–

Peter Valach, Alena Valachová, SC Europa ZV II a.s., SC Europa LV a.s., VAV Parking a.s., SC Europa BB a.s. og Byty A s.r.o. ved Rechtsanwältin Z. Nötstaller,

–

Waldviertler Sparkasse Bank AG, Československá obchodná banka a.s. og Stadt Banská Bystrica ved Rechtsanwältin S. Fruhstorfer,

–

den spanske regering ved J. García-Valdecasas Dorrego, som befuldmægtiget,

–

Europa-Kommissionen ved M. Wilderspin og M. Heller, som befuldmægtigede,

1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 1, stk. 2, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EUT 2012, L 351, s. 1).

2

Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem Peter Valach, Alena Valachová, SC Europa ZV II a.s., SC Europa LV a.s., VAV Parking a.s., SC Europa BB a.s. og Byty A s.r.o. på den ene side og Waldviertler Sparkasse Bank AG, Československá obchodná banka a.s. og Stadt Banská Bystrica (byen Banská Bystrica) på den anden side vedrørende et søgsmål om erstatningsansvar uden for kontraktforhold som følge af en nægtelse af at godkende en genopretningsplan i forbindelse med en insolvensbehandling vedrørende VAV invest s.r.o.

3

Følgende fremgår af 10. og 34. betragtning til forordning nr. 1215/2012:

[…]

4

Artikel 1, stk. 2, litra b), i forordning nr. 1215/2012 er affattet som følger:

»Denne forordning finder ikke anvendelse på:

[…]

5

Følgende fremgår af fjerde, sjette og syvende betragtning til Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29. maj 2000 om insolvensbehandling (EFT 2000, L 160, s. 1, berigtiget i EUT 2014, L 350, s. 15):

[…]

6

Denne forordnings artikel 3, stk. 1, bestemmer følgende:

»Retterne i den medlemsstat, på hvis område centret for skyldnerens hovedinteresser befinder sig, har kompetence til at indlede insolvensbehandling. For selskabers og juridiske personers vedkommende anses det vedtægtsmæssige hjemsted for at være centret for skyldnerens hovedinteresser, medmindre andet godtgøres.«

7

§ 415 i Občiansky zákonník (den slovakiske borgerlige lovbog) bestemmer:

»Enhver er forpligtet til at forholde sig således, at der ikke opstår skade på sundhed, formue, natur eller miljø.«

8

Den borgerlige lovbogs § 420, stk. 1, har følgende ordlyd:

»Enhver hæfter for den skade, som han har forvoldt ved tilsidesættelse af en retlig forpligtelse.«

9

Ifølge anmodningen om præjudiciel afgørelse foretages der i den slovakiske lovgivning om insolvensbehandling en sondring mellem en konkursprocedure og en genopretningsprocedure. Sidstnævnte er reguleret i §§ 108-165 i lov om insolvens.

10

I henhold til § 127, stk. 1, i lov om insolvens består kreditorudvalget af tre eller fem medlemmer, der i henhold til nævnt lov udpeges af skiftesamlingen. I henhold til § 127, stk. 4, er alle medlemmer af kreditorudvalget forpligtet til at handle i alle kreditorers fælles interesse.

11

Dette udvalg har til opgave sammen med skiftesamlingen i henhold til nævnte lovs § 133, stk. 1, at godkende den genopretningsplan, som skal udarbejdes af skyldneren. Såfremt kreditorudvalget afviser genopretningsplanen eller ikke træffer en afgørelse inden for de i § 144, stk. 1, i lov om insolvens fastsatte frister, skal bobestyreren i henhold til denne lovs § 144, stk. 2, omgående indgive konkursbegæring.

12

VAV invest er et selskab efter slovakisk ret, hvis bo er taget under insolvensbehandling i Slovakiet. Waldviertler Sparkasse Bank, Československá obchodná banka og Stadt Banská Bystrica (byen Banská Bystrica) er udpeget som medlemmer af kreditorudvalget.

13

VAV invest fremlagde som foreskrevet ved lov om insolvens en genopretningsplan. Kreditorudvalget afviste imidlertid under et møde den 11. december 2015 denne genopretningsplan uden behørig begrundelse, hvilket resulterede i, at genopretningen mislykkedes, og at VAV invests aktiver blev realiseret inden for rammerne af den dernæst indledte konkursprocedure.

14

Peter Valach og Alena Valachová har dels anført, at de grundet afvisningen af genopretningsplanen har lidt et tab, fordi deres andele i VAV invest er faldet betydeligt i værdi, og fordi de har mistet indtægter. Dels har SC Europa ZV II, SC Europa LV, VAV Parking, SC Europa BB og Byty A som projektselskaber lidt tab forårsaget af risikoen for, at byggeprojekter muligvis ikke vil kunne realiseres eller vil blive forsinkede som følge af afvisningen af genopretningsplanen.

15

Sagsøgerne i hovedsagen anlagde et erstatningssøgsmål ved Landesgericht Krems an der Donau (den regionale domstol i Krems an der Donau, Østrig) og gjorde gældende, at Waldviertler Sparkasse Bank, Československá obchodná banka og Stadt Banská Bystrica (byen Banská Bystrica) havde tilsidesat den almindelige pligt til at udvise omhu i henhold til § 415 i den slovakiske borgerlige lovbog samt de forpligtelser, som påhviler dem som medlemmer af kreditorudvalget i henhold til lov om insolvens, idet de navnlig ikke havde handlet i alle kreditorers interesse, og at de derfor hæftede i henhold til § 420 i den slovakiske borgerlige lovbog for de tab, som sagsøgerne havde lidt.

16

Landesgericht Krems an der Donau (den regionale domstol i Krems an der Donau) afviste søgsmålet uden at foretage nogen realitetsbehandling på grund af manglende international kompetence. Ifølge denne retsinstans var påstanden om erstatning uløseligt forbundet med de sagsøgte i hovedsagens funktion som medlemmer af kreditorudvalget og de heraf følgende pligter i henhold til lov om insolvens. Erstatningssøgsmålet var derfor direkte afledt af insolvensretten og tæt knyttet til denne. Søgsmålet var således i henhold til artikel 1, stk. 2, litra b), i forordning nr. 1215/2012 undtaget fra dennes anvendelsesområde og skulle derfor behandles i henhold til forordning nr. 1346/2000. Den kompetente ret var i så fald den ret, som havde indledt insolvensbehandlingen.

17

Sagsøgerne i hovedsagen appellerede afgørelsen til Oberlandesgericht Wien (den øverste regionale domstol i Wien, Østrig), som stadfæstede afvisningen på grund af manglende international kompetence, for så vidt som det pågældende søgsmål er omfattet af insolvensbehandlingen, idet det vedrører det forhold, at et i henhold til denne insolvensbehandling foreskrevet obligatorisk organ ikke har opfyldt de forpligtelser, som påhviler det i kreditorfællesskabets interesse. Søgsmålet er som tilknyttet sag til insolvensbehandlingen omfattet af undtagelsesbestemmelsen i artikel 1, stk. 2, litra b), i forordning nr. 1215/2012.

18

Sagsøgerne i hovedsagen har iværksat appel for Oberster Gerichtshof (øverste domstol, Østrig).

19

Den forelæggende ret har i denne forbindelse rejst spørgsmålet om afgrænsningen af de respektive anvendelsesområder for forordning nr. 1215/2012 og nr. 1346/2000 navnlig hvad angår et erstatningssøgsmål anlagt mod medlemmerne af et kreditorudvalg på grund af disses adfærd under en afstemning i forbindelse med en insolvensbehandling.

20

Under disse omstændigheder har Oberster Gerichtshof (øverste domstol) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»Skal artikel 1, stk. 2, litra b), i […] forordning […] nr. 1215/2012 […] fortolkes således, at et søgsmål støttet på erstatningsansvar uden for kontraktforhold mod medlemmer af et kreditorudvalg på grund af deres ulovlige adfærd i en afstemning om en [genopretnings]plan i en [insolvens]sag, som er anlagt af indehavere af andele i skyldneren – som [Peter Valach og Alena Valachová] – og af projektselskaber, som har forretningsrelationer med skyldneren – som [SC Europa ZV II, SC Europa LV, VAV Parking, SC Europa BB og Byty A] – vedrører konkurs som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra b), i forordning nr. 1215/2012 og derfor er udelukket fra denne forordnings materielle anvendelsesområde?«

21

Med sit spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 1, stk. 2, litra b), i forordning nr. 1215/2012 skal fortolkes således, at denne bestemmelse finder anvendelse på et søgsmål om erstatningsansvar uden for kontraktforhold anlagt mod medlemmerne af et kreditorudvalg på grund af deres adfærd under en afstemning om en genopretningsplan i forbindelse med en insolvensbehandling, og at et sådant søgsmål derfor er udelukket fra denne forordnings materielle anvendelsesområde.

22

En besvarelse af det præjudicielle spørgsmål kræver en afgørelse af spørgsmålet om, hvilken kompetence der tilkommer den ret, der har indledt insolvensbehandlingen, for så vidt som artikel 1, stk. 2, litra b), i forordning nr. 1215/2012, som finder anvendelse på det civil- og handelsretlige område, udelukker »konkurs, akkord og andre lignende ordninger« fra sit anvendelsesområde.

23

Det bemærkes herved, at det fremgår af 34. betragtning til forordning nr. 1215/2012, at kontinuiteten mellem dels Bruxelleskonventionen og forordning nr. 44/2001 og nr. 1215/2012, dels med hensyn til Domstolens fortolkning af denne konvention og de forordninger, der er trådt i stedet for den, bør sikres.

24

Domstolen har endvidere fastslået, at forordning nr. 1215/2012 og nr. 1346/2000 skal fortolkes på en sådan måde, at det undgås, at de retsregler, der er fastsat heri, overlapper hinanden, og at et juridisk tomrum undgås. De søgsmål, der i medfør af artikel 1, stk. 2, litra b), i forordning nr. 1215/2012 er udelukket fra denne forordnings anvendelsesområde, for så vidt som de henhører under »konkurs, akkord og andre lignende ordninger«, er således omfattet af anvendelsesområdet for forordning nr. 1346/2000. De søgsmål, der ikke falder ind under anvendelsesområdet for artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 1346/2000, er tilsvarende omfattet af anvendelsesområdet for forordning nr. 1215/2012 (jf. i denne retning dom af 9.11.2017, Tünkers France og Tünkers Maschinenbau, C-641/16, EU:C:2017:847, præmis 17).

25

Som det bl.a. fremgår af tiende betragtning til forordning nr. 1215/2012, har EU-lovgiver ønsket at fastlægge en bred definition af begrebet »det civil- og handelsretlige område« i forordningens artikel 1, stk. 1, og dermed et bredt anvendelsesområde herfor. Anvendelsesområdet for forordning nr. 1346/2000 skal derimod ikke fortolkes bredt i overensstemmelse med sjette betragtning hertil (jf. i denne retning dom af 9.11.2017, Tünkers France og Tünkers Maschinenbau, C-641/16, EU:C:2017:847, præmis 18 og den deri nævnte retspraksis).

26

Ved anvendelse af disse principper har Domstolen fastslået, at alene søgsmål, der følger direkte af en insolvensbehandling, og som har snæver forbindelse hermed, er udelukket fra anvendelsesområdet for forordning nr. 1215/2012. Det er følgelig alene disse søgsmål, der er omfattet af anvendelsesområdet for forordning nr. 1346/2000 (jf. i denne retning dom af 9.11.2017, Tünkers France og Tünkers Maschinenbau, C-641/16, EU:C:2017:847, præmis 19 og den deri nævnte retspraksis).

27

Det er dette samme kriterium, der gentages i sjette betragtning til forordning nr. 1346/2000 med henblik på at afgrænse dennes genstand. I henhold til denne betragtning bør forordningen således begrænses til bestemmelser om kompetence til indledning af insolvensbehandlinger og afgørelser, som »følger direkte af insolvensbehandlingen, og som træffes i nær forbindelse hermed«.

28

På denne baggrund skal det i lyset af ovenstående betragtninger fastslås, om et søgsmål om erstatningsansvar uden for kontraktforhold som det i hovedsagen omhandlede opfylder dette dobbelte kriterium.

29

Hvad angår det første kriterium bemærkes – med henblik på at fastslå, om et søgsmål følger direkte af en insolvensbehandling – at det afgørende kriterium, som Domstolen har udledt med henblik på at identificere, under hvilket område et søgsmål henhører, ikke er den processuelle sammenhæng, som nævnte søgsmål indgår i, men søgsmålets retsgrundlag. I henhold til denne fremgangsmåde skal det undersøges, om den rettighed eller forpligtelse, der ligger til grund for søgsmålet, udspringer af de almindelige civil- og handelsretlige regler eller af undtagelsesbestemmelser, der er særlige for insolvensbehandlinger (dom af 9.11.2017, Tünkers France og Tünkers Maschinenbau, C-641/16, EU:C:2017:847, præmis 22).

30

I den foreliggende sag fremgår det af den forelæggende rets konstateringer, at søgsmålet i hovedsagen har til formål at pålægge medlemmerne af kreditorudvalget, som under en afstemning den 11. december 2015 nægtede at godkende genopretningsplanen foreslået af VAV invest, et ansvar. Det er på grund af en sådan afvisning, at konkursproceduren blev indledt. Sagsøgerne i hovedsagen er af den opfattelse, at dette udvalg handlede ulovligt, hvilket er grunden til, at erstatningssøgsmålet blev anlagt.

31

Den forelæggende ret har herved anført, at i henhold til slovakisk lovgivning kan en insolvensbehandling afgøres efter to forskellige procedurer, nemlig dels ved en genopretningsprocedure, dels ved en konkursprocedure. Såfremt kreditorudvalget i forbindelse med en genopretningsprocedure afviser genopretningsplanen eller ikke træffer en afgørelse inden for de i § 144, stk. 1, i lov om insolvens fastsatte frister, skal bobestyreren i henhold til denne lovs § 144, stk. 2, omgående indgive konkursbegæring.

32

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at i den foreliggende sag blev erstatningssøgsmålet anlagt dels af indehavere af andele i det selskab, som var genstand for insolvensbehandlingen, dels af selskaber, som stod i et forretningsforhold til dette selskab.

33

Dette søgsmål har desuden navnlig til formål at afgøre, om medlemmerne af kreditorudvalget i forbindelse med afvisningen af genopretningsplanen, som resulterede i, at konkursproceduren blev indledt, tilsidesatte deres forpligtelse til at handle i samtlige kreditorers interesse.

34

Som det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, følger det af § 127, stk. 4, i lov om insolvens, at alle medlemmer af kreditorudvalget er forpligtet til at handle i alle kreditorers fælles interesse, for så vidt som dette udvalg har til opgave sammen med samtlige kreditorer i henhold til denne lovs artikel 133, stk. 1, at vurdere og, i givet fald, godkende den genopretningsplan, som skal udarbejdes af skyldner.

35

Det i hovedsagen omhandlede søgsmål om erstatningsansvar uden for kontraktforhold er således en direkte og uadskillelig følge af, at kreditorudvalget, som er et obligatorisk organ, der er oprettet i forbindelse med indledningen af insolvensbehandlingen, har varetaget en opgave, som det specifikt er tillagt i medfør af de nationale bestemmelser, som regulerer denne type sager (jf. analogt dom af 2.7.2009, SCT Industri, C-111/08, EU:C:2009:419, præmis 28).

36

Det må derfor konstateres, at de forpligtelser, som ligger til grund for anlæggelsen af et søgsmål om erstatningsansvar uden for kontraktforhold mod et kreditorudvalg som det i hovedsagen omhandlede, har deres oprindelse i regler, som er specifikke for insolvensbehandlinger.

37

Hvad angår det andet kriterium, der er nævnt i nærværende doms præmis 27, følger det af Domstolens faste praksis, at det er spørgsmålet om, hvor tæt en forbindelse der er mellem et søgsmål og insolvensbehandlingen, som er afgørende med henblik på at fastslå, om undtagelsen i artikel 1, stk. 2, litra b), i forordning nr. 1215/2012 finder anvendelse (dom af 9.11.2017, Tünkers France og Tünkers Maschinenbau, C-641/16, EU:C:2017:847, præmis 28).

38

Det bemærkes herved, at der med henblik på at efterprøve, om medlemmerne af kreditorudvalget kan pålægges et ansvar på grund af afvisningen af genopretningsplanen, skal foretages en analyse af navnlig omfanget af de forpligtelser, som påhviler dette udvalg i forbindelse med insolvensbehandlingen, og hvorvidt denne afvisning er forenelig med disse forpligtelser. Det må fastslås, at en sådan analyse har en direkte og snæver forbindelse til insolvensbehandlingen og derfor er nært tilknyttet til forløbet af insolvensbehandlingen.

39

Det må under disse omstændigheder fastslås, at et søgsmål som det i hovedsagen omhandlede følger direkte af en insolvensbehandling, træffes i snæver forbindelse hermed og derfor ikke er omfattet af anvendelsesområdet for forordning nr. 1215/2012.

40

Henset til disse betragtninger skal det forelagte spørgsmål besvares med, at artikel 1, stk. 2, litra b), i forordning nr. 1215/2012 skal fortolkes således, at denne bestemmelse finder anvendelse på et søgsmål om erstatningsansvar uden for kontraktforhold anlagt mod medlemmerne af et kreditorudvalg på grund af deres adfærd under en afstemning om en genopretningsplan i forbindelse med en insolvensbehandling, og at et sådant søgsmål derfor er udelukket fra denne forordnings materielle anvendelsesområde.

41

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Første Afdeling) for ret:

Artikel 1, stk. 2, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at denne bestemmelse finder anvendelse på et søgsmål om erstatningsansvar uden for kontraktforhold anlagt mod medlemmerne af et kreditorudvalg på grund af deres adfærd under en afstemning om en genopretningsplan i forbindelse med en insolvensbehandling, og at et sådant søgsmål derfor er udelukket fra denne forordnings materielle anvendelsesområde.