EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32017D1792

Rådets afgørelse (EU) 2017/1792 af 29. maj 2017 om undertegnelse på Unionens vegne og om midlertidig anvendelse af den bilaterale aftale mellem Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater om tilsynsregler vedrørende forsikring og genforsikring

OJ L 258, 6.10.2017, p. 1–2 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force: This act has been changed. Current consolidated version: 15/09/2017

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2017/1792/oj

Related international agreement

6.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 258/1


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2017/1792

af 29. maj 2017

om undertegnelse på Unionens vegne og om midlertidig anvendelse af den bilaterale aftale mellem Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater om tilsynsregler vedrørende forsikring og genforsikring

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114 sammenholdt med artikel 218, stk. 5,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 21. april 2015 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger med Amerikas Forenede Stater om en aftale om genforsikring. Forhandlingerne blev afsluttet på vellykket vis ved brevveksling mellem chefforhandlerne den 12. januar 2017.

(2)

Den bilaterale aftale mellem Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater om tilsynsregler vedrørende forsikring og genforsikring (»aftalen«) bør undertegnes.

(3)

Med henblik på nedsættelse af det blandede udvalg i henhold til denne aftale, som vil give Unionen og Amerikas Forenede Stater et forum for udveksling af oplysninger om korrekt gennemførelse af aftalen, og for at gøre det muligt for tilsynsmyndigheder i Unionen at gennemføre harmoniseret praksis for så vidt angår koncerntilsyn, hvilket allerede er muligt i henhold til Unionens nuværende retlige rammer på dette område, bør aftalens artikel 4 og 7 anvendes midlertidigt indtil afslutningen af de procedurer, som er nødvendige for indgåelse af aftalen —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Der gives herved bemyndigelse til undertegnelse på Unionens vegne af den bilaterale aftale mellem Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater om tilsynsregler vedrørende forsikring og genforsikring med forbehold af indgåelsen af aftalen.

Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at undertegne aftalen på Unionens vegne.

Artikel 3

Aftalens artikel 4 og 7 anvendes midlertidigt i henhold til aftalens (1) artikel 9 og 10 indtil afslutningen af de procedurer, som er nødvendige for indgåelse af aftalen.

Artikel 4

Kommissionen repræsenterer Unionen i det blandede udvalg, der er nedsat ved aftalens artikel 7, efter at have hørt Rådets Gruppe vedrørende Finansielle Tjenesteydelser og orienterer denne gruppe, når det er relevant og mindst én gang om året, om de fremskridt, der er gjort med hensyn til aftalens gennemførelse.

Artikel 5

Alle holdninger, der skal indtages på vegne af Unionen, skal vedtages i overensstemmelse med traktaterne, dvs. af Rådet som fastsat i artikel 16, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union eller artikel 218, stk. 9, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Artikel 6

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. maj 2017.

På Rådets vegne

C. CARDONA

Formand


(1)  Den dato, fra hvilken aftalen anvendes midlertidigt, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende på foranledning af Generalsekretariatet for Rådet.


Top