52021AE3871

Language
- My EUR-Lex
- Sign in
- Register
- My recent searches (0)

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52021AE3871 - EN

Document 52021AE3871

Help

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en CO2-grænsetilpasningsmekanisme« (COM(2021) 564 final — 2021/0214 (COD))

EESC 2021/03871

OJ C 152, 6.4.2022, p. 181–188 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Official Journal

6.4.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/181

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en CO2-grænsetilpasningsmekanisme«

(COM(2021) 564 final — 2021/0214 (COD))

(2022/C 152/30)

Ordfører:	Andrés BARCELÓ DELGADO
Medordfører:	John COMER

Anmodning om udtalelse	Europa-Parlamentet, 13.9.2021 Rådet, 21.9.2021
Retsgrundlag	Artikel 192, stk. 1, og artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø
Vedtaget i sektionen	25.11.2021
Vedtaget på plenarforsamlingen	8.12.2021
Plenarforsamling nr.	565
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	179/3/7

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU bifalder Kommissionens forslag om at indføre en CO2-grænsetilpasningsmekanisme med henblik på at øge bevidstheden om EU's klimaambitioner og skabe lige vilkår i det indre marked.

1.2.

Udvalget opfordrer til, at man udvider konsekvensanalysen til eksportaktiviteter i de sektorer, der er omfattet af CO2-grænsetilpasningsmekanismen. EU skal fortsætte sine klimaambitioner, men samtidig sikre, at den europæiske industri har lige vilkår på internationalt plan ved at gøre det muligt for den at konkurrere i det indre marked og eksportere til internationale markeder.

1.3.

EØSU opfordrer EU-lovgiverne til at undersøge, hvordan man skal håndtere eksportspørgsmålet, således at EU's industri kan forblive konkurrencedygtig på de internationale markeder. Udvalget anbefaler, at man ved hjælp af en konsekvensanalyse undersøger, hvordan WTO-reglerne skal fortolkes og tilpasses, så de kan understøtte CO2-grænsetilpasningsmekanismens mål og effektivitet og således bidrage til at undgå industrielle CO2-emissioner på verdensplan.

1.4.

Mange vigtige spørgsmål skal uddybes yderligere i delegerede gennemførelsesretsakter. På baggrund af dette og det forudgående punkt er det næsten umuligt at vide, hvilke konsekvenser gennemførelsen vil få for de enkelte fremstillingssektorer. Uklarheder vedrørende flere vigtige detaljer i forslaget til forordning gør det vanskeligt at vurdere det, så længe man ikke er kommet længere i lovgivningsprocessen. Usikre rammebetingelser skal imidlertid undgås, navnlig i forbindelse med vurderingen af CO2 ved import, for ikke at underminere de proaktive og foregribende foranstaltninger, som europæiske virksomheder har truffet for at beskytte klimaet.

1.5.

EØSU anmoder EU-lovgiverne om at fordele indtægterne fra CO2-grænsetilpasningsmekanismen direkte til støtte for den industrielle omstilling i de berørte sektorer. De økonomiske sektorer, der lider under illoyal klimakonkurrence, kan have behov for yderligere støtte som en anerkendelse af deres indsats, da de risikerer at blive mindre konkurrencedygtige i forhold til dem, der ikke internaliserer klima-/miljøfodaftrykket.

1.6.

EØSU opfordrer EU til at hjælpe mindre udviklede lande med at forbedre deres teknologiske kapacitet til at undgå, at CO2-grænsetilpasningsmekanismen omgås.

1.7.

En grundig kontrol af de faktiske emissioner forbundet med importerede produkter er afgørende for en retfærdig indførelse af CO2-grænsetilpasningsmekanismen. EØSU anbefaler, at Kommissionen stiller særskilte krav til autoriserede kontrolorganer.

1.8.

Udvalget bemærker, at der er behov for et stærkt industrielt fodaftryk i Europa, som er fuldt konkurrencedygtigt og klimaansvarligt.

1.9.

Parallelt med lovgivningsproceduren anmodes Kommissionen om at foretage en konsekvensanalyse af de mulige virkninger af CO2-grænsetilpasningsmekanismen i hele værdikæden som følge af dens gennemførelse.

1.10.

Indførelsen af en CO2-grænsetilpasningsmekanisme vil medføre betydelige ændringer i verdenshandelssystemet. EU skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at CO2-grænsetilpasningsmekanismen ikke fører til en stigning i drivhusgasemissionerne i andre dele af verden med risiko for yderligere globale emissioner. CO2-grænsetilpasningsmekanismen må på ingen måde føre til en afindustrialisering af EU. EU må i forbindelse med sine klimaambitioner ikke glemme, at en reduktion af drivhusgasemissionerne er et globalt anliggende.

1.11.

Den politiske dimension af CO2-grænsetilpasningsmekanismen er ikke blevet tilstrækkeligt behandlet. De endelige afgørelser vedrørende CO2-grænsetilpasningsmekanismen vil i vid udstrækning bygge på drøftelserne i EU og de forhandlinger, der vil være nødvendige med handelspartnerne for at nå til enighed om resultatet og undgå en handelskonflikt.

1.12.

1.13.

CO2-grænsetilpasningsmekanismen vil støtte både EU's klimaambitioner og et stærkere industrielt fodaftryk i Europa i fremtiden. Ved gennemførelsen af CO2-grænsetilpasningsmekanismen — både under og efter overgangsperioden — skal der tages hensyn til åbenlyse risici, såsom vanskeligheder i forbindelse med verifikationen af indsendte oplysninger om CO2-emissioner fra tredjelande og mulig omgåelse af reglerne.

2. Resumé af Kommissionens forslag

2.1.

Den 14. juli offentliggjorde Kommissionen pakken »Fit for 55: realisering af EU's klimamål for 2030 på vej mod klimaneutralitet« (1). Den indeholder et forslag til en CO2-grænsetilpasningsmekanisme (2), som er tæt knyttet til revisionen af direktivet om emissionshandelssystemet (ETS) (3). Selve Fit for 55-pakken er blevet til som følge af meddelelsen om den europæiske grønne pagt (4), der blev offentliggjort den 15. december 2019.

2.2.

Ifølge forslaget skal der anvendes et »teoretisk emissionshandelssystem« på import af flere industriprodukter og elektricitet. De sektorer, der er omfattet af den første fase, er cement, stål, gødning, aluminium og elektricitet.

2.3.

For materialer, der kræver en mere intensiv efterfølgende forarbejdning, omfatter forslaget allerede mange produkter i efterfølgende produktionsled. Ikke desto mindre henvises der til »komplekse produkter«, som kan udvide forslagets anvendelsesområde.

2.4.

Den administrative byrde forbundet med CO2-grænsetilpasningsmekanismen påhviler Kommissionen, medlemsstaterne og importørerne på EU's marked.

2.5.

Det »teoretiske emissionshandelssystem« afspejler det nuværende emissionshandelssystem med undtagelse af enkelte vigtige forskelle: emissionscertifikater vil ikke kunne omsættes, og importørerne vil skulle returnere disse certifikater til den nuværende CO2-pris i EU på grundlag af de indlejrede emissioner i de produkter, der importeres til EU.

2.6.

Listen over sektorer og produkter, der er omfattet af CO2-grænsetilpasningsmekanismen, fremgår af bilag I til forslaget. Kommissionen vil udvide CO2-grænsetilpasningsmekanismen til at omfatte nye produkter, hvis den finder, at der er stor risiko for omgåelse. Ethvert forslag fra Kommissionen om at medtage nye sektorer og produkter skal gennemgå den fulde lovgivningsproces.

2.7.

Det foreslåede system tager kun højde for direkte emissioner (anvendelsesområde 1) og ikke indirekte emissioner i tilknytning til energi (elektricitet eller opvarmning) (anvendelsesområde 2) eller indirekte emissioner fra produkter i senere led i værdikæden. Der tages, omend i begrænset omfang, højde for emissioner fra forudgående led i værdikæden (ekskl. transport og virksomhedernes værdikæde) (anvendelsesområde 3) inden for rammerne af begrebet »komplekse varer«. Hvordan dette system skal fungere er ikke beskrevet i detaljer i forslaget og vil blive fastsat af Kommissionen i gennemførelsesretsakter.

2.8.

Det geografiske anvendelsesområde omfatter alle tredjelande uden for toldunionen med undtagelse af dem, der er omfattet af EU's nuværende emissionshandelssystem, og dem, der er »koblet« til dette. Der indføres særlige foranstaltninger for at tage hensyn til den CO2-pris, der opkræves i flere tredjelande.

2.9.

CO2-grænsetilpasningsmekanismen adskiller sig fra ETS, idet den fokuserer på produkter (med specifikke kombinerede nomenklatur-koder — KN-koder), mens ETS fokuserer på anlæg.

2.10.

CO2-grænsetilpasningsmekanismen skal på lang sigt gradvis erstatte den nuværende gratis tildeling i de omfattede sektorer. Efter »overgangsperioden på tre år« vil den gratis tildeling blive udfaset fra 2026 med 10 % om året over ti år som fastsat i Kommissionens forslag. Der gives ikke nærmere oplysninger om, hvordan udfasningen af gratis tildelinger til de berørte sektorer skal foregå, i forslaget til en CO2-grænsetilpasningsmekanisme, men derimod i revisionen af ETS-direktivet.

2.11.

CO2-grænsetilpasningsmekanismen vil tage højde for gratis tildelinger til EU's industri for at undgå dobbelt beskyttelse. Den metode, der skal anvendes til at beregne CO2-grænsetilpasningsmekanismens niveau for de enkelte produkter, vil blive fastsat af Kommissionen i gennemførelsesretsakter.

2.12.

Reglerne for fastsættelse af indlejrede emissioner i produkter er generelle, men har en specifik og forenklet tilgang til import af elektricitet.

2.13.

Kommissionen mener, at der vil være behov for en overgangsperiode på tre år for at finjustere beregningen af indlejrede emissioner og for at fastsætte, hvem der skal være akkrediterede verifikatorer for disse emissioner. Der skal foretages en samlet revision af systemet i 2025 inden anden fase af CO2-grænsetilpasningsmekanismen.

2.14.

Nationale myndigheder vil indsamle indtægterne fra CO2-grænsetilpasningsmekanismen og i princippet indbetale dem til EU's kasse efter fradrag af de administrative omkostninger, der er forbundet med forvaltningen af procedurerne.

2.15.

Forslaget lægger op til en treårig administrativ forsøgsfase (2023-2025) uden økonomiske konsekvenser. Importører vil skulle gennemføre visse indberetningsprocedurer, dog uden at skulle verificere indlejrede emissioner, være forhåndsgodkendte eller betale for certifikater for importerede produkter.

3. Generelle bemærkninger

3.1.

Kommissionen har under ledelse af GD TAXUD udarbejdet et godt forslag, hvori der tages hensyn til nødvendigheden af at kombinere udvidelsen af EU's klimaambitioner med behovet for at undgå risici for kulstoflækage.

3.2.

Forslaget synes at være blevet forelagt, uden at en række tekniske aspekter er blevet fastsat. Kommissionen vil træffe afgørelse om disse under den første fase (forsøgsfasen). Både Rådet og Europa-Parlamentet er fast besluttet på at lancere CO2-grænsetilpasningsmekanismen i 2023, hvilket er en stram tidsplan.

3.3.

3.4.

For så vidt angår import af elektricitet er det uklart, om Kommissionen har foretaget en korrekt vurdering af, hvilke virkninger systemet vil få for elprisen på EU's elmarked, og hvorvidt det vil føre til højere omkostninger for forbrugerne og dermed øge risikoen for kulstoflækage i elintensive sektorer. Det er vigtigt at huske på, at der ikke tages hensyn til elforbruget ved beregningen af importerede produkters CO2-fodaftryk (5).

3.5.

Den europæiske industri er eksportorienteret. Hvis den som følge af CO2-grænsetilpasningsmekanismen nyder en vis grad af beskyttelse mod import, men ikke kan følge med konkurrenterne på de internationale markeder, vil den manglende konkurrenceevne kunne mærkes, og Europa vil ikke længere være i stand til at tiltrække industrielle investeringer.

3.6.

En meget hurtig erstatning af de eksisterende foranstaltninger mod CO2-lækage med en CO2-grænsetilpasningsmekanisme kan føre til stor usikkerhed og forstyrre de langsigtede investeringsbeslutninger, der allerede er truffet på grundlag af de nyligt reviderede 2030-mål. Det kan også mindske industriens kapacitet til at investere i lavemissionsteknologier og blive en hindring i konkurrencen om adgang til tredjelandes markeder. Derfor bør den nuværende sats for gratis tildelinger, om nødvendigt, i første omgang bibeholdes for at gøre det muligt for sektorer, der er omfattet af CO2-grænsetilpasningsmekanismen, at blive mere kulstofeffektive, hvorefter de gratis tildelinger skal reduceres gradvis, når det findes hensigtsmæssigt, for at fremme yderligere dekarbonisering.

3.7.

Konkurrenceevnens og prisernes indvirkning på værdikæden bør vurderes nøje for at begrænse følgerne for navnlig eksportsektorer som f.eks. landbrugs- og fødevaresektoren, der er meget afhængige af produkter fra de sektorer, der allerede er omfattet af forslaget til en CO2-grænsetilpasningsmekanisme.

3.8.

CO2-grænsetilpasningsmekanismen vil kun kunne nå sine mål fuldt ud og effektivt, hvis kravet om at undgå CO2 ved import til EU opvejes af fordele ved klimavenlig produktion til eksport fra europæiske producenter. Der kan opstå en situation, hvor der er lige konkurrencevilkår mellem tredjelandsvirksomheder og EU-virksomheder i det indre marked, men ingen EU-virksomheder kan klare sig i konkurrencen på markeder uden for EU, da de vil skulle betale de fulde CO2-omkostninger, mens konkurrenter fra tredjelande betaler meget lidt eller ingenting.

3.9.

Systemet risikerer at åbne dørene for flere former for omgåelse, såsom kildeforskydning, verifikationsdetaljer, virksomheder med flere produktionsanlæg i tredjelande, der fejlagtigt påstår, at varer, som fremstilles i et anlæg med stort kulstoffodaftryk, er fremstillet i et anlæg med lavt kulstoffodaftryk, blanding af ressourcer og definition af varer. Dette kan hæmme fremskridt med hensyn til at opnå CO2-grænsetilpasningsmekanismens mere ambitiøse klimamål. Forslaget bør finpudses omhyggeligt under hele lovgivningsprocessen for at undgå adfærd, der kan spænde ben for opnåelsen af lovgivningens mål om, at varer skal bære deres eget klimafodaftryk, uanset hvor de kommer fra, for at fremme en effektiv modvirkning af klimaforandringer i hele verden frem for blot at opnå reduktion på lokalt plan gennem outsourcing af emissioner.

4. Særlige bemærkninger

4.1.

EØSU har været meget aktiv med hensyn til at undersøge de muligheder, begrænsninger og vigtige aspekter, der skal udvikles inden for rammerne af en grænsetilpasningsordning eller et skatterelateret alternativ med henblik på at reducere CO2-lækage ved at afbalancere klimaomkostningerne og -indsatsen for produkter med oprindelse fra enten EU eller tredjelande. EØSU var den første EU-institution, der pegede på disse muligheder som en supplerende foranstaltning til begrænsning af CO2-lækage.

4.2.

Kommissionen ønsker at udvide CO2-grænsetilpasningsmekanismen til »anvendelsesområde 2-emissioner« (afledt af elektricitet eller opvarmning), som i øjeblikket ikke er omfattet. EU-lovgiverne skal tage hensyn til, at kompensationen for indirekte omkostninger ved elektricitet langt fra er ensartet, da den afhænger af medlemsstaternes beslutninger. Det værst tænkelige scenario er, at CO2-grænsetilpasningsmekanismen begrænser den kompensation, som industrien modtager for indirekte omkostninger, hvilket vil resultere i mindre kompensation end tilladt i henhold til EU's retningslinjer.

4.3.

Forslaget til en CO2-grænsetilpasningsmekanisme udelukker ferrolegeringer (KN 7202), men det er uklart, om der vil blive taget højde for indlejrede emissioner i ferrolegeringer i forbindelse med relevante produkter (f.eks. rustfrit stål (KN 7218)), da mange aspekter venter på afledte bestemmelser vedrørende tekniske og andre meget vigtige spørgsmål.

4.4.

På EU-plan er retssikkerhed af afgørende betydning, og forslaget til en CO2-grænsetilpasningsmekanisme skal finpudses gennem hele lovgivningsprocessen for at give alle økonomiske aktører sikkerhed, uanset om de kommer fra Europa eller tredjelande.

4.5.

En effektiv industri med en retfærdig »klima- og miljømæssig konkurrenceevne« inden for og uden for Europa, der også sikrer rimelige arbejdsvilkår opnået gennem kollektive overenskomstforhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter, bør fremmes på internationalt plan. Kun klimavenlighed inden for rammerne af retfærdige arbejdsvilkår og sociale vilkår kan skabe den socialt ønskværdige nye konkurrenceevne i den europæiske industri. En sådan forståelse i EU's indre marked og på det internationale marked vil fremme en retfærdig klimakonkurrence.

4.6.

Om import til EU overholder kravene i CO2-grænsetilpasningsmekanismen, fastsættes på grundlag af dokumenter, der udstedes uden for EU. Dette rejser spørgsmålet om ekstraterritorialitet og EU's kompetence til at fastslå gyldigheden af sådanne dokumenter. Desuden vil den tid, det tager at foretage en sådan vurdering, give importerede varer med et højere CO2-fodaftryk end angivet adgang til EU-markedet til skade for den foreslåede lovgivning og den europæiske industri.

4.7.

Det er uklart, hvordan indlejrede emissioner i forarbejdede produkter, der ikke anføres i bilag 1, men som indeholder materialer, der er anført heri, skal beregnes.

4.8.

Rapportering, kontrol, sporbarhed og overvågning er vigtige aspekter, og man bør ikke alene forlade sig på stikprøvekontroller, ligesom det heller ikke er tilfældet i forbindelse med overvågningen af emissionshandelssystemet. Der bør være en klar og hurtig procedure til sikring af, at der i tilfælde af omgåelse og manglende overholdelse af CO2-grænsetilpasningsmekanismen hurtigt kan findes en løsning, ikke blot for at undgå omgåelser, men også forstyrrelser i handels-/forsyningskæden.

4.9.

Al kontrol og overvågning bør være fuldstændig gennemsigtig og pålidelig i EU og medlemsstaterne. Oplysningerne bør være tilgængelige for de relevante organer, der er bemyndiget til at foretage overvågningen, samtidig med at der naturligvis skal sikres fortrolighed.

4.10.

Kommissionen bør tilbyde sin støtte til EU-medlemsstater med en svag grænseforvaltningskapacitet, da de kan blive mål for illoyal praksis og blive en indgangsdør til omgåelse af CO2-grænsetilpasningsmekanismen. Den skal også medtage uddannelse i CO2-grænsetilpasningsmekanismen i sine programmer til støtte for udviklingslande og nabolande for at hjælpe dem med at klare udfordringerne i forbindelse med klimabeskyttelse og undgå risikoen for omgåelse.

4.11.

Indtægterne fra CO2-grænsetilpasningsmekanismen bør anvendes til at støtte en retfærdig omstilling af EU's industri til en kulstofneutral økonomi i de berørte sektorer. EU kunne oprette en særlig innovationsfond for teknologisk udvikling for at fremme industriens omstilling uden at skade klimakonkurrenceevnen.

5. WTO-relaterede bemærkninger

5.1.

Kommissionen har været meget påpasselig, når det gælder forenelighed med WTO's regler. Derfor ses der bort fra eksport i forslaget. Da der findes modstridende holdninger til foreneligheden med WTO's regler, skal der foretages en detaljeret analyse af dette spørgsmål, og der skal afholdes ærlige, diplomatiske drøftelser med handelspartnere for at undgå en handelskrig og give EU's industri mulighed for at blive konkurrencedygtig på de internationale markeder.

5.2.

Artikel XX, litra b) og g), i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT 1994) vil sandsynligvis blive anvendt til at retfærdiggøre CO2-grænsetilpasningsmekanismen som en miljøbeskyttelsespolitik. Ingen kan med sikkerhed vide, hvilken afgørelse et WTO-panel eller en appelinstans ville træffe i dette spørgsmål.

5.3.

I den nuværende situation, hvor det haster med at bekæmpe klimaforandringer, er det afgørende, at et fornyet WTO sætter miljø- og klimaspørgsmål på sin dagsorden. EU kunne benytte CO2-grænsetilpasningsmekanismen som en lejlighed til at indlede denne debat sammen med andre handelspartnere inden for WTO. EØSU har allerede foreslået dette i sin udtalelse REX/531 (6).

Bruxelles, den 8. december 2021.

Christa SCHWENG

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) COM(2021) 550 final.

(2) COM(2021) 564 final.

(3) COM(2021) 551 final.

(4) COM(2019) 640 final.

(5) European Commission CBAM impact assessment, bilag 8.

(6) EØSU's udtalelse om CO2-markeder: Fremkomst, struktur og udfordringer for den europæiske industri (REX/531) (EUT C 429 af 11.12.2020, s. 122).

BILAG

Følgende ændringsforslag opnåede mindst en fjerdedel af stemmerne, men blev forkastet under debatten (forretningsordenens artikel 43, stk. 2):

ÆNDRINGSFORSLAG 1

Punkt 3.6

Ændres som følger:

Sektionens udtalelse

Ændringsforslag

En meget hurtig erstatning af de eksisterende foranstaltninger mod CO2-lækage med en CO2-grænsetilpasningsmekanisme kan føre til stor usikkerhed og forstyrre de langsigtede investeringsbeslutninger, der allerede er truffet på grundlag af de nyligt reviderede 2030-mål. Det kan også mindske industriens kapacitet til at investere i lavemissionsteknologier og blive en hindring i konkurrencen om adgang til tredjelandes markeder. Derfor bør den nuværende sats for gratis tildelinger, om nødvendigt, i første omgang bibeholdes for at gøre det muligt for sektorer, der er omfattet af CO2-grænsetilpasningsmekanismen, at blive mere kulstofeffektive, hvorefter de gratis tildelinger skal reduceres gradvis, indtil det nye tiltag har vist sig at være effektivt, for at fremme yderligere dekarbonisering.

Begrundelse

Eftersom punkt 3.6 hovedsageligt henviser til de gratis tildelinger, som i første omgang skal bibeholdes for at gøre det muligt for sektorer, der er omfattet af CO2-grænsetilpasningsmekanismen, at blive mere kulstofeffektive, hvorefter de gratis tildelinger skal reduceres gradvis, bør denne bestemmelse også flyttes til afsnittet »konklusioner og anbefalinger«, og der bør tilføjes »indtil det nye tiltag har vist sig at være effektivt«, hvilket styrker standpunktet om, at CO2-grænsetilpasningsmekanismen bør ses som et supplerende instrument til gratis tildelinger, indtil den er fuldt operationel og effektiv og ikke fører til kulstoflækage, hvorved det sikres, at der reelt er lige vilkår for EU's industri.

Resultat af afstemningen:

For:	66
Imod:	90
Hverken for eller imod:	24

ÆNDRINGSFORSLAG 2

Punkt 1.12

Ændres som følger:

Sektionens udtalelse

Ændringsforslag

EØSU har en rimelig forventning om, at en velfungerende CO2-grænsetilpasningsmekanisme vil gøre beskæftigelsen mere stabil inden for klimavenlige og omstillede, tidligere CO2-intensive, virksomheder og sektorer. Udvalget advarer imidlertid om risikoen for, at CO2-grænsetilpasningsmekanismen mislykkes i forbindelse med emissionshandelssystemet. En fuldstændig afskaffelse af gratis tildelinger med indførelsen af CO2-grænsetilpasningsmekanismen kan føre til store tab af arbejdspladser i EU. Den nuværende sats for gratis tildelinger bør i første omgang bibeholdes for at gøre det muligt for sektorer, der er omfattet af CO2-grænsetilpasningsmekanismen, at blive mere kulstofeffektive, hvorefter de gratis tildelinger skal reduceres gradvis, indtil det nye tiltag har vist sig at være effektivt, for at fremme yderligere dekarbonisering.

Begrundelse

Hensigten er at flytte en meget vigtig tekst fra punkt 3.6 til konklusionerne (se ovenfor).

Det bør fremhæves, at gratiskvoter inden for rammerne af CBAM først helt bør afskaffes, når den nye mekanisme har vist sig at være effektiv.

Resultat af afstemningen:

For:	60
Imod:	94
Hverken for eller imod:	26

Top