EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 61989CJ0172

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 12. december 1990.
Vandemoortele NV mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.
Kommissionens forordning (EØF) nr. 2200/87 - tilbageholdelse i betalingen for produkter til fødevarehjælp.
Sag C-172/89.

European Court Reports 1990 I-04677

ECLI identifier: ECLI:EU:C:1990:457

61989J0172

DOMSTOLENS DOM (TREDJE AFDELING) AF 12. DECEMBER 1990. - VANDEMOORTELE NV MOD KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER. - KOMMISSIONENS FORORDNING NR. 2200/87 - TILBAGEHOLDELSE I BETALING FOR PRODUKTER TIL FOEDEVAREHJAELP. - SAG C-172/89.

Samling af Afgørelser 1990 side I-04677


Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse

Nøgleord


++++

Landbrug - faelles landbrugspolitik - foedevarehjaelp - ivaerksaettelse - licitation - sikkerhedsstillelse - forsinket levering - sanktion - tilbageholdelse i den for leveringen stillede sikkerhed ved dennes frigivelse - tilbageholdelse i det beloeb der skal betales for leverancen - ulovligt

(Kommissionens forordning nr. 2200/87, art. 18, stk. 2, og art. 22, nr. 2)

Sammendrag


Selv om en sanktion ikke har karakter af straf, kan den kun paalaegges i henhold til en klar og utvetydig hjemmel. Foelgelig boer Kommissionens beslutning annulleres, idet der herved foretages tilbageholdelse paa grund af forsinket levering i det beloeb, tilslagsmodtageren har krav paa for betaling af en leverance inden for rammerne af foedevarehjaelpen, mens der i henhold til artikel 18, stk. 2, i forordning nr. 2200/87 kun kan foretages fradrag i dette beloeb, hvis varens kvalitet eller emballering ikke svarer til de fastsatte forskrifter, og forordningens artikel 22, nr. 2, som Kommissionen ikke havde anvendt i det foreliggende tilfaelde, giver mulighed for at sanktionere en forsinket levering ved tilbageholdelse i leveringssikkerheden paa tidspunktet for frigivelsen heraf.

Dommens præmisser


1 Ved staevning, indgivet til Domstolens Justitskontor den 17. maj 1989, har selskabet Vandemoortele NV, Izegem (Belgien), nedlagt paastand om annullation af Kommissionens beslutning, der blev meddelt pr. telex den 15. marts 1989, om at tilbageholde et beloeb paa 56 463 ECU i det beloeb, som selskabet havde krav paa for levering af produkter som led i Faellesskabets foedevarehjaelp.

2 Ved forordning (EOEF) nr. 941/88 af 8. april 1988 om levering af raffineret rapsolie til Bangladesh som foedevarehjaelp (EFT L 92, s. 26) ivaerksatte Kommissionen en licitation efter bestemmelserne i forordning (EOEF) nr. 2200/87 af 8. juli 1987 om almindelige bestemmelser for tilvejebringelse i Faellesskabet af produkter, der skal leveres som led i Faellesskabets foedevarehjaelp (EFT L 204, s. 1) og paa de i bilaget til forordning nr. 941/88 anfoerte betingelser.

3 Sagsoegeren havde faaet tilslag om levering af 2 000 tons raffineret rapsolie "frit lossehavn - losset" i Chittagong senest den 31. juli 1988. I henhold til licitationsbetingelserne stillede sagsoegeren den 29. april 1988 sikkerhed for leveringen paa 10% af det i ecu udtrykte bud. Denne sikkerhedsstillelse blev senere frigivet, idet der blev stillet sikkerhed for det udbetalte forskud, jf. artikel 18, stk. 5, i forordning nr. 2200/87. Denne sikkerhed for forskudsbeloebet blev frigivet den 30. januar 1989.

4 Paa grund af maskinskade paa det skib, som transporterede rapsolien, ankom denne til bestemmelseshavnen, Chittagong, den 28. september 1988, altsaa med 59 dages forsinkelse.

5 Ved den endelige afregning tilbageholdt Kommissionen et beloeb paa 56 463 ECU svarende til 0,1% af den samlede budsum pr. dags forsinkelse, jf. artikel 22, nr. 2, litra b), tredje led, i forordning nr. 2200/87, hvorefter der i det som sikkerhed for leveringen stillede beloeb indeholdes 0,1% af den samlede budsum pr. dags forsinkelse, hvormed varen stilles til raadighed eller afskibes, for saa vidt angaar levering "frit afskibningshavn", ankommer til lossehavnen, for saa vidt angaar levering "frit lossehavn", eller ankommer til det endelige bestemmelsessted, for saa vidt angaar levering "frit bestemmelsessted".

6 Vedroerende sagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt parternes anbringender og argumenter henvises i oevrigt til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

7 Sagsoegeren har fremsat tre anbringender, nemlig tilsidesaettelse af forordning nr. 2200/87, tilsidesaettelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og tilsidesaettelse af proportionalitetsprincippet.

Tilsidesaettelse af forordning nr. 2200/87

8 Sagsoegeren har anfoert, at forordning nr. 2200/87 ikke indeholder bestemmelser, hvorefter Kommissionen paa grund af forsinket levering kan foretage tilbageholdelse i det beloeb, der skal betales for en leverance. Kommissionen har ved at foretage den omtvistede tilbageholdelse i det skyldige beloeb uden retsgrundlag udvidet anvendelsesomraadet for forordningens artikel 22, nr. 2, litra b), tredje led, hvorefter der kun kan foretages tilbageholdelse i leveringssikkerheden paa tidspunktet for frigivelsen heraf.

9 I denne forbindelse bemaerkes, at, som Domstolen allerede har fastslaaet i dom af 25. september 1984, Koenecke (117/83, Sml. s. 3291), kan en sanktion, selv om den ikke har karakter af straf, kun paalaegges i henhold til en klar og utvetydig hjemmel. For at tage stilling til dette anbringende skal det undersoeges, om forordning nr. 2200/87 indeholder en saadan hjemmel.

10 Artikel 22, nr. 2, i forordning nr. 2200/87 hjemler kun tilbageholdelse, naar den i artikel 12 omhandlede leveringssikkerhed frigives.

11 Den omtvistede tilbageholdelse blev imidlertid ikke foretaget paa det tidspunkt, da leveringssikkerheden blev frigivet, men paa betalingstidspunktet. Paa dette tidspunkt kan der i henhold til artikel 18, stk. 2, kun foretages fradrag, hvis varens kvalitet eller emballering som konstateret paa leveringsstadiet ikke svarer noejagtigt til de fastsatte forskrifter.

12 Kommissionen har anfoert, at den ved levering "frit lossehavn" eller "frit bestemmelsessted" i de fleste tilfaelde paa tidspunktet for frigivelsen af leverings- eller forskudssikkerheden ikke kunne vide, om der var sket en forsinkelse med leveringen, og at forsinkelser paa under 60 dage ville blive sanktionsfrie, saafremt der ikke senere kunne foretages tilbageholdelse. Artikel 20, der bestemmer, at tilslagsmodtageren baerer samtlige oekonomiske foelger af, at leveringen af varer ikke eller kun delvis har fundet sted paa de fastsatte betingelser, gaelder nemlig kun forsinkelser paa mere end 60 dage.

13 Dette argument kunne have stoettet en fortolkning som den af Kommissionen foreslaaede, hvis reglerne, naar henses til deres ordlyd, kunne give anledning til fortolkning. Derimod kan argumentet ikke i sig selv begrunde, at der paalaegges sanktioner paa andre betingelser end dem, der klart fremgaar af reglerne.

14 Det foelger heraf, at der ikke er retsgrundlag for beslutningen om at foretage den omtvistede tilbageholdelse efter frigivelsen af leveringssikkerheden, hvorfor beslutningen boer annulleres.

15 Herefter er det ufornoedent at tage stilling til de andre to anbringender.

Afgørelse om sagsomkostninger


Sagens omkostninger

16 I medfoer af procesreglementets artikel 69, stk. 2, doemmes den part, der taber sagen, til at afholde sagens omkostninger. Kommissionen har tabt sagen og boer derfor betale sagens omkostninger.

Afgørelse


Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN (Tredje Afdeling)

1) Kommissionens beslutning, der blev meddelt pr. telex den 15. marts 1989, om at tilbageholde et beloeb paa 56 463 ECU i det beloeb, som sagsoegeren havde krav paa for levering af produkter som led i Faellesskabets foedevarehjaelp, annulleres.

2) Kommissionen betaler sagens omkostninger.

Top