Enkeltbetalingsordning

Ved reformen af den fælles landbrugspolitik i 2003 blev der indført en ny ordning med enkeltbetalinger til landbrugere, og producentstøtten blev gjort uafhængig af produktionen (afkobling). De fleste fælles markedsordninger overgik til den nye ordning i 2005 eller 2006 (bortset fra de nye medlemsstater). Den eksisterende direkte støtte kan videreføres indtil 2012, idet der skal tages hensyn til visse kriterier (miljøkrav), men den vil gradvis blive afviklet. For nogle afgrøder kan der ydes tillægsstøtte for at opveje det indkomsttab, som gradueringen og overgangen til enkeltbetalinger medfører.

DOKUMENT

Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1254/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001[Se ændringsretsakter].

RESUMÉ

De to søjler i reformen af den fælles landbrugspolitik af juni 2003 hviler på afkobling af den direkte støtte til producenterne (adskillelse af støtte og produktion) og indførelse af enkeltbetalingsordningen. Den fælles landbrugspolitik var baseret på direkte støtte med tilknytning til bedriftens areal, produktion eller antal dyr. Efter afkoblingen er den støtte, der udbetales til producenterne, fuldstændig uafhængig af produktionstypen.

DIREKTE BETALINGER

Krydsoverensstemmelse

Landbrugerne modtager direkte betalinger på den betingelse, at de holder deres jorder i god landbrugsmæssig stand og overholder de normer for folkesundhed, dyre- og plantesundhed, miljø og dyrevelfærd (krydsoverensstemmelse), der er fastsat i forordningen.

Hvis en landbruger uforsætligt overtræder reglerne, kan de direkte betalinger nedsættes med højst 5 %. Ved forsætlige overtrædelser nedsættes betalingerne med mindst 20 %, og landbrugeren kan helt udelukkes fra at modtage støtte. Dette gælder dog kun, hvis der er tale om beløb på over 100 euro pr. landbruger pr. år. Der er også mulighed for ikke at nedsætte betalingerne, hvis den pågældende overtrædelse som følge af dens omfang, varighed og hyppighed anses for mindre betydelig.

De sparede beløb indbetales til Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), der i 2007 erstattede Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL). Medlemsstaterne kan dog beholde 25 % af beløbene.

I marts 2007 blev der offentliggjort en beretning om, hvordan krydsoverensstemmelsesordningen fungerer (se "tilhørende retsakter").

Degressivitet, graduering og budgetdisciplin

I perioden 2005-2012 nedsættes de direkte betalinger hvert år, bortset fra betalinger til landbrugere i fjernområderne (esdeenfr) og øerne i Det Ægæiske Hav: - 3 % i 2005, - 4 % i 2006 og derefter – 5 % hvert år (degressivitet). De således sparede beløb (graduering) fordeles mellem medlemsstaterne og anvendes til finansiering af de foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, der får støtte fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). Hver medlemsstat modtager mindst 80 % af de derved tilvejebragte beløb. De kan endog modtage op til 90 % af beløbet for at afhjælpe virkningerne af afskaffelsen af interventionsordningen for rug.

For ikke at straffe de små bedrifter vil landbrugerne kunne modtage supplerende støtte.

Bedriftsrådgivning

Landbrugerne kan deltage i den bedriftsrådgivningsordning, som medlemsstaterne har oprettet. Denne ordning har til formål at sikre overholdelsen af regler og betingelser.

Det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS)

Hver medlemsstat skal oprette et integreret forvaltnings- og kontrolsystem, der gør det muligt at kontrollere de betalingsanmodninger, som landbrugerne indgiver. Med dette system kan medlemsstaten kontrollere landbrugsparceller, betalingsrettigheder og støtteansøgninger.

Betalingsbetingelser

Enkeltbetalinger foretages i perioden 1. december - 30. juni i året efter, at ansøgningen er indgivet. Den supplerende støtte udbetales senest den 30. september i det følgende kalenderår. Er der tale om fedtstoffer, kan Kommissionen forlænge betalingsperioden og give tilladelse til udbetaling af forskud.

Landbrugere, der kunstigt skaber betingelser for at kunne modtage betalinger, får ingen støtte.

ENKELTBETALING

Enkeltbetalingen er en støtte, der udbetales til landbrugere uafhængigt af deres produktion. Denne støtteordning er indført for at sikre landbrugerne stabile indkomster og for at gøre Den Europæiske Unions landbrug mere konkurrencedygtigt og bæredygtigt.

Nationale lofter

For hver medlemsstat er der fastsat loft over enkeltbetalingerne. Disse lofter fremgår af nedenstående tabel, hvor beløbene er angivet i mio. EUR:

Land	2006	2007	2008	2009	2010
Belgien	580	593	607	614	612
Danmark	1 015	1 021	1 027	1 030	1 030
Tyskland	5 647	5 696	5 744	5 770	5 774
Grækenland	2 144	2 171	2 365	2 368	2 178
Spanien	4 635	4 650	4 031	4 839	4 840
Frankrig	8 236	8 283	8 382	8 408	8 416
Irland	1 335	1 337	1 340	1 342	1 341
Italien	3 792	3 814	4 151	4 163	4 185
Luxembourg	37	37	37	37	37
Nederlandene	428	834	846	853	853
Østrig	633	737	743	746	745
Portugal	504	571	609	610	609
Finland	562	564	566	567	566
Sverige	671	755	760	763	763
Det Forenede Kongerige	3 945	3 961	3 977	3 986	3 976

Land	2006	2007	2008	2009	2010
Bulgarien	-	200	247	287	328
Tjekkiet	294	378	470	560	645
Estland	27	40	51	61	71
Cypern	12	18	27	32	36
Letland	44	61	76	90	104
Litauen	114	155	193	230	267
Ungarn	446	540	678	807	934
Malta	1	2	3	3	4
Rumænien	-	442	532	623	712
Polen	980	1 264	1 579	1 877	2 162
Slovenien	44	59	74	88	102
Slovakiet	127	161	202	240	277

(Lofterne er ajourført i henhold til de seneste ændringer)

National reserve

Medlemsstaterne opretter en national reserve, hvorfra der kan ydes støtte med det formål at afbøde risikoen for, at visse landbrugsjorder ikke længere dyrkes, og støtte til nye landbrugere eller landbrugere, der befinder sig i en særlig situation.

Den nationale reserve består af:

• forskellen mellem loftet og summen af de beløb, der skal udbetales til landbrugerne,
• et beløb, der fratrækkes det samlede beløb, der udbetales til landbrugerne, og som må udgøre op til 3 % af dette beløb.

Tildeling af enkeltbetalingen

For at være berettiget til en enkeltbetaling skal landbrugeren forudgående have modtaget direkte støtte. Enkeltbetalingen beregnes på grundlag af den støtte, landbrugeren har modtaget i en referenceperiode (der almindeligvis er fastsat til 2000, 2001 og 2002, men som i visse tilfælde kan være 1997, 1998 og 1999). Forordningen indeholder en liste over de former for støtte, der tages i betragtning ved tildelingen af enkeltbetalingen, bl.a. de betalinger, der blev ydet på grundlag af et landbrugsareal, såvel som andre former for støtte (f.eks. sæsonpræmien, slagtepræmien, den særlige handyrpræmie, ammekopræmien og malkepræmien).

Arealanvendelse

Arealer, der giver betalingsrettigheder, skal anvendes til landbrugsaktiviteter, bortset fra visse permanente afgrøder. Der kan dog ydes støtte til humle, oliven, bananer, permanente frugt- og grøntsagskulturer og planteskoler.

Udtagne arealer giver også ret til et fastsat beløb under forudsætning af, at krydsoverensstemmelsesreglerne overholdes. På de udtagne arealer kan landbrugerne også dyrke olie- eller biomasseafgrøder, der er bestemt til andre formål end konsum.

Regional gennemførelse

Medlemsstaterne har mulighed for at fastsætte, at betalingerne ydes på regionalt plan. I så fald fastsættes der regionale lofter, som fordeles mellem landbrugerne i regionen. Enhedsværdien af betalingsrettighederne kan derfor variere, alt efter om der er tale om regional eller central gennemførelse.

Delvis gennemførelse

For at undgå, at landbrugsjorder tages ud af produktion, har medlemsstaterne haft mulighed for at vælge en delvis gennemførelse af enkeltbetalingsordningen. I så tilfælde holder medlemsstaten en del af enkeltbetalingen tilbage og yder den resterende del i form af supplerende betalinger foruden enkeltbetalingen. Hvor stor en del af støtten, der ydes som enkeltbetaling, afhænger af, hvad der produceres.

Frivillig udelukkelse

Medlemsstaterne har ligeledes haft mulighed for at vælge at udelukke visse former for støtte fra enkeltbetalingsordningen, f.eks. støtten til dyrkning af korn i de nordiske lande, mælkepræmien og visse former for støtte til producenter i fjernområderne.

Meddelelse

Medlemsstaterne og Kommissionen meddeler hinanden de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre forordningen.

Komitologi

Ved forordningens gennemførelse bistås Kommissionen af en forvaltningskomité for direkte betalinger (EN), der består af medlemsstaternes repræsentanter og har et medlem af Kommissionen som formand.

SUPPLERENDE PRÆMIER

Hård hvede

For hård hvede er den hektarstøtte, der har til formål at forbedre kvaliteten, fastsat til 40 EUR i forbindelse med de nationale lofter. Hvis det areal, der ansøges om støtte for, viser sig at være større end loftet, nedsættes beløbet tilsvarende.

Hvis enkeltbetalingsordningen gennemføres delvis, udbetales der et supplerende støttebeløb på 291 EUR pr. ha for produktionsåret 2006/2007, idet de nationale lofter dog skal overholdes. Hvis det areal, der ansøges om støtte for, viser sig at være større end loftet, nedsættes støtten tilsvarende.

Proteinafgrøder

For ærter, bønner og sødlupiner er støtten på 55,57 EUR pr. ha for et maksimalt garantiareal på 1 648 mio. ha for EU. Hvis arealet overskrides, nedsættes støtten tilsvarende.

Ris

For at bevare visse traditionelle produktionsområder vil risproducenterne modtage en støtte, der fastsættes i forhold til udbyttet, for et maksimalt garantiareal i hver medlemsstat. For yderligere oplysninger, se den fælles markedsordning for ris.

Nødder

For johannesbrød, hasselnødder, valnødder, pistacienødder og mandler kan der ydes EF-støtte, der er fastsat i forhold til det maksimale garantiareal for hver medlemsstat. Medlemsstaterne kan desuden yde en national støtte på 120,75 EUR pr. ha for produktion af disse produkter. Overskrides arealet, nedsættes støtten tilsvarende. EF-støtten ydes under forudsætning af, at landbrugerne overholder en vis beplantningstæthed og en vis parcelstørrelse.

Energiafgrøder

Inden for rammerne af det maksimale garantiareal på 1,5 mio. ha for EU, er der fastsat en hektarstøtte på 45 EUR for producenter af energiafgrøder (afgrøder bestemt til produktion af biobrændstoffer eller til el- eller varmeproduktion), hvis produktion er omfattet af en kontrakt med en forarbejdningsvirksomhed. Overskrides arealet, nedsættes støtten tilsvarende.

Kartofler til stivelsesproduktion

Til producenter af stivelseskartofler ydes der fra produktionsåret 2005/2006 en støtte på 66,32 EUR pr. ton stivelse. Støtten ydes kun, hvis der er indgået kontrakt mellem producenten og stivelsesfabrikken.

Mælkepræmier og supplerende betalinger

For mælk ydes der en årlig malkepræmie, der er fastsat på grundlag af den individuelle referencemængde. Fra 2006 svarer præmien til referencemængden multipliceret med 24,49 EUR. Fra 2004 til 2007 og derefter i det tilfælde, hvor støtten udelukkes fra enkeltbetalingsordningen, modtager hver landbruger supplerende betalinger. Der fastsættes en samlet bevillingsramme for hver medlemsstat.

For yderligere oplysninger henvises der til den fælles markedsordning for mælk.

Specifik regional støtte til markafgrøder

Hvis produktionen af korn, olieafgrøder, hør- og hampefrø udelukkes fra enkeltbetalingsordningen i Finland og i Sverige nord for den 62. breddegrad, kan landbrugerne modtage en støtte på 24 EUR pr. ton inden for lofter, som Kommissionen fastsætter.

Frø

Hvis produktionen af frø er udelukket fra enkeltbetalingsordningen, ydes støtten inden for det loft, som Kommissionen fastsætter for supplerende støtte.

Arealbetalinger for markafgrøder

Der ydes arealbetalinger for markafgrøder, hvis enkeltbetalingsordningen gennemføres delvis for denne sektor. Arealbetalingen beregnes ved at multiplicere basisbeløbet på 63 EUR pr. ton med gennemsnitsudbyttet for korn i regionaliseringsplanen for den pågældende region. Hvis basisarealerne overskrides, nedsættes betalingen tilsvarende for alle landbrugere. Der ydes arealbetaling for hør og hamp, hvis forarbejdningen er garanteret.

Landbrugerne skal braklægge mindst 10 % af det areal med markafgrøder, som er omfattet af en betalingsanmodning. Braklagt jord kan anvendes til at dyrke produkter, der ikke er bestemt til konsum eller foderbrug, eller til dyrkning af økologiske produkter. Medlemsstaterne kan yde en national støtte svarende til højst 50 % af udgifterne til igangsætning af flerårige afgrøder, der er bestemt til produktion af biomasse på braklagte arealer.

Middelhavspakken

I 2004 blev der indført særlige støtteordninger for middelhavsprodukterne. Disse særlige støtteordninger, der blev vedtaget under betegnelsen "Middelhavspakken", omfatter humle, bomuld, oliven og tobak.

Får og geder

For moderfår er præmien for opretholdelse af besætningen på 21 EUR pr. enhed eller 16,8 EUR, hvis landbrugeren afsætter fåremælken.

For geder er præmien på 16,8 EUR pr. enhed på den betingelse, at gederne er bestemt til kødproduktion, og at opdrætningen svarer til opdrætningen af får.

Der er fastsat en supplerende præmie på 7 EUR pr. dyr for fåre- og gedeproducenter i ugunstigt stillede områder eller i geografiske områder, hvor græsningsskifte er en traditionel praksis.

36. Landbrugerne kan overføre præmierettigheder efter salg af deres bedrift. Hvis der overføres rettigheder, uden at bedriften overdrages, skal højst 15 % af rettighederne overgå til den nationale reserve. Medlemsstaterne kan træffe foranstaltninger for at sikre, at præmierettigheder ikke overføres til modtagere uden for de regioner, hvor fåreavl har en særlig økonomisk betydning. Medlemsstaterne skal desuden tildele præmierettighederne fra den nationale reserve til nye producenter, unge landbrugere og prioriterede landbrugere.

For yderligere oplysninger henvises der til den fælles markedsordning for fåre- og gedekød.

Oksekød

Hvis enkeltbetalingsordningen gennemføres delvis for oksekød, kan landbrugerne ansøge om en række præmier:

• den særlige præmie på 210 EUR for tyre (ikke kastreret hankvæg) eller 150 EUR for stude (kastreret hankvæg),
• ammekopræmien på 200 EUR, medlemsstaten kan supplere med en præmie på 50 EUR,
• slagtepræmien, der inden for de lofter, der skal fastlægges, er på 80 EUR for køer, stude og kvier og 50 EUR for kalve.

For yderligere oplysninger henvises der til den fælles markedsordning for oksekød.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Gennemførelsesbestemmelser

Forordning (EF) nr. 795/2004 [Den Europæiske Unions Tidende L 141 af 30.4.2004]. Enkeltbetalingerne foretages på betingelse af, at landbrugerne overholder reglerne om krydsoverensstemmelse (f. eks. visse miljøkrav). Afkoblingen af betalingerne betyder, at en større andel af landbrugsstøtten overgår fra den "gule kasse" (f.eks. eksportrestitutioner, der anses for at skabe fordrejninger af samhandelen i forhold til Verdenshandelsorganisationens regler) til den "grønne kasse" (f.eks. tilskud til landdistrikternes udvikling, som skaber ingen eller minimale fordrejninger af samhandelen).

De nye medlemsstater skal ikke overholde reglerne om krydsoverensstemmelse for at kunne modtage de nye enkeltbetalinger.

Se den konsoliderede udgave (pdf).

Forordning (EF) nr.796/2004 [Den Europæiske Unions Tidende L 141 af 30.4.2004]. Denne forordning indeholder de regler, som medlemsstaterne og landbrugerne skal overholde i forbindelse med opretholdelse af permanente græsarealer. Det fastslås endvidere, at det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem skal sikre en utvetydig identifikation af landbrugeren for alle støtteansøgninger samt af hver referenceparcel. Den administrative kontrol og kontrollen på stedet, der skal gennemføres i henhold til forordningen, skal sikre, at betingelserne for ydelse af støtten samt kravene til og normerne for krydsoverensstemmelse kontrolleres korrekt og overholdes. De direkte betalinger, der indgår i forordningens anvendelsesområde, må ikke foretages, før den kontrol af kriterierne for støtteberettigelse, som medlemsstaten skal foretage, er afsluttet. Forordningen fastsætter også grundlaget for beregningen af støtten og fastsætter bestemmelser om nedsættelser og udelukkelser.

Se den konsoliderede udgave i pdf-format.

Forordning (EF) nr. 1973/2004 [Den Europæiske Unions Tidende L 345 af 20.11.2004]. Denne forordning indeholder gennemførelsesbestemmelserne for de sektorer, som har ret til en særlig støtte i henhold til forordning (EF) nr. 1782/2003. Den fastsætter ligeledes bestemmelser for gennemførelsen af støtteordningerne i de nye medlemsstater.

Se den konsoliderede udgave i pdf-format.

Frivillig graduering

Forordning (EF) nr. 378/2007 [Den Europæiske Unions Tidende L 95 af 5.4.2007]. Denne forordning giver medlemsstaterne mulighed for i visse tilfælde at nedsætte de direkte betalinger, der udbetales på deres område i perioden 2007-2012. Denne form for nedsættelse kaldes "frivillig graduering". De beløb, der opnås ved den frivillige graduering, anvendes til at finansiere de programmer for udvikling af landdistrikterne, der får støtte fra ELFUL.

De nye medlemsstater

Rådets afgørelse af 22. marts 2004 [Den Europæiske Unions Tidende L 93 af 30.3.2004]. De nye tillægspræmier (nye direkte betalinger eller støtteordninger) vil blive gennemført lidt efter lidt i de nye medlemsstater (25 % i 2004, 30 % i 2005 og 35 % i 2006). Derefter vil de gradvis blive forhøjet til 100 % i 2013. De direkte udligningsbetalinger i mælkesektoren forhøjes. Der er også ændringer i tabellerne for de nye medlemsstater med hensyn til kvoter og fedtindhold. Den generelle arealbetalingsordning fastholdes for disse lande indtil 2007, og det samme gælder indtil udgangen af 2008 for de supplerende direkte betalinger, der ydes under ordningen. Hvad de nye direkte betalinger til de enkelte landbrugsbedrifter angår, vil der kunne ydes tillægsstøtte fra 2005.

Forordning (EF) nr. 583/2004 [Den Europæiske Unions Tidende L 91 af 30.3.2004]. Forordningen fastlægger de nationale lofter for tillægspræmier i de nye medlemsstater. Princippet om gradvis indførelse af tillægspræmier anvendes ikke for tørret foder.

Hvad den nye ordning med enkeltbetalinger angår, vil støtten, da der ikke findes referenceperioder, blive baseret på de regionaliserede hektarbetalinger, opdelt efter region og antal landbrugere, der opfylder betingelserne for at modtage støtte.

Krydsoverensstemmelse

Beretning fra Kommissionen til Rådet om anvendelsen af krydsoverensstemmelsesordningen (i henhold til artikel 8 i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere) [KOM(2007) 147 endelig – Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]. I beretningen identificeres de problemer, som medlemsstaterne og landbrugerne er stødt på i forbindelse med gennemførelsen af krydsoverensstemmelsesordningen, og der fremsættes en række forslag for at forbedre ordningen. Denne første evaluering er baseret på de revisioner, som Kommissionens tjenestegrene gennemførte i 2005 og 2006 i ti medlemsstater og vil blive fulgt op af en endelig konklusion efter yderligere undersøgelser. I lyset af denne første evaluering har Kommissionen til hensigt at fremlægge yderligere oplysninger om medlemsstaternes gennemførelse af krydsoverensstemmelsesordningen og forelægge et forslag til forordning om Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger. Dette forslag skal omhandle flere aspekter af krydsoverensstemmelsesordningen, herunder indførelsen af ordningen i de nye medlemsstater, forenkling af nogle af reglerne og bedre udformning af bestemmelserne om tolerancen for mindre misligholdelser.

Seneste ajourføring: 15.04.2008