SOCRATES - anden fase

Den anden fase af Fællesskabets handlingsprogram for almen uddannelse "Socrates" har til formål at fremme et kundskabernes Europa og at fremme livslang uddannelse gennem indlæring af fremmedsprog, at tilskynde til mobilitet og samarbejde på europæisk plan, at åbne adgangen til uddannelserne og at øge anvendelsen af ny teknologi på uddannelsesområdet.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 253/2000/EF af 24. januar 2000 om iværksættelse af anden fase af Fællesskabets handlingsprogram for almen uddannelse Socrates [Se ændringsretsakt(er)]

RESUMÉ

Baggrund

Denne afgørelse, der er baseret på erfaringerne fra første fase (esdeenfr)af Socrates-programmet og på de mål, som Kommissionen har fastsat i meddelelsen "For et kundskabernes Europa (esdeenfr)", iværksætter anden fase af handlingsprogrammet "Socrates" til gennemførelse af politikken for almen uddannelse i perioden fra 1. januar 2000 til 31. december 2006.

Mål

Socrates II er inspireret af to grundtanker, nemlig at livslang uddannelse skal fremmes, og at der skal udvikles et kundskabernes Europa. Socrates II har mere specifikt til formål at

• styrke den europæiske dimension på alle uddannelsesniveauer
• forbedre kendskabet til fremmedsprog
• fremme samarbejdet og mobiliteten inden for uddannelsesområdet
• tilskynde til anvendelse af ny teknologi i undervisningen
• fremme lige muligheder inden for alle uddannelsessektorer.

Gennemførelsen af disse mål på fællesskabsplan supplerer medlemsstaternes politikker. Kommissionen påser, at de aktioner, der gennemføres som led i programmet, hænger sammen med EU's øvrige aktioner og politikker.

Aktioner

Socrates-programmet gennemføres via otte aktioner, hvoraf de fem har et bestemt sigte, mens de tre øvrige er tværgående aktioner, der har til formål at forbedre koordinationen inden for Socrates:

• Comenius (ES, DE, EN, FR, IT): Skoleuddannelse: førskole, grunduddannelse og ungdomsuddannelse.

Mål: At øge undervisningens kvalitet, at styrke den europæiske dimension og at styrke indlæring af sprog.

Comenius henvender sig til aktører inden for uddannelsessektoren og civilsamfundet (lokale myndigheder, foreninger, ngo'er m.v.) med henblik på at gennemføre skoleprojekter (med deltagelse af mindst tre skoler fra tre af de lande, der kan deltage i programmet), sprogprojekter (omfatter to skoler fra to lande), skoleudviklingsprojekter (med deltagelse af mindst tre skoler fra tre lande) og multilaterale samarbejdsprojekter mellem forskellige typer institutioner. Kommissionen giver endvidere individuelle stipendier til fremtidige undervisere.

• Erasmus (EN): Videregående uddannelse, universitær og post-universitær uddannelse.

Mål: At tilskynde til mobilitet og indlæring af fremmedsprog.

8. Erasmus er dels rettet mod studerende med henblik på at øge deres mobilitet og dels rettet mod undervisere, for at de kan deltage i udvekslinger, udvikle fælles uddannelsesmoduler, planlægge intensive kurser og deltage i etableringen af temanetværk.

• Grundtvig (ES) (DE) (EN) (FR) (IT): Voksenuddannelse og andre uddannelsesforløb.

Mål: At supplere Comenius og Erasmus ved at lette integreringen af voksne, der er udelukket fra uddannelsessystemerne.

Grundtvig er rettet mod såvel formelle uddannelsesinstitutioner (skoler og universiteter) som mod ikke-formelle uddannelsessteder (foreninger, museer m.v.) med henblik på at gennemføre samarbejdsprojekter mellem forskellige uddannelsesniveauer, skabe læringspartnerskaber, gennemføre aktiviteter til fremme af mobilitet i uddannelsen og at etablere netværk under Grundtvig til udveksling af informationer.

• Lingua: Indlæring af sprog.

Mål: At fremme en målrettet sprogundervisning og sprogindlæring.

Lingua henvender sig til undervisere og studerende fra formelle eller ikke-formelle uddannelsesinstitutioner fra mindst tre lande, der slår sig sammen for at danne partnerskaber, der dels har til formål at gøre EU-borgere mere bevidste om indlæring af fremmedsprog, at motivere borgerne til at lære sprog og at informere dem om indlæring af fremmedsprog og dels for at udvikle tekniske værktøjer, der kan lette indlæring af fremmedsprog.

• Minerva (EN ): Informations- og kommunikationsteknologi på uddannelsesområdet.

Mål: At tilskynde til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT), multimedier samt åben uddannelse og fjernundervisning.

Minerva henvender sig ikke blot til undervisere og studerende inden for skole- og universitetsverdenen, men også til multimedie- og IKT-industrien samt civilsamfundet med henblik på at gennemføre projekter, der skal øge forståelsen for innovation, udvikle nye undervisningsmetoder, formidle resultaterne af projekterne og tilskynde til udveksling af erfaringer vedrørende fjernundervisning og IKT i undervisningen.

• Observation og fornyelse af uddannelsessystemerne (EN )

Mål: At observere uddannelsessammenhænge i andre medlemsstater for at skabe nytænkning inden for de nationale uddannelsessystemer.

Denne aktion er rettet mod hele uddannelsessektoren og civilsamfundet i bred forstand (lokale myndigheder, foreninger, ngo'er m.v.) og har til formål at gennemføre projekter med henblik på udarbejdelse af komparative analyser af uddannelsespolitikker og -systemer (Eurydice), studiebesøg (Arion), etablering af net mellem nationale centre til fremme af akademisk anerkendelse (Naric) og igangsættelse af pilotprojekter.

• Fælles aktioner (EN)

Mål: At skabe en større synergi mellem politikken inden for almen uddannelse (Socrates), erhvervsuddannelse (Leonardo da Vinci) og på ungdomsområdet (Ungdom).

Disse aktioner, der skal øge synergien mellem de nævnte politikker, gennemføres via indkaldelse af forslag om temaer, der er fælles for de tre programmer.

• Supplerende foranstaltninger

Mål: At øge Socrates-programmets fleksibilitet.

Disse foranstaltninger har til formål at fremme samarbejdet på uddannelsesområdet, at formidle projektresultater, at forbedre programmets gennemførelse og at forbedre synergieffekten mellem de forskellige aktioner under programmet.

Målgrupper

Aktionernes målgrupper er mere præcist følgende: a) alle elever, studerende og andre uddannelsessøgende, b) undervisere på alle niveauer, c) alle former for uddannelsesinstitutioner, d) personer og organer med ansvar for uddannelsessystemer og uddannelsespolitik på lokalt, regionalt og nationalt plan.

Endvidere kan alle offentlige og private organer, der samarbejder med uddannelsesinstitutionerne, deltage, det gælder navnlig: a) lokale og regionale myndigheder og organisationer, b) foreninger på uddannelsesområdet, c) forældreforeninger, d) virksomheder, sammenslutninger af virksomheder, erhvervsorganisationer, e) handels- og industrikamre, f) arbejdsmarkedets parter på alle niveauer, g) forskningscentre og -organer.

Deltagende lande

Programmet er åbent for deltagelse for EU-medlemsstaterne (Belgien, Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Estland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Irland, Italien, Cypern, Letland, Litauen, Luxembourg, Ungarn, Malta, Nederlandene, Østrig, Polen, Portugal, Slovenien, Slovakiet, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige), de tre EØS-lande (Island, Liechtenstein og Norge) og de to kandidatlande (Bulgarien og Rumænien) samt Tyrkiet.

Gennemførelse af programmet

Programmet forvaltes af de nationale kontorer (EN), som hvert af de deltagende lande har etableret, hvilket gør det muligt at sikre en mere direkte forbindelse med borgerne. Kommissionen har dog til opgave - i samarbejde med medlemsstaterne - at sikre, at der er sammenhæng i den måde, hvorpå fællesskabsaktionerne under programmet gennemføres. For bedre at kunne foretage en sådan koordinering og for at sikre samarbejdet med medlemsstaterne bistås Kommissionen af et udvalg bestående af repræsentanter fra medlemsstaterne med en repræsentant for Kommissionen som formand.

Budget

Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet er fastsat til 1 850 mio. EUR.

Ifølge afgørelse nr. 451/2003/EF skal princippet om samfinansiering af decentrale aktioner til fordel for projekter gennemført af små institutioner nu administreres med større fleksibilitet.

Tilsyn og evaluering

Kommissionen fører løbende tilsyn med programmet i samarbejde med medlemsstaterne. På baggrund af to rapporter, som hver af medlemsstaterne skal udarbejde med intervaller på fire år, forelægger Kommissionen følgende dokumenter for Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg samt Regionsudvalget:

• en midtvejsrapport med en evaluering af programmets gennemførelse, som forelægges senest den 30. juni 2004
• en meddelelse om programmets videreførelse, der forelægges senest den 31. december 2006
• en endelig evalueringsrapport efter programmets udløb, der forelægges senest den 31. december 2007.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1720/2006/EF af 15. november 2006 om et handlingsprogram for livslang læring [Den Europæiske Unions Tidende L 327 af 24.11.2006].

Beretning fra Kommissionen - Midtvejsrapport om de opnåede resultater og om de kvalitative og kvantitative aspekter af gennemførelsen af anden fase af EU's handlingsprogram for almen uddannelse Socrates [KOM(2004) 153 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Socrates er et komplekst program, der består af et stort antal aktioner og underaktioner, som forvaltes på forskellig måde, og for hvilke der i perioden 2000-2003 blev fastsat en finansieringsramme på 1,85 mio. EUR, hvortil skal lægges de 15 associerede landes årlige bidrag. Ifølge evalueringskriterierne for forholdet mellem finansielle midler og resultater har programmet en særdeles god efficiens. Der er gennemført et betragteligt antal små og mellemstore aktiviteter. Den store variation i aktivitetstyperne giver en bred dækning af uddannelsesområdet. Desuden er der en yderst tilfredsstillende fordeling mellem modtagerne i de 30 deltagerlande, hvilket giver programmet en reel europæisk dimension.

Effektiviteten i mobilitetsaktiviteterne, der vokser uafbrudt i omfang, er særdeles god. Det gælder navnlig for de studerendes mobilitet, hvor man i 2002 fejrede den millionte Erasmus-studerende, og hvor man har sat som mål at passere de tre millioner studerende inden 2010. Gennemførelsen af dette ambitiøse mål - 3 millioner studerende i 2010 - vil medføre en betydelig forøgelse af ressourcerne til denne aktivitet. Lærernes eller undervisernes mobilitet er derimod ikke så høj, som den kunne være. Forhindringerne ligger primært uden for selve programmet, idet de er forbundet med den nationale organisation eller læreanstalternes drift og desuden manglende sprogkundskaber. Det er vigtigt at samarbejde med medlemsstaterne om fortsat at forsøge at fjerne hindringer for mobilitet og med uddannelsesaktørerne om at udvikle udbuddet af sprogundervisning.

Effektiviteten er også god i de tværinstitutionelle samarbejdsaktiviteter. Skolepartnerskaber og partnerskaber mellem voksenuddannelsesinstitutioner vinder frem i lighed med tværnationale samarbejdsprojekter. Netværkene har også fundet deres plads, efter at nogle af dem fik omdefineret mål og indhold i løbet af programmet. Til gengæld lader programmets effektivitet stadig noget tilbage at ønske, for så vidt angår synlighed og formidling af resultaterne. Arrangementet af det europæiske sprogår, der er en del af Lingua-programmet, har f.eks. gjort det muligt at afdække behovet for sprogbeherskelse og betydningen af oplysnings- og bevidstgørelsesaktiviteterne mere præcist. Tilnærmelsen til erhvervsuddannelserne skal derudover styrkes for at sikre en hensigtsmæssig reaktion på den politiske udfordring, der ligger i oprettelsen af et europæisk område for livslang læring.

Programforvaltningen er blevet strammet op på alle niveauer (projekter og forvaltningsstrukturer både nationalt og på EU-plan). Den øgede decentralisering i forvaltningen af bestemte aktioner har bragt forvaltningen tættere på aktiviteterne i praksis og gjort procedurerne enklere for brugerne. Imidlertid vurderes efficiensen til at være markant ringere, når man sammenholder procedurerne med arten og omfanget af størstedelen af aktiviteterne. Det beklages, at der ikke findes et tilstrækkeligt effektivt it-baseret forvaltningsredskab. Indsatsen for at lette procedurerne bør fortsættes i det nuværende program og inddrages i forberedelserne af det næste.

Yderligere oplysninger om statistikkerne vedrørende gennemførelsen af Socrates-programmets anden fase findes i et arbejdsdokument udarbejdet af Kommissionens tjenestegrene [SEK(2004) 230 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Seneste ajourføring: 19.02.2007