(2004/C 88 E/0414)

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-2372/03

af Eija-Riitta Korhola (PPE-DE) til Kommissionen

(16. juli 2003)

Om:   Overførsel af fængslede EU-borgere til fængsler i hjemlandet

Ifølge oplysninger fra det finske udenrigsministerium afsoner alene i Venezuela 500 borgere fra EU-landene langvarige fængselsstraffe under ofte umenneskelige forhold. F.eks. savnes der i et fængsel de helt basale tjenester, så fangerne selv må betale 300 EUR om måneden for helt nødvendige ting som de daglige måltider. Transporterne er lange og umenneskelige.

Selv om Venezuela har tilsluttet sig den internationale konvention om fangers afsoning af straffe i hjemlandet (som blev ratificeret i april), lader det ikke til, at privatpersoner kan opnå aftale om overførsel til hjemlandet. Endog de enkelte EF-lande ser ud til at være magtesløse. En af grundene til, at det ikke har kunne ladet sig gøre at gennemføre overførsler, er tilsyneladende korruption i Venezuelas forvaltning.

Er Kommissionen indstillet på hurtigt at gennemføre forhandlinger om en overførsel af alle de EU-borgere, som er fængslet i Venezuela, til afsoning af den resterende straf i fængsler hjemlandet? Er det med henblik herpå muligt at sammensætte en delegation på højt niveau, som i løbet af de kommende måneder skal rejse til Venezuela for at behandle denne sag med de højst mulige instanser inden for Venezuelas forvaltning?

Har Kommissionen kendskab til situationen i andre tredjelande? Burde EU udarbejde en ordning, så der hurtigt kan gribes ind, for at i det mindste de EU-borgere, der tilbageholdes under de alvorligste forhold, kan overføres til afsoning af deres straf i hjemlandet?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Christopher Patten

(12. august 2003)

Kommissionen er bekendt med den generelle situation og vilkårene i de venezuelanske fængsler.

Konsulatbistand til EU-borgere hører under medlemsstaterne og ligger uden for Fællesskabets kompetence. Gennem deres respektive diplomatiske udsendinge følger medlemsstaterne nøje den enkelte fængslede borgers situation. Nogle medlemsstater har støtteordninger til fordel for de fængslede, som de forsøger at udnytte bedst muligt. Ordningerne omfatter muligheden for overførsel til hjemlandet samt finansiel bistand og sundhedspleje.

Ud over den internationale konvention om afsoning af domme i domslandet har nogle medlemsstater indgået bilaterale aftaler med Venezuela. Procedurerne i disse aftaler er dog meget omstændelige og kan tage op til to år.

De tre medlemsstater Italien, Nederlandene og Tyskland foretog en demarche for Venezuelas indenrigsminister i maj 2003. Kommissionen er rede til at konsultere medlemsstaterne med henblik på at foretage en demarche over for de venezuelanske myndigheder på EU's vegne. Formålet med en demarche skulle være at opfordre de venezuelanske myndigheder indtrængende til at overholde forpligtelserne under den internationale konvention om afsoning af domme i oprindelseslandet og at anmode om en bedre anvendelse af de pågældende bilaterale aftaler med medlemsstaterne. Demarchen skulle også minde de venezuelanske myndigheder om, at de ifølge international ret er forpligtet til at sikre anstændige forhold for udenlandske fanger i deres fængsler.

Da Fællesskabet ikke har kompetence på dette område underrettes Kommissionen ikke systematisk om EU-borgere, der holdes fængslet i tredjelande.