EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52011BP0523

Anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: ansøgning EGF/2011/005 Norte-Centro Automotive - Portugal Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 1. december 2011 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2011/005 PT/Norte-Centro Automotive, Portugal) (KOM(2011)0664 - C7-0334/2011 - 2011/2262(BUD))
BILAG

OJ C 165E, 11.6.2013, p. 100–102 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

11.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 165/100


Torsdag den 1. december 2011
Anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: ansøgning EGF/2011/005 Norte-Centro Automotive - Portugal

P7_TA(2011)0523

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 1. december 2011 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2011/005 PT/Norte-Centro Automotive, Portugal) (KOM(2011)0664 - C7-0334/2011 - 2011/2262(BUD))

2013/C 165 E/16

Europa-Parlamentet,

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2011)0664 - C7-0334/2011),

der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (1) (IIA af 17. maj 2006), særlig punkt 28,

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2) (EGF-forordningen),

der henviser til trepartsproceduren, jf. punkt 28 i IIA af 17. maj 2006,

der henviser til skrivelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A7-0395/2011),

A.

der henviser til, at Den Europæiske Union har indført hensigtsmæssige lovgivnings- og budgetinstrumenter med henblik på at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, med det formål at hjælpe dem til at vende tilbage til arbejdsmarkedet,

B.

der henviser til, at anvendelsesområdet for EGF blev udvidet for ansøgninger indgivet fra den 1. maj 2009, således at det også omfatter støtte til arbejdstagere, der bliver afskediget som en direkte følge af den globale finansielle og økonomiske krise,

C.

der henviser til, at Unionens økonomiske støtte til afskedigede arbejdstagere, bør være dynamisk og stilles til rådighed så hurtigt og effektivt som muligt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring, vedtaget på samrådsmødet den 17. juli 2008, og under behørig hensyntagen til IIA af 17. maj 2006 i forbindelse med vedtagelsen af afgørelser om anvendelse af EGF,

D.

der henviser til, at Portugal har anmodet om støtte i forbindelse med 726 afskedigelser, hvor alle er tiltænkt støtte, i tre virksomheder, der er aktive inden for NACE (rev. 2)-hovedgruppe 29 ("Fremstilling af motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne") i NUTS II-regionerne Norte (PT11) og Centro (PT16) i Portugal,

E.

der henviser til, at ansøgningen opfylder de kriterier for støtteberettigelse, der er fastsat i EGF-forordningen,

1.

anmoder de involverede institutioner om at tage de nødvendige skridt til at forbedre de procedure- og budgetmæssige forhold med henblik på at fremskynde anvendelsen af EGF; bifalder i denne sammenhæng den forbedrede procedure, som Kommissionen har indført, efter Parlamentets anmodning om at fremskynde frigivelsen af støtte, og som har til formål at sikre, at Kommissionens vurdering af, hvorvidt ansøgningen opfylder kriterierne for støtteberettigelse, forelægges budgetmyndigheden sammen med forslaget om at anvende EGF; håber, at der vil ske yderligere forbedringer i proceduren i forbindelse med den kommende revision af EGF, og at EGF vil blive gjort mere effektiv og gennemsigtig;

2.

minder om institutionernes tilsagn om at sikre en velfungerende og hurtig procedure til vedtagelse af afgørelser om anvendelse af EGF og derved stille tidsbegrænset, individuel engangsstøtte til rådighed for de arbejdstagere, der er blevet afskediget som en konsekvens af globaliseringen og den finansielle og økonomiske krise; understreger den rolle, som EGF kan spille i afskedigede arbejdstageres tilbagevenden til arbejdsmarkedet, navnlig for de mest sårbare og mindst kvalificerede arbejdstagere;

3.

understreger, at det i overensstemmelse med EGF-forordningens artikel 6 bør sikres, at EGF støtter den enkelte afskedigede arbejdstagers tilbagevenden til arbejdsmarkedet; understreger endvidere, at EGF-støtte udelukkende må finansiere aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, der fører til længerevarende beskæftigelse; gentager, at støtte fra EGF ikke skal erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller foranstaltninger, der er rettet mod omlægning af virksomheder eller sektorer;

4.

bemærker, at de fremlagte oplysninger om den samordnede pakke af individualiserede tilbud, der skal finansieres over EGF, omfatter oplysninger om kompatibiliteten af og komplementariteten med de foranstaltninger, der finansieres af strukturfondene; gentager sin opfordring til Kommissionen om også at forelægge en sammenlignende vurdering af disse oplysninger i sine årsberetninger;

5.

noterer sig, at 2011-budgettet - efter gentagne anmodninger fra Parlamentet - for første gang indeholder betalingsbevillinger på 47 608 950 EUR på budgetpost 04 05 01 vedrørende EGF; minder om, at EGF blev oprettet som et separat, specifikt instrument med egne målsætninger og frister og derfor fortjener en særskilt tildeling, således at overførsler fra andre budgetposter fremover kan undgås, idet dette vil kunne skade gennemførelsen af de forskellige politiske målsætninger;

6.

glæder sig over den planlagte forhøjelse af betalingsbevillingerne på EGF-budgetposten, som der vil blive anmodet om gennem den samlede overførsel, og som vil blive anvendt til at dække det beløb, som er nødvendigt i forbindelse med denne ansøgning;

7.

godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

8.

pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

9.

pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.


(1)  EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.

(2)  EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1.


Torsdag den 1. december 2011
BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2011/005 PT/Norte-Centro Automotive, Portugal)

(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse 2012/4/EU).


Top