EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 10.2.2016

COM(2016) 58 final

BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Anden årlige beretning om gennemførelsen af handelsaftalen mellem EU og Colombia og Peru

BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Anden årlige beretning om gennemførelsen af handelsaftalen mellem EU og Columbia og Peru

1.INDLEDNING

Mellem den 11. og den 19. juni 2015 fandt anden møderunde i Handelsudvalget og de otte underudvalg sted i Bogotá, Colombia. Møderne markerede det andet år for den midlertidige anvendelse af handelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Colombia og Peru på den anden side 1 (i det følgende benævnt "aftalen"), der startede i marts 2013 for Perus vedkommende og i August 2013 for Colombias vedkommende 2 .

Den 30. juni 2015 undertegnede parterne en protokol om ændring af aftalen for at tage hensyn til Kroatiens tiltrædelse af EU. Der pågår i øjeblikket interne procedurer for ratificering i de tre parter.

Den 12. december 2014 blev protokollen om Ecuadors tiltrædelse af aftalen paraferet af EU og Ecuador. Inden protokollen forelægges med henblik på de respektive interne procedurer for godkendelse ved ratificering, skal den godkendes af det ved aftalen nedsatte Handelsudvalg.

Ved forordning (EU) nr. 19/2013 3 (i det følgende benævnt "forordningen") forpligtede Kommissionen sig til at forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en årlig beretning om anvendelsen, gennemførelsen og overholdelsen af forpligtelserne i aftalen og forordningen.

Dette er anden beretning. Som forordningens artikel 13, stk. 1, lægger op til, består beretningen af tre dele:

en samlet vurdering af handelsstrømmene

oplysninger om de aktiviteter, som de forskellige organer, der er ansvarlige for aftalens gennemførelse, varetager

oplysninger om de overvågningsaktiviteter, der er omhandlet i forordningen.

2.SAMLET VURDERING: UDVIKLINGEN I HANDELEN

2.1    Metode

Analysen af de bilaterale handelsstrømme er baseret på en sammenligning af dataene for kalenderåret 2014 med dataene for det kalenderår, der går umiddelbart forud for aftalen (2012). Tallene i det følgende kan give et fingerpeg om, hvordan handelen mellem EU på den ene side og Colombia og Peru på den anden side har udviklet sig, men man bør holde sig for øje, at disse konklusioner ikke kan betragtes som endelige, og at de iagttagede ændringer ikke kan henføres udelukkende til virkningerne af aftalen.

2.2    Udviklingen i handelsstrømmene med Peru

Der er registreret en nedgang på 4 % i Perus import 4 fra EU i 2014 (3 716 mio. EUR) sammenlignet med 2012 (3 891 mio. EUR), hvilket stort set svarer til nedgangen i Perus import fra hele verden (3 %). Hertil skal siges, at nedgangen hovedsagelig vedrørte produkter, der indføres MFN-toldfrit (en nedgang på 10 %), mens importen af produkter, der i henhold til aftalen er helt fritaget for told, steg med 19 %, importen af produkter, som er delvist fritaget, med 15 %, og importen af produkter, som er omfattet af præferentielle toldkontingenter, med 86 % - dog fra et meget lavt udgangspunkt. Det interessante er, at Perus import af produkter fra EU, som ikke er omfattet af præferencebehandling i henhold til aftalen, og som derfor pålægges MFN-told, er steget med 14 %, mens stigningen i Perus import af de samme produkter fra hele verden kun er steget med 3 %.

Det største fald i Perus import fra EU opgjort efter produktkategori kan konstateres inden for mineralske produkter (25 %) og uædle metaller (25 %), mens det i absolutte tal mest markante fald er sket inden for maskiner og apparater samt mekaniske redskaber (159 mio. EUR eller 9 %). Det drejer sig navnlig om kapitel 84 (atomreaktorer; kedler; maskiner og apparater samt mekaniske redskaber; dele dertil), hvor EU tegner sig for en fjerdedel af al import til Peru, og hvor der er konstateret et fald på 11 %. De største stigninger kan til gengæld konstateres inden for kunstværker (184 %), dyr og animalske produkter (47 %) og produkter fra fødevareindustrien (46 %). I absolutte tal tegner kun fødevarer og kemiske produkter sig for en bemærkelsesværdig stigning (begge med 43 mio. EUR). I sidstnævnte kategori skete den største stigning inden for farmaceutiske produkter (31 %).

Hvad angår EU's import 5 fra Peru er der sket en nedgang på 21 % fra 6 072 mio. EUR i 2012 til 4 789 mio. EUR i 2014. Også her vedrører nedgangen fortrinsvis produkter, der i forvejen indføres MFN-toldfrit (en nedgang på 34 %). For alle de øvrige produktkategorier er der sket en stigning, navnlig for produkter, der i henhold til aftalen er helt fritaget for told (en stigning på 22 %), produkter, som er delvist fritaget (11 %), produkter, der pålægges MFN-told og ikke er omfattet af handelsliberaliseringen i henhold til aftalen (12 %), samt produkter, som er omfattet af præferentielle toldkontingenter (102 %).

Importen fra Peru er meget koncentreret på bestemte produktkategorier, og den kategori, hvor der blev konstateret et bemærkelsesværdigt fald i EU's import fra Peru, er mineralske produkter (en nedgang på 1 062 mio. EUR eller 38 %), hvilket kan tilskrives det verdensomspændende fald i priserne på disse produkter; dette gælder også kategorien perler, ædel- og halvædelsten og metaller, hvor nedgangen var på 145 mio. EUR eller 75 %. Der er sket en markant stigning på 47 mio. EUR eller 24 % for dyr og animalske produkter og allermest for produkter under kapitel 3 (fisk og krebsdyr, bløddyr og andre hvirvelløse vanddyr). For kapital 8 (spiselige frugter og nødder; skaller af citrusfrugter og meloner) kan der ligeledes konstateres en stor stigning på 157 mio. EUR eller 38 %.

I de to første år af anvendelsen af aftalen eksporterede 1 133 nye virksomheder fra Peru til EU, og heraf var 38 % virksomheder i landbrugssektoren. De fleste af de nye eksporterende virksomheder er SMV'er (97,4 %), men de største nye eksportører (de resterende 2,6 %, dvs. 30 virksomheder) tegner sig for 68 % af værdien af de nye virksomheders samlede eksport. I samme periode blev der eksporteret fra Peru til EU under 370 nye (10-cifrede) toldpositioner til en værdi af i alt 60 mio. USD (0,5 % af den samlede eksport, hvoraf halvdelen er råolie).

2.3    Udviklingen i handelsstrømmene med Columbia

Der er registreret en stor stigning i Colombias import 6 fra EU mellem 2012 og 2014 fra 4 870 mio. EUR til 6 602 mio. EUR (36 %). Det bør dog bemærkes, at den største stigning fandt sted i 2013 (23 %), skønt man først begyndte at anvende aftalen i august 2013, og aftalen kan derfor ikke anses for at være den eneste årsag til stigningen, hvilket bekræftes af det forhold, at den største stigning vedrørte produkter, der i forvejen indføres MNF-toldfrit (en stigning på 1 133 mio. EUR eller 42 %). Ikke desto mindre har stigningen i Colombias import fra EU af produkter, der i henhold til aftalen er helt fritaget for told, også været betydelig – 306 mio. EUR eller 43 %. Importen af produkter, som i henhold til aftalen er delvist fritaget for told, er steget med 27 %, og dem, der er omfattet af præferentielle toldkontingenter, med 71 % (dog fra en meget lav udgangsværdi - nemlig 21 mio. EUR). Som følge af denne positive udvikling er EU's andel af Colombias import steget fra 11 % i 2012 til 14 % i 2014.

For praktisk taget alle de produktkategorier, der handles i betydeligt omfang, er der registreret en stigning i Colombias import fra EU. De største stigninger blev registreret inden for transportudstyr (951 mio. EUR eller 146 %), kemiske produkter (294 mio. EUR eller 22 %) og måleinstrumenter og -apparater samt musikinstrumenter (116 mio. EUR eller 42 %). Den største stigning i Colombias import opgjort efter produktkategori blev registreret for kapitel 88 (luft- og rumfartøjer samt dele dertil) og 30 (farmaceutiske produkter), nemlig 980 mio. EUR (450 %) og 235 mio. EUR (35 %).

Til gengæld blev der registreret en lille nedgang i EU's import fra Colombia 7 på 2 % mellem 2012 (8 040 mio. EUR) og 2014 (7 867 mio. EUR). Dette skyldes navnlig faldet i importen af produkter, der indføres MFN-toldfrit (en nedgang på 197 mio. EUR), mens der var en bemærkelsesværdig stigning i EU's import af produkter, der i henhold til aftalen er helt fritaget for told (71 mio. EUR). Det bør dog bemærkes, at faldet skete i 2013, mens EU's import fra Colombia i 2014 steg med 533 mio. EUR eller 7 % (i forhold til 2013). Ser man på det første år af anvendelsen af aftalen, dvs. fra august 2013 til og med juli 2014, sammenlignet med den samme umiddelbart foregående periode, steg EU's import fra Colombia faktisk med 10 %.

Ser man på produktkategorierne skete den største bemærkelsesværdige nedgang for uædle metaller og varer deraf (265 mio. EUR eller 78 %). Næsten hele nedgangen i denne kategori vedrører kapitel 72 (jern og stål), nemlig en nedgang på 264 mio. EUR eller 88 %. Hvad angår stigninger kan der konstateres bemærkelsesværdige ændringer for vegetabilske produkter (en stigning på 73 mio. EUR eller 5 %) og for animalske og vegetabilske fedtstoffer (45 mio. EUR eller 66 %). Den største stigning kan konstateres inden for kapitel 9 (kaffe, te, maté og krydderier), hvor stigningen er på 113 mio. EUR eller 28 %.

En anden vigtig udvikling er, at det siden man begyndte at anvende aftalen og frem til udgangen af 2014 er lykkedes for 526 nye virksomheder at eksportere fra Colombia til EU, og blandt disse eksporterede 328 virksomheder for under 10 000 USD, og kun 8 for over en mio. USD, hvilket tyder på, at der er tale om små virksomheder. I samme periode registreredes der eksport fra Colombia til EU under 336 nye toldpositioner, hvor de vigtigste produkter var meget forskellige: tun (4 615 647 USD i den betragtede periode), selvbevægende maskiner og apparater (3 109 501 USD) og anisspiritus (1 691 638 USD) 8 .

2.4    Udnyttelse af toldkontingenter

I tabel 1 vises den procentvise udnyttelse af de toldkontingenter, som EU har indført for Colombia og Peru 9 . Kun toldkontingentet for rør- eller roesukker samt kemisk ren sakkarose udnyttes i egentlig forstand af Colombia og Peru, og toldkontingentet for sukkermajs udnyttes i nogen grad af Peru, mens de resterende toldkontingenter 10 i høj grad er underudnyttede eller ikke udnyttes overhovedet.

Tabel 1: Colombias og Perus udnyttelse af toldkontingenter i %

Kilde: Taric.

Derimod kan det konstateres, at EU udnytter de toldkontingenter, Colombia har indført for svampe, mejeriprodukter såsom mælk og fløde i pulverform, valle og ost samt tilberedte fødevarer til børn, sukkermajs og i mindre grad konsumis og sukkervarer. Hvad angår Peru blev kun toldkontingentet for konsumis udnyttet i 2014 og - i første halvdel af 2015 - også kontingentet for mælk og smør. Tabel 2 giver et fuldstændigt overblik over EU's udnyttelse af de toldkontingenter, Colombia og Peru har indført.

Tabel 2: EU's udnyttelse af toldkontingenter i %

Kilde: DIAN Colombia og SUNAT Peru.

2.5    Handel med tjenesteydelser og udenlandske direkte investeringer (FDI) 11

Data om handel med tjenesteydelser leveres med betydelig forsinkelse. I skrivende stund foreligger der kun data for 2013, og der kan derfor kun foretages en begrænset analyse, i betragtning af at aftalen har været anvendt med Peru siden marts 2013 og med Colombia siden august 2013.

I 2013 beløb EU's eksport af tjenesteydelser til Peru sig til 1 215 mia. EUR efter at være faldet med 18 % i forhold til året før. Samtidig beløb EU's import af tjenesteydelser fra Peru sig til 839 mio. EUR, hvilket var en nedgang på 4 % i forhold til 2012. I 2013 var EU's FDI-beholdning i Peru på 7 678 mia. EUR, mens Perus FDI-beholdning i EU androg 218 mio. EUR.

Hvad angår Colombia beløb EU's eksport af tjenesteydelser sig i 2013 til 2 581 mia. EUR efter at være faldet med 10 % i forhold til året før. Samtidig beløb EU's import af tjenesteydelser fra Colombia sig til 1 475 mia. EUR, hvilket var en stigning på 3 % i forhold til 2012. I 2013 var EU's FDI-beholdning i Colombia på 15 622 mia. EUR, mens Colombias FDI-beholdning i EU androg 3 839 mia. EUR.

3.    AKTIVITETER, DER VARETAGES AF GENNEMFØRELSESORGANERNE

Der er ved aftalen nedsat et handelsudvalg og otte specialiserede organer, der skal overvåge gennemførelsen af den. Den anden møderunde fandt sted mellem den 11. og den 19. juni 2015 i Bogotá, Colombia, som opsummeret nedenfor.

Underudvalget vedrørende Tekniske Handelshindringer – 10. juni 2015

Det var et nyttigt møde, hvor man kunne tage specifikke problemstillinger op og afklare spørgsmål med de andre parter. Hvad angik Colombia var EU betænkelig ved, at der var behov for at få udført tredjepartscertificering i Colombia, og ved den forestående gennemførelse af den nationale kvalitetsordning. EU gav ligeledes udtryk for betænkeligheder vedrørende den nationale udviklingsplan, der tilsyneladende gør prisfastsættelse til et krav ved udstedelse eller fornyelse af markedsføringstilladelser for lægemidler og medicinsk udstyr. Hvad angik Peru påpegede EU det problem, at status som "sundhedskontrolleret på højt niveau" (Alta Vigilancia Sanitaria) ved eksport af farmaceutiske produkter og medicinsk udstyr endnu ikke finder anvendelse.

Underudvalget vedrørende Intellektuel Ejendom – 11. juni 2015

Som følge af drøftelserne om geografiske betegnelser blev der gjort nøjagtig status over beskyttelsen af disse betegnelser; der blev desuden kortlagt kritiske områder mht. den reelle beskyttelse, og Colombia og Peru skubbede på for at få nye geografiske betegnelser føjet til listen. Parterne blev enige om at forsøge at rationalisere proceduren for tilføjelse af nye geografiske betegnelser til listen.

Herudover besvarede Colombia og Peru en række spørgsmål fra EU om forskellige forhold vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder. Det skal navnlig nævnes, at Colombia bekræftede, at der ville være mulighed for at bidrage til en kommende offentlig høring om definitionen af nationale nødsituationer i sundhedssektoren og om, hvorvidt der skal arrangeres et møde mellem de relevante interesserede parter om udstedelse af licenser til digitalt materiale.

Underudvalget vedrørende Landbrug – 12. juni 2015

Mødet bød på en lejlighed til at udveksle statistikker over handelsstrømme og udnyttelse af kontingenter. Det skal især nævnes, at mødet bekræftede Perus og Colombias vanskeligheder med at efterleve deres forpligtelser i henhold til aftalen vedrørende spiritus, idet EU's (og andre importerede) produkter konfronteres med handelsforvridende foranstaltninger. Hverken Peru eller Colombia var i stand til at oplyse, hvordan de ville løse disse problemer. Fra EU-hold blev det gjort klart, at man overvejede alle muligheder for at rette op på situationen, herunder at ty til tvistbilæggelsesordninger. Blandt de øvrige emner på dagsordenen var stabiliseringsmekanismen for bananer og Colombias anmodning om ækvivalens for økologisk landbrug.

Underudvalget vedrørende Offentlige Indkøb – 16. juni 2015

De vigtigste af de aspekter, der blev taget op i forhold til Colombia, var markedsadgangen på subcentralt niveau og ordregivernes anvendelse af usædvanlige og undertiden meget store krav til de tilbudsgivende virksomheders økonomiske formåen; og drøftelserne desangående skal fortsættes. Peru oplyste for sit vedkommende, at en igangværende reform vil gøre det umuligt at lade internationale organisationer få adgang til offentlige udbud, hvilket i øjeblikket er det største problem på dette område.

Underudvalget vedrørende Sundheds- og Plantesundhedsforanstaltninger – 16.-17. juni 2015

I forhold til Colombia blev der på mødet konstateret fremskridt vedrørende en enkelt godkendelsesprocedure for EU's eksport af animalske produkter. I forhold til Peru var det ikke muligt at drøfte og indkredse løsninger på det problem, at man ikke har en godkendelsesprocedure, som er forenelig med aftalen, fordi et af de ansvarlige organer (Senasa) ikke var til stede på mødet.

Underudvalget vedrørende Handel og Bæredygtig Udvikling (se også punkt 4 nedenfor) – 16.-17. juni 2015

Det andet møde tjente som overgang til en mere indholdstung dagsorden, særlig vedrørende arbejdsrelaterede spørgsmål. Parterne opstillede en liste over potentielle opfølgende foranstaltninger, der skal overvejes nærmere, og for hvilke der skal foretages en prioritering. Der blev holdt et åbent møde med civilsamfundet (ca. 80 deltagere), hvor de to parter opsummerede drøftelserne på den foregående dags møde på regeringsplan. De fleste af civilsamfundets indlæg på mødet fokuserede på handelsaftalens virkninger for Colombia (se også punkt 4 nedenfor).

Underudvalget vedrørende Told, Handelslettelser og Oprindelsesregler – 17. juni 2015

Mødet gav lejlighed til at gøre rede for den seneste udvikling på området og til at drøfte nogle aktuelle emner af fælles interesse. Fortolkningen af bestemmelsen om direkte transport fik særlig opmærksomhed, dog uden at man nåede til enighed, og der blev påbegyndt drøftelser om muligheden for udvidet kumulation med Chile og Mexico.

Underudvalg vedrørende Markedsadgang – 19. juni 2015

For at forbedre evalueringen af den måde, hvorpå aftalen fungerer, blev parterne enige om regelmæssigt at udveksle importstatistikker. Med hensyn til spørgsmål om markedsadgang fremhævede EU sine betænkeligheder vedrørende ophugning af lastbiler i Colombia.

Handelsudvalget – 19. juni 2015

Mødet i Handelsudvalget blev benyttet til at gøre status over de fremskridt, der var opnået i underudvalgene, og til endnu en gang at påpege nogle af de største problemer, herunder den vedvarende forskelsbehandling af importeret spiritus, navnlig i Colombia, men også i Peru, EU's adgang til markedet for offentlige udbud på subcentralt niveau i Colombia samt problemerne i Peru med udstedelse af certifikater for EU's eksport af animalske produkter.

EU gav en opdatering af status for ratificeringen af aftalen i EU. Mødet tjente også til at tilskynde til undertegnelse af protokollen om Kroatiens tiltrædelse af aftalen, hvilket skete den 30. juni 2015. Hvad angår protokollen om Ecuadors tiltrædelse af aftalen blev man enige om at fortsætte drøftelserne med henblik på at finde en for alle acceptabel løsning så hurtigt som muligt, og at Colombia og Peru skulle fremsætte mere detaljerede bemærkninger.

4.    OPFYLDELSE AF FORPLIGTELSER VEDRØRENDE HANDEL OG BÆREDYGTIG UDVIKLING

Underudvalget vedrørende Handel og Bæredygtig Udvikling

Det andet møde i Underudvalget om Handel og Bæredygtig Udvikling (underudvalget) blev afholdt i Bogotá den 16. og 17. juni 2015. Drøftelserne vedrørte følgende:

4.1    Gennemførelse af bestemmelser vedrørende arbejdsforhold

Colombia henviste til sin nyligt vedtagne nationale udviklingsplan, der bl.a. omfatter en national politik for ordentligt arbejde, samt til sin indsats for at styrke arbejdstilsynet, forbedre bødeopkrævningen og rette op på visse virksomheders uhensigtsmæssige praksis for outsourcing og overenskomstforhandlinger. Der var gjort fremskridt med den sociale dialog gennem mekanismer såsom Committee on Resolution of Conflicts (CETCOIT), og i den offentlige sektor var der blevet gennemført omfattende overenskomstforhandlinger med positivt resultat. Colombia erkendte, at der stadig var lang vej igen, men erklærede at have sat øgede ressourcer ind på at forbedre beskyttelsen af voldstruede fagforeningsledere, og landet bekræftede endnu en gang sin vilje til ikke at lade gerningsmænd gå fri for straf.

Peru gjorde rede for sin strategi og handlingsplan for formalisering af arbejdsforhold og rapporterede om fremskridt med gennemførelsen af politikker til bekæmpelse af tvangsarbejde samt med gennemførelsen af sin strategi for forebyggelse og udryddelse af børnearbejde. Peru meddelte navnlig, at arbejdstilsynsordningen under National Superintendency for Labour Inspection (Sunafil) var blevet styrket. Herudover blev en positiv udvikling inden for løsning af arbejdskonflikter og med hensyn til den sociale dialog fremhævet. Der var blevet indført en national pris til anerkendelse af virksomheder med god arbejdspraksis.

EU leverede en opdatering vedrørende ratificeringen af ILO-konventioner i medlemsstaterne. EU understregede sin vilje til at fremme ordentligt arbejde og gjorde rede for, hvad man havde gjort for at få ILO's protokol om tvangsarbejde ratificeret hurtigt i medlemsstaterne. EU anmodede om at få afklaret en række spørgsmål, der var taget op i rapporter vedrørende Colombia og Peru, som ILO's eksperter havde udarbejdet.

4.2    Gennemførelse af miljørelaterede bestemmelser

Colombia henviste til sin nationale udviklingsplan, der indeholder en tværgående strategi for grøn vækst, sin nationale plan for grøn erhvervsvirksomhed og sin politik for bæredygtige offentlige udbud.

Peru præsenterede sin dagsorden for handling på miljøområdet for 2015-2016 og fremhævede, at man havde indført en national miljøpris som incitament til god praksis.

EU oplyste om udformningen af en ny tværgående politik for en cirkulær økonomi, udviklingen vedrørende konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) og Rotterdamkonventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel, planer om en EU-handlingsplan mod ulovlig handel med vilde dyr og planter samt om revisionen af EU-handlingsplanen for retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT).

4.3    Intern høring og møder mellem underudvalgene og civilsamfundet

EU's interne rådgivende gruppe - en intern ordning for høring af civilsamfundet - mødtes en række gange og fastlagde sin forretningsorden. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) varetager sekretariatet og deltager i gruppen med tre medlemmer, ligesom det opretter en særlig side på sit netsted. Colombia og Peru meddelte uden for møderne EU, at de agtede at anvende deres interne ordninger for rådgivning på områderne arbejdsforhold og miljø. EU og Colombia udvekslede oplysninger om medlemmerne af deres grupper med hinanden og med Peru.

Den 17. juni 2015 blev der holdt et åbent møde i Bogotá med deltagelse af ca. 80 repræsentanter for det colombianske civilsamfund og en række medlemmer af EU's interne rådgivende gruppe. Mødet havde fået offentlig omtale på det colombianske handelsministeriums netsted samt på andre netsteder. Repræsentanterne for parterne underrettede civilsamfundet om deres drøftelser i Underudvalget om Handel og Bæredygtig Udvikling i form af en mundtlig og skriftlig rapport. De colombianske civilsamfundsrepræsentanter fremsatte en række generelle erklæringer, idet de navnlig gav udtryk for deres betænkeligheder mht. aftalens generelle virkninger. Herudover kom nogle af talerne ind på problemer i forbindelse med fagforeningsrettigheder, arbejdsvilkår, uformelt arbejde og arbejdstilsyn. I en fælles erklæring fra EU og de colombianske repræsentanter blev der slået til lyd for et stærkere samspil mellem grupperne.

4.4    Opfølgning

Efter et indlæg fra EU gav Colombia og Peru udtryk for, at de var interesserede i at vide mere om, hvordan EU vurderer handelsaftalernes virkninger for arbejdsforhold og miljø – og dette blev udpeget som et muligt fremtidigt samarbejdsområde. Underudvalget pegede på en bred vifte af arbejdsrelaterede områder, hvor der eventuelt kan udvikles et samarbejde, f.eks. god praksis for arbejdstilsyn, arbejdsmarkedet, omdannelse af uformelt arbejde til formelt arbejde, forebyggelse og løsning af arbejdskonflikter samt forebyggelse og udryddelse af børnearbejde og tvangsarbejde. Hvad angik miljøet blev der givet udtryk for interesse i samarbejde om handel og biologisk mangfoldighed, herunder inden for CITES, handel med skovprodukter, kemiske produkter og farligt affald samt miljøinformationssystemer. Virksomhedernes sociale ansvar blev også udpeget som et område af fælles interesse, og EU fremhævede sin opbakning til OECD's arbejde på dette område, særlig vedrørende sektorerne for tekstiler og mineraler. Man blev enige om uden for møderne at arbejde på en prioritering af de forskellige emner med henblik på gennemførelsen.

4.5    Andre aktiviteter

Kommissionen deltog den 5. maj 2015 i et møde i Europa-Parlamentets gruppe til overvågning af handelsaftalen mellem EU og Colombia og Peru under Udvalget om International Handel (INTA-udvalget), hvor der var sat fokus på arbejdstagerrettigheder i Colombia og Peru.

Den 18. juni 2015 arrangerede EU-delegationen til Colombia med støtte fra Generaldirektoratet for Handel og sammen med Bogotás handelskammer en event om handel og bæredygtig udvikling med over 400 deltagere. Eventen bød bl.a. på indlæg om vedvarende energi, geografiske betegnelser, handelslettelser, fairtrade og økologisk certificering. Colombianske fairtradeproducentorganisationer og europæiske føde- og drikkevaredistributører havde stande på eventen, hvor de udstillede deres produkter.

5    GENNEMFØRELSE AF EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) NR. 19/2013 OM GENNEMFØRELSE AF DEN BILATERALE BESKYTTELSESKLAUSUL OG STABILISERINGSMEKANISMEN FOR BANANER

Forordningen giver mulighed for på visse betingelser, der er fastsat i forordningen, at igangsætte en undersøgelse af beskyttelsesforanstaltninger eller indføre forudgående tilsynsforanstaltninger. I overensstemmelse med artikel 3 og 13 i nævnte forordning har Kommissionen overvåget udviklingen i importen af bananer fra Columbia og Peru. På det tidspunkt, hvor nærværende beretning blev udarbejdet, havde Kommissionen ikke igangsat nogen undersøgelse af beskyttelsesforanstaltninger og heller ikke modtaget anmodninger om en sådan igangsættelse eller om indførelse af forudgående tilsynsforanstaltninger.

5.1    Udviklingen i eksporten af friske bananer fra Columbia og Peru til EU

Importen af friske bananer fra Peru faldt med 14 % i 2014 sammenlignet med de i 2013 importerede mængder; det drejer sig om henholdsvis 96 136 ton og 112 396 ton. Alligevel nåede Peru igen op på den udløsende importmængde for 2014 som fastsat i aftalen (dvs. 82 500 ton), navnlig i november – se nedenstående diagram. Kommissionen undersøgte i medfør af forordningens artikel 15, stk. 3, virkningen på EU-markedet for bananer, idet den bl.a. tog hensyn til betydningen for prisniveauet, udviklingen i importen fra andre kilder og EU-markedets generelle stabilitet.

I betragtning af at importen af friske bananer fra Peru kun udgjorde 1,9 % af den samlede import af friske bananer til EU, at importen af friske bananer fra andre traditionelle eksporterende lande lå et godt stykke under de tærskler, der var fastsat for dem i lignende stabiliseringsmekanismer, at der ikke var registreret væsentlige ændringer i den gennemsnitlige engrossalgspris for bananer, og at der ikke var tegn på en negativ virkning for EU-markedets stabilitet, for EU-producenterne eller for regionerne i EU's yderste periferi, konkluderede Kommissionen, at en suspension af præferencetolden på bananer med oprindelse i Peru var uhensigtsmæssig.

Ligesom for Perus vedkommende faldt også importen af friske bananer fra Colombia i 2014 sammenlignet med året før, nemlig med 6 % sammenlignet med de i 2013 importerede mængder; det drejer sig om henholdsvis 1 086 096 ton og 1 150 980 ton. Som det fremgår af nedenstående diagram, lå Colombia fortsat betydeligt under den udløsende mængde som fastsat i aftalen (landet nåede kun op på 64 % af den udløsende mængde).

6.    KONKLUSION

To år efter aftalens ikrafttrædelse fortsætter gennemførelsesprocessen, og aftalen fungerer generelt til alle parters tilfredshed. På nogle områder er det stadig vanskeligt at foretage en vurdering, f.eks. fordi dataene om handel med tjenesteydelser og investeringsstrømme endnu ikke foreligger eller kun foreligger delvist. Den økonomiske afmatning i Latinamerika og faldet i råvarepriserne på det globale marked har også påvirket handelsstrømmene mellem EU og Colombia og Peru. Siden 2012 er både EU's import fra og eksport til Peru generelt faldet i værdi på en måde, der svarer til den almindelige udvikling i Perus handel. EU's andel af Colombias import steg fra 2012 til 2014, mens eksporten fra Colombia til EU steg i værdi i 2014 efter at være faldet i 2012 og 2013.

Gennemførelsen af aftalen har en positiv virkning for handelen med produkter, som i henhold til aftalen er omfattet af hel eller delvis toldfritagelse eller af toldkontingenter. Importen til EU fra Peru og Colombia af produkter, som i henhold til aftalen er fritaget for told, er steget, i nogle tilfælde væsentligt. EU har i betydelig grad øget sin eksport til både Colombia og Peru af produkter, som i henhold til aftalen er omfattet af hel eller delvis toldfritagelse eller af præferentielle toldkontingenter. Hvad angår diversificering er der siden 2012 blevet registreret import under et betydeligt antal nye toldpositioner.

Det forhold, at 526 colombianske virksomheder og 1 133 peruvianske virksomheder har eksporteret til EU for første gang, siden aftalen trådte i kraft, er en positiv udvikling, ikke mindst fordi mange af dem er SMV'er. EU's udviklingsprogrammer til støtte for gennemførelsen af aftalen sigter mod at styrke denne udviklingstendens yderligere.

Gennemførelsesprocessen forløber tilfredsstillende på de fleste områder, men skal fremskyndes på visse områder; det gælder f.eks. med hensyn til Perus gennemførelse af sine forpligtelser vedrørende sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger og - fortrinsvis i Colombia, men også i Peru - beskatningen af spiritus. Gennemførelsen af markedsadgangsforpligtelserne vedrørende offentlige udbud på subcentralt niveau i Colombia er også et problem.

Mekanismerne til gennemførelse af kapitlet om handel og bæredygtig udvikling i aftalen, der er en prioritering for EU, er nu på plads med konkret deltagelse fra civilsamfundets side. Colombia bemærkede, at der var sket fremskridt med den sociale dialog, og Peru fremhævede sin strategi for forebyggelse og udryddelse af børnearbejde samt inden for formaliseringen af arbejde.

Hvad angår stabiliseringsmekanismen for bananer blev der på EU-markedet ikke registreret nogen væsentlige ændringer i den gennemsnitlige engrospris for friske bananer, og der var ingen tegn på, at EU-markedets stabilitet eller EU-producenternes situation er blevet påvirket af stigningen i eksporten fra Peru. Kommissionen har derfor konkluderet, at en suspension af præferencetolden på importen af bananer med oprindelse i Peru er uhensigtsmæssig. Den nøje overvågning af bananimporten og evalueringen af markedssituationen har således vist sig at være effektiv.

Kommissionen vil fortsat fokusere på foranstaltninger, der har til formål at sikre den fuldstændige gennemførelse af alle aspekter af aftalen til gavn for gensidig handel og investeringer og i tæt samarbejde med partnerlandene.

(1)  EUT L 354 af 21.12 2012, s. 3.

(2) Status for ratificeringen af aftalen i EU-medlemsstaterne findes på Rådets netsted: http://www.consilium.europa.eu/en/documents-publications/agreements-conventions/agreement/?aid=2011057.  

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 19/2013 af 15. januar 2013 om gennemførelse af den bilaterale beskyttelsesklausul og stabiliseringsmekanismen for bananer i handelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Colombia og Peru på den anden side (EUT L 17 af 19.1.2013, s. 1).

(4) Kilde: ITC/Comext (R1).

(5) Kilde: Comext (R1).

(6) Kilde: ITC/Comext (R1).

(7) Kilde: Comext (R1).

(8) Kilde: PROCOLOMBIA.

(9) Kun toldkontingenter, der blev udnyttet, er nævnt.

(10) EU har indført 8 toldkontingenter for Colombia og 18 for Peru.

(11) Kilde: Eurostat og kontoret "Cheføkonom og handelsanalyse" i Generaldirektoratet for Handel.