61986J0263

++++

1 . Socialpolitik - faelles politik for faglig uddannelse - faglig uddannelse - begreb - undervisningsaar inden for et uddannelsesforloeb, der henhoerer under faglig uddannelse - omfattet - betingelser

( EOEF-Traktaten, art . 128 )

2 . Fri udveksling af tjenesteydelser - tjenesteydelser - begreb - undervisning paa en teknisk skole, der i det nationale uddannelsessystem ligger paa gymnasieniveau - udelukket

( EOEF-Traktaten, art . 59 og art . 60, stk . 1 )

3 . Fri bevaegelighed for personer - arbejdstagere - ret for en arbejdstagers boern til at faa adgang til undervisning i beskaeftigelsesstaten - ret der ikke kan paaberaabes over for en anden medlemsstat, der for deltagelse i almindelig undervisning opkraever indskrivningsgebyr - fritagelse for indskrivningsgebyr for boern af beskaeftigelsesstatens statsborgere - ingen virkning

( Raadets forordning nr . 1612/68, art . 12 )

1 . Et undervisningsaar inden for et uddannelsesforloeb, der udgoer en samlet uddannelse, der foerer til en kompetence inden for en profession, et fag eller en bestemt stilling, eller som bibringer den saerlige faerdighed, som kraeves for at udoeve en saadan profession, fag eller stilling, henhoerer under begrebet faglig uddannelse i den i Traktaten forudsatte betydning .

De enkelte aar inden for et samlet undervisningsforloeb kan nemlig ikke bestemmes isoleret, men skal anskues i sammenhaeng med undervisningsretningen under ét og navnlig i forhold til dennes formaal, forudsat at undervisningsforloebet fremstaar som en samlet enhed, og at det ikke er muligt at udsondre en del af undervisningen, der ikke henhoerer under faglig uddannelse, mens en anden del falder ind under dette begreb .

2 . Undervisning paa en teknisk skole, der i det nationale uddannelsessystem ligger paa gymnasieniveau, kan ikke anses for tjenesteydelser i den i Traktatens artikel 59 forudsatte betydning .

I Traktatens artikel 60, stk . 1, bestemmes, at kun ydelser, "der normalt udfoeres mod betaling" er omfattet af Traktatens kapitel om tjenesteydelser . Det vaesentlige kendetegn ved betalingen findes i det forhold, at den udgoer det oekonomiske modstykke til tjenesteydelsen, og dette saerlige kendetegn kan ikke antages at foreligge med hensyn til undervisning i det nationale undervisningssystem, idet det dels gaelder, at staten, idet den organiserer og driver et saadant system, ikke herved vil drive virksomhed mod betaling, men varetage sine opgaver over for befolkningen paa det sociale, kulturelle og uddannelsesmaessige omraade, dels finansieres dette system i almindelighed over det offentlige budget, ikke af eleverne eller deres foraeldre .

Den naermere beskaffenhed af denne aktivitet kan ikke paavirkes af, at eleverne eller deres foraeldre undertiden er forpligtet til at betale afgifter eller skolepenge som delvis bidrag til udgifterne til driften af dette system .

3 . Bestemmelsen i artikel 12 i forordning nr . 1612/68, hvorefter boern af en statsborger i en medlemsstat, der er eller har vaeret beskaeftiget paa en anden medlemsstats omraade, hvis de er bosat paa denne medlemsstats omraade, har adgang til almindelig undervisning, laerlingeuddannelse og faglig uddannelse paa samme vilkaar som statsborgere i denne stat, omfatter ikke alene reglerne om adgang til undervisningen, men ogsaa de generelle foranstaltninger, der skal lette deltagelsen i denne . Artiklen forpligter imidlertid efter sin ordlyd kun den medlemsstat, hvor den vandrende arbejdstager er bosiddende . Der er derfor efter den intet til hinder for, at en medlemsstat opkraever studieafgift for deltagelse i almindelig undervisning paa dens omraade af boern af vandrende arbejdstagere, der er bosiddende i en anden medlemsstat, uden at opkraeve samme afgift af statsborgere fra denne anden medlemsstat .

1 Ved kendelse af 16 . maj 1986, indgaaet til Domstolen den 21 . oktober s.aa ., har fredsdommeren i Neufchâteau ( Belgien ) i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 forelagt Domstolen tre praejudicielle spoergsmaal om fortolkningen navnlig af artiklerne 59 ff . og 128 i Traktaten med henblik paa at afgoere en sag, der drejer sig om betaling af afgifter ( saakaldt "minerval ") for deltagelse i undervisningen ved et statsligt undervisningsinstitut, en afgift, der skal betales af personer, der er statsborgere i andre medlemsstater .

2 Disse spoergsmaal er blevet rejst under en sag, som den belgiske stat har anlagt mod de sagsoegte i hovedsagen, R . Humbel og hustru som vaerger for soennen Frédéric med paastand om betaling af et beloeb paa 35 000 BFR i studieafgift for Frédéric Humbel' s deltagelse i videregaaende undervisning i undervisningsaaret 1984-1985 paa Institut d' enseignement général et technique de l' Etat i Libramont ( Belgien ).

3 Det fremgaar af sagen, at Frédéric Humbel og hans foraeldre er franske statsborgere . De bor i Luxembourg, hvor faderen arbejder .

4 Det fremgaar endvidere af sagen, at undervisningen paa naevnte institut er videregaaende undervisning, der gives inden for rammerne af det belgiske uddannelsessystem . Den studieretning, Frédéric Humbel har fulgt, omfatter studier af i alt seks aars varighed, der falder i tre paa hinanden foelgende dele paa hver to aar, nemlig en observationsdel, en orienteringsdel og en retningsdel . Den undervisning, Frédéric Humbel var indskrevet til i undervisningsaaret 1984-1985, var det andet undervisningsaar foer afslutning af orienteringsdelen . Denne undervisning er uddannelsens generelle basisdel og omfatter derfor ikke specielle faglige fag . Den undervisning, Frédéric Humbel har fulgt paa retningsdelen anses derimod efter belgisk ret for faglig uddannelse . For deltagelse i denne undervisning skal der ikke betales studieafgift .

5 Den belgiske stat har anlagt sag, efter at Frédéric Humbel havde afvist at betale en studieafgift paa 35 000 BFR, en studieafgift der ikke skulle betales af belgiske studerende .

6 Den nationale ret, sagen er anlagt ved, har udsat sin afgoerelse og anmodet Domstolen om at afgoere foelgende praejudicielle spoergsmaal :

"1 ) Kan den undervisning, Frédéric Humbel modtager paa Institut Technique de l' Etat i Libramont, anses for faglig uddannelse?

2 ) Kan i benaegtende fald Frédéric Humbel antages at vaere modtager af tjenesteydelser, jfr . Traktatens artikler 59 ff ., og en studieafgift kraeves erlagt for hans deltagelse i almindelig undervisning?

3 ) Har en fransk arbejdstager, der er bosat i Storhertugdoemmet Luxembourg, ret til at faa sine boern optaget paa belgiske laereanstalter uden at betale studieafgift af nogen art, saafremt luxembourgske statsborgere har ret hertil?"

7 Vedroerende sagens retlige baggrund, de faktiske omstaendigheder og de indlaeg, der er indgivet til Domstolen, henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .

Det foerste spoergsmaal

8 Med det foerste spoergsmaal skal det afgoeres, om en undervisning som den ovenfor omtalte kan anses for at vaere faglig uddannelse i den i EOEF-Traktaten forudsatte betydning .

9 De sagsoegte har i den forbindelse gjort gaeldende, at det omhandlede undervisningsaar, selv om det tilsyneladende isoleret betragtet ikke opfylder kriterierne for faglig uddannelse, saaledes som disse kriterier er fastlagt i Domstolens dom af 13 . februar 1985 ( Gravier, 293/83, Sml . s . 606 ), alligevel svarer til en saadan uddannelse i det omfang, det giver adgang til retningsdelen, dvs . den i snaevrere forstand tekniske undervisning . Heroverfor har den belgiske stat i retsmoedet gjort gaeldende, at den undervisning, Frédéric Humbel har fulgt, henhoerer under videregaaende almindelig undervisning, der ikke giver en faglig uddannelse i den i naevnte dom forudsatte betydning . Det Forenede Kongerige har anfoert, at den omhandlede undervisning er en videregaaende almindelig undervisning, der som saadan ikke er "faglig uddannelse" i den i EOEF-Traktaten forudsatte betydning . Kommissionen har endelig anfoert, at det ikke paa grundlag af sagens akter kan fastslaas, af hvilken art den af Frédéric Humbel fulgte undervisning er .

10 Domstolen skal i foerste raekke henvise til dom af 13 . februar 1985, hvori det fastslaas, at enhver form for uddannelse, der foerer til en kompetence inden for en profession, et fag eller en bestemt stilling, eller som bibringer den saerlige faerdighed, som kraeves for at udoeve en saadan profession, fag eller stilling, henhoerer under begrebet faglig uddannelse, uanset elevernes eller de studerendes alder eller uddannelsesniveau, ligesom det heller ikke spiller nogen rolle, om uddannelsesprogrammet ogsaa omfatter en vis del mere almindelig undervisning .

11 Hovedsagen rejser navnlig spoergsmaal om, hvorvidt et undervisningsaar, der i og for sig ikke opfylder dette kriterium, skal anses for henhoerende under faglig undervisning, naar det er en uadskillelig del af en undervisningsretning, der maa betegnes som faglig undervisning .

12 I den forbindelse maa det fremhaeves, at de enkelte aar inden for et samlet undervisningsforloeb ikke kan bestemmes isoleret, men skal anskues i sammenhaeng med undervisningsretningen under ét og navnlig i forhold til dennes formaal, forudsat at undervisningsforloebet fremstaar som en samlet enhed, og at det ikke er muligt at udsondre en del af undervisningen, der ikke henhoerer under faglig uddannelse, mens en anden del falder ind under dette begreb ( jfr . herved Domstolens dom af 2 . februar 1988, Blaizot, 24/86, Sml . s . 379 ). Det tilkommer den nationale ret at anvende disse kriterier paa de faktiske omstaendigheder i den for den verserende hovedsag .

13 Det foerste spoergsmaal maa derfor besvares saaledes, at et aars undervisning i et uddannelsesforloeb, der udgoer en samlet uddannelse i saerlige erhverv, fag eller stillinger, eller paa saerlig maade kvalificerer med henblik paa udoevelsen af saadanne erhverv, fag eller stillinger, er omfattet af begrebet faglig uddannelse i den i EOEF-Traktaten forudsatte betydning .

Det andet spoergsmaal

14 Med det andet spoergsmaal oenskes der en afgoerelse af, om EOEF-Traktatens artikel 59 skal fortolkes saaledes, at undervisning, der gives paa en teknisk skole, og som ligger paa gymnasieniveau i det nationale undervisningssystem, skal anses for tjenesteydelser, jfr . naevnte traktatbestemmelse . Den nationale ret oensker i tilfaelde af en bekraeftende besvarelse af dette spoergsmaal oplyst, om naevnte traktatbestemmelse er til hinder for opkraevning af en studieafgift, der ikke skal betales af indenlandske elever .

15 I den forbindelse bemaerkes, at det i EOEF-Traktatens artikel 60, stk . 1, er bestemt, at kun ydelser, "der normalt udfoeres mod betaling", er omfattet af det paagaeldende kapitel i Traktaten om tjenesteydelser .

16 Begrebet "betaling" er ganske vist ikke udtrykkeligt defineret i Traktatens artikler 59 ff ., men retligt kan dets raekkevidde udledes af bestemmelserne i Traktatens artikel 60, stk . 2, hvorefter tjenesteydelser blandt andet omfatter virksomhed af industriel karakter, af handelsmaessig karakter samt haandvaerksmaessig virksomhed og virksomhed i liberale erhverv .

17 Det vaesentlige kendetegn ved betalingen findes saaledes i det forhold, at den udgoer det oekonomiske modstykke til tjenesteydelsen, hvilket modstykke normalt fastlaegges i forholdet mellem den, der praesterer tjenesteydelsen, og den, der modtager den .

18 Dette saerlige kendetegn kan imidlertid ikke antages at foreligge med hensyn til undervisning i det nationale undervisningssystem . Dels gaelder det, at staten, idet den organiserer og driver et saadant system, ikke herved vil drive virksomhed mod betaling men varetage sine opgaver over for befolkningen paa det sociale, kulturelle og uddannelsesmaessige omraade . Dels finansieres dette system i almindelighed over det offentlige budget, ikke af eleverne eller deres foraeldre .

19 Den naermere beskaffenhed af denne aktivitet kan ikke paavirkes af, at eleverne eller deres foraeldre undertiden er forpligtet til at betale afgifter eller skolepenge som delvis bidrag til udgifterne til driften af dette system . Saa meget mere maa det antages at gaelde, at den simple omstaendighed, at betaling af en studieafgift alene paalaegges udenlandske elever, ikke kan have en saadan virkning .

20 Det foerste led af det andet spoergsmaal maa derfor besvares saaledes, at EOEF-Traktatens artikel 59 skal fortolkes saaledes, at undervisning paa en teknisk skole, der i det nationale uddannelsessystem ligger paa gymnasieniveau, ikke kan anses for tjenesteydelser i den i naevnte bestemmelse forudsatte betydning .

21 Det er paa baggrund af denne besvarelse ufornoedent at behandle spoergsmaalets andet led .

Det tredje spoergsmaal

22 Den nationale ret oensker med det tredje spoergsmaal oplyst, om faellesskabsretten er til hinder for, at en medlemsstat paalaegger en studieafgift som betingelse for adgang til skoleundervisning, der gives paa dens omraade for boern af vandrende arbejdstagere med bopael i en anden medlemsstat, mens denne byrde ikke paalaegges statsborgere fra denne anden medlemsstat .

23 Indledningsvis anfoeres, at dette spoergsmaal kun opstaar i tilfaelde, der ikke henhoerer under faglig uddannelse, jfr . EOEF-Traktatens artikel 128 . Af Domstolens foernaevnte dom af 13 . februar 1985 fremgaar nemlig, at paa omraadet for faglig uddannelse finder forbudet mod forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet, jfr . EOEF-Traktatens artikel 7, under alle omstaendigheder anvendelse .

24 Det maa med henblik paa besvarelsen af det stillede spoergsmaal fastslaas, at den eneste faellesskabsretlige bestemmelse, der kan komme til anvendelse, er artikel 12 i Raadets forordning nr . 1612/68 af 15 . oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet ( EFT 1968 II, s . 467 ), hvorefter boern af en statsborger i en medlemsstat, der er eller har vaeret beskaeftiget paa en anden medlemsstats omraade, hvis de er bosat paa denne medlemsstats omraade, har adgang til almindelig undervisning, laerlingeuddannelse og faglig uddannelse paa samme vilkaar som statsborgere i denne stat . Domstolen har fortolket denne bestemmelse saaledes, at den ikke alene omfatter reglerne om adgang til undervisningen, men ogsaa de generelle foranstaltninger, der skal lette deltagelsen i denne ( Domstolens dom af 3 . juli 1974, Casagrande, 9/74, Sml . s . 773 ). Denne artikel forpligter imidlertid efter sin ordlyd kun den medlemsstat, hvor den vandrende arbejdstager er bosiddende .

25 Det tredje spoergsmaal skal derfor besvares saaledes, at artikel 12 i Raadets forordning nr . 1612/68 skal fortolkes saaledes, at der ikke efter denne bestemmelse er noget til hinder for, at en medlemsstat opkraever en studieafgift for deltagelse i almindelig skoleundervisning paa dens omraade af boern af vandrende arbejdstagere, der er bosiddende i en anden medlemsstat, uden at opkraeve samme afgift af statsborgere fra naevnte anden medlemsstat .

Sagens omkostninger

26 De udgifter, der er afholdt af Det Forenede Kongerige og Nordirland, Den Italienske Republik og Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har indgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke godtgoeres . Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagsomkostningerne .

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af fredsdommeren i Neufchâteau ved kendelse af 16 . maj 1986, for ret :

1 ) Et aars undervisning i et uddannelsesforloeb, der udgoer en samlet uddannelse i saerlige erhverv, fag eller stillinger, eller paa saerlig maade kvalificerer med henblik paa udoevelsen af saadanne erhverv, fag eller stillinger, er omfattet af begrebet faglig uddannelse i den i EOEF-Traktaten forudsatte betydning .

2 ) EOEF-Traktatens artikel 59 skal fortolkes saaledes, at undervisning paa en teknisk skole, der i det nationale uddannelsessystem ligger paa gymnasieniveau, ikke kan anses for tjenesteydelser i den i naevnte bestemmelse forudsatte betydning .

3 ) Artikel 12 i Raadets forordning nr . 1612/68 af 15 . oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet skal fortolkes saaledes, at der ikke efter denne bestemmelse er noget til hinder for, at en medlemsstat opkraever en studieafgift for deltagelse i almindelig skoleundervisning paa dens omraade af boern af vandrende arbejdstagere, der er bosiddende i en anden medlemsstat, uden at opkraeve samme afgift af statsborgere fra naevnte anden medlemsstat .