EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 92003E002995

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2995/03 af Rodi Kratsa-Tsagaropoulou (PPE-DE) til Kommissionen. Ødelæggelse af kostbare klenodier i Ajia Sofia.

OJ C 88E, 8.4.2004, p. 125–126 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

European Parliament's website

8.4.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 88/125


(2004/C 88 E/0133)

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2995/03

af Rodi Kratsa-Tsagaropoulou (PPE-DE) til Kommissionen

(14. oktober 2003)

Om:   Ødelæggelse af kostbare klenodier i Ajia Sofia

Den nye direktør for Ajia Sofia-museet, Seraçetin Sahin, oplyste for nylig i en meddelelse til det tyrkiske Generaldirektorat for Museer og Kulturgoder, at 550 kostbare ikoner og klenodier af uvurderlig værdi (bibler og ornater) er blevet ødelagt af fugtigheden i Ajia Sofia-kirkens lagre. Disse kostbare klenodier var blevet indsamlet fra talrige ortodokse kirker i Tyrkiet, da disse var holdt op med at fungere.

Eftersom Ajia Sofia siden 1985 har været anerkendt som en del af verdens kulturarv, og eftersom det i det seneste tyrkiske nationale program vedrørende gennemførelsen af fællesskabsretten nævnes, at kulturgoder fra samtlige kulturer er beskyttet ved lov nr. 3386 af 17. juni 1987 og vil gå i arv til de kommende generationer i ubeskåret tilstand, agter Kommissionen så at tage konkret stilling til dette problem?

Indgår der som led i førtiltrædelsesprogrammerne for Tyrkiet og Meda-programmerne finansiering af projekter på kulturområdet, herunder især til bevarelse af kulturgoder som dem, der findes i Ajia Sofia?

Mener Kommissionen, at den slags alvorlige forsømmelser på området for kultur og etiske værdier udgør et tilbageskridt, hvad angår gennemførelsen af den gældende fællesskabsret, og hvorledes agter Kommissionen at reagere i dette tilfælde?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Günter Verheugen

(12. november 2003)

Som allerede nævnt i Kommissionens nylige svar på skriftlig forespørgsel E-2962/03 fra Alavanos (1) er det ikke muligt via Fællesskabets program for finansiel bistand til Tyrkiet at yde støtte til bevaring og restaurering af religiøse genstande og kulturgoder som dem, der opbevares i Haghia Sofia. Programmet er i første række udformet til at støtte Tyrkiets tilpasning til europæiske standarder på det politiske, økonomiske og lovgivningsmæssige område. Projektforslagene udarbejdes af den tyrkiske regering og skal godkendes af Kommissionen, som kun godkender projekter, der bidrager til at opfylde prioriteterne i tiltrædelsespartnerskabet, som Ministerrådet vedtog den 15. maj 2003.

Kommissionen fører også nøje tilsyn med, hvilke fremskridt Tyrkiet gør med hensyn til overtagelse af den relevante EU-ret på det kulturelle område.


(1)  EUT C 78 E af 27.3.2004, s. 771.


Top