Tredje rapport om den økonomiske og sociale samhørighed: forslag til regionalpolitikken efter 2006

For første gang efter at der i 2001 blev iværksat en europæisk debat, fremsættes der i den tredje rapport om den økonomiske og sociale samhørighed nogle konkrete forslag til regionalpolitikkens fremtid efter 2006. Analysen i rapporten er baseret på en evaluering af, hvilken betydning Fællesskabets og medlemsstaternes politik har haft for samhørigheden. Rapporten indeholder de senest tilgængelige oplysninger om den socio-økonomiske situation i Den Europæiske Union.

DOKUMENT

Kommissionens meddelelse - Tredje rapport om den økonomiske og sociale samhørighed [KOM(2004) 107 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

RESUMÉ

Politikken for økonomisk og social samhørighed har en positiv virkning for vanskeligt stillede områder i Den Europæiske Union. Men der er stadig store socio-økonomiske forskelle mellem medlemsstaterne og regionerne. Disse forskelle i velstand og dynamik skyldes strukturelle mangler i forbindelse med en række afgørende konkurrencefaktorer, f.eks. investeringer i materielle infrastrukturer, innovation og menneskelige ressourcer. Medlemsstaterne og regionerne har således brug for den støtte, de kan opnå via EU-politikkerne, til at overvinde deres handicap, udvikle sammenlignelige fordele og blive bedre til at klare en stadig større konkurrence.

FORSLAG TIL EN REFORM AF SAMHØRIGHEDSPOLITIKKEN

Den 10. februar 2004 vedtog Kommissionen et forslag til budget for Den Europæiske Union udvidet til 27 medlemsstater (De 15 plus de ti nye medlemsstater, Bulgarien og Rumænien) for perioden 2007-2013. Kommissionen har i denne meddelelse om de finansielle overslag bl.a. fremhævet, at samhørighedspolitikken bør samles under en budgetpost, og at bevillingerne bør øges. Den tredje samhørighedsrapport skal ses i forlængelse heraf. Den beskriver de udfordringer, som udvidelsen afstedkommer for samhørighedspolitikken. For første gang fremsætter Kommissionen nogle konkrete forslag, der er et resultat af debatten om regionalpolitikkens fremtid efter 2006. Finansielt foreslår den således et budget for 2007-2013, der svarer til 0,41 % af bruttonationalproduktet (BNP) for EU med 27 medlemsstater. Denne procentsats svarer til, at der afsættes 336,3 mia. EUR i den pågældende periode. Kommissionens forslag er baseret på den socio-økonomiske situation i EU og en undersøgelse af betydningen af regionalpolitikken, de øvrige EU-politikker og medlemsstaternes politikker.

Udvidelsen vender op og ned på den socio-økonomiske situation i EU

Med udvidelsen den 1. maj 2004 øges Den Europæiske Unions befolkningstal med 20 % og overfladearealet med ca. en fjerdedel. EU's BNP stiger derimod kun med 5 %. De regionale forskelle fordobles. Den gennemsnitlige velstand i EU med 25 lande falder med ca. 12,5 %. Og den del af EU-befolkningen, der bor i regioner med udviklingsefterslæb øges fra 20 til 25 %. Samtidig vil problemerne i de ugunstigt stillede regioner i det nuværende EU stadig ikke være løst, og de vil fortsat have brug for hjælp.

Den Europæiske Union er inde i en økonomisk omstruktureringsfase. Denne udvikling skyldes globaliseringen på handelsområdet, indførelsen af en videnbaseret økonomi og befolkningernes stigende gennemsnitsalder. Herudover er de økonomiske konjunkturer blevet dårligere inden for de seneste tre år, og ledigheden er steget.

I marts 2000 blev det på Det Europæiske Råd i Lissabon (DE) (EN) (FR) besluttet at gøre EU til det mest konkurrencedygtige og dynamiske område i verden. En stærk videnbaseret økonomi vil øge jobskabelsen og fremme en socialt orienteret og miljøvenlig politik baseret på en bæredygtig udvikling og social samhørighed. På Det Europæiske Råds møder i Nice (EN) (FR) og Göteborg blev disse tværgående målsætninger omsat til sektorbestemte strategier med henblik på social integration og bæredygtig udvikling. Samhørighedspolitikken bidrager desuden til virkeliggørelsen af Lissabon-målsætningen, som bør styrkes yderligere gennem en reform af samhørighedspolitikken.

EU-støtte til de nye medlemsstater i perioden 2004-2006

De ti nye medlemsstater får EU-støtte, lige så snart de er tiltrådt. I perioden 2000-2006 får de 3 mia. EUR i strukturstøtte gennem de finansielle førtiltrædelsesinstrumenter ISPA (transport og miljø) og SAPARD (landbrug og udvikling af landdistrikter) og Phare-programmet (administrativ konsolidering). Efter tiltrædelsen og indtil 2006 vil de nye medlemsstater, Bulgarien og Rumænien årligt få stillet 1,6 mia. EUR til rådighed gennem Phare-programmet.

For de nye medlemsstater vil 2004-2006 være en overgangsperiode, hvor de kan vænne sig til den måde, hvorpå strukturfondene forvaltes efter de gældende regler. De vil i alt modtage 21,8 mia. EUR i støtte fra strukturfondene. Foranstaltningerne vil blive koncentreret omkring et begrænset antal prioriterede områder (esdeenfr), nemlig infrastruktur, menneskelige ressourcer og erhvervsinvesteringer.

En ny samhørighedspolitik for perioden 2006-2013

I den nye regionalpolitik vil der blive fokuseret på et begrænset antal nøgleområder, nemlig innovation og videnbaseret økonomi, miljø og forebyggelse af risici, tilgængelighed og forsyningspligtydelser. Med henblik på en gennemførelse af disse prioriteringer er der udvalgt tre EU-indsatsområder, som træder i stedet for den nuværende fordeling mellem Mål 1, Mål 2 og Mål 3:

• Formålet med "konvergens"-målet er at fremme væksten og jobskabelsen i regioner med udviklingsefterslæb.Dette mål vedrører regioner på NUTS II (esdeenfr)-niveau med et BNP per capita på under 75 % af gennemsnittet for EU 25. Under dette mål opføres 78 % af budgetmidlerne til den kommende regionalpolitik, og der vil ligeledes i henhold til dette mål indtil 2013 blive bevilget overgangsstøtte til de regioner, der på nuværende tidspunkt er støtteberettigede, men som ikke længere vil være det af statistiske årsager. Da BNP per capita for EU 25 vil være lavere end for EU 15, vil en række af de regioner, der for øjeblikket er støtteberettigede under mål 1, ikke længere opfylde støttekriterierne.Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) deltager i finansieringen af moderniseringen af den grundlæggende infrastruktur (transport-, telekommunikations- og energinet), spredningen af de økonomiske aktiviteter i de forskellige regioner og beskyttelsen af miljøet (vandrensning, affaldshåndtering, forebyggelse af naturlige og teknologiske risici). Den Europæiske Socialfond (ESF) vil få bekræftet sin rolle som Fællesskabets vigtigste finansieringsredskab for den europæiske beskæftigelsesstrategi (esdeenfr), som har til formål at støtte medlemsstaterne i reformen af arbejdsmarkedet.Kun de medlemsstater, hvis BNP er på under 90 % af Fællesskabets BNP vil herudover kunne opnå støtte fra Samhørighedsfonden til investeringer på transport- og miljøområdet. Denne fond vil have relativt større betydning, da den vil tegne sig for en tredjedel af hjælpen til de ti nye medlemsstater.
• Målet "regional konkurrenceevne og beskæftigelse" vil i overensstemmelse med Lissabon- og Nice-målsætningerne fremme aktivitetsniveauet i erhvervslivet.Kommissionen foreslår en indsats på to fronter, nemlig både på regionalt og nationalt niveau. De regionale programmer vil gøre det lettere at foregribe de økonomiske ændringer. Disse programmer, som udelukkende støttes af EFRU, henvender sig til de regioner, der for øjeblikket er støtteberettigede i henhold til mål 1, og som af naturlige årsager forsvinder herfra, og til regioner, der ikke er omfattet af konvergensprogrammerne.De nationale programmer vil fremme gennemførelsen af den europæiske beskæftigelsesstrategi. Disse programmer, som udelukkende støttes af ESF, vil være koncentreret om tre indsatsområder: omstilling af arbejdsstyrken til udviklingen på arbejdsmarkedet (livslang læring), fremme af beskæftigelsen og bekæmpelse af tendensen til førtidspensionering (aktiv aldring og øget erhvervsfrekvens blandt kvinder) og beskæftigelsen for udsatte grupper (handicappede og etniske minoriteter).Til dette mål vil der blive afsat ca. 18 % af budgetbevillingerne, som fordeles ligeligt mellem EFRU og ESF. Fordelingen af bevillingerne mellem medlemsstaterne vil ske på grundlag af økonomiske, sociale og territoriale kriterier, som fastsættes på europæisk plan.
• Det territoriale samarbejde vil sikre, at der sker en afbalanceret udvikling i hele området.Med henvisning til den kendte erfaring fra INTERREG III -initiativet har Kommissionen foreslået, at der indføres et nyt mål om samarbejde i grænseområder og mellem forskellige lande og regioner, hvortil 4 % af bevillingerne til den kommende regionalpolitik skulle afsættes.Alle regioner på NUTS III-niveau langs de indre og ydre grænser både til lands og til havs skulle samarbejde med deres naboer, især om Lissabon- og Göteborg-agendaens nøgleområder.Kommissionen har desuden til hensigt at oprette to nye retlige samarbejdsredskaber, nemlig det "regionale grænsefællesskab" langs indre grænser og et "nyt naboredskab" langs Unionens ydre grænser. Med disse redskaber ville det være muligt at løse de retlige og administrative problemer i forbindelse med denne form for samarbejde.

De naturbetingede handicap forstærker udviklingsproblemerne. I forbindelse med den kommende samhørighedspolitik vil der derfor blive lagt særlig vægt på en række områder. Foranstaltningerne til fordel for byområder vil indgå som en del af de regionale programmer, hvorved flere byer vil opnå støtte fra EU-initiativet URBAN II. I forbindelse med det kommende "konvergens"-mål vil Kommissionen udarbejde et særligt program for syv perifert beliggende områder, nemlig Guadeloupe, Martinique, Guyana, La Réunion, De Kanariske Øer, Azorerne og Madeira. For mange øer, bjergområder og tyndt befolkede områder er forbindelsesmulighederne med omverdenen et særligt stort problem. Ved afsætningen af bevillinger til målet for "regional konkurrenceevne og beskæftigelse" tages der hensyn til dette forhold ved fastsættelse af de regionale kriterier og en forhøjelse af maksimumssatsen for EU-finansiering. Herudover vil støtteinstrumenterne til fordel for udviklingen i landdistrikter og fiskerisektoren blive forenklet og gjort klarere. LEADER+ -initiativet, som har til formål at støtte innovative udviklingsstrategier i landområder, vil indgå i den overordnede planlægning.

Det er af allerstørste vigtighed for den økonomiske og sociale samhørighed, at regionalpolitikken og de øvrige EU-politikker supplerer hinanden. For både innovationspolitikken, uddannelsesområdet, ligestillingen mellem mænd og kvinder og tildelingen af offentlige kontrakter har betydning i regionalsammenhæng. Herudover er det vigtigt, at der er sammenhæng mellem samhørigheds- og konkurrenceområderne. Regioner med udviklingsefterslæb vil fortsat være berettiget til statsstøtte. Dette gælder også de perifert beliggende områder, men kun i en overgangsperiode. Hvad de øvrige regionalprogrammer angår, foreslår Kommissionen, at den nuværende ordning, ifølge hvilken der udarbejdes et detaljeret kort over støtteberettigede områder på subregionalt niveau, afskaffes. Sammenhængen vil blive sikret gennem prioritering af de områder, der kan modtage finansiering.

Reform af strukturfondsforvaltningen

Regionalpolitikkens effektivitet er afhængig af forvaltningsprocedurerne, som er underlagt ensartede og rigoristiske regler. Planlægning, partnerskab, samfinansiering og evaluering vil også fremover være de overordnede principper for regionalpolitikken. Af hensyn til en bedre udnyttelse af bevillingerne foreslås følgende forbedringer:

• Fastlæggelse af en strategi, som i højere grad er koncentreret om EU's prioriterede målsætninger.En sådan strategi skal udelukkende tage udgangspunkt i de målsætninger, der blev fastsat i Lissabon, Nice og Göteborg. Den vil desuden øge sammenhængen med de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik (2003). På grundlag af en rapport fra Kommissionen vil EU-institutionerne en gang om året undersøge, hvilke fremskridt der er gjort.
• Forenkling af forvaltningen og større udnyttelse af nærhedsprincippet.Hvad planlægningen angår, forbereder alle medlemslande hver især et politisk dokument om landets udviklingsstrategi. Dette dokument vil blive brugt som grundlag for vedtagelsen af de regionale og nationale programmer. Programtillæggene og den foranstaltningsbaserede forvaltning forsvinder. Antallet af fonde begrænses til tre (EFRU, ESF og Samhørighedsfonden), og finansieringen af de enkelte programmer vil kun ske via en fond. Ved investeringer inden for transport og miljø vil der ved hjælp af en enhedsprogrammeringsordning blive trukket på EFRU og Samhørighedsfonden.Udgifter afholdes efter reglerne for støtteberettigelse. Betalingerne finder sted efter de enkelte prioriteter og ikke efter foranstaltning. Forskuds- og refusionsordningen fastholdes. Det samme gælder for den automatiske frigørelse efter "n+2-reglen", som indebærer, at bevillingerne skal være brugt to år efter planlægningen.På kontrolområdet er omfanget af Kommissionens intervention afhængig af EU-finansieringen. Under et vist niveau er den nationale ordning tilstrækkelig. Som følge af ansvaret for budgettets gennemførelse overholder Kommissionen imidlertid procedurerne for regnskabsafslutning og mekanismerne for finansiel korrektion. I tilfælde af uregelmæssigheder eller svig anvendes der desuden større sanktioner, og midlerne kræves hurtigt tilbagebetalt.Additionalitetsprincippet, som betyder, at EU-midlerne skal lægges til de nationale ressourcer, er fortsat et af nøgleelementerne i samhørighedspolitikken. Kommissionen tilser, at det anvendes i forbindelse med programmerne under "konvergens"-målet.Endelig vil partnerskabet blive befæstet gennem et øget samarbejde mellem medlemsstaterne, de lokale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet. Den Europæiske Investeringsbanks styrkede position (EIB) gør det lettere at aktivere moderne finansieringsmetoder som f.eks. risikovillig kapital.
• Koncentrationen af midlerne vil komme de fattigste medlemsstater og regioner til gode, med hovedvægten på de nye medlemsstater.Kommissionen foreslår, at den nuværende mikrogeografiske områdeafgrænsning afskaffes. Under målet for "regional konkurrenceevne og beskæftigelse" finder der en koncentration sted i forbindelse med finansieringsintensiteten, idet der indføres minimumstærskler og tre prioriterede områder, nemlig innovation og videnbaseret økonomi, tilgængelighed og forsyningspligtydelser samt miljøbevarelse og forebyggelse af risici.
• Større vægt på resultater og kvalitet.Evalueringen før, under og ved afslutningen af programmerne er afgørende for deres kvalitet. Herudover har Kommissionen foreslået, at der oprettes en EU-resultatreserve, som skal anvendes til at tilgodese de medlemsstater og regioner, der opnår de bedste resultater. Kommissionen henstiller til medlemsstaterne, at de gør det samme for hurtigt at følge op på kriser i bestemte sektorer eller på lokalt plan.I meddelelsen om de finansielle overslag foreslås det, at der som et særligt redskab oprettes en vækstjusteringsfond, som gør det muligt at handle hurtigt i forbindelse med økonomiske og handelsmæssige kriser. Kommissionen foreslår, at der til dette redskab afsættes 1 mia. EUR, som overføres fra uudnyttede EFRU- og ESF-midler.

Kommissionens forslag er baseret på den socio-økonomiske situation i EU og en undersøgelse af betydningen af regionalpolitikken, de øvrige EU-politikker og medlemsstaternes politikker. Se det særlige SCADPlus-blad.

Hvis der ønskes yderligere oplysninger, henvises der til Generaldirektoratet for Regionalpolitiks netsted INFOREGIO, hvor man finder:

• den tredje rapport om den økonomiske og sociale samhørighed i sin helhed

TILHØRENDE RETSAKTER

Anden situationsrapport om den økonomiske og sociale samhørighed [KOM(2003) 34 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]. Se det særlige SCADPlus-blad (esdeenfr).

Første situationsrapport om den økonomiske og sociale samhørighed [KOM(2003) 46 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Se det særlige SCADPlus-blad (esdeenfr).

"Et samlet Europa, en solidarisk befolkning, en geografisk mangfoldighed" - Anden rapport om den økonomiske og sociale samhørighed [KOM(2001) 24 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Se de særlige SCADPlus-blade: Situationsrapport og resultater (esdeenfr), Konklusioner og anbefalinger, (esdeenfr) 10 spørgsmål til debatten.

Seneste ajourføring: 07.05.2007