61993J0069

++++

Frie varebevaegelser ° kvantitative restriktioner ° foranstaltninger med tilsvarende virkning ° begreb ° hindringer som foelge af nationale bestemmelser, der uden at medfoere forskelsbehandling regulerer bestemte former for salg ° traktatens artikel 30 uanvendelig ° bestemmelser om butikstid

(EOEF-traktaten, art. 30)

Det forhold, at nationale bestemmelser, som begraenser eller forbyder bestemte former for salg, bringes i anvendelse paa varer fra andre medlemsstater, kan ikke antages direkte eller indirekte, aktuelt eller potentielt at hindre samhandelen mellem medlemsstaterne, forudsat at saadanne nationale bestemmelser finder anvendelse paa alle de beroerte erhvervsdrivende, der udoever virksomhed i indlandet, og forudsat, at bestemmelserne, saavel retligt som faktisk, paavirker afsaetningen af indenlandsk fremstillede varer og varer fra andre medlemsstater paa samme maade. Naar disse betingelser er opfyldt, kan en anvendelse af saadanne bestemmelser paa salg af varer fra en anden medlemsstat, som opfylder de af denne stat fastsatte regler, ikke antages at forhindre, at varerne faar adgang til markedet eller medfoere stoerre ulemper i denne henseende end for indenlandsk fremstillede varer. Saadanne bestemmelser falder derfor uden for anvendelsesomraadet for traktatens artikel 30.

Traktatens artikel 30 skal fortolkes saaledes, at den ikke finder anvendelse paa nationale bestemmelser om butikstid, som omfatter alle erhvervsdrivende, der udoever virksomhed i indlandet, og som, saavel retligt som faktisk, paavirker afsaetningen af indenlandsk fremstillede varer og varer fra andre medlemsstater paa samme maade.

1 Ved kendelser af 16. december 1992 og 22. marts 1993, indgaaet til Domstolen den 15. marts og den 27. april 1993, har Pretura circondariale di Roma, Castelnuovo di Porto Afdeling (Italien), i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 forelagt to praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af traktatens artikel 30 og 36 for at kunne tage stilling til lovligheden i forhold til de naevnte artikler af de italienske bestemmelser, hvorefter detailforretninger ikke maa holde aabent om soendagen.

2 Spoergsmaalene er rejst under sager anlagt til proevelse af de sanktioner, myndighederne har paalagt bestyrerne af to supermarkeder for at have overtraadt de naevnte bestemmelser.

3 Den italienske lov nr. 558 af 28. juli 1971 indeholder bestemmelser om den almindelige butikstid i detailhandelen. I henhold til lovens artikel 1, stk. 2, litra a), maa butikker ikke holde aabent paa soen- og helligdage, bortset fra de udtrykkeligt i loven angivne tilfaelde.

4 Ifoelge lovens artikel 10 ifaldes der administrative sanktioner, saafremt loven overtraedes. De saerlige bestemmelser om butikstid fastsaettes af de enkelte regioner. Kontrollen med, at de gaeldende regler overholdes, paahviler de beroerte kommuners borgmestre, som kan paalaegge sanktioner.

5 Sagsoegerne i hovedsagerne driver henholdsvis et supermarked, der ligger i Capena kommune, og et butikscenter, der ligger i Torri di Quartesolo kommune. Da de forretninger, der er tale om, havde holdt aabent paa flere soen- og helligdage, idoemte de to kommuners borgmestre bestyrerne administrative sanktioner.

6 Sagsoegerne anlagde herefter sag ved den kompetente retsinstans. De gjorde gaeldende, at en vaesentlig del af omsaetningen i de paagaeldende butikker vedroerte produkter fra andre EF-medlemsstater. Ifoelge sagsoegerne er de paagaeldende nationale bestemmelser derfor uforenelige med traktatens artikel 30.

7 Pretura circondariale di Roma, Castelnuovo di Porto Afdeling, udsatte derfor sagen og forelagde i sag C-69/93 foelgende praejudicielle spoergsmaal for Domstolen:

"1) Udgoer en national bestemmelse, hvorefter detailforretninger (medmindre de handler med bestemte varer) ikke maa holde aabent om soendagen, mens det ikke er forbudt at arbejde om soendagen, og hvorefter de forretninger, der overtraeder ovennaevnte forpligtelse, som sanktion paalaegges lukning, hvilket medfoerer et maerkbart faldende salg i naevnte forretninger, herunder salget af produkter fremstillet i andre EF-stater med en deraf foelgende nedgang i importen fra disse stater

a) en foranstaltning med tilsvarende virkning som en indfoerselsrestriktion i henhold til Rom-traktatens artikel 30 og de senere faellesskabsbestemmelser, der er udstedt i medfoer af de i naevnte artikel fastlagte principper

b) et middel til vilkaarlig forskelsbehandling eller en skjult begraensning af samhandelen mellem medlemsstaterne

c) eller en foranstaltning, der ikke staar i et rimeligt forhold til det maal, der forfoelges med den nationale bestemmelse,

naar det laegges til grund, at

° der i supermarkederne normalt saelges flere varer fra andre EF-stater end i mindre og mellemstore forretninger

° den omsaetning, supermarkederne har om soendagen, ikke kan udlignes ved koeb, som kunderne i stedet foretager paa andre af ugens dage, da disse foretages i forretninger, som hovedsagelig forsyner sig hos indenlandske producenter?

2) Saafremt det foerste spoergsmaal besvares bekraeftende, oenskes det oplyst, om den i henhold til ovennaevnte nationale bestemmelse trufne foranstaltning falder ind under de undtagelser fra artikel 30, der er fastsat i Rom-traktatens artikel 36, eller under andre undtagelsesbestemmelser i faellesskabsretten?"

8 Spoergsmaal, der i det vaesentlige er de samme, er blevet forelagt for Domstolen i sag C-258/93.

Det foerste spoergsmaal

9 Med det foerste spoergsmaal oenskes det oplyst, om nationale bestemmelser som de i hovedsagen omhandlede er omfattet af anvendelsesomraadet for traktatens artikel 30.

10 Indledningsvis bemaerkes, at i henhold til traktatens artikel 30 er kvantitative indfoerselsrestriktioner saavel som alle foranstaltninger med tilsvarende virkning forbudt mellem medlemsstaterne.

11 I den forbindelse bemaerkes foerst, at i henhold til Domstolens faste praksis maa enhver foranstaltning, som direkte eller indirekte, aktuelt eller potentielt, kan hindre samhandelen inden for Faellesskabet, betragtes som en foranstaltning med tilsvarende virkning som kvantitative restriktioner (dom af 11.7.1974, sag 8/74, Dassonville, Sml. s. 837, praemis 5).

12 Endvidere bemaerkes, at det forhold, at nationale bestemmelser, som begraenser eller forbyder bestemte former for salg, bringes i anvendelse paa varer fra andre medlemsstater, derimod ikke kan antages direkte eller indirekte, aktuelt eller potentielt at hindre samhandelen mellem medlemsstaterne som naevnt i dommen i Dassonville-sagen, forudsat at saadanne nationale bestemmelser finder anvendelse paa alle de beroerte erhvervsdrivende, der udoever virksomhed i indlandet, og forudsat at bestemmelserne, saavel retligt som faktisk, paavirker afsaetningen af indenlandsk fremstillede varer og varer fra andre medlemsstater paa samme maade. Naar disse betingelser er opfyldt, kan en anvendelse af saadanne bestemmelser paa salg af varer fra en anden medlemsstat, som opfylder de af denne stat fastsatte regler, ikke antages at forhindre, at varerne faar adgang til markedet eller medfoere stoerre ulemper i denne henseende end for indenlandsk fremstillede varer. Saadanne bestemmelser falder derfor uden for anvendelsesomraadet for traktatens artikel 30 (dom af 24.11.1993, forenede sager C-267/91 og C-268/91, Keck og Mithouard, Sml. I, s. 6097, praemis 16 og 17).

13 For saa vidt angaar bestemmelser som de omtvistede, der omhandler de naermere omstaendigheder, under hvilke varer kan saelges til forbrugerne, maa det fastslaas, at de i ovennaevnte dom opstillede betingelser er opfyldt.

14 Bestemmelserne finder saaledes anvendelse paa alle de beroerte erhvervsdrivende, uanset varernes oprindelse, og paavirker ikke afsaetningen af varer fra andre medlemsstater paa en anden maade end afsaetningen af indenlandsk fremstillede varer.

15 De forelagte spoergsmaal maa derfor besvares med, at traktatens artikel 30 skal fortolkes saaledes, at den ikke finder anvendelse paa nationale bestemmelser om butikstid, som omfatter alle erhvervsdrivende, der udoever virksomhed i indlandet, og som, saavel retligt som faktisk, paavirker afsaetningen af indenlandsk fremstillede varer og varer fra andre medlemsstater paa samme maade.

Det andet spoergsmaal

16 Henset til besvarelsen af det foerste spoergsmaal er det ufornoedent at besvare det andet spoergsmaal.

Sagens omkostninger

17 De udgifter, der er afholdt af den hellenske regering, Det Forenede Kongerige og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagernes parter udgoer et led i de sager, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN (Sjette Afdeling)

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Pretura circondariale di Roma, Castelnuovo di Porto Afdeling, ved kendelser af 16. december 1992 og 22. marts 1993, for ret:

EOEF-traktatens artikel 30 skal fortolkes saaledes, at den ikke finder anvendelse paa nationale bestemmelser om butikstid, som omfatter alle erhvervsdrivende, der udoever virksomhed i indlandet, og som, saavel retligt som faktisk, paavirker afsaetningen af indenlandsk fremstillede varer og varer fra andre medlemsstater paa samme maade.