Det europæiske initiativ til fremme af demokrati og menneskerettigheder - EIDHR (2000-2006)

Efter udløbet af Rådets forordning 975/1999 (udviklingslande) og 976/1999 (andre tredjelande), der dannede retsgrundlag for det arbejde, der er udført som led i initiativet, blev dette afløst af en finansieringsordning til fremme af demokrati og menneskerettigheder pr. 1. januar 2007.

Baggrund

Det europæiske initiativ til fremme af demokrati og menneskerettigheder (EIDHR), der blev skabt i 1994 på Europa-Parlamentets initiativ, omfatter forskellige budgetposter, som tager sigte på at fremme menneskerettighederne, demokratisering og konfliktforebyggelse; disse foranstaltninger gennemføres hovedsageligt i samarbejde med ikke-statslige organisationer (ngo'er) og de internationale organisationer.

I artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union (EU-traktaten) fastslås det, at Den Europæiske Union (EU) "bygger på principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet, der alle er principper, som medlemsstaterne har til fælles". I artikel 49 understreges det, at disse principper også skal overholdes af de lande, der ønsker at tiltræde EU. I artikel 7 er der desuden fastlagt en ordning for, hvordan grove og vedvarende overtrædelser af menneskerettighederne i EU-medlemsstaterne skal sanktioneres. Ordningen blev yderligere skærpet ved Nice-traktaten, som blev indgået i december 2000. Det oprindelige mål, der tog sigte på at fremme overholdelsen af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, er nemlig blevet udvidet, således at det nu også omfatter udviklingssamarbejde og alle andre former for samarbejde med tredjelande, jf. artikel 177 til 181 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (EF-traktaten).

På basis af artikel 179 og 308 i traktaten er der skabt et retsgrundlag for alle EU's aktioner inden for menneskerettigheder og demokratisering. Arbejdet på disse områder blev i øvrigt yderligere styrket i 2000 ved vedtagelsen af den højtidelige erklæring i charteret om de grundlæggende rettigheder, som nu er vejledende for EU's tiltag inden for de eksterne forbindelser.

Initiativet tilfører de øvrige EU-ordninger en merværdi, både fordi det supplerer de EU-programmer, som gennemføres i forening med de pågældende stater, såsom EUF, TACIS, ALA (landene i Asien og Latinamerika), MEDA, CARDS, PHARE osv., og beredskabsordningen (RRM), og fordi det kan sættes i værk sammen med de forskellige partnere, såsom ngo'er og de internationale organisationer. Initiativet åbner også mulighed for at iværksætte foranstaltninger i tilfælde, hvor værtsregeringen ikke har givet sit samtykke, og i tilfælde, hvor Fællesskabets overordnede programmer af den ene eller anden årsag ikke kan bringes i anvendelse, f.eks. fordi de er suspenderet. Desuden komplementerer initiativet målene i den fælles sikkerheds- og udenrigspolitik (FUSP).

Hovedtemaer

I maj 2001 vedtog Kommissionen en meddelelse om, hvordan Den Europæiske Union kan medvirke til at fremme menneskerettighederne og demokratisering i tredjelande, og heri fastslås det, at der skal opstilles en overordnet strategi for, hvordan en række prioriterede emner og forskellige mållande kan tilgodeses bedre inden for de forskellige tiltag på menneskerettighedsområde. Den nye strategi er blevet udarbejdet i samarbejde med flere forskellige generaldirektorater. Medlemsstaterne, Europa-Parlamentet og en række ikke-statslige organisationer deltager også i arbejdet.

I tidsrummet 2005-2006 gennemførtes der fire temakampagner, som hver især omfattede et begrænset antal specifikke indsatsområder:

• fremme af retfærdighed og retsstaten Der blev finansieret foranstaltninger til effektivisering af Den Internationale Straffedomstol og de andre internationale straffedomstoles funktion, til afskaffelse af dødsstraf og til styrkelse af de internationale ordninger til beskyttelse af menneskerettighederne;
• fremme af en menneskerettighedskulturDe fordelte midler gik bl.a. til styrkelse af civilsamfundsorganisationer, der forsvarer udsatte befolkningsgruppers rettigheder, og til fremme af de internationale organisationer på dette område og til torturbekæmpelse;
• fremme af den demokratiske procesMidlerne gik til fremme af demokratiske valg og styrkelse af grundlaget for en demokratisk dialog i civilsamfundet;
• fremme af ligehed, tolerance og fredDe finansierede foranstaltninger tog sigte på at sikre individer og personer tilhørende mindretallene ligestilling med hensyn til rettigheder og behandling, at garantere overholdelsen af indfødte befolkningsgruppers rettigheder, og at inddrage civilsamfundsorganisationerne i arbejdet med at forebygge og løse konflikter.

To tværgående spørgsmål blev føjet til de tematiske indsatsområder: fremme af kønnenes ligestilling og børns rettigheder.

Gennemførelse

Hver enkelt region, samt de berettigede lande i disse regioner, var genstand for to af disse fire temakampagner, bortset fra exceptionelle tilfælde.

Inden for hver kampagne blev der udvalgt en række projekter, som udgjorde en helhed. De verdensomspændende projekter omfattede et eller flere indsatsområder i to eller flere støtteberettigede regioner; de regionale projekter omfattede et eller flere indsatsområder inden for én støtteberettiget region; og de nationale projekter omfattede et eller flere indsatsområder inden for et støtteberettiget land.

I programplanlægningen opererede man med to projekttyper:

• makroprojekter, dvs. verdensomspændende og regionale projekter, hvorigennem der ydes mindst 300 000 EUR til ansøgere etableret på EU's område, og 150 000 EUR til ansøgere fra den region eller det land, projektet tager sigte på;
• mikroprojekter, dvs. projekter, der tager sigte på aktiviteter af mindre omfang på nationalt plan, og som omfatter støtte på mellem 10 000 EUR og 100 000 EUR. Sådanne projekter kunne kun forelægges af civilsamfundsorganisationer i de støtteberettigede lande, men disse kan samarbejde med EU's ngo'er.

For tidsrummet 2005-2006 var der opstillet et budget på 106 mio. EUR om året med følgende fordeling: 93 % til kampagner (48 % til makroprojekter, 32 % til mikroprojekter og 13 % til valgobservation) og 7 % til uforudsete begivenheder.

Gennemførelsen af kampagnerne byggede på forslagsindkaldelser for så vidt angår makro- og mikroprojekter. Der blev tilskyndet til samarbejde mellem EU's og de støtteberettigede landes civilsamfundsorganisationer.

I modsætning til de tidligere år blev kun kampagnerne undtagelsesvis gennemført via målrettede projekter. Projekterne kunne forelægges af nationale eller internationale agenturer såsom De Forenede Nationers højkommissariat for menneskerettigheder (EN) (ES) (FR), Europarådet (DE), (EN), (FR), (IT), Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) (EN) og Den Afrikanske Union (AU) (EN) (FR).

Seneste ajourføring: 20.08.2007