EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52010IP0276

Grænseoverskridende krisestyring i banksektoren Europa-Parlamentets beslutning af 7. juli 2010 med henstillinger til Kommissionen om grænseoverskridende krisestyring i banksektoren (2010/2006(INI))
BILAG TIL BESLUTNINGEN

OJ C 351E, 2.12.2011, p. 61–69 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

2.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 351/61


Onsdag den 7. juli 2010
Grænseoverskridende krisestyring i banksektoren

P7_TA(2010)0276

Europa-Parlamentets beslutning af 7. juli 2010 med henstillinger til Kommissionen om grænseoverskridende krisestyring i banksektoren (2010/2006(INI))

2011/C 351 E/09

Europa-Parlamentet,

der henviser til artikel 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til sin beslutning af 13. april 2000 om meddelelse fra Kommissionen: Etablering af en ramme for de finansielle markeder: en handlingsplan (1),

der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. oktober 2009 om en EU-ramme for grænseoverskridende krisestyring i banksektoren (KOM(2009)0561),

der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 23. september 2009 om makrotilsyn på fællesskabsplan af det finansielle system og om oprettelse af et europæisk råd for systemiske risici (KOM(2009)0499),

der henviser til forslag til Rådets beslutning af 23. september 2009 om at overdrage Den Europæiske Centralbank specifikke opgaver i relation til Det Europæiske Råd for Systemiske Risici (KOM(2009)0500),

der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 23. september 2009 om oprettelse af en europæisk banktilsynsmyndighed (KOM(2009)0501),

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (2),

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (3),

der henviser til Europa-Parlaments og Rådets direktiv 94/19/EF af 30. maj 1994 om indskudsgarantiordninger (4),

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF af 4. april 2001 om sanering og likvidation af kreditinstitutter (5),

der henviser til Rådets andet direktiv 77/91/EØF af 13. december 1976 om samordning af de garantier, der kræves i medlemsstaterne af de i artikel 58, stk. 2, i traktaten nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, for så vidt angår stiftelsen af aktieselskabet samt bevarelsen af og ændringer i dets kapital, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde (6), Rådets tredje direktiv 78/855/EØF af 9. oktober 1978 med hjemmel i traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om fusioner af aktieselskaber (7) og Rådets sjette direktiv 82/891/EØF af 17. december 1982 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om spaltning af aktieselskaber (8),

der henviser til aftalememorandum af 1. juni 2008 mellem EU’s finanstilsyn, centralbanker og finansministerier om grænseoverskridende finansiel stabilitet,

der henviser til anbefaling 13 i rapport fra gruppen på højt niveau under forsæde af Jacques de Larosière, som blev forelagt for Kommissionens formand, Barroso, den 25. februar 2009, og hvori gruppen opfordrer til, at der i EU etableres en konsekvent og funktionel lovgivningsramme for kriseforvaltning,

der henviser til forretningsordenens artikel 42 og 48,

der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Retsudvalget (A7-0213/2010),

A.

der henviser til, at der er et indre marked for bankydelser i EU og ikke en blanding af indbyrdes uafhængige ydelser, og at dette indre marked er afgørende for EU's globale konkurrenceevne,

B.

der henviser til, at den internationale regulering af krisestyringen i banksektoren for øjeblikket er utilstrækkelig,

C.

der henviser til, at EU's og de internationale tilsynsmekanismer for finanssektoren har vist sig at være ineffektive med hensyn til at forebygge eller i tilstrækkelig grad bremse spredning,

D.

der henviser til, at det i alt for høj grad har været skatteyderne, væksten og beskæftigelsen, som har måttet bære omkostningerne i forbindelse med krisestyringen,

E.

der henviser til, at aktionærernes og derefter kreditorernes deltagelse i byrdefordelingen er af altafgørende betydning, hvis omkostningerne for skatteyderne som følge af kriser på finansmarkederne og i de finansielle institutioner skal bringes ned på et minimum,

F.

der henviser til, at manglende eller svage regler og tilsyn i Unionen har resulteret i ukoordinerede foranstaltninger fra de nationale myndigheders side og har øget risikoen for protektionistisk adfærd og konkurrenceforvridning, herunder via statsstøtte, og har været en trussel mod oprettelsen af et indre marked for finansielle tjenesteydelser,

G.

der henviser til, at en ensartet tilgang til forebyggelse af bankkoncerners konkurs ville være mere i tråd med idéen bag det indre marked,

H.

der henviser til, at et solidt indre marked for finansielle tjenesteydelser spiller en altafgørende rolle for EU's globale konkurrenceevne,

I.

der henviser til, at aktørerne i banksektoren bør gøres ansvarlige, og at denne ansvarliggørelse bør bidrage til det overordnede mål om en omstrukturering af de finansielle markeder til gavn for finansieringen af økonomien,

J.

der henviser til, at der som følge af krisen er et behov for, og borgerne forventer, at EU-institutionerne som led i en dialog med G20 og andre internationale fora hurtigt etablerer en passende ramme, som i tilfælde af en krisesituation bevarer den finansielle stabilitet, minimerer omkostningerne for skatteyderne, bevarer de basale bankydelser og beskytter indskydere,

K.

der henviser til, at finansiel stabilitet og integrerede finansmarkeder forudsætter grænseoverskridende tilsyn med grænseoverskridende og systemiske finansielle institutioner,

L.

der henviser til, at formålet med en EU-lovgivningsramme for grænseoverskridende krisestyring er at give myndighederne beføjelser til at vedtage foranstaltninger, der omfatter indgreb i forvaltningen af bankkoncerner, når dette er nødvendigt (og særligt, men ikke udelukkende i indlånsbanker, hvor der er mulighed for systemisk risiko),

M.

der henviser til, at formålet med en EU-lovgivningsramme for krisestyring også er at regulere grænseoverskridende bankkoncerner og individuelle banker, der udfører grænseoverskridende transaktioner udelukkende gennem filialer; der endvidere henviser til, at der også bør være ensartet regulering, for så vidt angår grænseoverskridende bankkoncerner,

N.

der henviser til, at en handlekraftig reaktion på kriser forudsætter en konsekvent og omfattende tilgang, der indebærer bedre tilsyn (iværksættelse af den nye EU-tilsynsstruktur), bedre forordninger (løbende initiativer som f.eks. dem, der vedrører direktiv 2006/48/EF, direktiv 2006/49/EF, direktiv 94/19/EF og aflønning af ledere) og en effektiv krisestyringsramme for finansielle institutioner på EU-plan,

O.

der henviser til, at princippet om, at forureneren betaler, bør udvides til også at gælde for den finansielle sektor på grund af de katastrofale følger, som fejldispositioner har på tværs af lande, sektorer og økonomien som helhed betragtet,

P.

der henviser til, at tidlig indgriben i bankkriser og løsningen af dem bør igangsættes på grundlag af klart definerede kriterier, deriblandt underkapitalisering, reduceret likviditet og forringelse af aktivers kvalitet og værdi; der endvidere henviser til, at indgreb bør kædes sammen med indskudsgarantiordninger,

Q.

der henviser til, at der på EU plan er behov for en streng adfærdskodeks for virksomhedsledelse og mekanismer, der kan modvirke utilbørlig adfærd, og som bør udarbejdes i overensstemmelse med tilsvarende internationale initiativer,

R.

der henviser til, at det er vigtigt, at Kommissionen gennemfører fuldstændige konsekvensanalyser i enhver behandling af spørgsmålet om, hvorvidt nye retningslinjer for virksomhedsledelse ville være hensigtsmæssige,

S.

der henviser til, at Kommissionen senest tre år efter, at en europæisk banktilsynsmyndighed (EBA), en EU-banksaneringsordning, en EU-fond for finansiel stabilitet og en saneringsenhed er blevet operative, bør undersøge, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at udvide anvendelsesområdet for rammen for krisestyring til at omfatte andre finansielle institutioner end banker, herunder men ikke alene forsikringsselskaber og porteføljeforvaltningsselskaber, og også bør undersøge, om det er gennemførligt og hensigtsmæssigt at etablere et netværk af nationale stabilitetsfonde for alle de institutioner, som ikke deltager i EU-fonden for finansiel stabilitet, som foreslået i henstilling 3 i bilaget,

T.

der henviser til, at moralsk hasard bør undgås for at forhindre, at der tages alt for store risici, og at der er behov for en ramme, som beskytter systemet og ikke »overtræderen« i dette system, og påpeger, at ingen af de midler, der afsættes til sanering, bør bruges til at redde bankaktionærer eller belønne ledelsen for dens egne fejl; der endvidere henviser til, at de institutioner, der trækker på en EU-banksaneringsordning i denne forbindelse, bør være klar over, at dette har konsekvenser i form af f.eks. administrative og erstatningsmæssige foranstaltninger; der også henviser til, at det derfor bør være et ledende princip for fremtidens finansielle tilsyn at undgå moralsk hasard,

U.

der henviser til, at de nuværende økonomiske, finansielle og sociale problemer samt de utallige nye forskriftsmæssige krav til bankerne kræver en gradvis og fornuftig tilgang, men ikke må stå i vejen for en ambitiøs og hurtigt fungerende dagsorden,

V.

der henviser til, at overførsel af aktiver inden for en bankkoncern ikke på nogen måde bør bringe den overførende institutions finansielle eller likviditetsmæssige stabilitet i fare og bør foretages til en rimelig markedsvurdering eller pris; der endvidere henviser til, at der bør fastlægges klare principper for vurderingen af værdiforringede bankaktiver og for behandlingen af bankfilialer med hjemsted i værtslande,

W.

der henviser til, at Unionen bør etablere en fælles forståelse af »hvem«, der bør gøre »hvad«, »hvornår« og »hvordan« i tilfælde af kriser i de finansielle institutioner,

X.

der henviser til, at foranstaltninger, der gælder i banksektoren, bør fremme realøkonomien i dens kortsigtede og langsigtede finansierings- og investeringsbehov,

Y.

der henviser til, at store afvigelser mellem de nationale regulerings- og insolvensordninger bør udlignes ved hjælp af en harmoniseret rammeordning og en intensiveret dialog mellem de nationale tilsynsorganer og myndigheder i de grænseoverskridende stabilitetsgrupper,

Z.

der henviser til, at det forhold, at institutioner bliver stadig større, mere komplekse og tættere indbyrdes forbundne på såvel regionalt og globalt niveau har vist, at institutioners konkurs, uanset deres størrelse, kan have afsmittende virkninger i hele det finansielle system, og opfordrer derfor til, at der etableres en effektiv kriseløsningsramme i gradvise faser for alle banker, og anbefaler indledningsvis at fokusere på institutioner med den højeste risikokoncentration; der henviser til, at en sådan kriseløsningsramme bør tage højde for internationale foras lignende indsatser i størst muligt omfang,

AA.

der henviser til, at de systemiske risici ligger på et meget højt niveau i et begrænset antal banker (»grænseoverskridende systembanker«) på grund af disses størrelse, kompleksitet og indbyrdes sammenhæng i hele Unionen, hvilket kræver, at der indføres en hurtigt fungerende og målrettet særordning, og som påpeger, at der er behov for generelt mere retfærdige løsningsmodeller for andre grænseoverskridende finansielle institutioner,

AB.

der henviser til, at en EU-kriseløsningsramme, hvis den skal være effektiv med hensyn til at støtte indgreb, forudsætter et fælles sæt regler, tilstrækkelig ekspertise og finansielle ressourcer, der derfor også bør udgøre de centrale søjler i den foreslåede prioritetsordning for grænseoverskridende systembanker,

AC.

der henviser til, at tilsyn, beføjelser til tidlig indgriben og foranstaltninger i forbindelse med sanering bør ses som tre indbyrdes forbundne skridt i en fælles ramme,

AD.

der henviser til, at den særlige ordning for grænseoverskridende systembanker, som indebærer en hurtig procedure, på mellemlang eller lang sigt bør udvikle sig til en universel ordning, som dækker alle grænseoverskridende finansielle institutioner i EU, og til, at denne bør omfatte en harmoniseret EU-insolvensordning,

AE.

der henviser til, at enhver EU-dækkende stabilitetsfond, som måtte blive oprettet, skal øremærkes, således at den udelukkende kan anvendes til løsning af fremtidige kriser og ikke bruges til tilbagebetaling af tidligere interventioner eller i forbindelse med problemer, som er affødt af den finansielle krise i 2007/2008,

1.

anmoder Kommissionen om inden 31. december 2010 og i henhold til artikel 50 og 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at forelægge Parlamentet et eller flere forslag til retsakt eller forslag om en EU-ramme for krisestyring, en EU-fond for finansiel stabilitet (fond) og en saneringsenhed efter detaljerede henstillinger i bilaget hertil, hvor der er taget højde for de initiativer, der måtte være taget af internationale organer såsom G-20 og Den Internationale Valutafond for at sikre lige vilkår på globalt plan, og som er baseret på en tilbundsgående analyse af alle tænkelige alternativer, bl.a. en konsekvensanalyse;

2.

bekræfter, at henstillingerne i bilaget respekterer subsidiaritetsprincippet og borgernes grundlæggende rettigheder;

3.

mener, at de finansielle konsekvenser af det forslag, der anmodes om, bør dækkes af tilstrækkelige bevillinger på budgettet (eksklusive bidragene til fonden, der er underlagt de deltagende bankers ansvar);

4.

pålægger sin formand at sende denne beslutning og de detaljerede henstillinger i bilaget til Kommissionen og Rådet samt til medlemsstaternes parlamenter og regeringer.


(1)  EFT C 40 af 7.2.2001, s. 453.

(2)  EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1.

(3)  EUT L 177 af 30.6.2006, s. 201.

(4)  EFT L 135 af 31.5.1994, s. 5.

(5)  EFT L 125 af 5.5.2001, s. 15.

(6)  EFT L 26 af 31.1.1977, s. 1.

(7)  EFT L 295 af 20.10.1978, s. 36.

(8)  EFT L 378 af 31.12.1982, s. 47.


Onsdag den 7. juli 2010
BILAG TIL BESLUTNINGEN:

DETALJEREDE HENSTILLINGER VEDRØRENDE INDHOLDET AF DET FORSLAG, DER ANMODES OM

Henstilling 1 om en fælles EU-krisestyringsramme

Europa-Parlamentet finder, at det med den retsakt, der skal vedtages, bør tilstræbes at regulere følgende:

1.

At etablere en europæisk krisestyringsramme med et fælles minimumsregelsæt, og i sidste ende fastlægge en fælles lovgivning for sanering og insolvens, der finder anvendelse på alle bankforetagender, som opererer i EU, og som forfølger nedenstående mål:

at fremme det finansielle systems stabilitet

at begrænse eller forebygge spredning

at begrænse omkostningerne ved indgriben

at sikre indskydere optimale forhold og ligebehandling i hele Unionen

at bevare udbuddet af bankernes kerneydelser

at forhindre moralsk hasard og lægge omkostningerne over på erhvervsliv og aktionærer og at internalisere negative eksterne konsekvenser forårsaget af de finansielle markeder og institutioner

at sikre ligebehandling af hver kreditorklasse i EU samt at alle datterselskaber og filialer af samme grænseoverskridende institution behandles retfærdigt i samtlige medlemsstater

at sikre overholdelse af arbejdstageres rettigheder

at styrke det indre marked for finansielle tjenesteydelser og dets konkurrenceevne.

2.

Gradvis at harmonisere den gældende nationale lovgivning om sanering og insolvens og tilsynsbeføjelser og, inden for en rimelig tidsfrist, at indføre en effektiv fælles ordning for EU.

3.

At oprette en fælles EU-saneringsmyndighed som et særskilt organ eller som en enhed under EBA, når processen for harmonisering af insolvens- og tilsynsbestemmelserne er afsluttet ved overgangsperiodens udløb.

4.

At gennemføre regelmæssige peer reviews af de tilsynsførende under ledelse af EBA og på grundlag af forudgående selvevalueringer for at sikre et bedre samarbejde og øget gennemsigtighed.

5.

At foretage en tilbundsgående undersøgelse (via uafhængige eksperter udpeget af EBA) i tilfælde af, at det er nødvendigt med sanering eller likvidation af en grænseoverskridende institution, for at afdække årsagerne og ansvaret i forbindelse hermed, samt at sikre, at Parlamentet underrettes om resultaterne af disse undersøgelser.

6.

At tildele ansvaret for krisestyring (herunder beføjelser til tidlig indgriben) til det relevante tilsynsorgan og godkendelse af de enkelte bankers beredskabsplaner som følger:

for grænseoverskridende systembanker: EBA i tæt samarbejde med kollegiet af nationale tilsynsmyndigheder og de grænseoverskridende stabilitetsgrupper (som defineret i ovennævnte aftalememorandum fra 1. juni 2008)

for alle andre grænseoverskridende banker, som ikke er systembanker: den konsoliderende tilsynsførende i kollegiet (under dets aftalte ledelse) koordineret af EBA og i samråd med de grænseoverskridende stabilitetsgrupper

for lokale banker: den lokale tilsynsmyndighed.

7.

At udarbejde et fælles sæt regler for krisestyring, som bl.a. omfatter fælles metoder, definitioner og terminologi samt et sæt relevante kriterier for stresstest af grænseoverskridende banker.

8.

At sikre, at saneringsplaner gøres til obligatoriske forskriftsmæssige krav. Saneringsplanerne bør indeholde en grundig selvevaluering af institutionen og detaljerede oplysninger om en rimelig fordeling af aktiver og kapital omfattende en passende tilbageføring af overførsler fra datterselskaber og filialer til andre enheder og fastlæggelse af spaltningsplaner, der gør det muligt at udskille »stand alone«-enheder, især enheder som leverer vigtig infrastruktur som f.eks. betalingstjenester. Kravene til planernes indhold skal stå i rimeligt forhold til bankernes størrelse, virksomhed og geografiske spredning. Sikre, at saneringsplanerne regelmæssigt ajourføres.

9.

At udarbejde frem til december 2011 en europæisk rating i forbindelse med tilsyn med bankerne (risk dashboard) baseret på et fælles sæt kvantitative og kvalitative indikatorer. Risk dashboardets indikatorer bør evalueres på grundlag af den pågældende institutions karakter, omfang og kompleksitet under bevarelse af fortroligheden. Risk dashboardet bør som minimum omfatte:

kapital

finansiering

likviditet

misforhold mellem forfald, rentesats og valuta

aktivers likviditet

store engagementer og risikokoncentrationer

forventede tab

følsomhed over for markedspriser, rentesatser og valutakurser

adgang til finansiering

resultater af stresstest

den interne kontrols effektivitet

kvalitet af forvaltning og virksomhedsledelse

kompleksitet og uklarhed

risikoperspektiv

overholdelse af lovgivning og forskriftsmæssige krav.

10.

At bemyndige tilsynsførende til at gribe ind på grundlag af tærskler for rating af tilsyn i fuld overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og fastsætte rimelige afhjælpningsperioder, hvor institutionerne har mulighed for selv at håndtere deres svagheder.

11.

At give tilsynsmyndighederne passende juridiske værktøjer til at gribe ind ved at ændre den relevante sektorrelaterede lovgivning eller indføre ny sektorrelateret lovgivning til:

at kræve justering af kapital (over forskriftsmæssige minimumskrav) eller likviditet og ændringer af forretningsmix og interne procedurerer

at anbefale eller kræve ændringer i ledelsen

at stille krav om tilbageholdelse af og restriktioner i forbindelse med udbetaling af udbytter for at styrke kapitalkravene; at begrænse betingelserne for banklicenser

at give tilsynsmyndighederne mulighed for at udløse en udskillelse af »stand alone«-enheder, uanset om de er nødlidende eller succesfulde, fra en institution for at sikre en videreførelse af kernefunktioner

at kræve et helt eller delvist salg

at overføre aktiver og passiver til andre institutioner med det formål at sikre kontinuitet i forbindelse med systemisk vigtige transaktioner

at oprette en såkaldt brobank eller god bank/dårlig bank

at stille krav om konvertering af gæld til egenkapital eller anden konvertibel kapital afhængigt af den pågældende institutions karakter med de nødvendige tilpasninger

midlertidigt at overtage offentlig kontrol

at kræve midlertidig suspendering (moratorium) af visse typer af krav mod en bank

at kontrollere processen i forbindelse med koncerninterne overførsler af aktiver.

at udpege en særlig administrator på koncernniveau

at regulere likvidation

at give EBA mulighed for at give EU's fond for finansiel stabilitet tilladelse til at intervenere, herunder at yde finansiering på mellemlang sigt i krisesituationer, kapitaltilførsler og garantier

at pålægge administrative og erstatningsmæssige foranstaltninger for de institutioner, der anvender fonden.

12.

Anvendelsen af de i punkt 11 omhandlede instrumenter skal være i fuld overensstemmelse med EU's konkurrencebestemmelser og sikre ligebehandling af kreditorer og indskydere i alle medlemsstater.

Henstilling 2 om grænseoverskridende systembanker

Europa-Parlamentet finder, at det med den retsakt, der skal vedtages, bør tilstræbes at regulere følgende:

1.

Nødvendigheden af hurtigt at vedtage en ny særordning for grænseoverskridende systembanker på grund af disses særlige rolle på det indre marked for finansielle tjenesteydelser - en ordning, der vil gå under betegnelsen EU-lov om selskabsret for banker, og som skal foreligge inden udgangen af 2011. Der bør ligeledes foreslås en mere generel ordning for alle andre grænseoverskridende banker.

2.

Grænseoverskridende systembanker skal overholde den nye særordning; ordningen skal eliminere de retlige hindringer for effektive transaktioner på tværs af grænserne og samtidig sikre en klar, ligeværdig og forudsigelig behandling af aktionærer, indskydere, kreditorer, ansatte og andre berørte parter, især i forbindelse med koncerninterne overførsler af aktiver. Dette omfatter en særlig 28. ordning for insolvensprocedurer for grænseoverskridende systembanker, der senere kan udvides til alle grænseoverskridende banker.

3.

Kommissionen fastsætter inden april 2011 kriterier for en definition af grænseoverskridende systembanker. På grundlag af disse kriterier vil sådanne banker regelmæssigt blive identificeret af tilsynsrådet efter høring af Det Europæiske Råd for Systemiske Risici (artikel 12b i betænkning af Økonomi- og Valutaudvalget af 17. maj 2010 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en europæisk banktilsynsmyndighed (den såkaldte EBA-betænkning);

4.

EBA fører tilsyn med hver enkelt af de grænseoverskridende systembanker og handler gennem de kompetente nationale myndigheder (i overensstemmelse med EBA-betænkningen);

5.

Kommissionens vedtagelse af en foranstaltning med henblik på at indføre en mekanisme for overførsel af aktiver inden for grænseoverskridende systembanker, hvor der er taget behørigt hensyn til nødvendigheden af at beskytte værtslandenes rettigheder.

6.

Oprettelse af en EU-fond for finansiel stabilitet og en saneringsenhed, der for de grænseoverskridende bankers vedkommende støtter indgrebene fra EBA's side vedrørende krisestyring, sanering eller insolvens.

Henstilling 3 om en EU-fond for finansiel stabilitet

Europa-Parlamentet finder, at det med den retsakt, der skal vedtages, bør tilstræbes at regulere følgende:

1.

Oprettelse af en EU-fond for finansiel stabilitet (fond), som henhører under EBA's ansvarsområde, som skal finansiere indgreb (sanering og likvidation under ordnede forhold) med sigte på at bevare systemets stabilitet og begrænse spredningen fra nødlidende banker. Kommissionen forelægger inden april 2011 Parlamentet et detaljeret forslag til fondens charter, struktur, ledelse, størrelse, driftsvilkår og en præcis tidsplan for, hvornår den starter sine aktiviteter (jf. punkt 2 og 3 nedenfor).

2.

Fonden skal:

være paneuropæisk

finansieres på forhånd af de grænseoverskridende systembanker efter risikobaserede konjunkturudlignende kriterier, hvor der er taget hensyn til de systemiske risici, som en individuel bank måtte frembyde. Banker, der bidrager til fonden, er ikke forpligtede til at bidrage til tilsvarende stabilitetsfonde eller saneringsenheder i deres egne lande

holdes adskilt fra og være uafhængig af indskudsgarantiordninger

have tilstrækkelig kapacitet til at støtte midlertidige indgreb (som f.eks. lån, opkøb af aktiver og kapitaltilførsel) og dække omkostninger i forbindelse med sanerings- eller insolvensprocedurer

opbygges gradvis i erkendelse af det nuværende økonomiske miljø

udformes på en måde, der ikke skaber moralsk hasard, og skal ikke bruges til at redde aktionærer eller belønne ledelsen for dens egne fejl.

3.

Kommissionen behandler også spørgsmål som:

investeringsretningslinjer for fondens aktiver (risiko, likviditet, opfyldelse af EU's mål)

udvælgelseskriterier for fondens kapitalforvalter (internt eller via en privat og offentlig tredjepart som f.eks. Den Europæiske Investeringsbank)

mulige bidrag, der opfylder betingelserne for beregning af den forskriftsmæssige kapitalkoefficient

administrative foranstaltninger (bøder eller godtgørelsesordninger) for de grænseoverskridende systembanker, der anvender fonden

betingelser for eventuel udvidelse af fondens anvendelsesområde, så den kommer til at omfatte alle andre grænseoverskridende banker end grænseoverskridende systembanker

anvendelsesområde for (og hensigtsmæssigheden af) etableringen et netværk af nationale fonde med henblik på at sørge for alle de institutioner, som ikke deltager i EU-fonden. Der bør derefter etableres en EU-ramme til at regulere de eksisterende og fremtidige nationale fonde, der vil overholde et sæt ensartede og bindende fælles regler.

Henstilling 4 om en saneringsenhed

Europa-Parlamentet finder, at det med den retsakt, der skal vedtages, bør tilstræbes at regulere følgende:

Etablering af en uafhængig saneringsenhed under EBA, der skal stå for sanerings- og insolvensprocedurer for grænseoverskridende systembanker. For denne enhed gælder følgende:

den opererer inden for de snævre grænser, der er fastlagt i den lovgivningsmæssige ramme og EBA's beføjelser

den råder over en omfattende retlig og finansiel ekspertise med særlig erfaring inden for omstrukturering af banker, vending af udviklingen og likviditation

den arbejder tæt sammen med de nationale myndigheder om gennemførelse, teknisk bistand og personaledeling

den stiller forslag til udbetalinger fra fonden

i tilfælde af, at det er nødvendigt med sanering eller likvidation af en grænseoverskridende institution, bør uafhængige eksperter udpeget af EBA foretage en tilbundsgående undersøgelse for at analysere og afdække årsagerne og ansvaret i forbindelse hermed. Parlamentet bør underrettes om resultatet af disse undersøgelser.


Top