5.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 337/17

(1)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (2) skal selskaber, der reguleres af en medlemsstats lovgivning, og hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked i en medlemsstat, for hvert regnskabsår, der starter den 1. januar 2005 eller senere, udarbejde koncernregnskaber i overensstemmelse med vedtagne internationale regnskabsstandarder, nu i almindelighed benævnt International Financial Reporting Standards (»IFRS«).

(2)

I henhold til forordning (EF) nr. 809/2004 af 29. april 2004 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF for så vidt angår oplysninger i prospekter samt disses format, integration af oplysninger ved henvisning og offentliggørelse af sådanne prospekter samt udbredelse af oplysninger (3) skal historiske regnskabsoplysninger, der videregives af udstedere fra tredjelande i prospekter med henblik på udbud af værdipapirer til offentligheden eller optagelse af værdipapirer til handel på et reguleret marked, udarbejdes i overensstemmelse med IFRS vedtaget i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 1606/2002 eller i overensstemmelse med et tredjelands nationale regnskabsstandarder, der er ækvivalente med disse standarder. Hvis historiske regnskabsoplysninger ikke er udarbejdet i overensstemmelse med sådanne standarder, skal de præsenteres i prospektet i form af omarbejdede regnskaber.

(3)

Dog indeholder artikel 35 i forordning (EF) nr. 809/2004 overgangsbestemmelser, som i visse begrænsede tilfælde undtager udstedere fra tredjelande fra forpligtelsen til at omarbejde historiske regnskabsoplysninger, der ikke er udarbejdet i overensstemmelse med IFRS eller et tredjelands regnskabsstandarder, der er ækvivalente med IFRS. I henhold til disse overgangsbestemmelser finder forpligtelsen til at omarbejde historiske regnskabsoplysninger ikke anvendelse på prospekter indgivet før den 1. januar 2007 af en udsteder fra et tredjeland, som enten har udarbejdet sine historiske regnskabsoplysninger i overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder eller har udarbejdet sine historiske regnskabsoplysninger i overensstemmelse med et tredjelands nationale regnskabsstandarder og har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked før denne dato. I sidstnævnte tilfælde skal de pågældende oplysninger, dersom de historiske regnskabsoplysninger ikke giver et retvisende billede af udstederens aktiver og passiver, finansielle stilling og resultater, ledsages af mere detaljerede eller yderligere oplysninger, som er nødvendige til sikring af, at der gives et retvisende billede.

(4)

Efter forordning (EF) nr. 809/2004 i dens nuværende udformning finder disse overgangsundtagelser ikke længere anvendelse med hensyn til prospekter indgivet den 1. januar 2007 eller derefter, og det vil være nødvendigt at omarbejde historiske regnskabsoplysninger, der ikke er præsenteret i overensstemmelse med IFRS eller et tredjelands dermed ækvivalente regnskabsstandarder.

(5)

Siden vedtagelsen af forordning (EF) nr. 1606/2002 har mange lande indført IFRS direkte i deres nationale regnskabsstandarder. Dette viser klart, at et af målene med denne forordning — nemlig at fremme en stadig større samordning af regnskabsstandarderne, således at IFRS accepteres på internationalt plan og er virkelig globale standarder — er ved at blive opfyldt. Det er derfor hensigtsmæssigt, at udstedere i tredjelande undtages fra pligten til at omarbejde historiske regnskabsoplysninger udarbejdet i overensstemmelse med nationale regnskabsstandarder eller til at fremlægge en udførlig redegørelse for forskelle som anført i nærværende forordnings artikel 1, nr. 2), stk. 5a, hvis de i henhold til IAS 1 Præsentation af årsregnskabet indeholder en udtrykkelig og uforbeholden erklæring om, at de er i overensstemmelse med IFRS.

(6)

I sin udtalelse fra juni 2005 gav Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (CESR), der er oprettet ved Kommissionens afgørelse 2001/527/EF (4), udtryk for, at Canadas, Japans og USA’s almindeligt anerkendte regnskabsprincipper (»GAAP«) hver for sig stort set er ækvivalente med IFRS vedtaget i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 1606/2002, dog under forudsætning af afhjælpende foranstaltninger såsom offentliggørelse af yderligere oplysninger og i visse tilfælde supplerende regnskabsrapportering.

(7)

I januar 2005 meddelte Accounting Standards Board of Japan (ASBJ) og International Accounting Standards Board (IASB), at de var enige om at iværksætte et fælles projekt med det formål at formindske forskellene mellem IFRS og de japanske GAAP, og de iværksatte i marts 2005 et fælles arbejdsprogram for at samordne de japanske GAAP med IFRS. I januar 2006 erklærede Accounting Standards Board of Canada officielt, at denne organisations mål var at arbejde for indførelsen af ét sæt globalt anerkendte standarder af høj kvalitet for børsnoterede selskaber, og drog den konklusion, at dette mål bedst nås ved inden for fem år at samordne de canadiske regnskabsstandarder med IFRS. I februar 2006 offentliggjorde IASB og American Financial Accounting Standards Board et aftalememorandum, hvori der skitseres et arbejdsprogram til sikring af konvergens mellem IFRS og US GAAP med henblik på at opfylde en af US Securities and Exchange Commission's (SEC) betingelser, som skal være opfyldt, før den senest i 2009 afskaffer afstemningskravet for udenlandske udstedere, der anvender IFRS, og som er registreret hos SEC.

(8)

Det er imidlertid vigtigt, at kvaliteten af den principbaserede IFRS-regnskabsaflæggelse bevares, at IFRS-standarderne anvendes konsistent, at der er passende retssikkerhed for virksomheder og investorer, og at EU's virksomheder garanteres ligebehandling med hensyn til regnskaber på verdensplan. Den fremtidige vurdering af ækvivalensen bør baseres på en detaljeret teknisk og objektiv analyse af forskellene mellem IFRS og tredjelandes regnskabsstandarder samt på den konkrete anvendelse af disse GAAP sammenholdt med IFRS. Udviklingen i konvergensprocessen bør undersøges nøje, før der træffes en beslutning om ækvivalensen.

(9)

På baggrund af de bestræbelser, som de standardudstedende organisationer i Canada, Japan og USA har gjort for at nærme sig til IFRS, er det hensigtsmæssigt, at overgangsbestemmelserne i artikel 35 i forordning (EF) nr. 809/2004 om at undtage tredjelandsudstedere fra en forpligtelse til at omarbejde historiske regnskabsoplysninger, som er udarbejdet efter regnskabsstandarderne i Canada, Japan og USA, eller (alt efter situationen) om at fremlægge en udførlig redegørelse for forskelle tillades anvendt i yderligere højst to år, mens de standardudstedende organisationer og regulerende organer viderefører en aktiv dialog, konvergensprocessen fortsætter, og situationsrapporten færdiggøres.

(10)

Mens mange lande har indført IFRS direkte i deres nationale GAAP, tilnærmer andre lande de nationale GAAP til IFRS over en vis periode. På baggrund heraf bør tredjelandsudstedere i en overgangsperiode på højst to år også undtages fra at omarbejde historiske regnskabsoplysninger eller (alt efter situationen) fra at fremlægge en udførlig redegørelse for forskelle, forudsat at den ansvarlige nationale myndighed har givet et offentligt tilsagn herom og etableret et arbejdsprogram. For at sikre, at undtagelsen kun anvendes i tilfælde, hvor disse betingelser er opfyldt, bør det kræves, at tredjelandsudstederen fremlægger beviser, som overbeviser den kompetente myndighed om, at den nationale myndighed har fremsat en offentlig erklæring og etableret et arbejdsprogram. For at sikre konsistens inden for Fællesskabet bør CESR samordne de kompetente myndigheders vurdering af, om disse betingelser er opfyldt med hensyn til GAAP i de enkelte tredjelande.

(11)

I løbet af denne periode på to år bør Kommissionen ikke blot føre en aktiv dialog med de relevante tredjelandsmyndigheder, men også nøje overvåge udviklingen i konvergensen mellem IFRS og GAAP i Canada, Japan, USA og andre tredjelande, som har etableret et konvergensprogram, for at sikre, at den er i stand til at træffe en beslutning om ækvivalensen mindst seks måneder inden den 1. januar 2009. Kommissionen skal desuden aktivt overvåge udviklingen i de relevante tredjelandsmydigheders arbejde med at fjerne eventuelle krav til fællesskabsudstedere, som får adgang til de finansielle markeder i et tredjeland, om afstemning af regnskaber, der er udarbejdet ved hjælp af IFRS. Ved udgangen af den forlængede overgangsperiode skal Kommissionens beslutning være sådan, at udstedere inden og uden for EU behandles ens.

(12)

Kommissionen bør regelmæssigt holde Det Europæiske Værdipapirudvalg og Europa-Parlamentet underrettet om udviklingen hen imod afskaffelsen af afstemningsforpligtelserne og om udviklingen i konvergensprocessen. Kommissionen skal derfor inden den 1. april 2007 underrette Det Europæiske Værdipapirudvalg og Europa-Parlamentet om den tidsplan for konvergensen, der er lagt af de nationale regnskabsmyndigheder i Canada, Japan og USA. Endvidere skal Kommissionen inden den 1. april 2008 og efter høring af CESR aflægge rapport til Det Europæiske Værdipapirudvalg og Europa-Parlamentet om evalueringen af tredjelandes GAAP, som anvendes af udstedere, der ikke skal omarbejde historiske regnskabsoplysninger eller (alt efter situationen) fremlægge en udførlig redegørelse for forskelle i et prospekt, der indgives til en kompetent myndighed før den 1. januar 2009. Endelig bør Kommissionen inden den 1. januar 2008 og efter passende høring af CESR sikre, at der findes en definition af ækvivalens, som anvendes i forbindelse med beslutningen om ækvivalensen vedrørende tredjelandes GAAP på grundlag af en ækvivalensmekanisme, der er udarbejdet til det formål.

(13)

Det er følgelig hensigtsmæssigt at ændre artikel 35 i forordning (EF) nr. 809/2004, sådan at tredjelandsudstedere ikke skal omarbejde historiske regnskabsoplysninger eller (alt efter situationen) fremlægge en udførlig redegørelse for forskelle i de beskrevne tilfælde i en periode på højst to år, sådan at der kan finde yderligere dialog sted. I alle andre tilfælde bør tredjelandsudstedere omfattes af forpligtelsen til at omarbejde deres historiske regnskabsoplysninger i overensstemmelse med vedtagne IFRS eller (alt efter situationen) fremlægge en udførlig redegørelse for forskelle i prospekter, der indgives til en kompetent myndighed den 1. januar 2007 eller derefter.

(14)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Europæiske Værdipapirudvalg —

1)

Stk. 5 affattes således:

»5.   Med forbehold af stk. 5a skal tredjelandsudstedere, der er omhandlet i stk. 3 og 4, fra den 1. januar 2007 fremlægge deres historiske regnskabsoplysninger i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder vedtaget efter forordning (EF) nr. 1606/2002 eller et tredjelands nationale regnskabsstandarder, der er ækvivalente med disse standarder. Hvis sådanne historiske regnskabsoplysninger ikke er i overensstemmelse med sådanne standarder, skal de fremlægges i form af omarbejdede regnskaber.«

2)

Som stk. 5a, 5b, 5c, 5d og 5e indsættes:

»5a.   Tredjelandsudstedere er ikke omfattet af et krav efter bilag I, punkt 20.1, bilag IV, punkt 13.1, bilag VII, punkt 8.2, bilag X, punkt 20.1 eller bilag XI, punkt 11.1, om at gengive historiske regnskabsoplysninger eller et krav efter bilag VII, punkt 8.2.a, bilag IX, punkt 11.1 eller bilag X, punkt 20.1.a, om at fremlægge en udførlig redegørelse for forskelle mellem internationale regnskabsstandarder vedtaget efter forordning (EF) nr. 1606/2002 og de regnskabsprincipper, i overensstemmelse med hvilke sådanne oplysninger er udarbejdet, i et prospekt, der indgives til en kompetent myndighed før den 1. januar 2009, når en af følgende betingelser er opfyldt:

5b.   Kommissionen forelægger inden den 1. april 2007 Det Europæiske Værdipapirudvalg og Europa-Parlamentet en første rapport om den tidsplan, som myndighederne med ansvar for nationale regnskabsstandarder i USA, Japan og Canada har lagt for konvergensen mellem IFRS og de almindeligt anerkendte regnskabsprincipper i disse lande.

Kommissionen overvåger nøje og underretter regelmæssigt Det Europæiske Værdipapirudvalg og Europa-Parlamentet om udviklingen i konvergensen mellem International Financial Reporting Standards og de almindeligt anerkendte regnskabsprincipper i Canada, Japan og USA og om de fremskridt, der er sket med hensyn til at afskaffe de afstemningskrav, der gælder for EF-udstedere i disse lande. Hvis processen ikke skrider tilfredsstillende frem, underretter Kommissionen straks Det Europæiske Værdipapirudvalg og Europa-Parlamentet herom.

5c.   Kommissionen underretter desuden regelmæssigt Det Europæiske Værdipapirudvalg og Europa-Parlamentet om udviklingen i drøftelserne med de regulerende myndigheder og om de fremskridt, der er sket med hensyn til konvergensen mellem International Financial Reporting Standards og de almindeligt anerkendte regnskabsprincipper i de tredjelande, der er nævnt i stk. 5a, litra c), samt om udviklingen hen imod afskaffelsen af eventuelle afstemningskrav. Hvis processen ikke skrider tilfredsstillende frem, underretter Kommissionen straks Det Europæiske Værdipapirudvalg og Europa-Parlamentet herom.

5d.   Foruden forpligtelserne i henhold til stk. 5b og 5c deltager Kommissionen i og opretholder en regelmæssig dialog med myndighederne i tredjelande og forelægger inden den 1. april 2008 Det Europæiske Værdipapirudvalg og Europa-Parlamentet en rapport om udviklingen i konvergensen og udviklingen hen imod afskaffelsen af eventuelle afstemningskrav, der gælder for EF-udstedere i henhold til reglerne i et tredjeland, som er omfattet af stk. 5a, litra b) eller c). Kommissionen kan give en anden person til opgave at udarbejde rapporten.

5e.   Mindst seks måneder inden den 1. januar 2009 træffer Kommissionen beslutning om ækvivalensen vedrørende de almindeligt anerkendte regnskabsprincipper i tredjelande i henhold til en definition af ækvivalens og en ækvivalensmekanisme, som den har udarbejdet inden den 1. januar 2008 i overensstemmelse med den procedure, der er omhandlet i artikel 24 i direktiv 2003/71/EF. Til opfyldelse af dette stykke hører Kommissionen først Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg om ækvivalensdefinitionens, ækvivalensmekanismens og ækvivalensbeslutningens egnethed.«