28.8.2014

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 257/115

---

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 911/2014

af 23. juli 2014

om flerårig finansiering af Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerheds tiltag inden for bekæmpelse af havforurening forårsaget af skibe og olie- og gasanlæg

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 100, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1406/2002 (3) blev der oprettet et europæisk agentur for søfartssikkerhed (»agenturet«) med det formål at sikre et højt, ensartet og effektivt niveau for søfartssikkerhed og for forebyggelse af forurening fra skibe.

(2)	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 724/2004 (4), der ændrede forordning (EF) nr. 1406/2002, pålagde agenturet opgaver vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af forurening forårsaget af skibe efter ulykker i EU-farvande; ikke mindst ulykkerne med olietankskibene »Erika« og »Prestige«.

(3)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 100/2013 (5) om ændring af forordning (EF) nr. 1406/2002 pålagde agenturet opgaver vedrørende bekæmpelse af havforurening forårsaget af olie- og gasanlæg og udvidede agenturets opgaver til at omfatte de stater, der ansøger om tiltrædelse af Unionen, og partnerlande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik.

(4)	Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2038/2006 (6) blev der fastsat en flerårig finansiering af agenturets tiltag inden for bekæmpelse af forurening forårsaget af skibe, som udløb den 31. december 2013.

(5)

I betragtning af de potentielt ødelæggende miljømæssige konsekvenser og de ekstremt høje økonomiske omkostninger forbundet med forureningsulykker, såvel som den mulige socioøkonomiske indvirkning af sådanne ulykker på andre sektorer såsom turisme og fiskeri, bør agenturet have tilstrækkelige midler til rådighed til at kunne varetage de opgaver, det er pålagt, for så vidt angår bekæmpelse af havforurening fra skibe og olie- og gasanlæg. Disse opgaver er vigtige for at forhindre yderligere skade af både økonomisk og anden art.

(6)

For at udføre opgaverne på området forebyggelse og bekæmpelse af forurening fra skibe vedtog agenturets bestyrelse den 22. oktober 2004 en handlingsplan for forureningsberedskab og bekæmpelse af olieforurening, hvori agenturets aktiviteter til bekæmpelse af olieforurening fastlægges, og hvormed det tilstræbes at sikre den bedst mulige udnyttelse af de finansieringsmidler, der står til agenturets rådighed. Den 12. juni 2007 vedtog bestyrelsen en handlingsplan for forureningsberedskab og bekæmpelse af forurening med farlige og skadelige stoffer. I overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EF) nr. 1406/2002 ajourføres begge handlingsplaner hvert år via agenturets årlige arbejdsprogram.

(7)

Der bør tages hensyn til de eksisterende aftaler om utilsigtet forurening, der letter gensidig bistand og samarbejde mellem medlemsstaterne på dette område, og til de relevante internationale konventioner og aftaler om beskyttelse af de europæiske havområder mod forureningsulykker, som kræver, at parterne træffer alle nødvendige beredskabs- og bekæmpelsesforanstaltninger i forbindelse med en olieforureningsulykke.

(8)

Agenturets tiltag til bekæmpelse af forurening, som specificeret i dets handlingsplaner, vedrører aktiviteter på områderne information, samarbejde og koordinering, herunder med hensyn til havforurening forårsaget af farlige og skadelige stoffer. Dette bekæmpelsestiltag vedrører frem for alt operativ assistance til de berørte medlemsstater eller tredjelande, der deler et regionalt havområde med Unionen (»berørte stater«), ved at disse efter anmodning får supplerende forureningsbekæmpende fartøjer stillet til rådighed med henblik på at bekæmpe olieforurening forårsaget af skibe samt havforurening forårsaget af olie- og gasanlæg. Agenturet bør især tage hensyn til de områder, der er udpeget som de mest sårbare, uden at dette berører dets bistand til andre områder, der har behov herfor.

(9)	Agenturets aktiviteter inden for bekæmpelse af forurening bør respektere de eksisterende samarbejdsaftaler om gensidig bistand i tilfælde af havforureningsulykker. Unionen er tiltrådt forskellige regionale organisationer og forbereder sig på at tiltræde andre regionale organisationer.

(10)	Agenturets tiltag bør samordnes med aktiviteterne i henhold til de bilaterale og regionale aftaler, som Unionen er part i. Ved havforureningsulykker bør agenturet bistå berørte stater, under hvis myndighed oprensningsarbejdet finder sted.

(11)

Agenturet bør spille en aktiv rolle i opretholdelsen og videreudviklingen af den europæiske satellitovervågningstjeneste for olieudslip (CleanSeaNet) med henblik på overvågning, tidlig varsling af forurening og identificering af de ansvarlige skibe eller olie- og gasanlæg, eksempelvis i tilfælde af olieudledninger fra skibe samt driftsrelaterede udledninger og utilsigtede udslip fra offshore-platforme. Denne tjeneste bør lette adgangen til data og forbedre effektiviteten og rettidigheden af forureningsbekæmpelsen.

(12)	De supplerende midler, som agenturet stiller til rådighed for berørte stater, bør gøres tilgængelige via EU-civilbeskyttelsesmekanismen, som er indført ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU (7).

(13)

Oplysningerne vedrørende offentlige og private forureningsbekæmpelsesmekanismer og den dermed forbundne bekæmpelseskapacitet i Unionens forskellige regioner bør stilles til rådighed af medlemsstaterne gennem det fælles varslings- og informationssystem (CECIS) oprettet ved Rådets beslutning 2007/779/EF, Euratom (8), når disse er tilgængelige til dette formål.

(14)

Med henblik på at gøre agenturets operationelle bistand mere effektiv i betragtning af udvidelsen af agenturets forureningsbekæmpelsesmandat til også at omfatte tredjelande, der deler et regionalt havområde med Unionen, bør agenturet bestræbe sig til det yderste på at tilskynde disse tredjelande til at samle oplysninger og at samarbejde med agenturet i dets forvaltning af en liste over bekæmpelsesmekanismer og den dermed forbundne bekæmpelseskapacitet.

(15)

Med henblik på at forbedre effektiviteten af agenturets forureningsbekæmpelsesaktiviteter, bør medlemsstaterne delagtiggøre agenturet i eventuelle videnskabelige undersøgelser, som de har udført vedrørende virkningerne af kemikalier anvendt som dispergeringsmiddel, der kan være relevante for disse aktiviteter.

(16)	For at sikre en fyldestgørende gennemførelse af agenturets handlingsplaner bør agenturet råde over et levedygtigt og omkostningseffektivt finansieringssystem, navnlig til at yde operativ assistance til berørte stater.

(17)

Der bør derfor tilvejebringes sikkerhed for finansieringen af agenturets opgaver inden for forureningsbekæmpelse og dermed forbundne tiltag på grundlag af en flerårig finansieringsforpligtelse. Størrelsen af denne flerårige finansieringsforpligtelse bør afspejle udvidelsen af agenturets ressortområde hvad angår forureningsbekæmpelse og tillige nødvendigheden af, at agenturet forøger effektiviteten i anvendelsen af sine tildelte midler, jf. de budgetmæssige begrænsninger. Unionens årlige bidragsbeløb bør fastsættes af Europa-Parlamentet og Rådet i overensstemmelse med den årlige budgetprocedure. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører en midtvejsevaluering af agenturets evne til at forvalte sit ansvar på virkningsfuld og omkostningseffektiv vis inden for bekæmpelse af havforurening forårsaget af skibe og olie- og gasanlæg.

(18)

Udgiftsforpligtelserne til finansiering af forureningsbekæmpelsen bør dække perioden fra 1. januar 2014 til 31. december 2020 i tråd med den flerårige finansielle ramme, som er fastsat i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 (9) (»den flerårige finansielle ramme«). Der bør derfor tilvejebringes en finansieringsramme, som dækker samme periode.

(19)	Agenturets støtte til stater, der ansøger om tiltrædelse af Unionen, og til partnerlande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, bør finansieres over Unionens eksisterende programmer for disse stater og lande og bør derfor ikke indgå i den flerårige finansiering af agenturet.

(20)	For at fordele udgiftsforpligtelserne bedst muligt og tage hensyn til eventuelle ændringer, hvad angår aktiviteter til bekæmpelse af forurening forårsaget af skibe, bør der føres løbende tilsyn med de særlige behov for tiltag, således at de årlige finansielle forpligtelser kan tilpasses herefter.

(21)	I overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1406/2002 bør agenturet aflægge beretning om den finansielle gennemførelse af den flerårige finansiering af agenturet i sin årsberetning.

(22)

Det er hensigtsmæssigt at sikre kontinuitet i den finansiering, der ydes i forbindelse med agenturets tiltag inden for bekæmpelse af havforurening forårsaget af skibe og olie- og gasanlæg, og at indordne anvendelsesperioden for denne forordning efter anvendelsesperioden for forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013. Nærværende forordning bør derfor anvendes fra den 1. januar 2014 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand

1.   Ved denne forordning fastlægges de nærmere bestemmelser for Unionens finansielle bidrag til Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerheds (»agenturet«) budget med henblik på udførelsen af de opgaver, det har fået tildelt inden for bekæmpelse af havforurening forårsaget af skibe og olie- og gasanlæg, jf. artikel 1 og 2 i forordning (EF) nr. 1406/2002.

2.   Agenturets aktiviteter inden for bekæmpelse af forurening fritager ikke kyststaterne fra deres ansvar for at sikre, at der er etableret passende forureningsbekæmpelsesmekanismer.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)   »olie«: enhver form for mineralolie, herunder råolie, brændselsolie, olieslam, olieaffald og raffinerede produkter som fastsat ved Den Internationale Søfartsorganisations (IMO) internationale konvention af 1990 om beredskab, bekæmpelse og samarbejde vedrørende olieforurening

b)   »farlige og skadelige stoffer«: ethvert stof bortset fra olie, som, hvis det tilføres havmiljøet, kan bringe menneskers sundhed i fare, skade levende ressourcer og havets flora og fauna, ødelægge områdernes rekreative værdier eller være til hinder for anden retmæssig udnyttelse af havet som fastsat ved IMO's protokol af 2000 om beredskab, bekæmpelse og samarbejde vedrørende forureningsulykker forårsaget af farlige og skadelige stoffer

c)   »olie- og gasanlæg«: et stationært eller mobilt anlæg eller en kombination af anlæg, der permanent er forbundet med hinanden ved hjælp af broer eller andre strukturer, som anvendes til offshore olie- eller gasudvinding eller hertil knyttede aktiviteter; olie- og gasanlæg omfatter kun mobile offshore boreanlæg, hvis de er placeret i åbent farvand med henblik på boring, produktion eller andre aktiviteter i forbindelse med offshore olie- eller gasudvinding, samt infrastruktur og faciliteter, som anvendes til at transportere olie og gas i land og til terminaler i land.

Artikel 3

Anvendelsesområde

Unionens finansielle bidrag, jf. artikel 1, tildeles agenturet til finansiering af tiltag inden for bekæmpelse af havforurening forårsaget af skibe og olie- og gasanlæg som omhandlet i den detaljerede plan, der er fastlagt i henhold til artikel 10, stk. 2, litra k), i forordning (EF) nr. 1406/2002, navnlig vedrørende:

a)

operativ assistance og støtte med supplerende midler, f.eks. stand by-fartøjer til forureningsbekæmpelse, satellitbilleder og udstyr, til forureningsbekæmpelsestiltag, efter anmodning fra de berørte stater, i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, litra d), og artikel 2, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1406/2002 i tilfælde af utilsigtet eller forsætlig havforurening forårsaget af skibe eller olie- og gasanlæg

b)	samarbejde og koordinering samt videnskabelig og teknisk bistand til medlemsstaterne og Kommissionen i forbindelse med de relevante aktiviteter inden for rammerne af EU-civilbeskyttelsesmekanismen, IMO og relevante regionale organisationer

c)	oplysninger, herunder navnlig indsamling, analyse og udbredelse af bedste praksis, ekspertise, teknikker samt innovation inden for bekæmpelse af havforurening forårsaget af skibe og olie- og gasanlæg.

Artikel 4

Unionens finansiering

1.   Agenturet gives inden for den flerårige finansielle ramme de fornødne bevillinger til på virkningsfuld og omkostningseffektiv vis at kunne varetage sine opgaver inden for bekæmpelse af havforurening forårsaget af skibe og olie- og gasanlæg.

2.   Finansieringsrammen for gennemførelsen af de opgaver, der er nævnt i artikel 3, er for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2020 fastsat til 160 500 000 EUR udtrykt i løbende priser.

3.   De årlige bevillinger fastsættes af Europa-Parlamentet og Rådet inden for den flerårige finansielle ramme. I denne forbindelse skal den nødvendige finansiering af den operative assistance til medlemsstaterne i henhold til artikel 3, litra a), garanteres.

Artikel 5

Overvågning af den eksisterende kapacitet

1.   Med henblik på at fastsætte kravene til og forbedre effektiviteten af agenturets operative assistance, f.eks. i form af forureningsbekæmpelsesfartøjer som supplement til medlemsstaternes kapacitet, fører agenturet en liste over offentlige og, hvis til rådighed, private forureningsbekæmpelsesmekanismer og den dermed forbundne bekæmpelseskapacitet i Unionens forskellige regioner.

2.   Agenturet fører listen på grundlag af oplysninger indsendt af medlemsstaterne. Agenturet bestræber sig i forvaltningen af listen på at indhente oplysninger om forureningsbekæmpelsesmekanismer og den dermed forbundne bekæmpelseskapacitet fra tredjelande, der deler et regionalt havområde med Unionen.

3.   Agenturets bestyrelse tager hensyn til denne liste og andre hensigtsmæssige oplysninger, der er relevante for de forureningsbekæmpelsesmål, der er fastsat i artikel 1 i forordning (EF) nr. 1406/2002, herunder oplysninger i risikovurderinger og videnskabelige undersøgelser om virkningerne af kemikalier anvendt som dispergeringsmiddel, inden der træffes beslutning om agenturets forureningsbekæmpelsesaktiviteter inden for rammerne af agenturets årlige arbejdsprogrammer. I denne forbindelse retter agenturet især sin opmærksomhed mod områder, der er udpeget som de mest sårbare, uden dog at tilsidesætte andre indsatskrævende områder.

Artikel 6

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

1.   Kommissionen og agenturet sikrer i forbindelse med gennemførelsen af tiltag, der finansieres i henhold til denne forordning, at Unionens finansielle interesser beskyttes gennem forholdsregler mod svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter, gennem effektiv kontrol og effektive inspektioner og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, gennem inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb samt gennem sanktioner, der er effektive, står i forhold til overtrædelsens omfang og har en afskrækkende virkning, i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 (10) og (Euratom, EF) nr. 2185/96 (11) samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (12).

2.   Hvad angår Unionens tiltag, der finansieres i henhold til denne forordning, skal begrebet uregelmæssighed som beskrevet i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 forstås som enhver overtrædelse af en EU-bestemmelse eller forsømmelse af en kontraktlig forpligtelse, som kan tilskrives en økonomisk aktørs handling eller undladelse, der skader eller kunne skade Unionens almindelige budget eller budgetter, der forvaltes heraf, ved at påføre en uretmæssig udgift.

3.   Kommissionen og agenturet sikrer inden for deres respektive ansvarsområder, at der opnås mest mulig valuta for pengene i forbindelse med finansieringen af Unionens tiltag i medfør af denne forordning.

Artikel 7

Midtvejsevaluering

1.   På grundlag af agenturets oplysninger forelægger Kommissionen senest den 31. december 2017 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af denne forordning. Denne rapport udarbejdes, uden at det berører den rolle, som agenturets bestyrelse har, og den skal beskrive de resultater, der er opnået ved anvendelsen af Unionens bidrag, jf. artikel 4, hvad angår forpligtelser og udgifter i perioden mellem den 1. januar 2014 og den 31. december 2016.

2.   I denne rapport fremlægger Kommissionen en evaluering af agenturets evne til at forvalte sine ansvarsområder på virkningsfuld og omkostningseffektiv vis. Om nødvendigt foreslår Kommissionen, for så vidt angår perioden 2018–2020, på grundlag af evalueringen og i betragtning af nødvendigheden af, at agenturet varetager de opgaver, det er blevet pålagt, en hensigtsmæssig justering på højst 8 % af den flerårige finansielle finansieringsramme for agenturet til gennemførelse af de opgaver, der er anført i artikel 3. En eventuel justering skal holdes inden for rammerne af den flerårige finansielle ramme og berører ikke de årlige budgetprocedurer eller den kommende revision af den flerårige finansielle ramme.

3.   Denne rapport skal indeholde oplysninger om de socioøkonomiske, miljømæssige og finansielle implikationer ved agenturets forureningsbekæmpelsesberedskab i forbindelse med havforurening forårsaget af skibe og olie- og gasanlæg, hvis sådanne oplysninger er tilgængelige.

4.   Endvidere kan Kommissionen på grundlag af denne rapport om nødvendigt foreslå ændringer af nærværende forordning for at tage hensyn til videnskabelige fremskridt inden for bekæmpelse af havforurening forårsaget af skibe og olie- og gasanlæg, herunder hvad angår forurening forårsaget af farlige og skadelige stoffer, såvel som relevante ændringer af instrumenter om oprettelse af regionale organisationer, hvis aktiviteter er omfattet af agenturets aktiviteter med hensyn til bekæmpelse af forurening, og som Unionen er tiltrådt.

Artikel 8

Ikrafttræden og anvendelsesdato

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020.

---

(1)  EUT C 327 af 12.11.2013, s. 108.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 15.4.2014 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 23.7.2014.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1406/2002 af 27. juni 2002 om oprettelse af et europæisk agentur for søfartssikkerhed (EFT L 208 af 5.8.2002, s. 1).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 724/2004 af 31. marts 2004 om ændring af forordning (EF) nr. 1406/2002 om oprettelse af et europæisk agentur for søfartssikkerhed (EUT L 129 af 29.4.2004, s. 1).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 100/2013 af 15. januar 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 1406/2002 om oprettelse af et europæisk agentur for søfartssikkerhed (EUT L 39 af 9.2.2013, s. 30).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2038/2006 af 18. december 2006 om flerårig finansiering af Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerheds tiltag til bekæmpelse af forurening fra skibe (EUT L 394 af 30.12.2006, s. 1).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU af 17. december 2013 om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 924).

(8)  Rådets beslutning 2007/779/EF, Euratom af 8. november 2007 om indførelse af Fællesskabets civilbeskyttelsesordning (EUT L 314 af 1.12.2007, s. 9).

(9)  Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884).

(10)  Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).

(11)  Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

---