INDHOLDSFORTEGNELSE

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET En stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning........................................................................................................... 3

I............ Partnerskabet for en stærkere europæisk industri............................................................. 3

II........... Politisk og økonomisk baggrund: Industrien spiller en central rolle.................................... 4

III.......... Hovedelementerne i en styrket industripolitik: investeringer i innovation, bedre markedsbetingelser, adgang til kapital og menneskelig kapital og kvalifikationer.............................................................. 6

A........... Fremme af investeringer i nye teknologier og innovation................................................... 7

1. Prioriterede aktionslinjer............................................................................................................ 8

i) Markeder for avancerede fremstillingsteknologier til ren produktion............................................. 8

ii) Markeder for centrale støtteteknologier..................................................................................... 9

iii) Markeder for biobaserede produkter...................................................................................... 10

iv) Bæredygtig industripolitik, bæredygtigt byggeri og bæredygtige råstoffer.................................. 10

v) Rene køretøjer og fartøjer....................................................................................................... 12

vi) Intelligente net........................................................................................................................ 13

2. Ledsageforanstaltninger........................................................................................................... 14

B........... Markedsadgang............................................................................................................ 16

1. Forbedring af det indre marked for varer................................................................................. 16

2. Fremme af iværksætterkultur for at gøre det indre marked mere dynamisk................................ 19

3. Det indre marked for teknologi, enhedspatentet og beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder    20

4. Internationale markeder........................................................................................................... 22

C........... Adgang til finansiering og kapitalmarkeder..................................................................... 24

1........... Offentlig støtte, som skal lette industriens adgang til kapital............................................. 25

2. Adgang til kapitalmarkeder...................................................................................................... 26

D........... Menneskelig kapitals afgørende rolle............................................................................. 27

IV......... Konklusion: styring og mål............................................................................................ 30

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

En stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning

Ajourføring af meddelelsen om industripolitikken

I.            Partnerskabet for en stærkere europæisk industri

I en tid med fortsatte finansielle problemer har Europa mere end nogen sinde brug for realøkonomien til at understøtte genopretningen af den økonomiske vækst og beskæftigelsen. Vores industri er godt rustet til at påtage sig denne rolle: Europa indtager en global førerposition inden for mange strategiske sektorer som f.eks. luftfartsteknik, ingeniørvidenskab, rumfart, kemikalier og lægemidler. Industrien tegner sig stadig for 4/5 af Europas eksport, og 80 % af den private sektors FoU-investeringer kommer fra fremstillingsindustrien[1].

Den fortsatte økonomiske krise har imidlertid sat Europas industri under pres: Produktionen er 10 % lavere end før krisen, og der er forsvundet over 3 mio. job i industrien. Tilliden er lav blandt forbrugere og i erhvervslivet. Problemer i banksektoren gør det svært at få adgang til finansiering. Der holdes igen med investeringerne, og fabrikker er lukningstruede.

Dette sker på et tidspunkt, hvor innovationstempoet og den teknologiske udvikling har bragt verden tæt på et industrielt gennembrud. Adskillige nye teknologiske områder konvergerer for at danne grundlaget for den nye industrielle revolution baseret på grøn energi, ren transport, nye produktionsmetoder, helt nye materialer og intelligente kommunikationssystemer. Disse vil ændre det globale industrielle landskab, og vores konkurrenter i USA og Asien investerer voldsomt i disse områder. Europa har brug for nye industrielle investeringer på et tidspunkt, hvor manglende tillid, markedsusikkerhed, finansieringsproblemer og mangel på kvalificeret arbejdskraft hæmmer investeringerne.

Europa skal vende tendensen, således at industrien får større betydning i det 21. århundrede. Det er den eneste måde, hvorpå man kan fremme bæredygtig vækst, skabe job med høj merværdi og løse de samfundsmæssige udfordringer, vi står over for. For at opnå dette kræves der en omfattende vision, der fokuserer på investeringer og innovation, men også på at mobilisere alle de instrumenter, der er til rådighed på EU-plan, navnlig det indre marked, handelspolitikken, SMV-politikken, konkurrencepolitikken, miljø- og forskningspolitikken, der støtter de europæiske virksomheders konkurrenceevne.

Denne meddelelse foreslår et partnerskab mellem EU, medlemsstaterne og industrien, for at øge investeringerne i nye teknologier drastisk og give Europa et konkurrencemæssigt forspring i den nye industrielle revolution. Efter en omfattende offentlig høring foreslår Kommissionen, at der i fællesskab fokuseres på investering og innovation inden for seks prioriterede aktionslinjer: avancerede fremstillingsteknologier, centrale støtteteknologier, biobaserede produkter, bæredygtig industri- og byggepolitik og bæredygtige råstoffer, rene køretøjer og intelligente net.

Kommissionen skitserer den strategi, som den ved hjælp af oprettelsen af specialiserede partnerskabstaskforcer vil anvende på hvert enkelt af disse områder. Der redegøres for, hvordan EU vil tage forskellige politikker i anvendelse for at støtte genindustrialiseringen af Europa ved at mobilisere alle til rådighed stående instrumenter på en integreret måde. Industrien forventes at medvirke med de nødvendige investeringer og produkter, mens medlemsstaterne og de regionale myndigheder bør tilpasse de prioriterede aktioner til deres nationale behov[2]. Industriens og de offentlige myndigheders fælles aktion bør også bidrage til at mindske konkurrenceunderskud i medlemsstaterne og EU-regionerne.

For det andet skal de aktioner, der foreslås her, skabe fornyet dynamik på områder med gode vækstmuligheder, dvs. det indre marked og de internationale markeder. Det vil ikke være muligt at fremme nye investeringer, hvis der er tvivl om salgsmulighederne eller frygt for ulovlig tilegnelse af teknologisk knowhow. Der er allerede gjort væsentlige fremskridt med hensyn til at frigøre de interne og eksterne markeders potentiale gennem forbedret markedsadgang for virksomhederne. Kommissionen koncentrerer sig derfor om udvalgte temaer, hvor der stadigvæk er betydelige muligheder for forbedringer: sænkning af omkostningerne, styrkelse af tilliden, fremme af iværksætteri og beskyttelse af de intellektuelle ejendomsrettigheder.

For det tredje retter Kommissionen opmærksomheden mod to områder, som er ramt af den økonomiske krise og de hurtige ændringer i det industrielle landskab. Innovative investeringer er ikke mulige uden finansiering. Den økonomiske krise og vanskelighederne i banksektoren har haft en negativ indvirkning på långivningen til realøkonomien, og denne meddelelse foreslår en række foranstaltninger til at afhjælpe denne situation. Nye teknologier kan endvidere ikke blive udviklet og sendt på markedet, hvis den europæiske arbejdsstyrke ikke har de nødvendige kvalifikationer. Kommissionen styrker derfor sin strategi ved hjælp af en række foranstaltninger, der forbereder europæerne på fremtiden og letter den industrielle omstrukturering.

Med den fornyede industrielle strategi, der er skitseret i denne meddelelse, søger Kommissionen at vende tendensen, således at industrien får større betydning i Europa fra det nuværende niveau på ca. 16 %[3] af BNP til helt op til 20 % inden udgangen af 2020. Dette skal bæres frem af et betydeligt opsving i investeringerne (bruttoinvesteringerne og investeringerne i udstyr), en udvidelse af handelen med varer i det indre marked (skal ligge på 25 % af BNP i 2020) og en væsentlig stigning i antallet af SMV'er, der eksporterer til tredjelande.

II.          Politisk og økonomisk baggrund: Industrien spiller en central rolle

Denne meddelelse bygger på, og ajourfører, meddelelsen "En integreret industripolitik for en globaliseret verden"[4], som blev vedtaget af Kommissionen i 2010 som led i Europa 2020-strategien. Den fokuserede på at styrke den industrielle konkurrenceevne for at støtte den økonomiske genopretning og muliggøre overgangen til en ressourceeffektiv CO2-fattig økonomi. Den strategiske tilgang, der blev foreslået i 2010, er stadig fuldt ud gyldig, når det gælder om at nå de mere langsigtede mål, og der er gjort gode fremskridt med hensyn til deres gennemførelse[5]. Den økonomiske krises barske virkninger for flere medlemsstater, den efterfølgende økonomiske stagnation i EU og de forværrede udsigter for verdensøkonomien har gjort denne midtvejsevaluering af industripolitikken[6] stadig mere presserende.

I dette års årlige vækstundersøgelse understreges det, at der er behov for vækstfremmende foranstaltninger for at styrke genopretningen, holde trit med vores vigtigste konkurrenter og bevæge os hen imod Europa 2020-målene. Det Europæiske Råd har på en række møder i 2011 og 2012 opfordret til, at der gøres en indsats på områder, der er omfattet af denne meddelelse, som blev bebudet i kommissionsformand José Manuel Barrosos tale om Unionens tilstand den 12. september 2012. Denne fornyede industrielle strategi er en del af svaret på disse opfordringer, navnlig efter vedtagelsen af "vækst og beskæftigelsespagten" på Det Europæiske Råd i juni 2012.

Det politiske fokus på industri bygger på erkendelsen af, at et stærkt industrielt grundlag er afgørende for et velstående Europa med økonomisk fremgang. Det er utroligt vigtigt at stimulere den økonomiske genopretning, skabe job af høj kvalitet og styrke vores globale konkurrenceevne. Industrien kan skabe den høje produktivitetsvækst, der er nødvendig for at få den bæredygtige vækst i gang igen: industriproduktiviteten er steget med 35 % siden krisens lavpunkt i 2009. Endvidere er det kun industrien, der kan forbedre energi- og ressourceeffektiviteten i hele økonomien i en situation med global knaphed på ressourcer og bidrage til at løse de samfundsmæssige problemer.

Der er hårdt brug for nye investeringer for at stimulere den økonomiske genopretning og få innovation og ny teknologi tilbage i virksomhederne. Hvis Europa ikke følger med, hvad angår investeringer i indførelsen og udbredelsen af disse teknologier, vil der være alvorlig fare for den fremtidige konkurrenceevne. Investeringsudsigterne er imidlertid dystre[7]. Mellem 2008 og 2011 faldt investeringerne med 2,5 procentpoint af BNP, og de aktuelle økonomiske prognoser viser kun en langsom bedring. En revitalisering af investeringerne kræver erhvervslivets tillid, markedsefterspørgsel, finansiering og kvalifikationer, hvilket er de fire hovedelementer i vores politik.

Pålidelig adgang til energi og råstoffer til en overkommelig pris bliver stadig vigtigere, da de udgør en betydelig del af mange industriers omkostninger. Den europæiske industris energipriser steg med 27 % i faste priser mellem 2005 og starten af 2012, hvilket er mere end i de fleste andre industrialiserede lande, især USA. Europæisk industri betaler i gennemsnit mere for elektricitet end industrier i andre udviklede økonomier som f.eks. USA, Canada, Mexico og Korea, og denne prisforskel er vokset i løbet af de sidste ti år[8]. Ved fastlæggelsen af fremtidens energipolitikker bør man nøje overveje, hvordan energiprisen i Europa påvirkes. En effektiv gennemførelse af et fuldt ud effektivt marked for energi, flere investeringer i energiinfrastruktur, yderligere diversificering af energikilder samt bedre energieffektivitet er i den sammenhæng de centrale elementer.

Konkurrencen inden for fremstillingsindustrien vil fremover gradvis bliver mindre afhængig af lønforskelle[9], derfor er der en god chance for, at vores industri igen kan gøre Europa til et attraktivt produktionssted, forudsat at den kan udnytte de muligheder, som ligger i de nye teknologier og EU-markedets størrelse.

III.         Hovedelementerne i en styrket industripolitik: investeringer i innovation, bedre markedsbetingelser, adgang til kapital og mennseskelig kapital og kvalifikationer

Kommissionen foreslår en proaktiv tilgang til industripolitik baseret på følgende fire elementer:

1.           For det først skal EU skaffe de rette rammebetingelser for at stimulere nye investeringer, fremskynde indførelsen af nye teknologier og øge ressourceeffektiviteten. Dette inkluderer tekniske forskrifter og regler for det indre marked såvel som ledsageforanstaltninger, f.eks. infrastruktur og FoU/innovationsprojekter. Som et første skridt foreslås der i denne meddelelse seks prioriterede områder, hvor der er brug for øjeblikkelig handling.

2.           For det andet er der behov for hurtige forbedringer af det indre markeds funktion. De fremlægges her og i akten for det indre marked II og afspejles i de landespecifikke anbefalinger til medlemsstaterne inden for rammerne af det europæiske semester. De vil bidrage til at puste nyt liv i handelen i det indre marked. Åbningen af de internationale markeder vil også fremskynde genopretningen. Verdens hurtigtvoksende nye økonomier betyder nye eksportmuligheder for EU's virksomheder, især SMV'erne.

3.           Investeringer og innovation kræver passende adgang til finansiering. Offentlige ressourcer er allerede blevet mobiliseret for at opretholde investeringerne i innovation, navnlig blandt SMV'er. Kun frigørelsen af private midler kan imidlertid sikre det niveau og den bæredygtighed, der kræves for at finansiere EU-virksomhedernes investeringer. Forbedret adgang til kapitalmarkederne er derfor endnu en vigtig udfordring for forbedringen af vores konkurrenceevne.

4.           Endelig er ledsageforanstaltninger med henblik på at øge investeringerne i menneskelig kapital og kvalifikationer afgørende for industripolitikkens succes. Politikker rettet mod jobskabelse og redskaber til forudsigelse af kvalifikationsbehov er nødvendige for at kunne udruste arbejdsstyrken med de kvalifikationer, som de industrielle forandringer kræver.

Denne strategi fokuserer på at forbedre rammebetingelserne, der styrker EU-industriens vækstpotentiale. Der er taget fuldt ud hensyn til behovet for at stimulere konkurrencen med henblik på en effektiv ressourceallokering og en dynamisk økonomi. Offentlig indgriben bør skabe det rette markedsmiljø og afhjælpe markedssvigt. Industrien må selv udvikle sine konkurrencemæssige fordele og styrker. Målet med industripolitikken er at fremme konkurrenceevnen, men virksomhederne vil altid i sidste ende selv være ansvarlige for, om de har succes eller fiasko på det globale marked.

A.           Fremme af investeringer i nye teknologier og innovation

FoU er langt den vigtigste drivkraft for virksomheders innovation. Kommissionen betragter FoU-politikker som et prioriteret området som angivet i flagskibsinitiativet "Innovation i EU"[10]. Selv om europæisk forskning har været fremragende og er ansvarlig for mange nye teknologier, der bruges i industrier i hele verden, har vi ikke altid været så dygtige, når det gælder om at omsætte den videnskabelige førerposition til industrielle fordele. Lithiumbatterier er et oplagt eksempel på dette, idet europæiske firmaer har over 30 % af de relevante patenter, men der foregår ingen produktion af disse batterier i EU.

Investeringer på et tidligt tidspunkt i indførelsen og udbredelsen af nye teknologier vil give os et teknologisk forspring, der sikrer, at Europa får et afkast af sin innovation i form af vækst og arbejdspladser. "Fordelen ved at være først på markedet" kan øge produktiviteten, ressourceeffektiviteten og markedsandelene. Desværre viser høringer af interessenterne, at usikkerhed om den fremtidige udvikling af nye markeder ofte påvirker erhvervslivets tillid negativt og bremser for investeringer. Det er derfor nødvendigt at fjerne usikkerheden i forhold til nye markeder ved at skabe en enkel, stabil og forudsigelig langsigtet ramme for tekniske regler, standarder og anden lovgivning for det indre marked.

På grundlag af omfattende offentlige høringer og analyser er der udvalgt seks hurtigtvoksende områder, hvor der i første omgang er brug for en prioriteret indsats. Disse prioriterede områder kan både bidrage til den økonomiske genopretning på kort og mellemlang sigt og få væsentlig indflydelse på væksten på længere sigt. De vil tilvejebringe den industrielle infrastruktur, som er nødvendig for det, som er blevet betegnet som den "tredje industrielle revolution"[11]. Etableringen af denne infrastruktur har potentiale til at skabe tusinder af nye virksomheder og millioner af nye arbejdspladser og lægge grunden til en bæredygtig verdensøkonomi i det 21. århundrede. De prioriterede aktionslinjer omfatter de nøgleelementer, der er nødvendige for et nyt industrielt samfund, hvor nye energi-, informations- og produktionsteknologier vil forandre industriproduktionen og –markederne. Ingen steder vil virkningerne kunne mærkes tydeligere end på de seks prioriterede områder. Investeringer i nye teknologier på disse områder vil bidrage til opfyldelse af Europa 2020-målet om en bæredygtig økonomi med høj beskæftigelse.

De prioriterede områder hænger i høj grad sammen med investeringsområderne for samhørighedspolitikken for 2014-2020[12]. De er alle markeder, hvor nye teknologier er klar til at levere nye produkter eller øge produktiviteten. Disse nye teknologier vil medføre en teknisk revolution (f.eks. intelligente materialer) og transformere produktionen af varer (f.eks. 3D-printning) og skabe et revolutionerende nyt fundament for traditionelle markeder, som f.eks. intelligente net, rene køretøjer eller bioplast. Derfor skal medlemsstaterne tage hensyn til dem i deres industripolitik samt i deres strategier for social samhørighed og økonomisk udvikling i deres regioner.

At der fokuseres på disse prioriterede områder betyder selvfølgelig ikke en tilsidesættelse af andre sektorpolitiske bestræbelser, der i øjeblikket er i gang som led i flagskibsinitiativet for industripolitikken, som blev fastlagt i 2010. For eksempel vil revisionen af LeaderSHIP 2015-strategien være med til at forbedre skibsværftsindustriens konkurrenceevne, hvilket bidrager til en bæredygtig søtransport og infrastruktur samt fremgang inden for havenergiproduktion. En rundbordskonference på højt plan om fremtiden for den europæiske stålindustri vil kortlægge de faktorer, som påvirker denne industris konkurrenceevne, og udarbejde konkrete anbefalinger til, hvordan man opretholder konkurrenceevnen. Denne proaktive tilgang til industripolitikken vil blive udvidet til andre nøgleområder som f.eks. de kreative industrier, rumfart, teknologier til forbedring af sundhedsydelserne navnlig for den aldrende befolkning, medicinsk udstyr og turisme.

              1. Prioriterede aktionslinjer

              i) Markeder for avancerede fremstillingsteknologier til ren produktion

Avancerede fremstillingsteknologier, som muliggør ren produktion, indgår som en central del af den nye industrielle revolution. For eksempel giver 3D-printning mulighed for at producere i meget mindre mængder, end hvad der i øjeblikket er økonomisk muligt, hvilket muliggør billig kundedesignet produktion for nye nicheprodukter og giver innovative SMV'er nye markedsmuligheder. Fremtidens fabrikker vil benytte yderst energi- og materialeeffektive processer, bruge genanvendelige og genvundne materialer og i stigende grad anvende bæredygtige forretningsmodeller som f.eks. industriel symbiose for at genvinde materialer og dissiperet varme og energi. Disse teknologier udgør en vigtig forretningsmulighed på et globalt marked, som forventes at blive fordoblet til over 750 mia. EUR inden udgangen af 2020. EU's industri er allerede førende i verden inden for disse teknologier med over 35 %[13] af verdensmarkedet og over 50 %[14] af patenterne.

Det er muligt at forbedre koordineringen af EU's og medlemsstaternes politikker og interessenternes indsats gennem en dedikeret taskforce for avancerede fremstillingsteknologier til ren produktion. Dette vil kunne bidrage til lederskab og koordination og sikre en større udbredelse og kommercialisering af de offentlig-private partnerskabers resultater. Det vil også kunne fremme innovationsforanstaltninger på efterspørgselssiden[15], herunder rettidig regulering og standardisering af det indre marked, og innovative offentlige indkøb.

Høje omkostninger og højrisikoinvesteringer i proof-of-concept-demonstrationsprojekter og pilotlinjer kræver offentlig-private partnerskaber med industrien på EU-plan for at sikre rettidig kommercialisering. Offentlig-private partnerskaber under Horizon 2020, f.eks. inden for robotteknologi og bæredygtig procesindustri, kan sammen med demonstrationsprojekter vedrørende centrale støtteteknologier spille en vigtig rolle. NER300-finansieringsprogrammet for innovative demonstrationsprojekter vedrørende CO2-fattig energi og støtteordningen for en bæredygtig og CO2-fattig industri (SILC), der støtter innovation inden for drivhusgaseffektivitet, vil også komme til at spille en vigtig rolle.

Kommissionen vil lede en taskforce for avancerede fremstillingsteknologier til ren produktion i 2013 for at fremme europæisk industris udvikling og anvendelse af disse teknologier. Efter høringer af industrien vil Kommissionen vurdere virkningerne af et muligt offentlig-privat partnerskab inden for bæredygtig procesindustri.

Medlemsstaterne opfordres til at fremme kommercialiseringen og anvendelsen af avancerede fremstillingsteknologier og til at udbygge samarbejdet på tværs af grænserne under hensyntagen til deres nationale specialiseringer og behov.     

              ii) Markeder for centrale støtteteknologier

Det globale marked for centrale støtteteknologier, som omfatter mikro- og nanoelektronik, avancerede materialer, industriel bioteknologi, fotonik, nanoteknologi og avancerede fremstillingsteknologier, forventes at vokse med over 50 % fra 646 mia. EUR til over 1 000 mia. EUR inden udgangen af 2015, hvilket svarer til ca. 8 % af EU's BNP. Europa er førende på verdensplan i udviklingen af centrale støtteteknologier med en patentandel på over 30 %. Tidligere har vi i EU imidlertid ofte været langsommere end vores handelspartnere til at omsætte forskning til varer og tjenesteydelser, der kan markedsføres.

I en meddelelse[16] fra juni 2012 fastlægges EU's strategi for at fremskynde udviklingen og den industrielle anvendelse af produkter baseret på centrale støtteteknologier. Denne nye strategi bygger på fire søjler: tilpasning og strømlining af EU's politikinstrumenter, bedre koordinering af EU's og medlemsstaternes politikker med henblik på at opnå synergieffekter og komplementaritet, etablering af hensigtsmæssige og dedikerede styringsstrukturer inden og uden for Kommissionen for at sikre effektiv gennemførelse og mobilisering af nuværende handelspolitiske instrumenter for at sikre fair konkurrence og ensartede internationale spilleregler. Der vil også blive lagt vægt på udbygning af det indre marked for innovative produkter for at fremme videnskab og teknologirelaterede kvalifikationer og tilskynde til iværksætteri i forbindelse med centrale støtteteknologier[17]. Der er behov for at undersøge, hvordan man bedst opretholder og udvikler et stærkt europæisk forsyningsgrundlag for centrale støtteteknologier, f.eks. med hensyn til komponenter, der anvendes i telekommunikations- og it-sektoren.

Kommissionen vil gennemføre den europæiske strategi for centrale støtteteknologier, hvilket sikrer bedre koordinering af EU's og medlemsstaternes teknologipolitikker, finansiering af væsentlige demonstrations- og pilotlinjer og tværgående projekter inden for centrale støtteteknologier og rettidig udvikling af det indre marked for produkter baseret på centrale støtteteknologier. Sikring af industriel anvendelse af centrale støtteteknologier vil være et nøgleelement i relevante europæiske innovationspartnerskaber.

Medlemsstaterne og regionerne opfordres til at udnytte forskning og innovationsstrategier for intelligent specialisering, støtte udviklingsforskning, herunder pilotlinjer og demonstrationsprojekter, og fremme samarbejde langs værdikæden.

              iii) Markeder for biobaserede produkter

Biobaserede industrier anvender fornyelige ressourcer eller gør brug af biobaserede processer i deres produktionsprocesser. Biobaserede produkter indebærer adskillige fordele for den industrielle konkurrenceevne og miljøet. Sammenlignet med fossile brændstoffer forbruger størstedelen af de biobaserede produktionsprocesser mindre energi, udleder mindre kuldioxid og færre flygtige organiske forbindelser og genererer mindre toksisk affald. De kan både reducere produktionsomkostningerne og forbedre miljøpræstationerne. Væksten i mængden af EU-biobaserede kemiske produkter indtil 2020, herunder bioplast, biosmøremidler, bioopløsningsmidler, biobaserede overfladeaktive stoffer og kemiske råstoffer, anslås at være på 5,3 % om året, hvilket giver et marked med en værdi på 40 mia. EUR og skaber 90 000 arbejdspladser alene inden for den biokemiske industri[18].

Oprettelsen af et indre marked for biobaserede produkter kræver udarbejdelse af standarder og ajourføring af en række bestemmelser[19]. CEN arbejder allerede på standardiseringsmandater for biobrændsel og biobaserede produkter i almindelighed samt på specifikke mandater for biopolymerer, biosmøremidler, bioopløsningsmidler og biobaserede overfladeaktive stoffer[20].

Et institutionelt offentlig-privat partnerskab baseret på tilgangen i det fælles teknologiinitiativ for biobaserede industrier for vækst kunne benytte sig af investeringer fra den private sektor, fremme effektiv og bæredygtig forøgelse af biomasseforsyningen, støtte storstilede bioraffinaderi-demonstrationsprojekter, fremme grønne offentlige indkøb og udvikle nye biobaserede produkter og materialer. Innovative processer og teknologier kan fremme udnyttelsen af marin biomasse og afgrøderester, der i øjeblikket ikke udnyttes.

Kommissionen vil gennemføre den bioøkonomiske strategi og fremme markeder for biobaserede produkter, fremskynde udviklingen af standarder og deres internationale anerkendelse, fremme mærkning og grønne offentlige indkøb og vil samarbejde med industrien om udvikling af detaljerede forslag til et privat-offentligt partnerskab for bioøkonomi (2013-14 og fremefter).

iv) Bæredygtig industripolitik, bæredygtigt byggeri og bæredygtige råstoffer

Sænkning af omkostningerne, forøgelsen af energi- og ressourceeffektiviteten og reducering af affaldet vil øge bygge- og anlægssektorens konkurrenceevne. Den energi, der forbruges i boliger, erhvervsbygninger og offentlige bygninger, tegner sig for 40 % af EU's endelige energiforbrug og bidrager til CO2-emissioner og luftforurening. Nye investeringer i energieffektivitet i boliger og offentlige bygninger og infrastruktur har stort vækstpotentiale og forventes at have en værdi i omegnen af 25-35 mia. EUR om året inden udgangen af 2020[21]. Det foreslås endvidere, at en markant andel af midler fra struktur- og samhørighedsfondene skal støtte overgangen til en lavemissionsøkonomi.

Der er brug for nye europæiske standarder for bæredygtige byggevarer, ‑processer og ‑arbejder for at kunne opretholde et sammenhængende indre marked for både produkter og tjenester. EU's bygningstjenesters konkurrenceevne kan forbedres bl.a. ved at sikre international anvendelse af byggestandarder (eurokodekser). Det offentlig-private partnerskab om energieffektive bygninger bør fremskynde overgangen fra forskning til marked.

Det nye direktiv om miljøvenligt design[22] har fastsat krav til en række energirelaterede produkter, herunder motorer, pumper, blæsere og køleaggregater. Foranstaltninger vedrørende andre varer til husholdningsbrug og andet industrielt udstyr er undervejs. Selv om energi indtil nu har været den ressource, som har fået mest opmærksomhed, skal der i henhold til direktivet ske forbedringer i forbindelse med alle miljømæssige aspekter, herunder bl.a. materialeeffektivitet. Det vil også gradvist finde anvendelse på en bredere vifte af industriprodukter, som har betydelige miljøvirkninger.

Det er også nødvendigt med en indsats for yderligere at udvikle EU-markeder for genvinding af affald og fremme en økonomi med et lukket kredsløb. Nye europæiske standarder for kvalitetssortering af genvundne materialer (f.eks. metaller, træ og tekstiler) vil også fremme markedsudviklingen. Der er akut behov for yderligere demonstrationsprojekter for genvindings-, demonterings- og sorteringsteknologier til specifikke anvendelser, som f.eks. RECAP-pilotprojektet om bedre genvinding af blandet plast. Innovative teknologier til affalds- og ressourceforvaltning kan også fremmes ved hjælp af udveksling af god praksis. Struktur- og samhørighedsfondene og anden offentlig finansiering, incitamentsordninger og prissignaler vil i stigende grad kunne fremme genvinding, istandsættelse og genbrug som alternativ til forbrænding.

Andre råstoffer end energi og landbrugsvarer er afgørende for EU-industriens konkurrenceevne. Innovation kan være med til at reducere udbudspresset. Dette kan f.eks. opnås ved at udvikle avancerede udvindingsmetoder (herunder havbundsminedrift) og forarbejdningsmetoder, designe produkter, der skal fremme genvinding af høj kvalitet, og ved at muliggøre "urban minedrift". EU skal forbedre medlemsstaternes samarbejde og informationsdeling vedrørende råstoffer for at opnå den kritiske masse, der er nødvendig for at udvikle lukkede kredsløb for materialeværdikæden. Det europæiske innovationspartnerskab for råstoffer[23] vil samle alle relevante interessenter, således at teknologiske og andre løsninger hurtigt kan komme på markedet. Kommissionen vil derefter omsætte denne strategiske gennemførelsesplan til et operationelt program.

Der vil blive udviklet nye europæiske standarder for bæredygtige kriterier vedrørende byggevarer og byggeprocesser, og den internationale anvendelse af eurokodekser vil blive fremmet som led i gennemførelsen af handlingsplanen for bæredygtig konkurrenceevne i bygge- og anlægssektoren i samarbejde med det strategiske trepartsforum[24](2013-14).

For at fremskynde overgangen fra forskning til marked vil der inden for rammerne af det offentlig-private partnerskab om energieffektive bygninger og gennem en meddelelse om bæredygtige bygninger (2013) blive foreslået konkrete foranstaltninger.

Kommissionen vil indføre specifikke bestemmelser om miljøvenligt design for industriprodukter, herunder navnlig sådanne, som har en væsentlig miljøvirkning i deres livscyklus, støtte hurtigere og billigere virkeliggørelse af politikmålsætninger for miljøvenligt design gennem frivillige sektoraftaler, revidere energimærkningsdirektivet og visse aspekter af direktiverne om miljøvenligt design for at optimere deres virkning, støtte rådgivningstjenester for miljøvenligt design gennem Enterprise Europe Network med henblik på at imødekomme SMV'ers behov (2012 og fremefter).

Kommissionen vil videreudvikle stabile genvindingsmarkeder og øge indsamlingsraterne gennem en planlagt revision af specifikke aspekter af EU's affaldspolitik (i 2014) og gennem analyse af eksisterende udvidede producentansvarsordninger med det formål at udpege de mest omkostningseffektive ordninger og fastlægge bedste praksis og retningslinjer (2013/14).

Efter lanceringen af det europæiske innovationspartnerskab om råstoffer i november 2012 vil Kommissionen udarbejde et operationelt program for råstoffer baseret på den strategiske gennemførelsesplan (september 2013).

Medlemsstaterne opfordres til at udvikle strategier, der er tilpasset deres særlige nationale forhold, med henblik på at fremme genvinding og udvikle lavenergibygninger.

              v) Rene køretøjer og fartøjer

Køretøjer med alternative drivaggregater, og/eller som bruger alternative brændstoffer, er et vigtigt skridt i retning af bæredygtig mobilitet. Plug-in elkøretøjer og hybridkøretøjer forventes at udgøre ca. 7 % af markedet inden udgangen af 2020. Køretøjer med forbrændingsmotor bliver også stadig mere elektrificerede. Ud over at stimulere væksten og beskæftigelsen kan investeringer i ren mobilitet medføre yderligere fordele blandt andet i form af forbedret luftkvalitet og færre sundhedsskadelige effekter.

Der er brug for en bred koordinering for at udvikle markederne for rene køretøjer og skibe. Navnlig vil anvendelse af elektrisk mobilitet kræve omfattende tilpasninger af industrielle værdikæder, forretningsmodeller og forbrugerholdninger samt etablering af infrastrukturer for opladning. Igangværende standardiseringsaktiviteter vedrørende interoperabilitet og konnektivitet skal hurtigt afsluttes og følges op af yderligere standarder for køretøjer og infrastrukturer. FN/ECE's sikkerhedskrav til alle komponenter og systemer (inklusive batterier) og EU's miljølovgivning skal tilpasses. Internationale aftaler om standarder og forskrifter, navnlig inden for rammerne af FN/ECE, vil være med til at spare omkostninger og sætte fart i markedsvæksten. Samarbejde med vores største handelspartnere om standarder, forskning og lovgivningsmæssige aspekter vil også bidrage til udbredelsen, f.eks. "EU-US Workplan on eMobility", der blev vedtaget inden for rammerne af Det Transatlantiske Økonomiske Råd.

Lovgivningsforslag om intelligente net, det transeuropæiske transportnet[25] og infrastrukturer for alternativ brændsel bør gøre det nemmere at indføre infrastrukturer for opladning/påfyldning, navnlig i byerne. Regionale og lokale myndigheder bør også spille en rolle ved at tilskynde til markedsudbredelse, f.eks. gennem udvikling af infrastruktur, offentlige indkøb og ikke-finansielle incitamenter såsom prioriteret adgang til bycentrum. I forlængelse af Green eMotion-projektet bør der udvikles FoU- og demonstrationsprojekter under Horizon 2020 med midler fra samhørigheds- og strukturfondene og medlemsstaterne og lån fra Den Europæiske Investeringsbank.

Som opfølgning på den endelige rapport fra CARS21-gruppen vil Kommissionen koordinere alle politikaktioner, der støtter markedsintroduktionen af rene køretøjer, herunder udbredelse af plug-in el- og hybridkøretøjer, ved at sikre rettidige forskrifter og standarder, lette indførelsen af opladningsinfrastrukturer og eventuelt tilvejebringe startkapital til centrale FoU- og demonstrationsprojekter (CARS 2020-meddelelse senest i november 2012).

Som angivet i hvidbogen om transport fra 2011[26] vil Kommissionen fastlægge en strategi for alternative brændstoffer, som også vil tage fat på spørgsmålet om en hensigtsmæssig infrastruktur for opladning/påfyldning.

På grundlag af igangværende høringer af industrien vil Kommissionen vurdere detaljerede forslag til opfølgning af det offentlig-private partnerskab om brint og brændselsceller og det offentlig-private partnerskab om grønne biler.

Under hensyntagen til de særlige nationale forhold og behov opfordres medlemsstaterne til at støtte demonstrationsprojekter og udvikle hensigtsmæssige infrastrukturer for rene køretøjer og fartøjer, der er tilpasset deres behov og er i overensstemmelse med anbefalingerne i det europæiske semester.

Medlemsstaterne og regionerne opfordres til at udnytte forskning og innovationsstrategier til intelligent specialisering, støtte udviklingsforskning, herunder pilotlinjer og demonstrationsprojekter, og fremme samarbejde langs værdikæden.

              vi) Intelligente net

Passende infrastruktur (herunder intelligente net og løsningsmodeller for lagring og balancering af kapacitet) er nødvendig for at integrere vedvarende energi i elsystemet, bidrage til energieffektivitet og fremme ny efterspørgsel f.eks. efter elkøretøjer. Den tredje energiliberaliseringspakke indeholder krav om installering af intelligente målere i mindst 80 % af husholdningerne inden udgangen af 2020 som et første skridt mod udbredelsen af smarte net i EU, mens den overordnede politikramme for deres udbredelse er fastsat i meddelelsen om intelligente forsyningsnet[27]. Det anslås, at EU inden udgangen af 2020 vil skulle investere omkring 60 mia. EUR i disse net, og omkring 480 mia. EUR inden udgangen af 2035.

Det er meget vigtigt at fastsætte de rette rammebetingelser for industrien, for at der kan udvikles den teknologi og produktionskapacitet, der kræves for at sikre denne investering[28]. Parallelt hermed skal EU levere de standarder, der er nødvendige for at sikre interoperabilitet mellem intelligente net på tværs af grænserne, samt fælles minimumsstandarder for målere og avancerede infrastrukturer for måling. Kommissionen udstedte allerede i 2012 mandatet M/490 til de europæiske standardiseringsorganisationer om at udarbejde et første sæt af standarder for intelligente net inden udgangen af 2012. Der udveksles regelmæssigt information med internationale aktører som f.eks. det amerikanske National Institute for Standards and Technology med henblik på udarbejdelsen af kompatible standarder, hvor det er muligt. Der er endnu ikke fastlagt en generel ramme for en bredere indførelse af intelligente apparater, herunder en mere effektiv brug af lavspændingsudstyr. På basis af en cost-benefit-analyse bør der opstilles centrale resultatindikatorer for offentlige indkøb for at sikre anerkendelsen af potentielle fordele. Potentialet for integrerede, effektive og fleksible mindre forbrændingsanlæg kan udnyttes gennem rettidig fastsættelse af hensigtsmæssige emissionsnormer. Endelig bør der udvikles hensigtsmæssige FoU- og innovationsdemonstrationsprojekter gennem de europæiske industrielle initiativer vedrørende elnet, SET-planen og det europæiske innovationspartnerskab om intelligente byer og samfund[29].

På grundlag af den kommende rapport fra taskforcen for intelligente net vil Kommissionen fastsætte yderligere mål for udbredelsen af intelligente netkomponenter, revidere og udvide standardiseringsmandaterne, udarbejde en vejledning om væsentlige resultatindikatorer og identificere mulige projekter af fælles interesse[30] vedrørende den transeuropæiske energiinfrastruktur (slutningen af 2012).

2. Ledsageforanstaltninger

De ovenfor beskrevne koordinationsorganer – eller i givet fald nye specialiserede taskforcer – vil nøje skulle koordinere indsatsen med industrien og medlemsstaterne for at gennemføre deres politikdagsorden. Disse grupperinger vil have forskellige strukturer og tidshorisonter afhængigt af aktivitetsområdets behov. De vil dog alle samle de relevante interessenter og offentlige myndigheder med det formål at definere de foranstaltninger, der kræves for at fremskynde investeringerne og anvendelsen af ny teknologi [31].

· For det første bør enkle, forudsigelige og stabile lovgivningsmæssige rammer for det indre marked for nye produkter og tjenester, herunder passende standarder og certificering, snarest muligt vedtages og bekendtgøres. EU's regulerende myndigheder og standardiseringsorganisationer skal udvikle rettidige forskrifter og standarder for nye teknologier, inden de introduceres på markedet – CEN-standardiseringsmandaterne for elkøretøjer og biobaserede produkter er gode eksempler på dette. Taskforcerne vil anbefale forenklinger af det lovgivningsmæssige og administrative miljø på deres respektive markedsområder, især for at hjælpe SMV'er. Medlemsstaterne er også blevet anbefalet at forenkle det lovgivningsmæssige miljø i det europæiske semester.

· Udviklingen af infrastruktur skal koordineres og synkroniseres med stigninger i produktionskapaciteten. F.eks. har investeringer i centrale EU-energiinfrastrukturer såsom intelligente net og energilagring afgørende betydning for en bred indførelse af vedvarende energi, ikt og for udbredelsen af el- og hybridkøretøjer. Tilvejebringelsen af hensigtsmæssige og effektive transportinfrastrukturer og interoperabel logistik er en forudsætning for industriel udvikling. Ligeledes bør der i tide udvikles ny industrikapacitet inden for produktionsteknologi - med investeringer i maskiner, der er ressourceeffektive og har et lavt energiforbrug.

· For det tredje er det afgørende, at FoU- og innovationsbestræbelserne koordineres i hele EU for at sikre rettidig anvendelse og kommercialisering af teknologierne. Navnlig er proof-of-concept-demonstrationsprojekter og fremstillingspilotlinjer en forudsætning for anvendelsen af teknologierne i industriel målestok. Privat-offentlige partnerskaber kan tilvejebringe midler til sådanne initiativer inden for rammerne af strukturfondene, Horizon 2020 og andre EU-programmer. Der kan også benyttes risikovillig kapital fra offentlige og især fra private kilder.

· Desuden vil Kommissionen træffe supplerende foranstaltninger for at sikre, at der er de nødvendige kvalifikationer til at udvikle disse markeder, og for at stimulere efterspørgslen efter indførelsen af ny innovation.

Ny arbejdspraksis vil hjælpe virksomhederne med at beskæftige en aldrende arbejdsstyrke og tiltrække kvalificerede folk til fremstillingsindustrien. Helt nye teknologier vil ændre kombinationen af job og krævede kvalifikationer. Kommissionen vil fremme omstillingen til arbejdspladser, der fremmer nye former for "aktive job" og stimulerer udviklingen af nye færdigheder, herunder e-færdigheder.

Bredere anvendelse af design såvel som anden ikke-teknologisk innovation er en af de vigtigste drivkræfter bag udviklingen af højværdiprodukter, forøgelse af produktiviteten og forbedring af ressourceeffektiviteten. For at øge designs betydning for innovation har det europæiske designfremmeråd (European Design Leadership Board) udarbejdet en række forslag bl.a.: virksomheder skal have bedre adgang til design, fremme af designstyret innovation i fremstillingssystemerne, fremme af designkompetencer, stærkere profilering af design i EU's forskning og innovationssystemer, bredere anvendelse af design i den offentlige sektor og differentiering af europæisk design på globalt plan.

Innovationspolitikken kan få forstærket indvirkning på den økonomiske vækst ved at kombinere indførelsen af ny teknologi og arbejdspraksis med efterspørgselsorienterede foranstaltninger som f.eks. standardisering, fremme udbredelsen af innovation i globale forsyningskæder eller give lovgivningsmæssige incitamenter. Europa har erfaring med efterspørgselsorienterede politikker som f.eks. det vellykkede lead market-initiativ, som førte til udarbejdelse af markedsspecifikke køreplaner og efterspørgselsorienterede politikinstrumenter. For nylig er der bebudet fem europæiske innovationspartnerskaber, der skal koordinere instrumenter for efterspørgsels- og FoU-politikken.

På baggrund af Det Europæiske Råds opfordring i marts 2012 er det vigtigt at fremme den efterspørgselsdrevne innovation og skabe det bedst mulige miljø for, at iværksættere kan udnytte deres idéer kommercielt på markedet. Med start sidst i 2012 vil Kommissionen iværksætte en horisontal handlingsplan med tre på hinanden følgende faser for at sætte gang i efterspørgslen efter innovative europæiske varer og tjenester. Den første fase skal bruges til at identificere markeder, værktøjskasser og efterspørgselsdrevne modeller. I den efterfølgende fase vil Kommissionen sammen med interessenterne udvikle strategiske køreplaner for aktioner på efterspørgselssiden inden for bredere initiativer. I den sidste fase gennemføres de aktioner, der blev fastsat i anden fases strategiske køreplaner. Parallelt hermed vil et nyt overvågningssystem måle virkningen af efterspørgselspolitikkerne og gennemførelsen af de strategiske køreplaner.

Kommissionen vil udarbejde og gennemføre en horisontal handlingsplan for at sætte gang i efterspørgslen efter innovative europæiske varer og tjenester (2012 og fremefter).

Kommissionen vil oprette et læringsnetværk for innovative arbejdspladser i Europa for at fremme arbejdsproduktiviteten og jobkvaliteten (2013) og iværksætte en handlingsplan for at fremskynde indførelse af design i innovationspolitikken (2012 og fremefter).

Kommissionen vil i 2013 iværksætte en uafhængig revision for at vurdere, om det europæiske standardiseringssystem kan tilpasses et miljø præget af hurtig udvikling og bidrage til Europas strategiske interne og eksterne målsætninger.

B.           Markedsadgang

1. Forbedring af det indre marked for varer

Det indre marked for varer tegner sig for 75 % af handelen inden for EU og har et enormt uudnyttet potentiale til at fremme EU's konkurrenceevne og vækst. Det er et centralt redskab, hvis der skal opnås en meget konkurrencedygtig social markedsøkonomi. Navnlig har globalisering, specialisering og innovation stor betydning for fremstillingsprocesserne, mens det bliver vanskeligere og vanskeligere at sondre mellem "produkter" og "tjenesteydelser". Denne proces kan dog skabe nye hindringer og problemer. Reglerne og procedurerne i det indre marked skal således ajourføres i takt med denne udvikling. Tyve år efter 1992-strategien er en lang række produkter stadig ikke blevet harmoniseret, og bestemmelserne om gensidig anerkendelse i medlemsstaternes lovgivning anvendes ikke altid korrekt. Næste år vil Kommissionen foretage en kritisk evaluering af gældende unionsret for industriprodukter, herunder en undersøgelse og en omfattende høring, og den vil udarbejde en køreplan for reform af det indre marked for industriprodukter.

Der skal opnås yderligere fremskridt i retning af fuldstændig integration af det indre marked inden for visse sektorer som f.eks. sikkerhed og forsvar. På trods af gennemførelsen af forsvarspakken har forsvarssektoren stadig en meget national dimension og kan derfor ikke udnytte de potentielle stordriftsfordele, som er nødvendige for at forbedre konkurrenceevnen og rentabiliteten. Yderligere forsknings- og innovationsinitiativer på EU-plan er under forberedelse på området for civil sikkerhed. En taskforce for forsvar bidrager til at udvikle en omfattende strategi for en forsvarsindustri, der indtager en førerposition på verdensplan og er konkurrencedygtig både inden for og uden for Europa. Produkter og tjenesteydelser, som er baseret på satellitdata, har et stort potentiale for økonomisk vækst, og deres markedsudvikling bør fremmes og opretholdes.

Som en del af strategien for smart regulering[32] udviklede Kommissionen i 2010 egnethedskontroller for at vurdere den samlede lovramme inden for et bestemt politikområde. Disse kontroller har til formål at udpege overdrevent store administrative byrder, at undersøge lovgivningsmæssige overlapninger, mangler og tilfælde af manglende konsekvens samt at vurdere lovgivningens kumulative virkninger. Resultaterne tjener som grundlag for politiske beslutninger om fremtiden for de relevante lovrammer. Egnethedskontroller er på vej inden for specifikke politikområder som f.eks. information og høring af arbejdstagerne, typegodkendelse af motorkøretøjer og EU's miljøpolitik på ferskvandsområdet. Ambitionen om at gøre status over de vigtigste politikker, som har betydning for en enkelt økonomisk sektor, er dog endnu ikke blevet indfriet. Kommissionen vil derfor gennemføre horisontale forsøg med egnethedskontroller i en række sektorer. I de to første af disse vil der blive kigget på olieraffineringssektoren og aluminiumssektoren. Begge disse sektorer er af kritisk betydning for EU's industrielle værdikæde, men har et presserende behov for nye investeringer på grund af den hårde konkurrence på internationalt plan. Egnethedskontrollerne vil fokusere på gennemførelsen af og samspillet mellem de politikker, som er vigtigst for disse sektorers konkurrenceevne[33]. Der vil senere komme egnethedskontroller for andre industriprodukter.

Der findes også hindringer af styrings- og lovgivningsmæssig karakter på det indre marked, som skyldes politikområder, der reguleres af medlemsstaterne, herunder f.eks. tekniske regler, afvisning af anvendelse af gensidig anerkendelse og uoverensstemmelse mellem 27 forskellige sæt skatteregler. En analyse af udkast til tekniske regler i en tidlig fase kan forebygge lovgivningsmæssige hindringer. Dette er lige præcis målet med notifikationsproceduren i direktiv 98/34[34], som kræver, at Kommissionen underrettes om udkast til lovgivning indeholdende tekniske regler for produkter og informationssamfundets tjenester, før de vedtages. Denne procedures forebyggende karakter har indebåret, at en lang række overtrædelser af reglerne vedrørende fri bevægelighed for varer er blevet undgået. Denne notifikationsprocedure kan dog også anvendes til at forbedre den nationale lovgivning i overensstemmelse med principperne for bedre regulering og gennem benchmarks. Dens potentiale kan udnyttes yderligere ved at anbefale, at medlemsstaterne anvender konkurrenceevnetest sammen med de nationale konsekvensanalyser.

"Grønne produkter og tjenesteydelser" udgør et dynamisk, innovativt og voksende marked. Den samtidige udvikling af forskellige og i mange tilfælde inkonsekvente tekniske regler og mærkningsordninger i medlemsstaterne og gennem private initiativer kan føre til forvirring hos forbrugerne og hindringer for den fri bevægelighed for disse produkter og tjenesteydelser i hele Unionen. Kommissionen er i færd med at undersøge, hvorledes "grønne produkter og tjenesteydelser" bedst muligt integreres på det indre marked, og hvordan de påvirker miljøet[35].

Den manglende koordinering mellem medlemsstaterne af metoder og kriterier for beslutninger vedrørende priser på/godtgørelse af udgifterne til lægemidler medfører inkonsekvens og forsinkelser med hensyn til adgangen til innovative lægemidler. Dette behandles i et vist omfang ved hjælp af gennemsigtighedsdirektivet og arbejdet vedrørende medicinsk teknologivurdering, men der er behov for en bredere dagsorden for en politisk strategi og en køreplan for at sikre EU's farmaceutiske industris konkurrenceevne og levedygtighed på lang sigt.

Der er plads til forbedringer af EU-rammerne for markedsovervågning. Direktivet om produktsikkerhed i almindelighed finder anvendelse på alle forbrugerprodukter, både harmoniserede og ikke-harmoniserede, mens de bestemmelser om markedsovervågning, der på nuværende tidspunkt findes i forordning 765/2008 og den sektorspecifikke lovgivning, finder anvendelse på både forbruger- og industriprodukter, som er harmoniseret. Både nationale myndigheder og erhvervsdrivende kan således være usikre på, hvilket system der finder anvendelse. Et nyt forslag til en forordning om markedsovervågning, der er under udarbejdelse, vil samle alle disse markedsovervågningsbestemmelser og afhjælpe den eksisterende lovrammes mangler.

Markedsovervågning beskytter borgerne i Europa mod produkter, der ikke overholder overensstemmelseskravene (f.eks. risici for sundhed og sikkerhed), og sikrer rimelige handelsvilkår. Kontrollen af det indre marked er et nationalt anliggende, og medlemsstaterne bærer ansvaret for både overvågning og håndhævelse. Navnlig overvågning er en opgave af et enormt omfang. Der foreligger bevis for, at markedsovervågningen for visse produkter som f.eks. kapitalgoder fremstillet af den europæiske maskinindustri er svag[36]. Der er behov for en flerårig handlingsplan for markedsovervågning for at sætte fart i den paneuropæiske markedsovervågning og fremme samarbejde og gensidig bistand. Dette vil gøre livet mere besværligt for erhvervsdrivende, som bevæger sig på kanten af loven, og bidrage til yderligere integration af det indre marked for produkter, som overholder overensstemmelseskravene og er sikre. Ansvarlige erhvervsdrivende vil derfor ikke længere blive stillet dårligt i konkurrencen.

Da grænsen mellem tjenesteydelser og varer bliver mere og mere utydelig, indebærer hindringer for handelen med tjenesteydelser i stigende grad også direkte hindringer for handelen med varer. Navnlig forretningsservice er af afgørende betydning for industriel konkurrenceevne og innovation. De er særligt relevante for SMV'er, som er mere afhængige af at købe tjenesteydelser på markedet, end for store virksomheder.

Kommissionen vil inden udgangen af 2012 vedtage en produktsikkerheds- og markedsovervågningspakke, som vil bestå af et revideret direktiv om produktsikkerhed i almindelighed, en ny forordning om markedsovervågning og en meddelelse om en flerårig handlingsplan for markedsovervågning for 2012-2015.

Kommissionen vil evaluere status for gældende unionsret på området for industriprodukter som helhed med henblik på udarbejdelse af en køreplan for reform af det indre marked for industriprodukter (2013).

Kommissionen vil gennemføre egnethedskontroller af olieraffineringssektoren og aluminiumssektoren med fokus på gennemførelsen af og samspillet mellem de politikker, som er vigtigst for konkurrenceevnen.

Kommissionen vil udvikle en omfattende strategi for at støtte forsvarsindustriens konkurrenceevne og forbedre effektiviteten af markedet for forsvarsmateriel. Der forventes en meddelelse senest i april 2013.

Kommissionen vil udarbejde yderligere initiativer for at fremme integrationen på det indre marked inden for sikkerhed og rumfart.

Kommissionen vil udnytte det potentiale yderligere, som proceduren i direktiv 98/34 har som et redskab for industripolitikken og hjælp til fastlæggelse af retningslinjerne for fremtidige lovgivningsmæssige prioriteringer på EU-plan, navnlig for at tilskynde medlemsstaterne til at indføre konsekvensanalyser og konkurrenceevnetest i forbindelse med udarbejdelsen af udkast til national lovgivning.

Kommissionen vil iværksætte en dagsorden for en politisk strategi for at styrke den farmaceutiske industris konkurrenceevne.

Der vil blive oprettet en gruppe på højt plan for forretningsservice inden udgangen af 2012. Kommissionen vil på grundlag af denne gruppes rapport udvikle et fremtidigt arbejdsprogram med politiske anbefalinger inden udgangen af 2014.

2. Fremme af iværksætterkultur for at gøre det indre marked mere dynamisk

Selv om over en tredjedel af alle nye job skabes i små virksomheder med høj vækst, vokser de små virksomheder i EU ikke så hurtigt som de små virksomheder i USA[37]. En handlingsplan for iværksætterkultur, som bygger på "Small Business Act", vil fremme nystartede virksomheders vækst, lette overdragelsen af virksomheder, yde støtte til virksomheder i den tidlige fase og udvikle effektive konkursprocedurer, som giver iværksættere endnu en chance.

Iværksætterne skal udnytte det fulde potentiale i det digitale indre marked i EU, som forventes at vokse med 10 % om året indtil 2016[38]. Kommissionen har givet udvikling af internettet og digitale teknologier en central placering i Europa 2020-strategien gennem den digitale dagsorden for Europa[39] og flagskibsinitiativer for industripolitikken. EU-politikker fastlægger rammebetingelserne for det digitale indre marked, herunder retsgrundlaget for e-handel (direktiv 2000/31/EF)[40]. I fremtiden vil den fælles EU-købelov fastlægge ensartede regler for grænseoverskridende onlinesalg, og den digitale dimension er en central del af strategien for den europæiske forbrugerdagsorden[41].

Medlemsstaterne og Kommissionen skal bidrage til at fremskynde fuldstændig gennemførelse af det digitale indre marked. Medlemsstaterne skal forenkle momsregistreringsprocedurerne og skabe et kvikskrankesystem for elektronisk registrering for at fremme små virksomheders grænseoverskridende digitale handel. Enterprise Europe Network vil tilbyde uddannelse og oplyse SMV'er, som ønsker at udvikle onlineforretninger, om deres forpligtelser i forbindelse med grænseoverskridende salg. Vejledninger og kvalitetsmærker for e-kvalifikationer kunne give et sæt kvalifikationer, der er vedtaget i fællesskab, for udbydere af uddannelse på både EU- og medlemsstatsplan. Standarder og vejledninger er af afgørende betydning for digital interoperabilitet i forsyningskæderne.

Det er dog ikke tilstrækkeligt udelukkende at udvikle rammebetingelserne og at opfordre iværksætterne til at udnytte det digitale indre marked. Europa har også behov for at fremme iværksætteri inden for den digitale økonomi som sådan for at opnå succes.

Kommissionen vil foreslå en handlingsplan for iværksætterkultur med anbefalinger til medlemsstaterne om forbedringer af rammebetingelserne og støtteforanstaltninger for iværksætterkultur (november 2012) og også træffe yderligere foranstaltninger for at stimulere udbredelsen af digitale teknologier og e-handel. Kommissionen vil også foreslå målrettede aktioner i første kvartal af 2013 for at støtte web-iværksættere i EU.

3. Det indre marked for teknologi, enhedspatentet og beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder

Intellektuelle ejendomsrettigheder er vitale for innovation og vækst, da de beskytter de virksomheder, som investerer i FoU. Ved at belønne kreativitet og opfindsomhed og at beskytte virksomheder og innovation mod uretmæssig tilegnelse og brug af teknologisk viden er intellektuelle ejendomsrettigheder en central del af innovationssystemet, og de danner grundlag for al teknologioverførsel. Det er nødvendigt at sikre, at rammerne for intellektuelle ejendomsrettigheder opfylder den nye økonomis behov, navnlig for åben og samarbejdspræget innovation

Indførelsen af enhedspatentet og udviklingen af en fælles ordning for afgørelse af patentsager i Europa vil reducere omkostningerne[42] og fragmenteringen af patentbeskyttelsen i det indre marked, hvorved unødige udgifter til tvistbilæggelse undgås og den retlige sikkerhed forbedres. Desuden vil der være et gratis automatisk oversættelsesredskab[43] for alle europæiske sprog til rådighed inden udgangen af 2014. Opfindere, som søger patentbeskyttelse, har adgang til redskaber, der kan fremskynde proceduren for tildeling af et patent. Initiativer, der er baseret på udnyttelse af andre kontorers ressourcer, samt international harmonisering af den materielle patentret (omfattende en global nyhedsskånefrist, som skal fastlægges på grundlag af en helhedsbetragtning) kan yderligere styrke patentsystemet på lang sigt og bidrage til yderligere reducering af omkostningerne.

Der kunne anvendes andre redskaber som supplement til patentsystemet. Optimering af anvendelsen og beskyttelsen af forretningshemmeligheder er et af dem. Det er ikke alle faser i forbindelse med innovation, som kan patenteres, men resultaterne heraf kan fortjene beskyttelse mod uretmæssig udnyttelse. Visse opfindelser kan muligvis patenteres, men virksomhederne kunne overveje, om de beskyttes bedre gennem hemmeligholdelse. Innovatorer kan således i visse tilfælde vælge at beskytte innovationer (og afkastet af innovation) ved blot at undlade at afsløre deres forretningshemmeligheder. Der findes ikke EU-lovgivning om beskyttelse af forretningshemmeligheder, og dette område reguleres på nationalt plan. Der er dog markante forskelle mellem de nationale lovgivninger, hvad angår arten og omfanget af beskyttelsen af forretningshemmeligheder samt retsmidler og afhjælpende foranstaltninger. Kommissionen er i færd med at undersøge, om de eksisterende forskelle med hensyn til de nationale tilgange kan skabe hindringer og medføre øgede transaktionsomkostninger for virksomheder, der opererer på tværs af grænserne, ikke mindst for SMV'er.

Virksomheder, som ikke er børsnoterede, er omfattet af nationale regnskabsregler, som følger af gennemførelsen af det fjerde regnskabsdirektiv. Selv om direktivet tillader medlemsstaterne at udvikle regler på området, er der på nuværende tidspunkt ikke nogen mere udbredt anerkendelse af patenters og andre intellektuelle ejendomsrettigheders værdi, navnlig ikke i SMV'ers regnskaber. Der vil blive truffet foranstaltninger til at undersøge, hvorledes virksomhederne kan opnå en reel anerkendelse af deres patenters værdi, herunder også i deres regnskaber, og til at undersøge de potentielle fordele ved forbedrede oplysningskrav, hvad angår adgang til finansiering. Desuden bliver forsikringsordninger, der dækker tvistbilæggelse i forbindelse med intellektuelle ejendomsrettigheder, af større og større betydning.           

En effektiv ordning for intellektuelle ejendomsrettigheder skal omfatte foranstaltninger, som beskytter på forhånd, og efterfølgende håndhævelse af reglerne over for personer, som bryder dem. Patentbaghold, patentforsinkelser, patentkrige og overtrædelser af disse rettigheder (herunder forfalskning og piratkopiering) skader ofrene direkte og underminerer tilliden til ordningen for intellektuelle ejendomsrettigheder.

Den hurtige teknologiske udvikling i industrier af betydning for hele økonomien har medført, at der kan opstå risici som følge af patentgrupper[44] og patentbaghold[45]. Undersøgelser har vist, at der findes patentgrupper inden for 9 ud af 30 teknologiske områder. En effektiv og rimelig reguleringsordning kunne danne grundlag for forskellige former for konkurrencefremmende krydslicensiering eller ordninger for patentpuljer som markedsbaserede redskaber til afbødning af disse risici. Kommissionen vil som en del af reguleringsordningen ajourføre sine regler om aftaler om teknologioverførsel. Desuden kan indsatsen vedrørende eksisterende beskyttelsesforanstaltninger, som f.eks. fair, rimelige og ikke-diskriminerende vilkår (FRAND) inden for licensiering, udbygges. Som et supplement til beskyttelsesforanstaltningerne kunne et tættere samarbejde og udveksling af oplysninger mellem patentkontorer og standardiseringsorganisationer medføre betydelige forbedringer på kort sigt.

Intellektuelle ejendomsrettigheder er under pres på grund af den konstante stigning i forfalskning og piratkopiering af produkter. Kommissionens rapporter om toldmyndighedernes beslaglæggelser ved EU's grænser viser, at antallet af beslaglæggelser og sager er steget betragteligt siden 2000. Intellektuelle ejendomsrettigheder, som ikke kan håndhæves, giver ikke mening. Der har derfor været fastlagt et sæt fælles minimumsrammer for civilretlig håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder siden 2004 (direktiv 2004/48/EF), hvilket ikke blot gør det muligt at træffe foranstaltninger over for personer, som direkte krænker rettighederne, men også over for mellemmænd, som online eller offline tilbyder tjenester, som tredjemand anvender i forbindelse med krænkelser. Disse rammer, som er under revision, giver rettighedsindehaverne mulighed for at træffe foranstaltninger, hvis deres intellektuelle ejendomsrettigheder krænkes.

Som supplement til (afhjælpende) foranstaltninger og sanktioner, der er fastsat i lovgivningen, kunne frivillige samarbejdstiltag som f.eks. Det Europæiske Observationscenter for Krænkelser af Intellektuelle Ejendomsrettigheder på meget pragmatisk vis styrke kampen mod forfalskning og piratkopiering[46]. Også aftalememorandummet om salg af forfalskede varer på internettet[47] har vist sig at være et effektivt redskab til nedbringelse af salget af forfalskede varer på internettet.

-           Kommissionen er i færd med at undersøge de meget fragmenterede lovrammer for beskyttelse af forretningshemmeligheder og at udvikle forskellige muligheder for at gøre det effektivt og mindre kostbart for virksomhederne og forskningsorganer at investere i, licensere, overdrage og dele værdifuld viden og information i hele det indre marked.

-           Kommissionen vil foretage overvejelser vedrørende de mest hensigtsmæssige metoder til værdiansættelse samt forholdet mellem markedet for intellektuelle ejendomsrettigheder og passende værdiansættelse og offentliggørelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i virksomhedernes regnskaber på grundlag af en ekspertgruppes konklusioner vedrørende disse emner i 2013.

-           Kommissionen vil overveje foranstaltninger, som kan bidrage til at øge gennemsigtigheden og forbedre behandlingen af intellektuelle ejendomsrettigheder inden for standardisering.

-           Kommissionen vil fremme samarbejde mellem patentkontorer og standardiseringsorganisationer, bl.a. gennem initiativer som f.eks. patentkortlægning og databasesammenkobling.

-           Rådet og Europa-Parlamentet bør så hurtigt som muligt vedtage revisionen af forordning 1383/2003/EF om håndhævelse af toldforanstaltninger.

4. Internationale markeder

Den Europæiske Union er verdens største handelsmagt, men verdensøkonomien er under hastig forandring og får flere og flere kraftcentre. De vigtigste nye økonomier (navnlig Brasilien, Rusland, Indien og Kina) vokser fortsat hurtigt, og de fleste af dem har vedtaget ambitiøse industripolitikker med et stærkt fokus på teknologier og industriel innovation for at opnå kvalitetsmæssige fremskridt og bevæge sig i retning af en mere miljørigtig produktion. Der er ligeledes en foruroligende tendens til anvendelse af protektionistiske foranstaltninger og diskriminerende praksis[48].

Kommissionen arbejder for at åbne markederne og forbinde Europa med de vigtigste vækstkilder og -regioner i verden. Kommissionen vil fortsat arbejde for en ambitiøs handels- og investeringsdagsorden[49] præget af gensidighed og gensidige fordele samt en omfattende håndhævelsesdagsorden, der navnlig fokuserer på markedsadgang, fjernelse af hindringer, åbning af offentlige indkøb, sikring af effektiv håndhævelse af handelsregler (f.eks. hvad angår subsidier), de bedste standarder for beskyttelse af internationale investeringer og fuldstændig beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. Konsekvent anvendelse af konkurrenceevnetest i forbindelse med konsekvensanalyser ved påbegyndelsen af handels- og investeringsforhandlinger og forelæggelse af en omfattende analyse for Europa-Parlamentet og Rådet, når forhandlingerne er afsluttet, vil bidrage til at optimere frihandelsaftalers virkninger for industrien og EU's økonomi.

Notifikationsproceduren under WTO-aftalen om tekniske handelshindringer er et effektivt redskab til forbedring af markedsadgangen, men de berørte parter, navnlig SMV'erne gør ikke tilstrækkeligt brug af det. Kommissionen vil sikre, at aftalens oplysninger om markedsadgangskrav gøres mere tilgængelige, og vil gøre proceduren mere synlig og tilgængelig for de berørte parter.

I overensstemmelse med Lissabontraktaten udvikles der en omfattende international investeringspolitik[50] gennem en kombination af bilaterale forhandlinger, dialog med centrale partnere og aktiv deltagelse i internationale fora. Dette burde føre til forbedret adgang til centrale markeder, høje standarder for beskyttelse af EU's investeringer i tredjelande og fair vilkår for EU's virksomheder. Samtidigt hermed er det af afgørende betydning at opretholde et åbent og ikke-diskriminerende miljø for at gøre det endnu mere attraktivt at investere i EU[51], herunder navnlig udenlandske direkte investeringer på nye områder, som skaber vækst og job og om nødvendigt forbedrer gennemsigtigheden i forbindelse med udenlandske direkte investeringer i EU.

For at sikre adgang til råstoffer og også til dens handelspolitiske initiativer[52] vil Kommissionen fortsat udvikle sit "råstofdiplomati"[53], herunder gennem EU's delegationer i hele verden, og forbedre målretningen af lovgivningsmæssigt samarbejde på dette område. Målregionerne og –landene omfatter Grønland[54], partnerlandene i Middelhavsområdet, de sydkaukasiske lande, Latinamerika, Afrika og Asien.

EU-virksomheder skal have mere støtte og opbakning til deres internationaliseringsproces, hvis andelen af EU-SMV'er, som er aktive på internationalt plan (deres andel skønnes i øjeblikket at være på 13 %), skal øges. "Missioner for vækst", som ledes af Kommissionen, i tredjelande med repræsentanter for EU's industri og SMV'er - ikke at forveksle med de traditionelle handelsfremmeaktiviteter - kan spille en positiv rolle ved at fastlægge et sæt fælles rammer for politisk samarbejde om industri og SMV'er og bidrage til at fremme forretningsforbindelser.

EU arbejder på en revision af strategien for håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i tredjelande som en betydningsfuld komponent i initiativerne til bekæmpelse af forfalskning. I den forbindelse yder Kommissionen direkte støtte til SMV'erne i deres bestræbelser på at beskytte deres intellektuelle aktiver på centrale udenlandske markeder ved hjælp af helpdeske for SMV'er vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder og brugervenlige internetbaserede redskaber som f.eks. den transatlantiske portal for intellektuelle ejendomsrettigheder, som EU og USA har oprettet i fællesskab. Effektiviteten af EU's virksomhedsstøttestrukturer i tredjelande vil også blive forbedret.

Sluttelig vil Kommissionen lade initiativer over for tredjelande ledsage af interne initiativer og stræbe efter gensidig støtte mellem politikker og lovgivningsinitiativer i det indre marked og eksterne politikker og i den sammenhæng undgå lovgivningsmæssige tiltag, som fordrejer handelen.

Kommissionen vil:

– træffe foranstaltninger for at øge synligheden af notifikationsproceduren under WTO-aftalen om tekniske handelshindringer og gøre den mere tilgængelig for industrien, navnlig SMV'er

– foretage en målrettet videreudvikling af "råstofdiplomatiet" og gennemføre internationaliseringsstrategien for SMV'er fuldt ud[55].

– støtte håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i tredjelande og forbedre redskaberne til at sikre SMV'ernes intellektuelle ejendomsrettigheder på internationale markeder, herunder helpdeske for SMV'er vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder i ASEAN- og Mercosur-regionen, og forbedre effektiviteten af EU's erhervsstøttestrukturer i tredjelande ved at kæde dem sammen med Enterprise Europe Network

– fremme internationalt lovgivningsmæssigt samarbejde og lovgivningsmæssig konvergens yderligere, navnlig i forholdet til nabolande, for at støtte op om etableringen af nye markeder for nye produkter og teknologier og med henblik på at sikre gensidig støtte mellem initiativer vedrørende det indre marked og eksterne politikker.

C.           Adgang til finansiering og kapitalmarkeder

Den europæiske industris genrejsning og fremtidige vækst afhænger af adgang til kapital til de investeringer, der er nødvendige for at indføre nye teknologier og nyt udstyr, som forbedrer vores konkurrenceevne. Desværre viser vores høring af de berørte parter og en række undersøgelser, at adgangen til kapitalmarkeder og kredit udgør et stort problem for de europæiske virksomheder.

Den svage efterspørgsel efter kredit forklarer til dels det beskedne omfang af bankernes udlån på nuværende tidspunkt, men restriktioner på udbudssiden er ligeledes af meget stor betydning[56]. Banksektorens omstrukturering og den nødvendige formindskelse af gearingen vil sandsynligvis forhale bankudlånets genopretning. Problemet er særligt alvorligt for SMV'er. Ifølge ECB's undersøgelse af SMV'ernes adgang til finansiering fra april oplyste SMV'erne om flere tilfælde af afvisning, når de ansøgte om lån (13 % mod 10 % tidligere).

De fleste europæiske industrivirksomheder er stærkt afhængige af bankkredit. I USA overstiger værdien af både gældsinstrumenter og værdipapirmarkedet den samlede værdi af bankernes aktiver. Kun 7 % af virksomhedernes finansiering hidrører fra gældsfinansiering på kapitalmarkedet i Europa, mens tallet er på 35 % i USA[57]. Dette strukturelle træk ved EU's økonomi betyder, at EU's industri er mere følsom over for virkningerne af bankkrisen på grund af den begrænsede adgang til alternative finansieringskilder.

Kommissionen foreslår på denne baggrund en række foranstaltninger, som skal forbedre industriens adgang til kapital. Den første gruppe af foranstaltninger afhænger af støtte fra den offentlige sektor, mens den anden gruppe omfatter foranstaltninger, som kunne bidrage til forbedring af adgangen til kapitalmarkederne.

1.           Offentlig støtte, som skal lette industriens adgang til kapital

Den nye programmering for den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 vil forenkle og styrke effektiviteten af de finansielle instrumenter, der skal støtte innovative aktiviteter. Muligheden for at anvende de ressourcer, der er afsat til Horizon 2020 sammen med COSME-programmet, vil fremme overgangen fra teknologisk udvikling til industriel og markedsmæssig udnyttelse af nye teknologier. Udvidelsen af finansieringsfaciliteten for risikodeling vil bidrage til at mindske risikoen for virksomheder med potentiale for høj vækst.

Samhørighedspolitikken giver en integreret tilgang til varetagelse af SMV'ernes behov, idet den dækker alle faser i virksomhedsoprettelse og -udvikling og er den vigtigste kilde til EU-støtte til SMV'er med i alt 25 mia. EUR, som er direkte målrettet mod SMV'er i den nuværende finansielle periode (2007-2013), ud af de 55 mia. EUR til erhvervsstøtte under regionalpolitikken. SMV'ers konkurrenceevne er også prioriteret meget højt og vil være i fokus for fremtidig finansiering under samhørighedspolitikken. Støtteforanstaltningerne kombinerer direkte finansiel støtte, både i form af tilskud og roterende finansielle instrumenter, med rådgivning og støttetjenester, herunder også til erhvervsuddannelse og iværksætterkultur. Målet er at hjælpe SMV'er med at udnytte netværks- og klyngesamarbejde og at udvikle nye forretningsmodeller samt at bringe nye ideer ud på lokale og globale markeder hurtigere.

Kommissionen vil samarbejde med EIB og EIF om at sikre indførelse af mere effektive finansielle instrumenter til investering af ressourcer, som er afsat under Horizon 2020- og COSME-programmerne.

Medlemsstaterne bør sikre, at effektiv brug af samhørigheds- og strukturfondene, som skal styrkes ved hjælp af "intelligent specialisering", vil bidrage til vækst og jobskabelse gennem forbedring af den industrielle konkurrenceevne (2013).

For at fremme adgangen til finansiering[58] vil Kommissionen oprette en enkelt portal, som giver oplysninger om, hvordan der opnås adgang til finansiering fra forskellige EU-programmer i hvert enkelt land[59].

Ud over disse foranstaltninger, som skal give resultater på mellemlang eller lang sigt, forventes Den Europæiske Investeringsbanks kapitalforøgelse på 10 mia. EUR at øge lånekapaciteten med yderligere 60 mia. EUR i nær fremtid. I princippet vil mellem 10 og 15 mia. EUR blive afsat til SMV'er, et tilsvarende beløb til innovation og mellem 15 og 20 mia. EUR til ressourceeffektivitet[60].

For at fremskynde genrejsning og vækst:

– vil den forøgede lånekapacitet, der følger af EIB's kapitalforøgelse, være til rådighed under EIB's eksisterende lånefaciliteter allerede i 2013. De nye instrumenter, som er blevet udviklet for den nye finansielle ramme, vil blive anvendt efter 2014

– bør medlemsstaterne inden for rammerne af strukturfondenes nuværende programmeringsperiode for 2007-2013 undersøge alle muligheder for at omdirigere resterende ressourcer til de seks prioriterede områder, der er defineret i denne meddelelse og i projekter, der navnlig sigter mod at øge SMV'ernes konkurrenceevne

– er gennemførelsen af handlingsplanen vedrørende adgang til finansiering til stadighed højt prioriteret på europæisk plan for at forbedre virksomhedernes adgang til finansiering. Medlemsstaterne bør også træffe foranstaltninger for at lette finansieringen på lokalt, regionalt og nationalt plan

– bør medlemsstaterne også træffe foranstaltninger for at forbedre finansieringsmiljøet på lokalt, regionalt og nationalt plan under overholdelse af statsstøttereglerne.

2. Adgang til kapitalmarkeder

Krisen har medført yderligere reduktion af det allerede begrænsede antal finansieringsmuligheder, der er til rådighed for SMV'er og midcap-selskaber. Securitiseringsmarkedet for SMV-lån er stadig fladt. En genoplivning af dette marked i et miljø med mere effektivt forsigtighedstilsyn og mere effektiv regulering med henblik på at bevare de finansielle markeders stabilitet kunne bidrage til langsigtet finansiering af projekter.

De forværrede økonomiske prognoser har også haft negative virkninger for adgangen til venturekapital. Mange venturekapitalfonde passer godt på deres virksomhedsportefølje og vil ikke indgå nye aftaler. De europæiske venturekapitalfonde er fortsat i vid udstrækning orienterede mod det nationale marked; de er små og i mange tilfælde ikke i stand til at sikre et transaktionsflow, fordi rammebetingelserne stadig ikke er gunstige nok.

Forbedring af adgangen til kapitalmarkeder for SMV'er er blevet et vigtigt mål både på EU-plan og på nationalt plan. I december 2011 vedtog Kommissionen en handlingsplan for at forbedre adgangen til finansiering for SMV'er[61]. Denne handlingsplan omfatter blandt andre foranstaltninger forslag om oprettelse af et reelt indre marked for venturekapitalfonde i Europa og en ny ordning for sociale fonde for iværksætterkultur, som blev forelagt af Kommissionen i december 2011. Rådet og Europa-Parlamentet bør nå til enighed om disse forslag så hurtigt som muligt på baggrund af disse foranstaltningers betydning for SMV'er, som vokser hurtigt.

Andre finansieringskilder end egenkapital kunne overvejes[62]. Den mest traditionelle er ordningen for private placeringer, som er udbredt i USA, og som giver forsikringsselskaber og pensionsfonde mulighed for at skyde kapital direkte i virksomhederne uden om bankerne. Der findes også andre kilder som f.eks. forsyningskædefinansiering, finansiering baseret på aktiver, factoring eller diskontering af fakturaer, private individuelle investorer og peer-to-peer-långivning.

Det vil tage tid og kræve nøje overvejelse fra lovgivernes side at opnå fremskridt i udviklingen af disse finansieringsmuligheder. Markedsmærkningen for SMV'er, som for nylig blev foreslået i forbindelse med revisionen af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID) kunne være meget nyttig til styrkelse af investorbeskyttelsen. I mellemtiden kan der stilles redskaber til løsning af de eksisterende problemer vedrørende grænseoverskridende aktiviteter til rådighed på kort sigt. Der kunne f.eks. fastlægges retningslinjer for harmonisering af kreditvurderingen af SMV'er i hele EU. Sådanne retningslinjer ville lette SMV'ers og midcap-selskabers grænseoverskridende aktiviteter.

I grønbogen om finansiering af langsigtede investeringer i EU, som skal forelægges mod slutningen af 2012, vil Kommissionen se nærmere på, hvorledes adgangen til finansiering for SMV'er og mid cap-selskaber kan lettes og diversificeres.

Kommissionen vil fremme udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne inden for alternativ finansiering af SMV'er og mid cap-selskaber. Lande, hvor venturekapitalmarkederne er underudviklet i alvorlig grad, bør revidere det miljø, som venturekapitalfonde opererer i, for at vurdere, hvilke foranstaltninger der med held kunne gennemføres for at forbedre adgangen til egenkapitalen for virksomheder med et stort vækstpotentiale. Der bør ligeledes findes passende incitamenter, der gør det attraktivt for private individuelle investorer at investere.

Kommissionen opfordrer Rådet og Europa-Parlamentet til hurtigt at vedtage forslaget til en forordning om europæiske venturekapitalfonde[63].

Kommissionen vil i 2012 færdiggøre undersøgelsen af skattehindringer for grænseoverskridende venturekapitalinvesteringer og forelægge forslag, som om nødvendigt skal fremme sådanne investeringer, samtidig med at skatteunddragelse og –svig forhindres.

D.          Menneskelig kapitals afgørende rolle

1.         De nuværende udfordringer: jobskabelse

Markedsjusteringer under krisen og i forbindelse med krisens eftervirkninger kræver nøje koordinering af relevante EU-politikker og en fælles indsats fra EU's og medlemsstaternes side. Kommissionen[64] har i den anledning opfordret medlemsstaterne til at lægge større vægt på jobskabelsespolitikker, jf. den beskæftigelsespakke, som Europa-Kommissionen foreslog i april. Medlemsstaterne skal lægge vægt på jobskabelsespolitikker, navnlig gennem udnyttelse af potentialet i nye teknologier og den grønne økonomi og med henblik på at løse ungdomsarbejdsløshedsproblemet. En sådan forandring af økonomien vil øge konkurrenceevnen og give store muligheder for jobskabelse, som er uundværlig, hvis vi senest i 2020 skal nå målet om 75 % beskæftigelse i EU gennem oprettelse af 17,6 mio. nye job.

En konkurrencedygtig og effektiv industripolitik afhænger også af dynamiske arbejdsmarkeder, og arbejdskraftens mobilitet er en central tilpasningsfaktor i denne proces. Transformeringen af Euresnetværket til et europæisk jobformidlings- og rekrutteringsværktøj skal fremme udvælgelse og ansættelse i EU.

Krisen har vist, at under økonomiske nedgangstider kan intern fleksibilitet være et meget effektivt middel til opretholdelse af beskæftigelsen og mindskelse af tilpasningsomkostningerne, hvilket bekræftes i høringen om grønbogen om omstrukturering[65], men dette kræver foranstaltninger, der fremmer gnidningsfri jobskift, fra både arbejdsmarkedets parters og de offentlige myndigheders side. Medlemsstaterne bør være opmærksomme på skræddersyede og afbalancerede reformer af bestemmelserne om tryghed i ansættelsen for at afhjælpe segmenteringen eller standse den overdrevne brug af ikke-standardiserede kontrakter og misbruget af proforma selvstændig erhvervsvirksomhed. En forbedring af praktikopholdenes kvalitet i Europa vil bidrage til at lette overgangen fra uddannelse til arbejde og øge de unges beskæftigelsesegnethed.

En stærk arbejdsmarkedsdialog er et fællestræk i de lande, hvor arbejdsmarkederne har vist sig at være mere modstandsdygtige over for krisen. Det er derfor vigtigt at inddrage de europæiske og nationale arbejdsmarkedsparter i en mere regelmæssig udveksling af synspunkter.

Kommissionen opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at vedtage en ambitiøs tilgang til og ambitiøse politikker for jobskabelse som en del af deres nationale beskæftigelsesplaner.

Reformen af Den Europæiske Beskæftigelsestjeneste inden for rammerne af EØS og Eures vil bidrage til forvaltningen af kvalifikationsbehov og jobskift.

I 2012 bør et sæt rammer være på plads, som inddrager arbejdsmarkedets parter i udformningen af beskæftigelsespolitikker, herunder kvalifikationer og uddannelse, inden for rammerne af det europæiske semester for samordning af politikker.

Kommissionen er i færd med at udarbejde et sæt kvalitetsrammer for praktikophold, som bør tilskynde virksomhederne til at tilbyde praktikophold med et læringsindhold af høj kvalitet og anstændige arbejdsforhold, som er et springbræt til at komme ind på arbejdsmarkedet.

2. Investeringer i kvalifikationer og uddannelse skal ledsage strukturelle ændringer

Den europæiske industris succes vil afhænge af dens evne til at udnytte Europas menneskelige kapitals eksisterende og fremtidige potentiale med særligt fokus på de seks prioriterede aktionslinjer, der er defineret i denne meddelelse. Vores høring har understreget den betydning, som industrien tillægger kvalifikationer af relevans for konkurrenceevnen. Ekspertgruppen om nye kvalifikationer til nye job[66] påviste klart behovet for at tilrettelægge uddannelsernes indhold sammen med industrien for bedre at kunne foregribe det fremtidige behov for kvalifikationer.

Kvalifikationer er en central drivkraft bag vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne: De udgør grundlaget for produktivitet og innovation. Europa står dog over for en række alvorlige udfordringer, der vedrører kvalifikationsudbuddet. Allerede i dag hindrer misforhold mellem udbud og efterspørgsel af kvalifikationer – og i visse medlemsstater endog mangel på kvalifikationer - vækst og beskæftigelse. Uddannelsessystemet skal give navnlig unge, der forlader skolen, og kandidater kvalifikationer, der kan bruges i industrien. Investering i erhvervsuddannelse er også investering i innovation, da mange teknologiske nyskabelser kommer fra innovation, der udvikles trinvis af faglærte arbejdere og teknikere på fabriksgulvet[67]. Videreudvikling af redskaber til overvågning og foregribelse af behov og misforhold på kvalifikationsområdet er dog en forudsætning for investering i nye kvalifikationer og uddannelse. En række sådanne redskaber er under udvikling på europæisk plan.

3. Foregribelse af beskæftigelses- og kvalifikationsbehov og forvaltning af virksomhedernes omstrukturering

Foregribelse af beskæftigelses- og kvalifikationsbehov anerkendes som et centralt element i hver enkelt virksomheds succes; det har betydning for virksomhedernes konkurrenceevne og langsigtede muligheder, uanset hvilken branche de tilhører. En vellykket foregribelse samt velforberedt omstrukturering kan i den sammenhæng ikke blot have positive virkninger for opretholdelsen af virksomhedernes konkurrenceevne, men kan også producere positive afsmittende virkninger på andre markeder og i andre sektorer, samtidig med at arbejdskraftens overordnede beskæftigelsesegnethed øges, og skift til nye job lettes. Reaktionerne på Kommissionens grønbog om "Omstruktureringer og foregribelse af forandringer: Hvilken lære kan vi drage af den økonomiske krise?" bekræfter, at foregribelse er af afgørende betydning for investeringer i menneskelig kapital, mens det stadig er en af de vigtigste udfordringer at definere beskæftigelses- og kvalifikationsbehov og investere i overensstemmelse hermed. Navnlig små og mellemstore virksomheder med høj vækst har en langt mere begrænset evne til at foregribe beskæftigelses- og kvalifikationsbehov end store virksomheder, og der er derfor behov for at øge deres evne til at foregribe udviklingen og træffe passende valg, hvad angår investeringer i menneskelig kapital, også med henblik på at de fuldt ud kan udnytte deres potentiale til at sætte skub i innovation og vækst i Europa.

For at matche kvalifikationer og job vil Kommissionen:

1. udvikle en europæisk flersproget klassificering af kvalifikationer, kompetencer og erhverv

2. fremme oprettelsen af europæiske sektorråd for kvalifikationer og alliancer vedrørende viden og sektorspecifikke færdigheder og støtte udviklingen af partnerskaber omfattende en række berørte parter i ikt-sektoren for at råde bod på manglen på kvalifikationer i denne sektor.

Kommissionen vil fremme anvendelsen af kvalifikationscertificeringsordninger gennem programmet "Intelligent Energi - Europa" i 2013/2014.

Kommissionen vil støtte medlemsstaternes udformning af "et nyt syn på kvalifikationer" gennem vejledning i en meddelelse (offentliggøres i november) om gennemførelse af effektive reformer og udvikling af effektive uddannelsessystemer, som vil give et bedre udbud af kvalifikationer.

IV.         Konklusion: styring og mål

Industrien kan yde et stort bidrag til, at EU kommer ud af krisen. I denne meddelelse skitseres en proaktiv industripolitik, som kan øge vores konkurrenceevne og lægge fundamentet for en genindustrialisering af Europa. De foranstaltninger, der foreslås, skal forbedre og understøtte den strategiske tilgang til industripolitikken, som blev foreslået i 2010.

For at sikre effektiv gennemførelse af disse aktioner vil Kommissionen overvåge en række nøglevariabler nøje.

1. Investeringer

– De faste bruttoinvesteringer udgjorde 18,6 % af BNP i 2011. Før krisen, i 2007, var de oppe på 21,25 % af BNP. De investeringer, som er nødvendige for at forbedre vores produktivitet, vil kræve et investeringsniveau som før krisen i 2015 og et gennemsnitligt niveau på 23 % indtil 2020. Investeringer i udstyr udgør på nuværende tidspunkt 6-7 % af BNP. For at forbedre produktiviteten og indføre nye teknologier bør de nå op på niveauet før krisen og løbende vokse med niveauer på over 9 % af BNP indtil 2020.

2. Handel i det indre marked

– Handelen med varer i det indre marked ligger på nuværende tidspunkt lige under 21 % af BNP[68]. Dette tal bør være på 25 % senest i 2020 i et indre marked, som der er blevet pustet nyt liv i.

3. SMV'er

– I overensstemmelse med Kommissionens ambitioner vedrørende flagskibsinitiativet "Den digitale dagsorden" bør andelen af små virksomheder, som driver e-handel, stige til 33 % senest i 2015. Andelen af SMV'er, som eksporterer til lande i det indre marked, var på 25 % ifølge undersøgelsen fra 2009[69]. Målsætningen på mellemlang sigt er at have SMV'er, som er lige så aktive på markedet uden for EU som i det indre marked.

Opfyldelse af disse mål vil gøre det muligt for Unionen at genindustrialisere og øge industriens andel af BNP fra de nuværende ca. 16 % til så meget som 20 % i 2020.

Industripolitikkernes succes afhænger i høj grad af vores evne til at udnytte synergieffekter. Fællesskabets politikker skal koordineres og synkroniseres ordentligt. EU's aktiviteter inden for centrale områder, som bidrager til virkeliggørelsen af Europa 2020-målene, herunder f.eks. investeringer i infrastruktur, FoU og innovation, udvikling af vores digitale dagsorden for Europa, politiske tiltag vedrørende kvalifikationer og beskæftigelse, vores handels- og investeringspolitik, vores politikker for det indre marked, vores konkurrencepolitik, vores transport- og havpolitik samt vores energi-, miljø- og klimapolitikker, vil blive nøje afstemt med udviklingen i industripolitikken. Hvor vidt vi opnår succes med vores forehavende, vil i stort omfang afhænge af vores evne til sammen at være så effektive som muligt inden for alle disse områder.

Synergieffekterne mellem EU-aktioner og medlemsstaternes industripolitikker skal forbedres. De nye samhørighedspolitiske redskaber for 2014-2020 vil hjælpe medlemsstaterne med at forbedre deres konkurrenceevne. En strategi for intelligent specialisering er en forudsætning for anvendelse af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling under den tematiske målsætning vedrørende styrkelse af forskning, teknologisk udvikling og innovation - navnlig i SMV'er - som dækker de fleste af de investeringsprioriteringer, der foreslås som prioriterede aktionslinjer i denne meddelelse. Medlemsstaterne bør følge op på de reformer, som er beskrevet i de landespecifikke anbefalinger, som blev godkendt på Det Europæiske Råds møde i juni.

Gennemførelsen af industripolitik kræver også en mere effektiv europæisk styringsstruktur. Der er allerede blevet opnået fremskridt i den forbindelse siden meddelelsen fra 2010:

· Der er blevet opnået tættere samarbejde med medlemsstaterne gennem udviklingen af det europæiske semester og regelmæssig overvågning af konkurrenceevnen og politikker på dette område på EU- og medlemsstatsplan under Lissabontraktatens artikel 173-procedure. Det første af en række nye projekter vedrørende bedre praksis med hensyn til centrale støtteteknologier er blevet færdiggjort og skal følges op med et projekt vedrørende udenlandske direkte investeringer.

· Konkurrenceevnetesten af nye kommissionsforslag er på vellykket vis blevet integreret i konsekvensanalyseprocessen.

Der er ikke desto mindre plads til yderligere forbedringer med hensyn til styringen.

· Med bistand fra gruppen på højt plan for konkurrenceevne og vækst vil Rådet (konkurrenceevne) hvert år vurdere fremskridtet med hensyn til gennemførelsen af strukturreformer og effektiviteten af industripolitiske foranstaltninger, som skal styrke konkurrenceevnen, idet overensstemmelse med det europæiske semester sikres.

· Repræsentanter for SMV'erne vil hvert år aflægge rapport om effektiviteten af nationale foranstaltninger og EU-foranstaltninger, som skal forbedre SMV'ernes konkurrenceevne i deres hjemlande og supplere tiltagene under det europæiske semester.

· De forskellige taskforcer for de prioriterede aktionslinjer vil blive oprettet så hurtigt som muligt. De vil en gang om året aflægge rapport til Rådet (konkurrenceevne). De vil i deres arbejde medtage oplysninger fra programmeringen af strukturfondene.

· Kommissionen opfordrer regionerne til at udarbejde forsknings- og innovationsstrategier for intelligent specialisering for at bidrage til denne meddelelses mål i tæt samarbejde med den private sektor og aktører inden for forskning og innovation med henblik på at udpege strategiske prioriterede områder for videnbaserede investeringer.

· Der er behov for en større indsats for at sikre en kombination med anvendelse af fællesskabsinstrumenter, f.eks. Horizon 2020 og COSME, sammen med strukturfondene og medlemsstaternes egne midler, navnlig med henblik på gennemførelse af investeringsprojekter, herunder demonstrationsprojekter og pilotlinjer.

Bilag: Vigtigste foranstaltninger i meddelelsen om industripolitik

|| Redskab || Nøgleaktion || Kommissionens forslag

Fremme af investeringer i nye teknologier og innovation

1 || Prioriterede aktionslinjer || Træffe foranstaltninger i samarbejde med industrien og medlemsstaterne med henblik på hurtig udvikling af produktionen og markederne. - markeder for avancerede fremstillingsteknologier til ren produktion - markeder for centrale støtteteknologier - markeder for biobaserede produkter - bæredygtig industripolitik, og bæredygtigt byggeri og bæredygtige råstoffer - rene køretøjer - intelligente net || Særlige taskforcer vil blive oprettet inden udgangen af 2012 for at fastlægge køreplaner for hver enkelt aktionslinje.

2 || Ledsageforanstalt­ninger || Sikring af enkle, forudsigelige og stabile lovgivningsmæssige rammer for nye produkter og tjenester, herunder passende standarder og certificering. || Der vil blive gennemført yderligere aktioner inden for standardisering, udbygning af infrastrukturer og det digitale marked i 2013.

Markedsadgang

3 || Forbedring af det indre marked for varer || Forenkling og bedre styring af lovgivningen for det indre marked for at gøre det mere stabilt og forudsigeligt. Bedre beskyttelse af borgerne mod produkter, der ikke overholder overensstemmelseskravene, og rimelige markedsvilkår. || Vedtagelse af en produktsikkerheds- og markedsovervågningspakke inden udgangen af 2012, som vil bestå af et revideret direktiv om produktsikkerhed i almindelighed, en ny forordning om markedsovervågning og en meddelelse om en flerårig handlingsplan for markedsovervågning for 2012-2015. Der vil blive udarbejdet en køreplan for reform af det indre marked for varer i 2013.

4 || Egnethedskontroller || Større konsekvens med hensyn til gennemførelsen af og samspillet mellem de politikker, som er vigtigst for konkurrenceevnen. || Iværksættelse af egnethedskontroller i olieraffineringssektoren og aluminiumssektoren inden udgangen af 2012.

5 || Iværksætterkultur || Forbedringer af rammebetingelserne og støtteforanstaltningerne for iværksætterkultur samt aktioner, der skal stimulere udbredelsen af digitale teknologier og e-handel. || Forslag til en handlingsplan for iværksætterkultur med anbefalinger til medlemsstaterne. November 2012.

6 || Intellektuelle ejendomsrettig­heder || Overvejelser vedrørende foranstaltninger, som kan øge gennemsigtigheden og forbedre behandlingen af intellektuelle ejendomsrettigheder inden for standardisering. Støtte til SMV'ernes bestræbelser på at beskytte og effektivt anvende intellektuelle ejendomsrettigheder i tredjelande, herunder ASEAN- og Mercosur-lande. || Nye helpdeske for intellektuelle ejendomsrettigheder vil blive oprettet og taget i brug i 2013 for at støtte SMV'erne.

7 || Råstoffer || Videreudvikling af "råstofdiplomatiet" og fremme af internationalt lovgivningssamarbejde og konvergens, navnlig over for nabolande, sammen med oprettelsen af markeder for nye produkter og teknologier. || Gennemførelse og udvikling af aftaler, der er undertegnet i forbindelse med tidligere missioner og nye missioner – der begyndes med Marokko og Tunesien i november 2012.

Adgang til finansiering og kapitalmarkeder

8 || SMV'er || Forenkling og styrkelse af de finansielle instrumenters effektivitet for at støtte SMV'ers innovative aktiviteter. Forbedring og diversificering af adgangen til finansiering for realøkonomien. || EIB's kapitalforøgelse, som vil være til rådighed i 2013, vil medføre yderligere muligheder for at øge lånekapaciteten. Der vil blive fremsat forslag på grundlag af konklusionerne i grønbogen om finansiering af langsigtede investeringer i EU, som forventes ultimo 2012.

9 || "Intelligent specialisering" || Medlemsstaterne vil kunne gøre effektiv brug af samhørigheds- og strukturfondene, som skal styrkes ved hjælp af "intelligent specialisering", til at bidrage til vækst og jobskabelse. Inden for rammerne af strukturfondenes nuværende programmeringsperiode for 2007-2013 bør de udnytte alle muligheder for at dirigere de resterende ressourcer i retning af investeringer i innovation. || Nye samhørighedspolitiske bestemmelser for den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 og udvikling af COSME- og Horizon 2020-programmerne.

Menneskelig kapitals afgørende rolle          

10 || Kvalifikationer og uddannelse || Match mellem kvalifikationer og job gennem udvikling af en europæisk flersproget klassificering af kvalifikationer, kompetencer og erhverv || Oprettelse af europæiske sektorråd for kvalifikationer og alliancer vedrørende viden og sektorspecifikke færdigheder og støtte til udviklingen af partnerskaber omfattende en række berørte parter i ikt-sektoren for at råde bod på manglen på kvalifikationer i denne sektor (2013). Udvikling af Eures til et paneuropæisk jobformidlings- og rekrutteringsværktøj. Fastlæggelse af en kvalitetsramme for praktikophold for at tilskynde virksomhederne til at tilbyde de unge praktikophold.

[1]               Industriaktiviteter har også en vigtig afsmittende virkning på produktion og beskæftigelse i andre sektorer. For hver 100 job, der skabes i industrien, skabes der skønsmæssigt mellem 60 og 200 nye job i resten af økonomien, afhængigt af industrisektoren. Jf. arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene i bilaget.

[2]               Jf. de landespecifikke anbefalinger, der ledsager meddelelsen om stabilitet, vækst og beskæftigelse, COM(2012) 299 af 30. maj 2012.

[3]               Fremstilling i % af BNP i faktorpriser, 2011: Eurostat (nama_nace_10_c).

[4]               KOM(2010) 614.

[5]               Jf. arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene SWD(2012) 297 for en detaljeret gennemførelsesrapport om disse foranstaltninger.

[6]               Denne meddelelse ledsages af et arbejdsdokument om gennemførelse af 2010-meddelelsen, hvori der fremlægges dokumentation til støtte for de politiktiltag, der er medtaget i nærværende meddelelse. Yderligere støtte findes i 2012-rapporten om konkurrenceevnen og "Report on Member State competitiveness Performance and Policies", der er baseret på artikel 173 i TFEU. Nærværende meddelelse er udarbejdet på grundlag af omfattende drøftelser med medlemsstaterne og interessenterne samt en offentlig høring. Konferencen "Mission Growth" om industriel innovation, der blev afholdt den 29. maj 2012 i Bruxelles, leverede ydereligere input.

[7]               Jf. ECFIN Spring 2012 forecasts http://ec.europa.eu/economy_finance/publications/european_economy/2012/ee1upd_en.htm.

[8]               Det Internationale Energiagentur: Energy Prices and Taxes, Second Quarter 2012.

[9]               Jf. Boston Consulting Group: "US manufacturing nears the tipping point", marts 2012.

[10]             Flagskibsinitiativet "Innovation i EU", KOM(2010) 546 af 6. oktober 2010.

[11]             Jf. J. Rifkin "The Third Industrial Revolution: How Lateral Power Is Transforming Energy, the Economy, and the World" Palgrave McMillan, New York 2011.

[12]             Samhørighedspolitikken for perioden 2014-2020: investeringer i vækst og beskæftigelse, KOM(2011) 614 af 6. oktober 2011.

[13]             Roland Berger "GreenTech Made in Germany: update 2012"

http://www.rolandberger.com/media/pdf/Roland_Berger_Umbau_Energiesystem_20120208.pdf.

[14]             "European Competitiveness Report 2010" SEK(2010) 1272.

[15]             Mere om dette begreb i "Trends and challenges in demand-side innovation policies in Europe" på http://ec.europa.eu/enterprise/newsroom/cf/itemdetail.cfm?item_id=5532&lang=en&tpa_id=135.

[16]             "En europæisk strategi for centrale støtteteknologier – En bro til vækst og job", COM(2012) 341.

[17]             Centrale støtteteknologier er også udpeget som prioriteret område for den långivning, der er muliggjort af EIB's kapitaludvidelse.

[18]             Europe Innova Report "Assessment of the Bio-based Products Market Potential for Innovation" 2010.

[19]             "Nye veje til bæredygtig vækst: Bioøkonomi i Europa" COM(2012) 60 af 13. februar 2012.

[20]             http://www.cen.eu/cen/Sectors/Sectors/Biobased/Pages/default.aspx.

[21]             "Impact Assessment of Energy Efficiency Directive" SEK(2011) 779 af 22. juni 2011.

[22]             http://ec.europa.eu/enterprise/policies/sustainable-business/ecodesign/index_en.htm.

[23]             "Adgang til råstoffer af hensyn til Europas velfærd i fremtiden - forslag til et europæisk innovationspartnerskab om råstoffer", COM(2012) 82.

[24]             Bekendtgjort i meddelelsen "Strategi for bæredygtig konkurrenceevne i byggesektoren og i dennes virksomheder", COM(2012) 433.

[25]             "Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet, KOM(2011) 650/3".

[26]             En køreplan for et fælles europæisk transportområde – mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem, KOM(2011) 144.

[27]             KOM(2011) 202 af 12. april 2011.

[28]             Jf. Kommissionens meddelelse KOM(2011) 202 "Intelligente forsyningsnet: fra innovation til etablering".

[29]             Investeringer i infrastruktur er også et prioriteret område for långivning muliggjort af EIB-kapitaludvidelse.

[30]             Forslag til en forordning om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur, KOM(2011) 658.

[31]             De vil blive oprettet under fuld overholdelse af de bestemmelser om ekspertgrupper og andre organer, som Kommissionen har fastsat (K(2010) 7649 og SEK(2010) 1360).

[32]             "Smart regulering i Den Europæiske Union", KOM(2010) 543 af 8. oktober 2010.

[33]             F.eks. medlemsstaternes vurderinger, som blev forelagt i anledning af Kommissionens rundbordsdiskussion om raffinering i EU den 15. maj 2012 og vedrørte EU-politikkernes samlede virkninger for raffineringssektoren.

[34]             Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter vedrørende informationssamfundets tjenester.

[35]             Det i akten for det indre marked annoncerede forslag vedrørende miljøpåvirkning vil blive præsenteret i en meddelelse fra Kommissionen i 2013.

[36]             GD ENTR's konference om markedsovervågning og maskineri, 24. november 2011:

http://ec.europa.eu/enterprise/sectors/mechanical/machinery/market-surveillance/index_en.htm.

[37]             Albert Bravo-Biosca "The dynamics of Europe's industrial structure and the growth of innovative firms", JRC Conference Seville, oktober 2011.

[38]             Boston Consulting Group "The internet economy in the G-20", marts 2012.

[39]             KOM(2010) 245.

[40]             KOM(2011) 942, "En sammenhængende ramme til styrkelse af tilliden til det digitale indre marked for e-handel og onlinetjenester". Se også KOM(2011) 942, "En sammenhængende ramme til styrkelse af tilliden til det digitale indre marked for e-handel og onlinetjenester".

[41]             COM(2012) 225, "En europæisk forbrugerdagsorden - Øget tillid og vækst".

[42]             Registrerings- og oversættelsesomkostningerne forbundet med patentbeskyttelse i Europa vil falde med op til 80 %.

[43]             Jf. "Patent Translate", http://www.epo.org/searching/free/patent-translate.html.

[44]             Der er tale om patentgrupper, når et betragteligt antal patenter med forskellige patentindehavere vedrører et bestemt produkt. "Royalty stacking" er resultatet af uafhængig prisfastsættelse af disse komplementære patenter. Patentgrupper forekommer oftest inden for kommunikationsteknologi, halvledere, optik, elektriske maskiner og sundhedsteknologi.

[45]             "Patentbaghold" forekommer, når en deltager i en procedure for fastsættelse af standarder, først afslører, at han har patent på eller indgivet patentansøgninger for en teknologi, der indgår i standarden, når standarden er blevet vedtaget, og så nægter at give licens til disse patenter eller kun giver licens på urimelige eller diskriminerende vilkår.

[46]             Forordning (EU) nr. 386/2012 af 19.4.2012, EUT L 129 af 16.5.2012, s. 1.

[47]             http://ec.europa.eu/internal_market/iprenforcement/stakeholders/index_en.htm#maincontentSec2.

[48]             COM(2012) 70, "Handels- og investeringshindringer - rapport 2012".

[49]             KOM(2010) 612, "Handel, vækst og verdensanliggender". Jf. også SWD(2012) 219.

[50]             KOM(2010) 343, "Etablering af en samlet europæisk international investeringspolitik".

[51]             Europa-Parlamentets beslutning af 3. juli 2012 om tiltrækningen ved at investere i Europa.

[52]             GD TRADE, "EU Trade Policy for Raw materials. Second Activity Report".

[53]             Kommissionen udvikler også andre initiativer på dette område, herunder f.eks. den såkaldte landespecifikke rapportering.

[54]             Der blev underskrevet en hensigtserklæring vedrørende samarbejde om mineralressourcer med Grønland i juni 2012 - Developing a European Union Policy towards the Arctic Region, JOIN(2012) 19 final.

[55]             KOM(2011) 702, "Små virksomheder i en stor verden – et nyt partnerskab for SMV'ernes udnyttelse af de globale muligheder".

[56]             Af ECB's rapport om finansiel integration for 2012 fremgår det, at svækkelse og fragmentering af finansieringskanalerne for bankerne i euroområdet via transmissionskanalerne også havde virkninger for lånevilkårene i realøkonomien. ECB, rapport om finansiel integration, april 2012, s. 57.

[57]             Standard & Poors, "The Credit Overhang", RatingsDirect, 31. juli 2012, side 5.

[58]             KOM(2011) 870 endelig.

[59]             Hvis De ønsker adgang til EU's finansielle instrumenter, kan De på følgende websted finde oplysninger om banker eller venturekapitalfonde, som tilbyder finansiering i de forskellige lande: http://access2finance.eu.

[60]             EIB's udlånsprioriteringer forbundet med en kapitalforøgelse: Europa-Kommissionens og Den Europæiske Investeringsbanks fælles rapport til Det Europæiske Råd kan findes på følgende websted: http://www.eib.org/attachments/lending-policy-associated-with-a-capital-increase-final.pdf.

[61]             KOM(2011) 870 endelig.

[62]             En række medlemsstater tilbyder allerede SMV'er og midcap-selskaber innovative alternative finansieringskilder. I Tyskland har fem børser i 50 tilfælde udstedt obligationer for midcap-selskaber, og de individuelle volumer har normalt været på mellem 30 og 100 mio. EUR. To nye alternative markeder vil i løbet af efteråret blive lanceret i Frankrig og Sverige. I Italien vil markedet for fastforrentede værdipapirer udvide mulighederne for handel til også at omfatte værdipapirer, som tidligere ikke var børsnoterede. I Det Forenede Kongerige har myndighederne med ansvar for erhvervsliv, innovation og kvalifikationer iværksat en omfattende gennemgang af alternative finansieringskilder, herunder markedet for fastforrentede værdipapirer.

[63]             KOM(2011) 860 endelig.

[64]             COM(2012) 173 final, "Et opsving med høj beskæftigelse", og COM(2012) 299 final, "For stabilitet, vækst og beskæftigelse".

[65]             "Omstruktureringer og foregribelse af forandringer: Hvilken lære kan vi drage af den økonomiske krise?" KOM(2012) 7.

[66]             New Skills for New Jobs: Action Now". En rapport fra ekspertgruppen om nye kvalifikationer til nye job, som er blevet udarbejdet for Europa-Kommissionen, februar 2010, kan findes på følgende websted: http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=568&langId=da.

[67]             Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi spiller en central rolle for talentpleje på tværs af grænserne og fremme af menneskedreven innovation via integration af forskning, videregående uddannelse og erhvervslivet – vidensamfundets tre elementer. Gennem videns- og innovationsfællesskaberne fastlægger Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi karriereforløb, som involverer videregående uddannelsesinstitutioner og den private sektor, og innovative ordninger for faglig udvikling. Iværksætterkultur er et centralt element i Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologis programmer for videns- og innovationsfællesskaber, som giver forskere og studerende i verdensklasse den viden og de holdninger, som er nødvendige for at gøre ideer til nye forretningsmuligheder.

[68]             Kilde: Eurostat, Statistics in Focus, 3/2012.

[69]             Generaldirektoratet for Erhvervspolitik, "Survey on Internationalisation of SMEs", 2010.