i uddannelsesprocessen; opfordrer medlemsstaterne til at støtte og tilskynde til idrætsaktiviteter blandt de studerende og til at øge støtten til idrætsprogrammer på græsrodsniveau;

50.

påpeger, at omfanget og intensiteten af samarbejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner og deres partnere i virksomhederne og samfundet er meget forskelligt medlemsstaterne, institutionerne og de akademiske felter imellem;

51.

understreger, at der er behov for fortsat investering i samspillet mellem uddannelse, kultur, forskning og innovation; understreger betydningen af yderligere støtte til og udvikling af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi med dets viden- og innovationssamfund;

52.

understreger kulturens betydning for de videregående uddannelser og opfordrer til, at man inddrager særlige kriterier for humaniora både i innovation og i forskning;

53.

understreger behovet for at engagere videregående uddannelsesinstitutioner og yde støtte til studenterinitiativer samt at bistå med koordineringen af sådanne aktiviteter blandt videregående uddannelsesinstitutioner, virksomheder og lokale myndigheder fra forskellige medlemsstater;

54.

anerkender den mangfoldighed, der udgøres af de mange forskellige videregående uddannelsesinstitutioner i Europa; opfordrer medlemsstaterne og disse institutioner til at udvikle klare, integrerede veje, der gør det muligt for studerende at komme fra andre former for uddannelse og til videregående uddannelse og skifte mellem forskellige spor og forskellige typer institutioner;

55.

understreger imidlertid nødvendigheden af at bevare mangfoldigheden af studiegrene, uddannelser, pædagogiske metoder og universitetssystemer i EU; mener, at det derfor er nødvendigt at udvikle nationale kvalifikationsrammer og samtidig at fremme den gensidige anerkendelse af eksamensbeviser og kvalifikationer i samtlige medlemsstater;

56.

opfordrer indtrængende alle EU-lande til at indføre de nationale kvalifikationsrammer, der er knyttet til referencerammen for kvalifikationer inden for det europæiske område for videregående uddannelse, samt at udvikle og understøtte den gensidige anerkendelse økonomisk;

57.

påpeger, at studerendes mobilitet, og især studier på andre universiteter inden for rammerne af Erasmusprogrammet, bidrager til udveksling af god praksis og således til moderniseringen af de videregående uddannelser; bemærker derfor, at de studerendes hjemuniversiteter skal anerkende de kvalifikationer, som de studerende har erhvervet i forbindelse med deres studier på andre universiteter;

58.

støtter Kommissionens forslag om at forbedre anerkendelsen af studier gennemført i udlandet ved at styrke det europæiske meritoverførselssystem (ECTS); anmoder EU og medlemsstaterne om en yderligere indsats i retning af en mere effektiv anerkendelse og en bedre harmonisering, også hvad angår eksamensbeviser;

59.

gentager, at videregående uddannelse er et fælles europæisk offentligt gode, og at medlemsstaterne, de regionale myndigheder, de lokale myndigheder og EU har et fælles ansvar for at udvikle og styrke det europæiske område for videregående uddannelse, det europæiske forskningsrum og Bolognaprocessen;

60.

understreger, at en udvidet koordinering mellem medlemsstaterne inden for videregående uddannelse - også via en stærk økonomisk og politisk støtte til aftaler om fælles centrale læseplaner og veldefinerede læringsresultater - er en nødvendig forudsætning for, at man kan nå målene for beskæftigelsesegnethed og vækst i Europa; opfordrer medlemsstaterne til at styrke det indbyrdes samarbejde mellem deres relevante ministerier for at opdatere de eksisterende læseplaner, så de opfylder arbejdsmarkedets behov;

61.

påpeger behovet for samarbejde mellem det europæiske rum for videregående uddannelse og det europæiske forskningsrum som middel til at understøtte universiteternes forskningsprogrammer både inden for naturvidenskab og humaniora;

62.

opfordrer til, at det europæiske område for videregående uddannelse og det europæiske forskningsrums tiltrækningskraft over for studerende og forskere fra hele verden fremmes, og at samarbejdet med tredjelande omkring uddannelsesspørgsmål og problemerne omkring de studerendes og undervisernes mobilitet intensiveres, navnlig med de lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, eller som direkte grænser op til EU, med det formål at omdanne det europæiske område for videregående uddannelse til et center for undervisning og viden, der er både makroregionalt og globalt, især i forbindelse med udvekslingsprogrammer og erhvervspraktik;

63.

anmoder Kommissionen om at foreslå indførelse af Erasmus- og Leonardo da Vinci-programmer mellem Euro-Middelhavslandene med det formål at fremme tværnational mobilitet for studerende fra begge sider af Middelhavet;

64.

opfordrer til, at der oprettes mobilitets-, udvekslings-, forsknings- og praktikprogrammer for studerende fra de lande, der er tilknyttet det østlige partnerskab;

65.

minder om vigtigheden af mobilitet for både studerende og undervisere og opfordrer derfor Kommissionen til at gøre fremskridt med hensyn til EU's visumkodeks;

66.

erindrer om målet om, at 20 % af Europas kandidater skal være mobile inden 2020, og understreger betydningen af sprogfærdigheder som en forudsætning for øget mobilitet inden for det europæiske område for videregående uddannelse;

67.

støtter en styrkelse af sprogundervisningen og undervisningen i tegnsprog - og af undervisning i og udvikling af lokale og regionale sprog - inden for rammerne af det europæiske område for videregående uddannelse som forudsætning for udviklingen af et egentligt europæisk medborgerskab baseret på multikulturalisme og sproglig mangfoldighed;

68.

understreger behovet for, at det videregående uddannelsessystem i hver enkelt medlemsstat leverer højere kvalitet i undervisningen, så øgede mobilitetsmuligheder for de studerende ikke er sammenfaldende med en forværring af den såkaldte "hjerneflugt", som nu er et egentligt socialt problem i nogle medlemsstater;

69.

påpeger, at de vedvarende forskelle mellem vestlige og central- og østeuropæiske videregående uddannelsessystemer skal tages op via reelle integrationsforanstaltninger med henblik på at fremme og støtte det grænseoverskridende samarbejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner; opfordrer derfor Kommissionen til at udvikle en strategi og udarbejde en faglig og økonomisk handlingsplan for at mindske disse betydelige regionale uligheder;

70.

opfordrer medlemsstaterne, EU og de europæiske videregående uddannelsessystemer til at overveje muligheden for under studieforløbet at fremme en obligatorisk uddannelsesperiode, som skal tilbringes på et universitet i en anden medlemsstat end den pågældende studerendes hjemland;

71.

gentager princippet om, at låneordninger ikke kan erstatte de stipendiesystemer, der er indført for at understøtte adgangen til uddannelse for alle studerende uanset deres sociale baggrund;

72.

anmoder Kommissionen om en yderligere præcisering af forslaget om at oprette et finansielt instrument, der skal hjælpe studerende med at sikre finansiering til en kandidatuddannelse uden for deres hjemland uanset deres sociale baggrund og økonomiske muligheder; kræver en retfærdig og gennemsigtig adgang til ordningen i alle medlemsstaterne;

73.

bifalder Kommissionens forslag om at øge EU-budgettet til uddannelse, erhvervsuddannelse, forskning og ungdomsprogrammer i den kommende flerårige finansielle ramme, og dermed supplere de foranstaltninger, der er truffet af medlemsstaterne, eftersom investering i uddannelse, erhvervsuddannelse og forskning er nøglen til at nå EU 2020-målene og få en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i Europa.

74.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.