EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32011R1112

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1112/2011 af 3. november 2011 om ændring af bilag II til forordning (EU) nr. 206/2010 for så vidt angår oplysningerne vedrørende Paraguay på listen over tredjelande, tredjelandsområder og dele heraf, som er godkendt med hensyn til indførsel af fersk kød til Unionen EØS-relevant tekst

OJ L 287, 4.11.2011, p. 32–33 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 03 Volume 060 P. 283 - 284

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 20/04/2021; stiltiende ophævelse ved 32020R0692

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2011/1112/oj

4.11.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 287/32


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1112/2011

af 3. november 2011

om ændring af bilag II til forordning (EU) nr. 206/2010 for så vidt angår oplysningerne vedrørende Paraguay på listen over tredjelande, tredjelandsområder og dele heraf, som er godkendt med hensyn til indførsel af fersk kød til Unionen

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 2002/99/EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum (1), særlig artikel 8, indledningen, og artikel 8, nr. 1), første afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EU) nr. 206/2010 af 12. marts 2010 om fastlæggelse af lister over tredjelande, tredjelandsområder og dele heraf, som er godkendt med hensyn til indførsel af visse dyr og fersk kød til EU, og krav vedrørende udstedelse af veterinærcertifikater (2) fastsættes der krav vedrørende udstedelse af veterinærcertifikater ved indførsel til Unionen af visse sendinger af fersk kød til konsum af hovdyr og dyr af hestefamilien. Det fastsættes, at sådanne sendinger kun må indføres, hvis de kommer fra tredjelande, tredjelandsområder og dele heraf, der er opført på listen i del 1 i bilag II til forordningen.

(2)

Den 19. september 2011 anmeldte Paraguay et udbrud af mund- og klovesyge til Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE). Udbruddet er sket i distriktet San Pedro og blev den 18. september 2011 bekræftet ved hjælp af laboratorieanalyser (ELISA og EITB).

(3)

Det er i del 1 i bilag II til forordning (EU) nr. 206/2010 fastsat, at det er tilladt at importere fersk kød fra tamkvæg fra Paraguay.

(4)

På grund af risikoen for at indføre mund- og klovesyge til Unionen i forbindelse med importen af fersk oksekød fra Paraguay bør en sådan import ikke længere være tilladt. Oplysningerne vedrørende Paraguay i del 1 i bilag II til forordning (EU) nr. 206/2010 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Forordning (EU) nr. 206/2010 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I del 1 i bilag II til forordning (EU) nr. 206/2010 affattes oplysningerne vedrørende Paraguay således:

»PY — Paraguay

PY-0

Hele landet

EQU

 

 

 

 

PY-1

Hele landet bortset fra den udpegede 15 km brede zone med intensiv overvågning, der strækker sig langs landets ydre grænser

BOV

A

1

18. september 2011

1. august 2008«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. november 2011.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EFT L 18 af 23.1.2003, s. 11.

(2)  EUT L 73 af 20.3.2010, s. 1.


Top