This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Programmet Kultur (2007-2013)
Med denne afgørelse oprettes et instrument for finansiering og planlægning af samarbejdet på kulturområdet for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2013. Der er fastlagt et budget på 400 mio. EUR til at fremme samarbejdet på kulturområdet mellem kulturformidlere i EU-landene eller i de ikke-EU-lande, som deltager i programmet. Programmet Kultur har til formål at støtte kulturelle samarbejdsprojekter, organer, der er aktive på europæisk plan på kulturområdet, samt indsamling og formidling af informationer vedrørende kulturelt samarbejde.
DOKUMENT
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1855/2006/EF af 12. december 2006 om oprettelse af kulturprogrammet (2007-2013) [Se ændringsretsakt(er)].
RESUMÉ
Det overordnede mål for programmet Kultur er i lighed med de tidligere programmer at øge europæernes bevidsthed om, at de tilhører et fælles kulturelt område for at fremme borgernes oplevelse af at tilhøre et fælles europæisk samfund.
Tre mål
Programmet er baseret på følgende tre mål, som vejer tungt, når det gælder de fordele, som en samlet indsats på EU-plan indebærer:
For at kunne få støtte fra Den Europæiske Union (EU) skal projekterne opfylde et eller flere af disse mål.
Tre indsatsområder
For at virkeliggøre disse mål fastlægger Kommissionen tre indsatsområder, som opfylder forskellige behov:
Et enklere program
Kommissionen overdrager forvaltningen af programmet til Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur og indfører forenklede bestemmelser af hensyn til støttemodtagerne. Kommissionen ønsker at forenkle ansøgningsskemaerne og gøre tildelingsproceduren klarere. Endelig ønsker Kommissionen under hensyn til de gældende finansielle bestemmelser at gøre brug af proportionalitetsprincippet.
Forebyggelse af svig
Kommissionen fortsætter med at anvende en revisionsordning, som gør det muligt at kontrollere, hvordan støtten bliver brugt, og anmoder tilskudsmodtagerne om at opbevare alle udgiftsbilag i en periode på fem år. Kommissionen har ligeledes adgang til modtagerens kontorlokaler og til alle nødvendige oplysninger. Resultaterne af disse revisioner kan i givet fald føre til, at Kommissionen træffer beslutning om inddrivelse. Revisionsretten og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) har samme rettigheder som Kommissionen.
Samarbejde med ikke-EU-lande
På visse betingelser er programmet er åbent for deltagelse af følgende lande:
Programmet er ligeledes åbent for deltagelse af andre ikke-EU-lande, som har indgået associerings- eller samarbejdsaftaler med EU indeholdende bestemmelser om samarbejde på det kulturelle område.
Forvaltning, finansieringsramme og evaluering
Kommissionen bistås af et udvalg. De fleste gennemførelsesforanstaltninger, og særligt til støtte for kulturaktioner, skal vedtages i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren.
Den oprindeligt foreslåede finansieringsramme for perioden 2007-2013 andrager 400 mio. EUR. Rent vejledende fordeles budgettet på følgende måde:
Midtvejs i perioden og ikke senere end 31. december 2010 udsender Kommissionen den første midtvejsrapport med evaluering af programmet. Rapporten efterfølges af en meddelelse om programmets videre forløb senest 31. december 2011. Kommissionens endelige evalueringsrapport skal foreligge senest 31. december 2015.
Kontekst
Artikel 167 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er retsgrundlaget for EU’s indsats på kulturområdet. Denne artikel tager sigte på at fremme den kulturelle mangfoldighed under hensyntagen til subsidiaritetsprincippet og fremhæve den fælles kulturarv. Programmet Kultur er blevet vedtaget på dette retsgrundlag, og programmet afløser programmet "Kultur 2000" og de tidligere programmer «Raphaël», «Ariane», og «Kaleidoscope».
Referencer
Retsakt |
Ikrafttrædelsesdato - Udløbsdato |
Gennemførelsesdato i medlemsstaterne |
Den Europæiske Unions Tidende |
Afgørelse nr. 1855/2006/EF |
28.12.2006 – 31.12.2013 |
- |
EUT L 372 af 27.12.2006 |
Ændringsretsakt(er) |
Ikrafttrædelsesdato - Udløbsdato |
Gennemførelsesdato i medlemsstaterne |
Den Europæiske Unions Tidende |
Afgørelse nr. 1352/2008/EF |
25.12.2008 – 31.12.2013 |
- |
EUT L 348 af 24.12.2008 |
TILHØRENDE DOKUMENTER
Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 10. januar 2011 – Midtvejsevalueringsrapport om gennemførelsen af kulturprogrammet [KOM(2010) 810 endelig – ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
Seneste ajourføring: 12.04.2011