(2004/C 88 E/0209)

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0674/04

af Proinsias De Rossa (PSE) til Kommissionen

(9. marts 2004)

Om:   Iarnrod Eireanns jernbanetransporter

Som Kommissionen ved, er Iarnrod Eireann det eneste jernbanetransportselskab i EU, som ikke modtager statsstøtte til sine jernbanetransporter.

Udvidelsen af jernbanetransporten er en af hovedmålsætningerne i Marco Polo-programmet og i Kommissionens hvidbog om transport fra september 2001, og den irske regering er for tiden ved at udføre en strategisk undersøgelse af jernbanenettet. Hvordan vil Kommissionen i betragtning heraf forholde sig, såfremt den irske regering skulle overveje at yde statsstøtte til Iarnrod Eireanns jernbanetransporter?

Hvilke EU-regler omfatter bestemmelser om tildeling af en sådan støtte?

Samlet svar

afgivet på Kommissionens vegne af Loyola de Palacio

på skriftlige forespørgsler E-0667/04 og E-0674/04

(30. april 2004)

Jernbanesektoren er et nøgleelement i EU's fælles transportpolitik, som søger at udvikle et bæredygtigt transportsystem ved at ændre fordelingen mellem de forskellige transportformer. Denne politik er beskrevet i hvidbogen »Den Europæiske transportpolitik frem til 2010 — De svære valg« (1) af 12. september 2001.

Kommissionen har i denne forbindelse etableret Marco Polo-programmet, som skal hjælpe med at igangsætte innovative transporttjenester. Hovedsigtet med Marco Polo-programmet er at mindske vejtrafikken og forbedre miljøpræstationen for hele transportsystemet ved at flytte fragt fra vejtransportsektoren til kystnær transport, jernbaner og transport ad indre vandveje.

Hvad infrastrukturen angår, så hører linjen Sligo-Cork ikke til det transeuropæiske net (TEN) og kan derfor ikke modtage midler fra TEN-budgettet eller Samhørighedsfonden. Selv om linjen ville kunne modtage støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, omfatter de aktioner, der er udpeget til at modtage EU-støtte i den nuværende programperiode (2000-2006), ikke genåbning af nedlagte linjer.

Foruden støtte fra programmer som Marco Polo har hver medlemsstat ret til at anvende offentlige midler til at støtte nationale mål, f.eks. hvis målet er at puste nyt liv i transport af gods via jernbane. Al statsstøtte skal dog overholde EF-traktatens konkurrenceregler. Generelt forbyder EF-traktaten statsstøtte, som fordrejer konkurrencen på det indre marked. Traktaten giver dog mulighed for undtagelser fra forbuddet mod statsstøtte, hvor støtten fremmer Fællesskabets interesser: artikel 87, stk. 3, litra c) i EF-traktaten tillader statsstøtte til visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner. Ifølge EF-traktatens artikel 73 er støtte, som modsvarer behovet for en samordning af transportvæsenet forenelig med traktaten. Det bør også bemærkes, at Kommissionen har vedtaget en række retningslinjer og rammebestemmelser for at afklare statsstøttepolitikken på en række områder, f.eks. miljøbeskyttelse eller redning og omstrukturering af virksomheder i vanskeligheder, som skal indgå i overvejelserne, når Kommissionen vurderer en statsstøtteforanstaltning.

For hver statsstøttesag undersøges situationen derfor med hensyn til gældende lov og praksis. Endelig bør det nævnes, at jernbaneselskaberne kan modtage støtte fra medlemsstaterne, hvis der er tale om godtgørelse for forpligtelser i forbindelse med levering af forsyningspligtydelser.

Hvad jernbanemarkedet angår, bør det nævnes, at Irland kunne åbne sit hjemmemarked for konkurrence for godstransport ad jernbane. Denne fremgangsmåde kunne eventuelt tiltrække en ny markedsaktør med interesse i at tilbyde sådanne tjenester, medens den nationale operatør ikke nødvendigvis er interesseret i at levere disse ydelser på grund af andre prioriteter.

(1)  KOM(2001) 370 endelig udg.