Europol: den europæiske politienhed (indtil 31.12.2009)

Rådet opretter ved denne retsakt den europæiske politienhed (Europol). Formålet med Europol er at forbedre politisamarbejdet mellem medlemsstaterne for at bekæmpe terrorisme, ulovlig narkotikahandel og andre former for grov international kriminalitet. Medlemsstaterne opretter nationale enheder, der fungerer som bindeled mellem Europol og de nationale styrker, som har kompetence til at bekæmpe kriminalitet.

DOKUMENT

Rådets retsakt af 26. juli 1995 om udarbejdelse af en konvention om oprettelsen af en europæisk politienhed (Europol-konventionen) [Se ændringsretsakt(er)].

RESUMÉ

Ved denne retsakt oprettes en europæisk politienhed kaldet "Europol". Europol har til huse i Haag i Nederlandene som juridisk person. Europol har til opgave at gøre samarbejdet mellem medlemsstaternes kompetente styrker mere effektivt, så man derved kan bekæmpe den internationale organiserede kriminalitet bedre.

Europols opgave er at sikre et effektivt samarbejde mellem medlemsstaterne

Europol har ingen håndhævende magt som medlemsstaternes politistyrker. Politienheden kan ikke forhøre personer eller ransage hjem. Europol har til opgave at gøre det nemmere at udveksle oplysninger, at analysere dem og koordinere medlemsstaternes indsats.

Som led i politisamarbejdet mellem medlemsstaterne er det Europols opgave at:

• lette udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne
• indsamle og analysere oplysninger og efterretninger
• underrette medlemsstaternes kompetente myndigheder om oplysninger af relevans for dem via de nationale styrker og øjeblikkeligt, hvis der konstateres sammenhæng mellem forskellige strafbare forhold
• lette efterforskningen i medlemsstaterne
• føre databaser over indsamlet information
• hjælpe medlemsstaterne med uddannelsen af de kompetente myndigheder
• fremme den tekniske bistand mellem medlemsstaterne og
• være kontaktpunkt for bekæmpelsen af møntfalskneri af euroen.

Europol beskæftiger sig med de tilfælde, hvor grov international organiseret kriminalitet berører to eller flere medlemsstater. Til denne form for kriminalitet hører flere og flere områder, herunder:

• forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme
• narkotikahandel
• menneskehandel
• organiseret illegal indvandring (menneskesmugling)
• ulovlig handel med radioaktive og nukleare stoffer
• handel med stjålne motorkøretøjer
• bekæmpelse af møntfalskneri og forfalskning af betalingsmidler
• hvidvaskning af penge (undtagen førstegangsforbrydelser).

Europols kompetence omfatter også strafbare handlinger, som har forbindelse til ovennævnte former for kriminalitet.

Oprettelse af nationale forbindelsesled

Hver medlemsstat opretter eller udpeger en national Europolenhed. Denne enhed er det eneste forbindelsesled mellem Europol og medlemsstaternes kompetente myndigheder. Den udstationerer mindst en forbindelsesofficer, som skal sidde i Europol og varetage den nationale enheds interesser. Lederne af de nationale enheder mødes regelmæssigt.

Den nationale enhed har bl.a. til opgave:

• at give Europol de fornødne oplysninger og efterretninger, bl.a. oplysninger til Europols databasesystem
• at besvare og videresende anmodninger om oplysninger til Europol og
• at videresende oplysninger fra Europol til de kompetente myndigheder.

De nationale Europolenheder er Europols eneste forbindelse til medlemsstaterne. En ændring i november 2003 af protokollen til Europol-konventionen har dog gjort det muligt for Europol og medlemsstaternes kompetente myndigheder at tage direkte kontakt til hinanden under forudsætning af, at de nationale Europolenheder samtidig underrettes.

Administration og finansiering af Europol

Europol består af følgende organer:

• Styrelsesrådet består af en repræsentant for hver medlemsstat og for Kommissionen, som deltager som observatør. Styrelsesrådet er bl.a. med til at fastlægge Europols målsætninger, det fastlægger med enstemmighed forbindelsesofficerernes rettigheder og forpligtelser, fastsætter reglerne for databehandling, forestår udarbejdelsen af registerforskrifter og behandler de spørgsmål, som den fælles kontrolinstans henleder dets opmærksomhed på. Styrelsesrådet træder sammen mindst to gange om året. Hvert år vedtager det med enstemmighed en beretning om Europols aktiviteter i det forløbne år og en plan for Europols fremtidige aktiviteter under hensyntagen til medlemsstaternes operative behov og de budgetmæssige konsekvenser. Beretningen og planen forelægges Det Europæiske Råd til godkendelse, mens Europa-Parlamentet orienteres. Formandskabet for Styrelsesrådet varetages af repræsentanten for den medlemsstat, der har formandskabet i Rådet.
• Direktøren udnævnes for en periode på fire år af Rådet, som efter indstilling fra Styrelsesrådet træffer afgørelse med enstemmighed. Perioden kan fornys én gang. Han bistås af tre vicedirektører, som udpeges af Rådet for en periode på fire år, der ligeledes kan fornys én gang. Deres opgaver fastlægges nærmere af direktøren. Direktøren er ansvarlig for, at Europols opgaver udføres, for den daglige forvaltning, for personaleadministrationen mv. Han står til ansvar for sin embedsførelse over for styrelsesrådet. Direktøren er ligeledes Europols juridiske repræsentant.
• Finansinspektøren udnævnes ved enstemmighed af Styrelsesrådet og er ansvarlig overfor dette.
• Budgetudvalget består af en repræsentant for hver medlemsstat.

Europol finansieres ved hjælp af bidrag fra medlemsstaterne. Driftsregnskabet, som opføres på budgettet, samt Europols balance er underlagt en årlig kontrol. Budgetforslaget og budgetgennemførelsen forelægges Rådet.

Indhentning af oplysninger i et elektronisk databasesystem

Med henblik på at løse sine opgaver har Europol oprettet et elektronisk databasesystem. Der er kun forbindelse mellem systemet og de nationale Europolenheders system og ingen andre. Det er de nationale enheder, der har ansvaret for at beskytte edb-udstyret og kontrollere, at oplysningerne opbevares og slettes i overensstemmelse med forskrifterne. Systemet består af tre dele: en database, datafiler og et indekssystem.

Europol må kun lagre, ændre og anvende de data, der er nødvendige for udførelsen af enhedens opgaver, i det elektroniske databasesystem. Systemet indeholder ingen oplysninger om de strafbare handlinger, der er forbundet med grov kriminalitet. Oplysningerne vedrører personer, der i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats nationale ret mistænkes for at have begået eller gjort sig medskyldige i en strafbar handling, der henhører under Europols kompetence, eller som er dømt for en sådan strafbar handling. Der er også oplysninger om personer, som er mistænkt for at ville begå strafbare handlinger, som henhører under Europols kompetence.

Personoplysningerne må kun angive følgende:

• efternavn, fornavne og eventuelt kaldenavn eller påtaget navn
• fødselsdato og fødested
• nationalitet
• køn
• andre kendetegn, som kan tjene til at identificere personen, herunder særlige fysiske kendetegn, som er uforanderlige og objektive.

Derudover må databasesystemet indeholde oplysninger om:

• strafbare handlinger, sådanne handlingers art, gerningstidspunkt og gerningssted
• midler, som er benyttet ved strafbare handlinger, eller som vil kunne benyttes
• de sagsbehandlende tjenestesteder og deres journalnumre
• mistanke om medlemskab af en kriminel organisation
• tidligere straffe, hvis de vedrører strafbare handlinger, der henhører under Europols kompetence
• en bemærkning om, hvorvidt det er Europol eller en national enhed, der har indført de pågældende oplysninger.

De nationale enheder, forbindelsesofficerer, direktøren og vicedirektørerne samt sikkerhedsgodkendte i Europol har adgang til systemet. De kompetente myndigheder, som medlemsstaterne har udpeget, har begrænset adgang til systemet. Man kan kun få adgang til oplysninger via den nationale Europolenhed. Det er kun den enhed, der har indlæst de pågældende oplysninger, der må ændre, rette eller slette dem.

Europol har lov til at lagre, ændre og anvende oplysninger om strafbare handlinger, herunder også omlysninger om overtrædelser, der er forbundet hermed, i andre datafiler (arbejdsfiler), såfremt oplysningerne hører under deres kompetenceområde. Datafilerne, der oprettes med henblik på analyser i forbindelse med efterforskning, vedrører følgende:

• personer, der ifølge den pågældende medlemsstats nationale ret mistænkes for at have begået eller gjort sig medskyldige i en strafbar handling, der henhører under Europols kompetence, eller som er dømt for en sådan strafbar handling
• personer, som ifølge national ret i medlemslandet er under mistanke for at planlægge at begå strafbare handlinger, som henhører under Europols kompetence
• personer, der kan tænkes at blive indkaldt som vidner i forbindelse med undersøgelser af de pågældende strafbare handlinger eller ved en efterfølgende straffesag
• personer, der har været offer for en af de pågældende strafbare handlinger, eller som antages at kunne blive offer for en sådan strafbar handling
• kontakt- og ledsagepersoner, samt
• personer, som kan give oplysninger om de pågældende strafbare handlinger.

For datafiler, der indeholder personoplysninger, skal der bl.a. angives:

• datafilens formål og betegnelse
• hvilken form for oplysninger, der lagres
• en frist for, hvornår oplysningerne gennemgås, hvor længe de må lagres osv.

For hvert analyseprojekt oprettes en analysegruppe bestående af analytikere og andre ansatte ved Europol samt forbindelsesofficerer og/eller eksperter fra medlemsstaterne. Det er kun analytikerne, der har bemyndigelse til at indsætte data i en datafil, mens alle kan søge i den. Indsamlingen, lagringen og behandlingen af oplysninger sker under nøje overholdelse af reglerne om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger.

Oplysningerne må højst lagres i en datafil i tre år. Europol vurderer årligt, om det er nødvendigt at beholde dem. Direktøren for Europol kan i så fald beslutte at beholde oplysningerne i endnu en periode på tre år.

Europol har et indekssystem over oplysninger, der er lagret i datafilerne. Europols direktør, vicedirektører, sikkerhedsgodkendte ansatte og forbindelsesofficererne har ret til at søge oplysninger i indekssystemet.

Beskyttelse og behandling af oplysninger

Europol underretter de nationale enheder og på deres anmodning forbindelsesofficererne om oplysninger vedrørende deres medlemsstat. Medlemsstaterne sikrer i deres nationale ret, at databeskyttelsen er mindst lige så god, som den beskyttelse, der stilles krav om i Europarådets konvention af 18. januar 1981. Medlemsstaterne er ansvarlige for, at videregivelsen af oplysninger er lovlig, at oplysningerne er korrekte og ajourførte, og at fristen for at opbevare dem er overholdt. Det er Europol, der har ansvaret for oplysninger, som enheden har modtaget fra tredjepart, eller som er resultatet af Europols analysearbejde.

Alle kan i enhver medlemsstat gratis anmode den kompetente myndighed om at få adgang til de oplysninger, der er lagret om dem hos Europol. Den kompetente myndighed forelægger anmodningen for Europol og meddeler den pågældende, at han vil få direkte besked fra Europol. Europol skal færdigbehandle anmodningen senest tre måneder efter, at medlemsstatens kompetente nationale myndighed har modtaget den. Retten til få adgang til oplysningerne eller til at få dem kontrolleret udøves i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor den pågældende person har indgivet sin anmodning. Man kan afslå at udlevere oplysningerne til en person, hvis det er nødvendigt for:

• at Europol kan udføre sine opgaver behørigt
• at beskytte medlemsstaternes sikkerhed og den offentlige orden
• at bekæmpe strafbare handlinger eller
• at beskytte tredjemands rettigheder og friheder.

Enhver har ret til at anmode Europol om, at fejlagtige oplysninger om ham rettes eller slettes. Det er op til den medlemsstat, der har indført fejlagtige oplysninger eller indført oplysninger i strid med konventionen, at rette dem eller slette dem i samarbejde med Europol. Europol underretter den pågældende om, at oplysningerne om ham er blevet rettet eller slettet. Hvis den pågældende ikke er tilfreds med Europols svar, eller hvis han ikke har fået svar inden for en frist på tre måneder, kan han indbringe sagen for den fælles kontrolinstans. Den fælles uafhængige kontrolinstans har til opgave at overvåge Europols virksomhed for at sikre, at registrerede personers rettigheder ikke krænkes ved lagring, behandling eller anvendelse af oplysninger, som Europol er i besiddelse af.

Udover den fælles kontrolinstans har hver medlemsstat en national kontrolinstans, som i overensstemmelse med national ret har til opgave at kontrollere, at den pågældende medlemsstats indlæsning, søgning og videregivelse af personoplysninger til Europol sker på lovlig vis. Den skal sikre, at den registreredes rettigheder ikke krænkes. Enhver kan anmode den nationale kontrolinstans om at kontrollere lovligheden af indlæsningen og videregivelsen til Europol af personoplysninger om vedkommende selv samt af medlemsstaternes søgning af oplysninger. Denne ret udøves i henhold til national ret i den medlemsstat, til hvis kontrolinstans anmodningen er indgivet.

Medlemsstaterne er ansvarlige for skader, der påføres en person på grund af retligt eller faktisk ukorrekte oplysninger, som er lagret eller behandlet af Europol. Den skadelidte kan kun kræve erstatning af den medlemsstat, hvor skaden er sket. Den skadelidte skal rette sin anmodning om erstatning til den pågældende medlemsstats retshåndhævende myndigheder i overensstemmelse med national ret.

Et mere effektivt samarbejde med europæiske og internationale institutioner og med tredjelande

Europol har på grundlag af en retsakt, der er vedtaget af styrelsesrådet, indgået aftaler med følgende europæiske institutioner og organer via sine internationale relationer – samarbejdsaftaler:

• Den Europæiske Centralbank (ECB)
• Eurojust
• Europa-Kommissionen
• Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug
• Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

Europol kan i henhold til konventionen indgå aftaler om strategisk eller operationelt samarbejde med tredjelande og internationale organisationer (personoplysninger kan dog kun videregives i henhold til aftaler om operationelt samarbejde).

Kontekst

Medlemsstaterne ratificerer konventionen i henhold til bestemmelserne i deres respektive forfatninger. Efter konventionens ikrafttræden er der vedtaget en række foranstaltninger, der vedrører oprettelsen af den europæiske politienhed. De drejer sig om forbindelsesofficerernes rettigheder og pligter, gennemførelsesbestemmelser for datafiler, forretningsordenen for den fælles kontrolinstans, personalevedtægten, bestemmelser om sikkerhedsbeskyttelse, finansforordningen, geografisk placering, protokollen om privilegier og immuniteter og aftalerne om forbindelsesofficerernes privilegier og immuniteter. Europol har således kunnet påbegynde sit virke den 1. juli 1999 og erstattede fra og med samme dato Europols Narkotikaenhed (UDE), der blev oprettet som en midlertidig foranstaltning i 1995.

Denne konvention er åben for tiltrædelse af enhver stat, der bliver medlem af EU. Der kan ikke tages forbehold med hensyn til denne konvention.

Rådet har vedtaget to protokoller til denne konvention i henholdsvis november 2002 og 2003. De styrker Europols beføjelser på det område, der vedrører støtte til medlemsstaterne, idet de giver Europol mulighed for at koordinere de fælles undersøgelseshold, anmode om, at der indledes undersøgelser, lade tredjelande (med hvem Europol har indgået aftaler om operationelt samarbejde) deltage i analysegrupper osv.

Pr. 1. januar 2010 erstattes konventionen af Rådets afgørelse 2009/371/JHA om oprettelse af Europol. Hermed bliver det fremover lettere at foretage ændringer i Europol. Afgørelsen etablerer Europol som en EU-enhed, hvorefter det er underlagt de generelle regler og procedurer for lignende organer og kontorer, hvilket forenkler administrationen. Samtidig vil Europol blive finansieret under EU’s almindelige budget, hvorefter det kommer under Europa-Parlamentets budgetkontrol.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets afgørelse 2005/511/JHA af 12. juli 2005 om beskyttelse af euroen mod falskmøntneri ved udpegelse af Europol til centralkontor for bekæmpelse af eurofalskmøntneri [Den Europæiske Unions Tidende L 185 af 16.7.2005].

Rådets afgørelse af 6. december 2001 om udvidelse af Europols mandat til at omfatte de former for grov international kriminalitet, som er anført i bilaget til Europol-konventionen [Den Europæiske Unions Tidende C 362 af 18.12.2001].

See also

• Europols websted (EN) med tilhørende faktablade om Europol
• Europæiske institutioners og organers databeskyttelse og beskyttelse af personoplysninger

Seneste ajourføring: 09.10.2009