Identifikation og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold

Den Europæiske Union (EU) agter at gøre samarbejdet mellem EU-landene med hensyn til identifikation, opsporing, indefrysning, beslaglæggelse og konfiskation af udbytte fra strafbart forhold mere effektivt med henblik på at modarbejde kriminelle aktiviteter under organiseret kriminalitet.

DOKUMENT

Fælles aktion 98/699/RIA af 3. december 1998, vedtaget af Rådet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union vedrørende hvidvask af penge, identifikation, opsporing, indefrysning, beslaglæggelse og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold. [Se ændringsretsakt(er)].

RESUMÉ

Med henblik på at forbedre samarbejdet mellem landene i Den Europæiske Union (EU) med hensyn til at bekæmpe organiseret kriminalitet skal denne fælles aktion, inden for rammerne af det europæiske retlige netværk, sikre udarbejdelse af brugervenlige vejledninger med hensyn til at identificere, opspore, indefryse eller beslaglægge og konfiskere redskaber og udbytte fra strafbart forhold. De enkelte EU-lande skal sikre, at deres vejledninger er opdaterede og indeholder information om

• hvor der kan opnås bistand
• den bistand, der tilbydes, og begrænsninger herfor
• de oplysninger, som et land, der anmoder om bistand, skal fremlægge.

Disse vejledninger tilsendes Generalsekretariatet for Rådet, som oversætter dem og fremsender dem til EU-landene, det europæiske retlige netværk og Europol.

EU-landene skal tilskynde til direkte kontakt via de eksisterende samarbejdsaftaler mellem deres efterforskningsmedarbejdere, undersøgelsesdommere og anklagemyndigheder for at sikre, at der ikke unyttigt anmodes om gensidig retshjælp gennem de formelle kanaler.

For at rette en formel anmodning om bistand skal det anmodende EU-land først fastlægge nøjagtig hvilken type bistand, der er behov for. Anmodningen om bistand skal være korrekt udarbejdet og opfylde de krav, som det EU-land, som anmodningen rettes til, har fastlagt for sådanne anmodninger. I tilfælde af ”hasteanmodninger” skal det anmodende EU-land anføre årsagen til den hastende karakter. Hvis det anmodede EU-land ikke kan opfylde anmodningen om bistand på efter det anmodende EU-lands forventninger, skal det rådføre sig med det anmodende land og søge at opfylde anmodningen på en alternativ måde.

EU-landene skal sørge for, at deres retsvæsen er bekendt med den bedste praksis i internationalt samarbejde om identifikation, opsporing, indefrysning eller beslaglæggelse og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbare forhold, samt sikre, at alle embedsmænd, der er involveret i det internationale samarbejde på dette område, får den relevante efteruddannelse.

TILHØRENDE RETSAKTER

Rådets rammeafgørelse 2005/212/JHA af 24. februar 2005 om konfiskation af udbytte, redskaber og formuegoder fra strafbart forhold [Den Europæiske Unions Tidende L 68 af 15.3.2005]. Denne rammeafgørelse supplerer den ordning, der blev indført ved rammeafgørelsen 2001/500/JHA om hvidvaskning af penge, identifikation, opsporing, indefrysning, beslaglæggelse og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold. Den pålægger de enkelte EU-lande at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre, at det er muligt helt eller delvist at konfiskere redskaber og udbytte, der stammer fra kriminelle handlinger, der kan straffes med frihedsstraf af mere end et års varighed, eller formuegoder, hvis værdi svarer til et sådant udbytte.

Hvad angår overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen kan EU-landene anvende andre procedurer end de strafferetlige for at fratage gerningsmanden udbyttet fra lovovertrædelsen. Rammeafgørelsen har til formål at garantere, at alle EU-lande har effektive regler om konfiskation af udbyttet fra strafbart forhold, bl.a. hvad angår bevisbyrden vedrørende oprindelsen til aktiver, der ejes af en person, som er dømt for en lovovertrædelse med relation til organiseret kriminalitet.

Seneste ajourføring: 14.03.2011