EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Sundhed for vækst: EU's sundhedsprogram (2014-2020)

I 2014 lancerede Den Europæiske Union (EU) det tredje sundhedsprogram. Formålet med programmet er at fremme sundheden i Europa ved at opfordre til samarbejde mellem EU-landene om at forbedre deres sundhedspolitikker til gavn for borgerne og desuden opfordre til at samle ressourcerne på de områder, hvor stordriftsfordele kan levere de bedste løsninger.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 282/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et tredje EU-handlingsprogram for sundhed (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1350/2007/EF.

RESUMÉ

Sundhedsprogrammet har til formål at forbedre europæernes sundhed og reducere uligheder på sundhedsområdet ved at supplere medlemsstaternes sundhedspolitikker på fire måder. Programmet er tager sigte på at:

  • fremme sundhed og forebygge sygdomme: dvs. at landene udveksler oplysninger og bedste praksis om, hvordan risikofaktorer såsom rygning, narkotika- og alkoholmisbrug, usunde spisevaner og inaktiv livsstil håndteres
  • sørge for, at borgere beskyttes mod grænseoverskridende sundhedstrusler: øget international rejseaktivitet og handel betyder, at vi potentielt er mere udsat for et større antal sundhedstrusler end tidligere, hvilket kræver en hurtig og koordineret indsats
  • støtte innovation og bæredygtighed i EU-landenes sundhedssystemer: programmet søger at bidrage til opbygningen af sundhedssektoren, finde de bedste metoder til at få begrænsede ressourcer til at række længere og tilskynde til at udbrede innovationer inden for tilgange, arbejdsmetoder samt teknologier
  • forbedre adgangen til kvalitet og sikkerhed inden for sundhed: det betyder for eksempel at sørge for, at lægefaglig ekspertise er tilgængelig ud over nationale grænser ved at opfordre til oprettelsen af netværk af ekspertisecentre over hele EU.

Støtteberettigede aktioner

I henhold til forordningen er der mulighed for flere finansieringstyper og -niveauer (se artikel 7). Projekter skal tydeligt påvise EU-interventions klare værdi frem for, at de enkelte lande afholder udgifterne (EU-merværdi).

Der er desuden regler for projekter med særlig stor nytteværdi, når mindst 30 % af budgettet til den foreslåede aktion tildeles medlemsstater, hvis BNI pr. indbygger er mindre end 90 % af EU-gennemsnittet, og hvor mindst 14 lande deltager i aktionen. I disse tilfælde kan EU's bidrag være på op til 80 % af de støtteberettigede omkostninger.

EU-støtte må ikke overstige 60 % af de støtteberettigede omkostninger til en aktion, der vedrører et programmål eller driften af et ikkestatsligt organ.

Støtteberettigelse

Programmet er også åbent for andre lande som for eksempel lande i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, kandidatlande og potentielle kandidatlande til EU samt visse andre nabolande (se artikel 6).

Budget

I løbet af perioden 2014-2020 er der afsat næsten 450 millioner EUR til støtteberettigede projekter.

REFERENCER

Dokument

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesfrist i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Forordning (EU) nr. 282/2014

1.1.2014

-

EUT L 86 af 21.3.2014

Seneste ajourføring: 28.07.2014

Top