Offentlig adgang til miljøoplysninger

 

RESUMÉ AF:

Direktiv 2003/4/EF om offentlig adgang til miljøoplysninger

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

• Det vedtager helt de Den Europæiske Unions (EU) landes nationale love om Århus-konventionen fra 1998 om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet.
• Det garanterer offentlig adgang til miljøoplysninger*, som er i de offentlige myndigheders* besiddelse eller opbevares for dem, både efter anmodning og gennem aktiv formidling.
• Det fastlægger de grundlæggende vilkår og konkrete ordninger, som enkeltpersoner skal respektere, når de får adgang til de anmodede miljøoplysninger.

HOVEDPUNKTER

Adgang efter anmodning

• Offentlige myndigheder skal stille alle miljøoplysninger i deres besiddelse til rådighed for en informationssøgende, uden at den pågældende person skal begrunde anmodningen.
• Oplysningerne skal leveres senest én måned efter modtagelsen af anmodningen. Denne frist kan udvides til to måneder i forbindelse med store og komplekse anmodninger.
• Offentlige myndigheder skal gøre sig alle rimelige bestræbelser på at sikre, at de oplysninger, de har, er let gengivelige og tilgængelige elektronisk.
• Oplysningerne bør udleveres i den form eller det format, som den informationssøgende angiver, medmindre de allerede er offentligt tilgængelige i et andet format.
• EU-landene skal sikre, at embedsmændene hjælper offentligheden, der søger adgang til oplysninger, og fører en oversigt over tilgængelige offentlige myndigheder.
• De konkrete ordninger for behandling af anmodninger omfatter:
  • udnævnelse af informationsmedarbejdere
  • faciliteter, hvor de ønskede oplysninger kan konsulteres
  • registre eller oversigter over de opbevarede oplysninger og oplysninger om informationskontorer.
• Anmodninger kan afslås, hvis de er:
  • åbenlyst urimelige
  • for generelle
  • vedrører ufærdige materialer eller
  • vedrører interne meddelelser.
• De kan også afslås helt eller delvist, hvis offentliggørelsen kan være skadelig på grund af en af de nævnte udtømmende grunde, for eksempel:
  • internationale forbindelser
  • retssagers behandling
  • intellektuelle ejendomsrettigheder eller
  • beskyttelsen af forretnings- og fabrikshemmeligheder.
• Adgang til offentlige registre eller oversigter bør være gratis. Offentlige myndigheder kan opkræve et gebyr for de miljøoplysninger, de stiller til rådighed efter anmodning, men beløbet skal være rimeligt.
• Informationssøgende, der mener, at deres anmodning ikke er blevet besvaret eller er blevet uretmæssigt afslået, kan have adgang til retsmidler, herunder afgørelse ved en domstol eller et andet uafhængigt organ.

Aktiv formidling

• Miljøoplysninger, der er tilgængelige elektronisk, skal som minimum indeholde:
  • teksterne til internationale traktater, konventioner eller aftaler, politikker, planer og programmer på miljøområdet
  • statusrapporter om implementering af ovennævnte punkter
  • rapporter om miljøets tilstand
  • overvågningsdata om aktiviteter, der kan påvirke miljøet
  • tilladelser, som kan have væsentlig indvirkning på miljøet
  • miljøkonsekvens- og risikovurderinger.
• I forbindelse med andre emner end dem nævnt ovenfor kan aktiv formidling ske gradvist, idet der tages højde for de menneskelige, økonomiske og tekniske ressourcer, der kræves.
• EU-landene skal sikre, at alle oplysninger, som indsamles af dem eller for dem, er ajourførte, nøjagtige og sammenlignelige.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Det har været gældende siden den 14. februar 2003. EU-landene skulle have indarbejdet det i national lovgivning inden den 14. februar 2005.

BAGGRUND

• Århus-konventionen har været gældende siden 2001. Den er baseret på ideen om, at større inddragelse og oplysning af borgerne, hvad angår miljøproblemer, fører til en bedre miljøbeskyttelse. Den har som mål at bidrage til at beskytte nuværende og kommende generationers ret til at leve i et sundt miljø, de kan trives i. For at nå dette mål foreslås det i konventionen at intervenere på tre områder:
  • offentligheden sikres adgang til offentlige myndigheders miljøoplysninger
  • offentlighedens deltagelse i beslutningsprocessen lettes
  • klageadgang og domstolsprøvelse på miljøområdet lettes.
• For yderligere oplysninger henvises til:
  • »Århus-konventionen« på Europa-Kommissionens websted.

* VIGTIGE BEGREBER

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26-32)

Efterfølgende ændringer af direktiv 2003/4/EF er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43-48)

Rådets afgørelse 2005/370/EF af 17. februar 2005 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (EUT L 124 af 17.5.2005, s. 1-3)

Europa Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6. september 2006 om anvendelse af Århus-konventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer (EUT L 264 af 25.9.2006, s. 13-19)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire) (EUT L 108 af 25.4.2007, s. 1-14)

seneste ajourføring 26.01.2017