EU’s lovgivning om håndtering af affald

HOVEDPUNKTER

Direktiv 2008/98/EF

• Direktivet indfører et affaldshierarki:
  • forebyggelse
  • forberedelse med henblik på genbrug
  • genanvendelse
  • anden nyttiggørelse (f.eks. energiudnyttelse) og
  • bortskaffelse.
• Direktivet bekræfter »princippet om, at forureneren betaler«, hvor den oprindelige affaldsproducent skal betale for omkostningerne ved affaldshåndtering.
• Det indfører konceptet om »udvidet producentansvar«.
• Det skelner mellem affald og biprodukter¹.
• Affaldshåndtering skal foretages, uden at der opstår risiko for hverken vand, luft, jord, planter eller dyr, uden at der forvoldes støj- og lugtgener, og uden at landskaber eller områder af særlig interesse påføres skade.
• Producenter eller indehavere af affald skal selv udføre håndteringen eller få den udført af en officielt anerkendt operatør. Begge skal have en tilladelse og kontrolleres regelmæssigt.
• De kompetente nationale myndigheder skal udarbejde affaldshåndteringsplaner og affaldsforebyggelsesprogrammer.
• Der gælder særlige betingelser for farligt affald, olieaffald og bioaffald.
• Direktivet indfører nyttiggørelses- og genanvendelsesmål for 2020, hvad angår husholdningsaffald (50 %) og bygge- og nedrivningsaffald (70 %).
• Lovgivningen omfatter ikke visse affaldstyper, såsom radioaktive stoffer, udrangeret sprængstof, fækalier, spildevand og døde dyr.

Ændringsdirektiv (EU) 2018/851

• Som en del af en foranstaltningspakke vedrørende cirkulær økonomi ændrer direktiv (EU) 2018/851 direktiv 2008/98/EF.
• Direktivet fastsætter minimumsdriftskrav for ordninger for udvidet producentansvar². Disse kan også omfatte organisatorisk ansvar og ansvar for at bidrage til forebyggelse af affald og til produkters genbrugelighed og genvindelighed.
• Direktivet skærper reglerne om forebyggelse af affald. For så vidt angår affaldsproduktion skal EU’s medlemsstater træffe foranstaltninger med henblik på at:
  • støtte bæredygtige produktions- og forbrugsmodeller
  • fremme design, fremstilling og anvendelse af produkter, der er ressourceeffektive, holdbare, reparerbare, genbrugelige og opgraderbare
  • være målrettet produkter, der indeholder kritiske råstoffer for at forebygge, at disse råstoffer bliver til affald
  • fremme tilgængeligheden af reservedele, brugsanvisninger, teknisk information eller andre instrumenter, der muliggør reparation og genbrug af produkter, uden at det går ud over deres kvalitet og sikkerhed
  • begrænse produktionen af madaffald som bidrag til De Forenede Nationers bæredygtighedsmål om reduktion af det globale madaffald pr. indbygger i detail- og forbrugerleddet med 50 % og reduktion af madspild i produktions- og forsyningskæderne inden 2030
  • fremme reduktionen af indholdet af farlige stoffer i materialer og produkter
  • standse produktionen af havaffald.
• Det fastsætter desuden nye mål for genanvendelse af kommunalt affald: senest i 2025 skal mindst 55 vægtprocent af kommunalt affald genanvendes. Dette mål stiger til 60 % senest i 2030 og 65 % senest i 2035.
• Medlemsstaterne skal:
  • senest den 1. januar 2025 indføre særskilt indsamling af tekstilaffald og farligt affald produceret af husholdninger
  • senest den 31. december 2023 sikre, at bioaffald indsamles særskilt eller genanvendes ved kilden (f.eks. ved kompostering).
• Direktivet fremhæver endvidere eksempler på incitamenter til anvendelse af affaldshierarkiet, såsom afgifter for deponering og forbrænding af affald og »pay as you throw«-ordninger.