Den Europæiske Revisionsret (ECA)

 

RESUMÉ AF:

Artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)

Forretningsorden for Revisionsretten for Den Europæiske Union

HVAD ER FORMÅLET MED ARTIKEL 287 I TEUF OG FORRETNINGSORDENEN?

Den Europæiske Revisionsret (EDA) er EU’s eksterne revisor. Som sådan advarer ECA om risici, udfører revision, angiver mangler og god praksis og tilbyder rådgivning til beslutningstagere og lovgivere om, hvordan forvaltningen af EU’s politikker og programmer kan forbedres. ECA optræder som uafhængig vogter af EU-borgernes økonomiske interesser.

Artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde definerer Rettens rolle.

Retten udarbejder sin egen forretningsorden, der efterfølgende skal godkendes af Rådet. Den fastsætter Rettens interne arbejde. Reglerne dækker aspekter såsom:

• Rettens organisation (udnævnelser, mandater, Rettens opgaver, valg af formand)
• forretningsgang (Rettens og afdelingernes møder, Rettens beslutningstagning, afdelinger og udvalg, revisioner og forberedelse af beretninger, udtalelser, bemærkninger og revisionserklæringer).

HOVEDPUNKTER

Sammensætning og struktur

• Retten er et kollegium, hvilket vil sige, at dens medlemmer i fællesskab er ansvarlige for de beslutninger og foranstaltninger, der træffes. Den består af 27 medlemmer — ét fra hver medlemsstat. Medlemmerne udnævnes for en periode på seks år (der kan fornys). For at blive udnævnt skal medlemmerne tilhøre eller have tilhørt et eksternt revisionsorgan i deres egen medlemsstat eller være særligt kvalificeret til denne stilling. Medlemmer af ECA er underlagt en adfærdskodeks, der regulerer deres uafhængighed, upartiskhed, hæderlighed, engagement, kollegialitet, fortrolighed, ansvar og forpligtelser efter deres udtrædelse af tjenesten.
• Medlemmerne vælger én af dem som formand for en periode på tre år (der kan fornys). Formandens opgaver omfatter:
  • indkaldelse til og mødeleder af Rettens møder
  • sikring af, at Rettens beslutninger gennemføres
  • sikring af, at Rettens kontorer, herunder protokol og besøg, kommunikation, juridiske spørgsmål og intern revision, fungerer hensigtsmæssigt, og at Rettens opgaver varetages på forsvarlig måde
  • udpegelse af den person, der skal repræsentere Retten i alle tvistemål
  • repræsentation af Retten i dens forbindelser udadtil og i dens forbindelser til andre EU-institutioner.
• Retten har en generalsekretær, der er ansvarlig for den daglige ledelse af Rettens sekretariat samt for administration, finansiering og støtte, personalet, informationsteknologi og oversættelse.
• Retten består også af afdelinger og udvalg:
  • Afdelingerne vedtager udtalelser, udarbejder særberetninger og bestemte årsberetninger. De udarbejder desuden årsberetninger om EU’s budget, der efterfølgende bliver vedtaget af Retten
  • Udvalgene (f.eks. administrationsudvalget og revisionsudvalget) behandler administrative spørgsmål og beslutninger om forhold vedrørende kommunikation og strategi.

Rettens opgaver

• Retten er Den Europæiske Unions uafhængige eksterne revisor. Dens beretninger og udtalelser er et centralt element i EU’s ansvarlighedskæde. Disse benyttes til at stille de ansvarlige for gennemførelse af EU’s politikker og programmer til regnskab: Kommissionen, andre EU-institutioner og -organer samt forvaltninger i medlemsstaterne.
• Retten advarer om risici, udfører revision, angiver mangler og god praksis og tilbyder rådgivning til beslutningstagere og lovgivere om, hvordan forvaltningen af EU’s politikker og programmer kan forbedres, for at der opnås værdi for pengene.

Revisioner

De er:

• baseret på regnskabsbilag og, om nødvendigt, udført på stedet i de andre EU-institutioner
• udført på stedet hos enhver organisation, der forvalter indtægter eller udgifter på EU’s vegne
• udført i de medlemsstater og lande over hele verden, herunder hos enhver fysisk eller juridisk person, der modtager betalinger fra EU’s budget.

I sin rolle som EU’s eksterne revisor samarbejder Retten med de nationale myndigheder og de EU-institutioner. Den kan også anmode om alle de oplysninger, der er nødvendige, for at den kan udføre sin opgave, fra EU’s institutioner og organer samt organisationer, der modtager betalinger fra det europæiske budget, eller fra de nationale revisionsinstitutioner.

Strategi og arbejdsprogrammer

• For at være på forkant med udviklingen i revision inden for den offentlige sektor planlægger Retten sin strategiske udvikling og sine revisionsprioriteter på forhånd. Rettens centrale mål er fastsat i flerårige strategier.
• Hvert år vedtager Retten et arbejdsprogram, hvoraf dens prioriteter vedrørende revisionsopgaver fremgår. Programmet bliver offentliggjort og fremlagt for Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalg af Rettens formand.

Den årlige dechargeprocedure

• Revisionsretten har intet dommerembede og har derfor ingen bemyndigelse til at pålægge sanktioner. Efter afslutningen på hvert regnskabsår udarbejder den en årsberetning, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Denne beretning vedrører de kompetente institutioners forvaltning af EU’s budget og De Europæiske Udviklingsfonde. Den er en afgørende del af Europa Parlamentets beslutningsproces i forbindelse med at give Kommissionen decharge for budgettet.
• Revisionsretten giver også Rådet og Parlamentet en revisionserklæring om regnskabets pålidelighed, og den attesterer, at budgettet er anvendt godt i henhold til reglerne og forordningerne. Derudover kan Retten til enhver tid fremkomme med bemærkninger, navnlig i form af særberetninger, til særlige spørgsmål, fremlægge revisionsrapporter og på eget initiativ afgive udtalelser, når den er retligt forpligtet til det, på begæring fra en af de øvrige EU-institutioner.
• Retten træffer sin beslutning om vedtagelse af årsberetningen på et retsmøde ved et flertal af medlemmerne. Møderne er ikke offentlige, medmindre der træffes anden afgørelse. Den kan også i hvert enkelt tilfælde beslutte at vedtage beslutninger ved skriftlig procedure.
• Revisionsretten aflægger beretninger om uregelmæssigheder i brugen af EU’s midler og henviser enhver sag om mistanke om svig, der er fremkommet under dens revisioner, til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) eller til Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO).

HVORNÅR GÆLDER FORRETNINGSORDENEN FRA?

Den trådte i kraft den 1. juni 2010.

BAGGRUND

Revisionsretten, som har base i Luxembourg, blev oprettet i 1977 og har været en fuldgyldig EU-institution siden 1992.

For yderligere oplysninger henvises til:

• Rettens retsgrundlag (Revisionsretten)
• Afgørelse nr. 21-2021 om gennemførelsesbestemmelser til Revisionsrettens forretningsorden (Revisionsretten)
• EU’s budget (Europa-Kommissionen).

HOVEDDOKUMENTER

Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde — sjette del — Institutionelle og finansielle bestemmelser — afsnit I — Bestemmelser vedrørende institutionerne — kapitel 1 — Institutionerne — 7. afdeling — Revisionsretten — artikel 287 (tidligere artikel 248 i TEF) (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 170-171).

Forretningsorden for Revisionsretten for Den Europæiske Union (EUT L 103 af 23.4.2010, s. 1-6).

Se den konsoliderede udgave.

TILHØRENDE DOKUMENT

Adfærdskodeks for medlemmer og forhenværende medlemmer af Revisionsretten (EUT L 128 af 2.5.2022, s. 102–113).

seneste ajourføring 02.05.2022