EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 92003E002357

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2357/03 af Maurizio Turco (NI) til Kommissionen. Krænkelse af religionsfriheden i Usbekistan over for muslimske troende.

OJ C 88E, 8.4.2004, p. 402–403 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

European Parliament's website

8.4.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 88/402


(2004/C 88 E/0408)

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2357/03

af Maurizio Turco (NI) til Kommissionen

(17. juli 2003)

Om:   Krænkelse af religionsfriheden i Usbekistan over for muslimske troende

Den 17. juni 2003 samledes cirka 50 kvinder i Namangan for at kræve løsladelse af deres ægtemænd, der er »samvittighedsfanger«, idet de er skyldige i at være af muslimsk tro.

En af demonstranterne, Misor Ubaidulaeva, har klaget over de betingelser, hvorunder hendes mand holdes fængslet; han bliver daglig slået og har som følge heraf mistet hørelsen.

Det lokale politi nægter ikke, at det har lagt pres på Misor Ubaidulaeva for at få hende til at undertegne en skriftlig erklæring, hvori hun giver afkald på at deltage i andre »ulovlige møder«.

Kan Kommissionen i betragtning af de fremragende samarbejdsforbindelser mellem Den Europæiske Union og Usbekistan på det økonomiske og handelsmæssige plan besvare følgende spørgsmål:

Har den kendskab til ovenstående?

Hvilke initiativer agter den inden for samarbejdsforbindelserne af iværksætte som et seriøst og effektivt middel til at tilskynde Usbekistan til at respektere religionsfriheden?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Christopher Patten

(14. august 2003)

Kommissionen er fuldt ud opmærksom på den vanskelige situation, som muslimerne i Usbekistan er i. Kommissionen har kendskab til det omtalte møde i Namangan og følger situation opmærksomt.

Partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Usbekistan giver nogle egnede rammer for drøftelse af sådanne spørgsmål.

Kommissionen vil fortsat rejse spørgsmålet vedrørende religionsfrihed med de usbekiske myndigheder på de enkelte bilaterale møder.


Top