EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 92004E000774
WRITTEN QUESTION E-0774/04 by Maurizio Turco (NI) to the Commission. Violation of religious freedom in Cyprus.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0774/04 af Maurizio Turco (NI) til Kommissionen. Krænkelse af religionsfriheden i Cypern.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0774/04 af Maurizio Turco (NI) til Kommissionen. Krænkelse af religionsfriheden i Cypern.
OJ C 88E, 8.4.2004, p. 214–215
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
8.4.2004 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 88/214 |
(2004/C 88 E/0221)
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0774/04
af Maurizio Turco (NI) til Kommissionen
(11. marts 2004)
Om: Krænkelse af religionsfriheden i Cypern
Der henvises til:
— |
EU-traktatens artikel 6; |
— |
artikel 10 og 22 om religionsfrihed og kulturel og religiøs mangfoldighed i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; |
— |
konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder fra 1950 (navnlig artikel 9); |
— |
den internationale rapport fra 2003 om religionsfrihed fra det amerikanske udenrigsministerium; |
— |
Kommissionens udtalelse af 19. februar 2003 om Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens, Den Slovakiske Republiks, Den Tjekkiske Republiks og Republikken Ungarns ansøgning om tiltrædelse af Den Europæiske Union; |
— |
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet »Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram for 2004« af 29. oktober 2003 (1); |
— |
de politiske Københavnskriterier, for så vidt angår retten til religionsfrihed; |
Ud fra følgende betragtninger:
— |
at medlemmer af Jehovas Vidner i Cypern har oplyst, at de har problemer med at få tilladelse til militærnægtelse af samvittighedsgrunde og fritagelse fra militærtjenestens reserve i den græsk-cypriotiske nationalgarde; |
— |
at Vakf (en muslimsk institution, der regulerer det tyrkisk-cypriotiske samfunds religiøse aktiviteter) på den nordlige del af øen på grundlag af forfatningen fra 1960 betaler udgifterne til aktiviteterne og de religiøse muslimske lederes løn, er fritaget for skatter med hensyn til dens religiøse aktiviteter og modtager offentlig støtte; at ingen anden religiøs organisation er fritaget for skatter eller modtager støtte; |
— |
at tyrkisk-cypriotiske borgere har oplyst, at de træge formaliteter ved grænseområdets kontrolpunkter har begrænset antallet af personer, der kan passere igennem det for at besøge religiøse lokaliteter i ferier. |
Under henvisning til at Cypern er et af de lande, der tiltræder EU den 1. maj 2004:
— |
Har Kommissionen fuldt ud kendskab til de beskrevne situationer? Hvilken holdning har den i givet fald til dem? |
— |
Eftersom religions- og forsamlingsfrihed er prioriterede områder for EU og under henvisning til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet »Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram for 2004« af 29. oktober 2003, hvor det påpeges, at EU's og de nye medlemsstaters retlige forpligtelser i forbindelse med gældende fællesskabsret skal opfyldes fra dag 1 efter tiltrædelsen, kan Kommissionen oplyse, om den agter at give disse to landes myndigheder besked om sine hensigter på dette område? Med andre ord, hvordan vil Kommissionen få disse lande til at opfylde gældende fællesskabsret fra dag 1 efter tiltrædelsen af EU, hvis der samtidig finder en krænkelse sted af disse rettigheder, hvis overholdelse er strengt nødvendig for selve tiltrædelsen? |
— |
I betragtning af at de politiske kriterier fastlagt i Kommissionens udtalelse af 19. februar 2003 kræver, at ansøgerlandene skal have opnået stabile institutioner, der kan garantere demokratiet, retsstaten, menneskerettighederne og respekten for og beskyttelsen af mindretallene, mener Kommissionen da ikke, at disse situationer er en hindring for disse landes tiltrædelse af EU, og at de dermed er i modstrid med den gældende fællesskabsret, og at de lande, hvor de beskrevne begivenheder har fundet sted, slet ikke opfylder nævnte kriterier? |
— |
Agter Kommissionen at anvende alle til rådighed stående midler for at sætte en stopper for denne krænkelse af retten til religionsfrihed og tilbedelse? |
(1) KOM(2003) 645 endelig udg.