EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 02009R1005-20131125

Consolidated text: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1005/2009 af 16. september 2009 om stoffer, der nedbryder ozonlaget (omarbejdning) (EØS-relevant tekst)

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2009/1005/2013-11-25

2009R1005 — DA — 25.11.2013 — 002.001


Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

►B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) nr. 1005/2009

af 16. september 2009

om stoffer, der nedbryder ozonlaget

(omarbejdning)

(EØS-relevant tekst)

(EFT L 286, 31.10.2009, p.1)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  No

page

date

►M1

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 744/2010 af 18. august 2010

  L 218

2

19.8.2010

►M2

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1087/2013 af 4. november 2013

  L 293

28

5.11.2013

►M3

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1088/2013 af 4. november 2013

  L 293

29

5.11.2013




▼B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) nr. 1005/2009

af 16. september 2009

om stoffer, der nedbryder ozonlaget

(omarbejdning)

(EØS-relevant tekst)



EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg ( 1 ),

efter høring af Regionsudvalget,

efter proceduren i traktatens artikel 251 ( 2 ), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EØF) nr. 2037/2000/EF af 29. juni 2000 om stoffer, der nedbryder ozonlaget ( 3 ), er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder. Da der skal foretages yderligere ændringer, bør den af klarhedshensyn omarbejdes.

(2)

Det er fastslået, at fortsatte emissioner af ozonlagsnedbrydende stoffer forårsager betydelig skade på ozonlaget. Der er klare vidnesbyrd om, at de ozonlagsnedbrydende stoffers belastning af atmosfæren er faldende, og tegn på, at helingen af stratosfærens ozonlag er begyndt, er observeret. Dog forventes genopbygningen af ozonlaget til koncentrationsniveauet før 1980 ikke at være afsluttet før midt i 2000-tallet. Derfor udgør øget UV-B-stråling som følge af ozonlagsnedbrydningen stadig en alvorlig trussel for menneskers sundhed og miljøet. Samtidig har de fleste af disse stoffer et højt globalt opvarmningspotentiale og kan bidrage til at øge temperaturen på planeten. Det gør det nødvendigt at tage yderligere effektive skridt for at beskytte menneskers sundhed og miljøet mod de skadelige virkninger af sådanne emissioner og undgå risikoen for, at helingen af ozonlaget forsinkes yderligere.

(3)

Som følge af Fællesskabets forpligtelser med hensyn til miljø og handel er Fællesskabet ved Rådets beslutning 88/540/EØF ( 4 ) blevet part i Wienerkonventionen om beskyttelse af ozonlaget og Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget (»protokollen«).

(4)

Mange ozonlagsnedbrydende stoffer er drivhusgasser, men er ikke omfattet af kontrol i henhold til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og den tilhørende Kyoto-protokol, fordi det antages, at protokollen vil sikre udfasningen af disse stoffer. Selv om der med protokollen er gjort fremskridt, er målsætningen om udfasning af ozonlagsnedbrydende stoffer stadig ikke fuldført, hverken i EU eller på verdensplan, mens der samtidig må tages hensyn til, at mange alternativer til ozonlagsnedbrydende stoffer har et højt globalt opvarmningspotentiale. Det er derfor nødvendigt, at fremstillingen og anvendelsen af ozonlagsnedbrydende stoffer minimeres eller helt afskaffes i alle de tilfælde, hvor der findes teknisk gennemførlige alternativer med lavt globalt opvarmningspotentiale.

(5)

Parterne i protokollen vedtog yderligere foranstaltninger til beskyttelse af ozonlaget på deres møde i Montreal i september 2007 og i Doha i november 2008. Der må gøres en indsats på fællesskabsplan for at opfylde Fællesskabets forpligtelser i henhold til protokollen, og herunder særlig gennemføre den fremrykkede afvikling af hydrochlorfluor-carbonerne under særlig hensyntagen til risikoen for at indføre alternativer med højt globalt opvarmningspotentiale.

(6)

Efter at det videnskabelige panel i sin rapport fra 2006 advarede om, at væksten i udviklingslandenes produktion og forbrug af hydrochlorfluorcarboner tog fart, vedtog parterne i protokollen på deres 19. møde i 2007 afgørelse XIX/6, som fastsætter en fremrykket afviklingsplan for hydrochlorfluorcarboner. I overensstemmelse med denne afgørelse bør den nuværende frist for afviklingen af produktionen rykkes frem fra 2025 til 2020.

(7)

Ifølge forordning (EF) nr. 2037/2000 er det fra og med 2010 forbudt at anvende ubrugte hydrochlorfluorcarboner til vedligeholdelse eller servicering af køle- og luftkonditioneringsudstyr. For at minimere risikoen for ulovlig anvendelse af ubrugte hydrochlorfluorcarboner, som om det var genanvendt eller regenereret materiale, bør kun regenereret eller genanvendt materiale kunne benyttes til vedligeholdelse eller servicering. Det bør forbydes at videresælge genanvendte hydrochlorfluorcarboner, og genanvendte hydrochlorfluorcarboner bør kun benyttes, hvis det er genvundet af sådant udstyr, og da kun af den virksomhed, som udførte eller afgav ordre om genanvendelsen. For at sikre overensstemmelse bør denne undtagelse ligeledes gælde for varmepumpeudstyr.

(8)

Da teknologi og alternative stoffer til erstatning af ozonlagsnedbrydende stoffer er alment tilgængelige, bør der i visse tilfælde opstilles strengere kontrolforanstaltninger end fastsat i forordning (EF) nr. 2037/2000 og i protokollen.

(9)

I medfør af forordning (EF) nr. 2037/2000 er produktionen og markedsføringen af chlorfluorcarboner, andre fuldt halogenerede chlorfluorcarboner, haloner, tetrachlor-methan, 1,1,1-trichlorethan, hydrobromfluorcarboner, bromchlormethan og methylbromid afviklet, således at hverken disse stoffer eller produkter og udstyr, der indeholder dem, må markedsføres længere. Det er nu hensigtsmæssigt gradvist at udvide forbuddet mod anvendelsen af disse stoffer til også at omfatte vedligeholdelse eller servicering af sådant udstyr.

(10)

Også efter afviklingen af de kontrollerede stoffer bør Kommissionen under visse forudsætninger undtage væsentlige anvendelser til laboratorie- og analyseformål fra dette forbud. Kriterier for, hvornår der kan gøres en undtagelse for disse anvendelser, er navnlig fastlagt i protokolparternes afgørelse X/14. Kommissionen bør bemyndiges til at fastsætte betingelser for anvendelse til væsentlige laboratorie- og analyseformål. For at undgå, at der anvendes stigende mængder til disse formål, bør det forbydes producenter og importører at markedsføre væsentligt stigende mængder. Afgørelser truffet af parterne om særlige betingelser for at markedsføre stoffer til disse anvendelsesformål bør indarbejdes i denne forordning, så det sikres, at de efterleves.

(11)

Adgangen til alternativer til methylbromid har foranlediget en væsentlig større reduktion af produktionen og forbruget af methylbromid end fastsat i protokollen og er afspejlet i Kommissionens beslutning 2008/753/EF af 18. september 2008 om afvisning af at optage methylbromid i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF og om tilbagekaldelse af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder dette aktivstof ( 5 ), og i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter ( 6 ). Den undtagelse, der gælder for kritiske anvendelser af methylbromid, bør ophøre fuldstændig, dog således at der midlertidigt gives mulighed for at give dispensation i nødsituationer under uventede skadedyrsangreb eller sygdomsudbrud, hvis sådanne anvendelser som led i nødforanstaltninger skal tillades efter Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler ( 7 ) og direktiv 98/8/EF. I sådanne tilfælde bør der træffes foranstaltninger til at minimere emissionerne, f.eks. ved at anvende praktisk taget uigennemtrængelig folie ved desinfektion af jord.

(12)

Med henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 2032/2003 af 4. november 2003 om den anden fase af det tiårs arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF om markedsføring af biocidholdige produkter ( 8 ), som forbød anvendelsen af methylbromid som biocid fra 1. september 2006, og beslutning 2008/753/EF, som forbød anvendelsen af methylbromid som plantebeskyttelsesmiddel fra 18. marts 2010, bør anvendelsen af methylbromid til karantæneformål og til desinfektion inden afsendelse også forbydes med virkning fra 18. marts 2010.

(13)

Ifølge protokollens artikel 2 F, stk. 7, skal parterne søge at sikre, at anvendelsen af hydrochlorfluorcarboner begrænses til de anvendelser, hvor der ikke findes mere miljøforsvarlige alternative stoffer eller teknologier. Da der findes alternative teknologier, kan der sættes endnu snævrere grænser for, hvornår hydrochlorfluorcarboner samt produkter og udstyr, som indeholder eller kun kan fungere ved hjælp af hydrochlorfluorcarboner, må markedsføres og anvendes. I henhold til afgørelse VI/13 truffet af parterne i protokollen bør der ved vurderingen af alternativer til hydrochlorfluorcarboner tages hensyn til faktorer som ozonlagsnedbrydende potentiale, energieffektivitet, potentiel brandfarlighed, toksicitet, globalt opvarmningspotentiale samt de potentielle virkninger på en effektiv anvendelse og afvikling af chlorfluorcarboner og haloner. I denne afgørelse konkluderede parterne, at kontrollen med hydrochlorfluorcarboner i henhold til protokollen bør strammes betydeligt for at beskytte ozonlaget og for at afspejle, at der findes alternativer.

(14)

Kontrolforanstaltningerne over for produkter og udstyr, der indeholder kontrollerede stoffer, bør udvides til produkter og udstyr, der kun kan fungere ved hjælp at disse stoffer, for at hindre, at denne forordnings restriktioner omgås. Ved at udvide kontrollens anvendelsesområde til produkter og udstyr, hvis konstruktion, anvendelse eller tilsigtede funktion forudsætter tilstedeværelsen af et kontrolleret stof, udelukker man en mulighed for, at produkter eller udstyr, der ikke på kontroltidspunktet indeholder noget kontrolleret stof, men som skal fyldes med det senere, markedsføres, importeres eller eksporteres. Desuden bør undtagelserne for produkter og udstyr, der er fremstillet før kontrolforanstaltningerne trådte i kraft, ophæves, da de ikke længere er relevante, og da de kunne indebære en risiko for, at produkterne eller udstyret markedsføres eller handles ulovligt.

(15)

Der bør hverken importeres kontrollerede stoffer eller produkter og udstyr, der indeholder eller kun kan fungere ved hjælp af kontrollerede stoffer, fra stater, der ikke er parter i protokollen. Når forbuddet mod at anvende produkter og udstyr, der indeholder eller kun kan fungere ved hjælp af hydrochlorfluorcarboner, eller kontrollerede stoffer til vedligeholdelse eller servicering af dem i Fællesskabet er trådt i kraft, bør det forbydes at eksportere disse produkter og dette udstyr; formålet hermed er at undgå, at der opbygges beholdninger af disse stoffer i lande, der ikke har destruktionsanlæg nok.

(16)

Tilladelsesordningen for kontrollerede stoffer omfatter også eksport af kontrollerede stoffer; formålet hermed er at overvåge og kontrollere handelen med ozonlagsnedbrydende stoffer bedre og at give parterne mulighed for at udveksle oplysninger herom. Denne tilladelsesordning bør udvides til også at omfatte produkter og udstyr, der indeholder eller kun kan fungere ved hjælp af kontrollerede stoffer.

(17)

Mulighederne for at overvåge og kontrollere handelen bør forbedres, ved at der ikke kun skal kræves tilladelser ved indførsel af varer i Fællesskabets toldområde med henblik på overgang til fri omsætning, men også ved indførsel under andre toldprocedurer eller til toldmæssige bestemmelser og anvendelser. Transit gennem Fællesskabets toldområde, midlertidig opbevaring, toldoplag- og frizoneproceduren bør stadig være mulig uden tilladelse for ikke at bebyrde de erhvervsdrivende og toldmyndighederne unødigt. Forsendelser til eller fra et område i en medlemsstat, der ikke udgør en del af Fællesskabets toldområde eller ikke er omfattet af denne forordning, men som er dækket af medlemsstatens ratificering af protokollen, bør ikke foranledige unødige byrder for medlemsstaterne ved udstedelse af tilladelser og rapportering under forudsætning af, at forpligtelserne i denne forordning og protokollen overholdes.

(18)

For at forebygge ulovlig og uønsket handel bør Kommissionen have mulighed for, inden den udsteder import- og eksporttilladelser, at kontrollere hos de kompetente myndigheder i det pågældende tredjeland, om den påtænkte transaktion ville opfylde de krav, der gælder i dette land.

(19)

Stoffer, der er klassificeret som ozonlagsnedbrydende, og blandinger, der indeholder sådanne stoffer, skal mærkes i henhold til Rådets direktiv 67/548/EØF af 27. juni 1967 om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer ( 9 ), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/45/EF af 31. maj 1999 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om klassificering, emballering og etikettering af farlige præparater ( 10 ) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger ( 11 ). Da ozonlagsnedbrydende stoffer, der er fremstillet til brug som råvare, proceshjælpestoffer samt til brug til laboratorie- og analyseformål kan overgå til fri omsætning i Fællesskabet, bør de kunne skelnes fra stoffer, der fremstilles til andre formål, for at undgå, at kontrollerede stoffer beregnet som råvare, proceshjælpestoffer eller til brug til laboratorie- og analyseformål anvendes til andre formål, der ifølge denne forordning er underlagt kontrol. Desuden bør produkter og udstyr, der indeholder eller kun kan fungere ved hjælp af sådanne stoffer, under vedligeholdelse eller servicering mærkes med disse egenskaber til orientering for slutbrugerne og for at gøre det lettere at håndhæve denne forordning.

(20)

For at mindske udledningen af kontrollerede stoffer til atmosfæren bør det sikres, at brugte kontrollerede stoffer genvindes, og at udsivning af kontrollerede stoffer forhindres.

(21)

I henhold til protokollen skal handel med ozonlagsnedbrydende stoffer indberettes. Der bør derfor kræves årlig indberetning fra producenter, importører og eksportører af kontrollerede stoffer. For at sætte Kommissionen i stand til at strømline indberetningsprocedurerne, således at de er i overensstemmelse protokollen, og så dobbeltarbejde undgås, bør destruktionsanlæg også indberette direkte til Kommissionen. For at sikre, at indberetningspligten efter protokollen efterleves, og for at forbedre indberetningerne i praksis bør Kommissionen have beføjelse til at ændre kravene til medlemsstaternes og virksomhedernes indberetninger. Med henblik på den planlagte udvikling af internetbaserede værktøjer til brug ved indberetning bør Kommissionen, hvor det er relevant, foreslå foranstaltninger til tilpasning af indberetningskravene, så snart de relevante indberetningsværktøjer er på plads.

(22)

I forbindelse med medlemsstaternes behandling af personoplysninger reguleres beskyttelsen af enkeltpersoner ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger ( 12 ), mens beskyttelsen af enkeltpersoner i forbindelse med Kommissionens behandling af personoplysninger reguleres ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger ( 13 ); der stilles her bl.a. krav til fortrolighed og behandlingssikkerhed, videregivelse af personoplysninger fra Kommissionen til medlemsstaterne, lovligheden af behandlingen samt den registreredes rettigheder, hvad angår oplysning om, indsigt i og berigtigelse af deres personoplysninger.

(23)

Medlemsstaterne bør udføre inspektionerne på grundlag af en risikoanalyse for at sikre, at alle forordningens bestemmelser overholdes, og herunder målrette indsatsen mod de aktiviteter, hvor risikoen for ulovlig handel med eller emission af kontrollerede stoffer er størst. Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2001/331/EF af 4. april 2001 om mindstekrav for miljøinspektioner i medlemsstaterne ( 14 ) bør fungere som vejledning for medlemsstaterne, når de udfører inspektionerne.

(24)

I betragtning af den løbende innovation inden for de områder, som denne forordning dækker, tager Kommissionen regelmæssigt forordningen op til revision og stiller, efterhånden som tekniske og økonomisk anvendelige alternativer til brugen af kontrollerede stoffer bliver tilgængelige, om nødvendigt forslag om, navnlig for så vidt angår planlagte afvigelser og undtagelser, at øge beskyttelsen af ozonlaget og samtidig nedbringe drivhusgasemissionerne. For at sikre, at protokollen overholdes, bør Kommissionen beføjes til at tilpasse bilagene til denne forordning efter afgørelser truffet af parterne, navnlig afgørelser om godkendte destruktionsmetoder, om betingelser for, hvornår kontrollerede stoffer, der er bestemt til anvendelse for væsentlige laboratorie- og analyseformål, må markedsføres, og om processer, hvor det er tilladt at anvende kontrollerede stoffer som proceshjælpestoffer.

(25)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen ( 15 ).

(26)

Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelse til at fastsætte, hvordan mærkningen af kontrollerede stoffer til råvareanvendelser, anvendelse som proceshjælpestoffer samt til brug til laboratorie- og analyseformål skal udformes, og hvilke oplysninger den skal indeholde, til at ændre bilag III om processer, hvor der må anvendes kontrollerede stoffer som proceshjælpestoffer, til at ændre den maksimale mængde af kontrollerede stoffer, der må bruges som proceshjælpestoffer eller udledes fra proceshjælpestofanvendelser, til at ændre bilag V om betingelser, der skal være opfyldt for, at kontrollerede stoffer til laboratorie- og analyseformål kan markedsføres og videredistribueres, til at fastlægge en ordning for tildeling af kvoter for kontrollerede stoffer til laboratorie- og analyseformål, til at ændre bilag VI, til at vedtage ændringer og tidsplaner for afvikling af de kritiske anvendelser af haloner, til at ændre listen over de oplysninger, en ansøgning om tilladelse skal indeholde, til at vedtage yderligere foranstaltninger til overvågning af handelen med kontrollerede stoffer eller nye stoffer og med produkter og udstyr, der indeholder eller kun kan fungere ved hjælp af kontrollerede stoffer, til at vedtage regler for overgang til fri omsætning i Fællesskabet af produkter og udstyr, som er importeret fra stater, der ikke er parter i protokollen, og som er fremstillet under anvendelse af kontrollerede stoffer, til at ændre bilag VII om destruktionsteknologier, til at udarbejde en liste over produkter og udstyr, for hvilke det bør anses teknisk og økonomisk muligt og derfor være obligatorisk at gennemføre genvinding med henblik på destruktion eller destruktion uden forudgående genvinding, til at vedtage mindstekrav til personalekvalifikationer, til at udarbejde en fortegnelse over teknologier eller fremgangsmåder, som virksomhederne skal benytte for at forebygge og minimere enhver udsivning og emission af kontrollerede stoffer, til at indføje nye stoffer i bilag II og til at ændre kravene om indberetning fra medlemsstater og virksomheder. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, herunder ved at supplere den med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(27)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/12/EF af 5. april 2006 om affald ( 16 ) og Rådets direktiv 91/689/EØF af 12. december 1991 om farligt affald ( 17 ) indeholder bestemmelser om nyttiggørelse og miljørigtig bortskaffelse af affald og kontrol med farligt affald. I denne forbindelse bør opmærksomheden især rettes mod ozonlagsnedbrydende stoffer i bygge- og nedrivningsaffald samt i udstyr, som falder ind under anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/96/EF af 27. januar 2003 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) ( 18 ). I henhold til protokollen må der kun anvendes teknologi, som parterne har godkendt, til destruktion af kontrollerede stoffer. Parternes afgørelser herom bør indarbejdes i denne forordning for at sikre, at det kun er disse teknologier, der anvendes, under forudsætning af, at anvendelsen af dem er forenelig med fællesskabslovgivningen og national lovgivning om affald.

(28)

Der bør etableres en fleksibel mekanisme til indførelse af indberetningspligt for stoffer, som er udpeget som ozonlagsnedbrydende, således at omfanget af deres miljøbelastning kan bedømmes, og så nye stoffer, der er udpeget som i betydelig grad ozonlagsnedbrydende, gøres til genstand for kontrolforanstaltninger. I denne sammenhæng bør der tages særligt hensyn til den rolle, som meget kortlivede stoffer spiller, navnlig den ozonanalyse, som blev udarbejdet af De Forenede Nationers Miljøprogram og Den Meteorologiske Verdensorganisation (UNEP/WMO) i 2006, som konkluderede, at disse stoffers ozonnedbrydende potentiale er større end hidtil antaget.

(29)

Medlemsstaterne bør fastsætte bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordnings bestemmelser og sikre, at de gennemføres. Sanktionerne bør være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.

(30)

Målene for denne forordning, nemlig at sikre opfyldelse af Fællesskabets forpligtelser som part i protokollen og at imødegå et grænseoverskridende miljøproblem med global indvirkning samtidig med, at handelen inden for Fællesskabet og den eksterne handel med ozonlagsnedbrydende stoffer og produkter og udstyr, der indeholder eller kun kan fungere ved hjælp af disse stoffer, reguleres, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:



KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Denne forordning fastsætter regler om produktion, import, eksport, markedsføring, anvendelse, genvinding, genanvendelse, regenerering og destruktion af stoffer, der nedbryder ozonlaget, om indberetning af data vedrørende disse stoffer og om import, eksport, markedsføring og anvendelse af produkter og udstyr, der indeholder eller kun kan fungere ved hjælp af disse stoffer.

Artikel 2

Anvendelsesområde

Denne forordning gælder for kontrollerede stoffer, nye stoffer og produkter og udstyr, der indeholder eller kun kan fungere ved hjælp af kontrollerede stoffer.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1) »protokollen«: Montrealprotokollen fra 1987 om stoffer, der nedbryder ozonlaget, i den senest ændrede og tilpassede udgave

2) »part«: enhver part i protokollen

3) »stat, der ikke er part i protokollen«: en stat eller en regional organisation for økonomisk integration, som med hensyn til et givet kontrolleret stof ikke har givet sit samtykke til at være bundet af de bestemmelser i protokollen, der gælder for det pågældende stof

4) »kontrollerede stoffer«: de stoffer, der er opført i bilag I, og isomere heraf, enten i ren form eller i blandinger og både ubrugte, genvundne, genanvendte og regenererede

5) »chlorfluorcarboner«: de kontrollerede stoffer, der er opført under gruppe I i bilag I, og isomere heraf

6) »haloner«: de kontrollerede stoffer, der er opført under gruppe III i bilag I, og isomere heraf

7) »tetrachloromethan«: det kontrollerede stof, der er opført under gruppe IV i bilag I

8) »methylbromid«: det kontrollerede stof, der er opført under gruppe VI i bilag I

9) »hydrochlorfluorcarboner«: de kontrollerede stoffer, der er opført under gruppe VIII i bilag I, og isomere heraf

10) »nye stoffer«: de stoffer, der er opført i bilag II, enten i ren form eller i blandinger og både ubrugte, genvundne, genanvendte og regenererede

11) »råvare«: et kontrolleret stof eller et nyt stof, der omdannes kemisk i en proces, hvori dets oprindelige sammensætning ændres fuldstændig, og hvis emissioner er ubetydelige

12) »proceshjælpestoffer«: kontrollerede stoffer anvendt som kemiske proceshjælpestoffer til de i bilag III opførte anvendelser

13) »producent«: enhver fysisk eller juridisk person, der fremstiller kontrollerede stoffer eller nye stoffer i Fællesskabet

14) »produktion«: den mængde kontrollerede stoffer eller nye stoffer, der fremstilles, inklusive den mængde, der fremstilles forsætligt eller utilsigtet som et biprodukt, medmindre dette biprodukt destrueres som led i fremstillingsprocessen eller i henhold til en dokumenteret procedure, der sikrer overholdelse af denne forordning og fællesskabslovgivningen og national lovgivning om affald. Mængder, der genvindes, genanvendes eller regenereres, betragtes ikke som produktion; det samme gælder ubetydelige mængder, der uundgåeligt indgår i produkter i spormængder eller afgives under fremstillingen

15) »ozonlagsnedbrydende potentiale«: det tal i bilag I og II, der for hvert enkelt kontrolleret stof eller nyt stof angiver dets potentielle virkning på ozonlaget

16) »beregnet niveau«: en mængde, der beregnes ved at multiplicere (vægt)mængden af hvert kontrolleret stof med dette stofs ozonlagsnedbrydende potentiale og ved for hver gruppe kontrollerede stoffer i bilag I at sammenlægge de derved fremkomne tal

17) »industriel rationalisering«: overførsel enten mellem parter eller inden for en medlemsstat af hele eller en del af en producents beregnede produktionsniveau til en anden producent med henblik på øget økonomisk effektivitet eller afhjælpning af forventet forsyningsknaphed som følge af fabrikslukninger

18) »import«: indførsel af stoffer, produkter og udstyr omfattet af denne forordning i Fællesskabets toldområde, såfremt området er dækket af en medlemsstats ratifikation af protokollen, og denne forordning finder anvendelse

19) »eksport«: udførsel fra Fællesskabets toldområde, i det omfang området er dækket af en medlemsstats ratifikation af protokollen og omfattet af denne forordning, af stoffer, produkter og udstyr, der falder ind under denne forordning og har status som fællesskabsvarer, eller reeksport af stoffer, produkter og udstyr, der falder ind under denne forordning og har status som ikke-fællesskabsvarer

20) »markedsføre«: levere til eller stille til rådighed for tredjemand inden for Fællesskabet, mod eller uden betaling; begrebet omfatter også overgang til fri omsætning i Fællesskabet som omhandlet i forordning (EF) nr. 450/2008. Med hensyn til produkter og udstyr, der indgår i fast ejendom eller i transportmidler, vedrører dette kun levering eller tilrådighedsstillelse inden for Fællesskabet for første gang

21) »anvendelse«: brug af kontrollerede stoffer eller nye stoffer ved fremstilling, vedligeholdelse eller servicering, herunder efterfyldning, af produkter og udstyr eller i andre processer

22) »varmepumpe«: en anordning eller et anlæg, som trækker varme ved lav temperatur ud af luft, vand eller jord og leverer varme

23) »genvinding«: indsamling og oplagring af kontrollerede stoffer fra produkter og udstyr eller containere i forbindelse med vedligeholdelse eller servicering eller inden bortskaffelse

24) »genanvendelse«: fornyet anvendelse af genvundne kontrollerede stoffer efter en grundlæggende rensningsproces

25) »regenerering«: fornyet forarbejdning af genvundne kontrollerede stoffer med henblik på at opfylde en standard svarende til et ubrugt stof under hensyntagen til stoffets påtænkte anvendelse

26) »virksomhed«: enhver fysisk eller juridisk person, som:

a) fremstiller, genanvender, genvinder eller regenererer kontrollerede eller nye stoffer, eller som anvender eller destruerer dem

b) importerer sådanne stoffer

c) eksporterer sådanne stoffer

d) markedsfører sådanne stoffer, eller

e) som betjener køle-, luftkonditionerings- eller varmepumpeanlæg eller brandsikringssystemer, som indeholder kontrollerede stoffer

27) »anvendelse til karantæneformål«: behandlinger, som har til formål enten at forebygge, at karantæneudløsende skadedyr (inklusive sygdomme) indføres, etablerer sig eller breder sig, eller officiel bekæmpelse heraf, idet:

 officiel bekæmpelse er bekæmpelse, der udføres eller bemyndiges af en national myndighed, der er ansvarlig for plante-, dyre- eller miljøbeskyttelse eller -sundhed

 karantæneudløsende skadedyr er skadedyr, som potentielt har betydning for de områder, de truer, og som endnu ikke forekommer eller ikke har større udbredelse i disse områder, og som bekæmpes officielt

28) »anvendelse til desinfektion inden afsendelse«: behandlinger til andre formål end karantæneformål iværksat højst 21 dage inden eksport for at opfylde importlandets officielle krav eller de i eksportlandet før den 7. december 1995 gældende officielle krav. Officielle krav er krav, som opstilles eller bemyndiges af en national myndighed, der er ansvarlig for plante-, dyre-, miljø- eller sundhedsbeskyttelse eller oplagrede produkter

29) »produkter og udstyr, der kun kan fungere ved hjælp af kontrollerede stoffer«: produkter og udstyr, der ikke kan fungere uden kontrollerede stoffer, med undtagelse af produkter og udstyr, der anvendes til produktion, forarbejdning, genvinding, genanvendelse, regenerering eller destruktion af kontrollerede stoffer

30) »ubrugte stoffer«: stoffer, som ikke tidligere har været brugt

31) »produkter og udstyr«: alle produkter og alt udstyr med undtagelse af beholdere, der anvendes til transport eller oplagring af kontrollerede stoffer.



KAPITEL II

FORBUD

Artikel 4

Produktion af kontrollerede stoffer

Det er forbudt at producere kontrollerede stoffer.

Artikel 5

Markedsføring og anvendelse af kontrollerede stoffer

1.  Kontrollerede stoffer må ikke markedsføres eller anvendes.

2.  Kontrollerede stoffer må ikke markedsføres i ikke-genanvendelige beholdere undtagen til laboratorie- og analyseformål, jf. artikel 10 og artikel 11, stk. 2.

3.  Denne artikel gælder ikke for kontrollerede stoffer i produkter og udstyr.

Artikel 6

Markedsføring af produkter og udstyr, der indeholder eller kun kan fungere ved hjælp af kontrollerede stoffer

1.  Det er forbudt at markedsføre produkter og udstyr, der indeholder eller kun kan fungere ved hjælp af kontrollerede stoffer, med undtagelse af produkter og udstyr, for hvilke anvendelse af de respektive kontrollerede stoffer er godkendt i overensstemmelse med artikel 10, artikel 11, stk. 2, eller artikel 13, eller som er godkendt på grundlag af artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2037/2000.

2.  Bortset fra de anvendelser, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1, er brandslukningssystemer og brandslukkere, der indeholder haloner, forbudt og skal tages ud af drift.



KAPITEL III

UNDTAGELSER

Artikel 7

Fremstilling, markedsføring og anvendelse af kontrollerede stoffer som råvare

1.  Uanset artikel 4 og 5 er det tilladt at fremstille kontrollerede stoffer som råvare, markedsføre dem og anvende dem med samme formål.

2.  Kontrollerede stoffer, der fremstilles eller markedsføres som råvare, må kun anvendes til dette formål. Fra 1. juli 2010 skal beholdere med sådanne stoffer mærkes med en tydelig angivelse af, at stoffet kun må anvendes som råvare. Såfremt sådanne stoffer skal mærkes i henhold til direktiv 67/548/EØF, direktiv 1999/45/EF eller forordning (EF) nr. 1272/2008, skal angivelsen anføres på den i disse direktiver omtalte etiket eller indgå i den supplerende del af informationerne på etiketten, som omtales i artikel 25, stk. 3, i nævnte forordning.

Kommissionen fastsætter form og indhold for den mærkning, der skal bruges. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, herunder ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 25, stk. 3.

Artikel 8

Fremstilling, markedsføring og anvendelse af kontrollerede stoffer som proceshjælpestoffer

1.  Uanset artikel 4 og 5 er det tilladt at fremstille kontrollerede stoffer som proceshjælpestoffer, markedsføre dem og anvende dem med samme formål.

2.  Kontrollerede stoffer må kun anvendes som proceshjælpestoffer i anlæg, der bestod pr. 1. september 1997, og hvorfra emissionen er ubetydelig.

3.  Kontrollerede stoffer, der fremstilles eller markedsføres som proceshjælpestoffer, må kun anvendes til dette formål. Fra 1. juli 2010 skal beholdere med sådanne stoffer mærkes med en tydelig angivelse af, at stofferne kun må anvendes som proceshjælpestoffer. Såfremt sådanne stoffer skal mærkes i henhold til direktiv 67/548/EØF, direktiv 1999/45/EF eller forordning (EF) nr. 1272/2008, skal angivelsen anføres på den i disse direktiver omtalte etiket eller indgå i den supplerende del af informationerne på etiketten, som omhandlet i artikel 25, stk. 3, i nævnte forordning.

Kommissionen fastsætter form og indhold for den mærkning, der skal bruges. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, herunder ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 25, stk. 3.

4.  Kommissionen skal om nødvendigt efter forvaltningsproceduren i artikel 25, stk. 2, opstille en liste over virksomheder, hvor anvendelsen af kontrollerede stoffer som proceshjælpestoffer tillades, og fastsætter for hver af de pågældende virksomheder lofter for, hvilke mængder de må bruge til opfyldning eller til forbrug som proceshjælpestoffer, og maksimale emissionsgrænser.

Den samlede mængde af kontrollerede stoffer, der må bruges som proceshjælpestoffer i Fællesskabet, må ikke overskride 1 083 tons pr. år.

Den samlede mængde af kontrollerede stoffer, der må udledes i forbindelse med anvendelse som proceshjælpestoffer i Fællesskabet, må ikke overskride 17 tons pr. år.

5.  Kommissionen skal om nødvendigt i lyset af nye oplysninger eller den tekniske udvikling eller afgørelser truffet af parterne

a) ændre bilag III

b) ændre ovennævnte mængde af kontrollerede stoffer, der må bruges som proceshjælpestoffer eller udledes fra proceshjælpestofanvendelser, jf. stk. 4, andet og tredje afsnit.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 25, stk. 3.

Artikel 9

Markedsføring af kontrollerede stoffer med henblik på destruktion eller regenerering og markedsføring af produkter og udstyr, der indeholder eller kun kan fungere ved hjælp af kontrollerede stoffer, med henblik på destruktion

Uanset artikel 5 og 6 kan kontrollerede stoffer og produkter og udstyr, der indeholder eller kun kan fungere ved hjælp af kontrollerede stoffer, markedsføres med henblik på destruktion inden for Fællesskabet i overensstemmelse med kravene til destruktion, jf. artikel 22, stk. 1. Kontrollerede stoffer kan også markedsføres med henblik på regenerering inden for Fællesskabet.

Artikel 10

Anvendelse af andre kontrollerede stoffer end hydrochlorfluorcarboner til væsentlige laboratorie- og analyseformål

1.  Uanset artikel 4 og 5 kan andre kontrollerede stoffer end hydrochlorfluorcarboner fremstilles, markedsføres og anvendes til væsentlige laboratorie- og analyseformål, forudsat at de registreres og tillades efter reglerne i denne artikel.

2.  Kommissionen fastsætter om nødvendigt efter forvaltningsproceduren i artikel 25, stk. 2, for hvilke anvendelser til væsentlige laboratorie- og analyseformål der eventuelt kan gives tilladelse til produktion og import i Fællesskabet af andre kontrollerede stoffer end hydrochlorfluorcarboner, hvilke mængder og hvilken periode undtagelserne skal gælde for, og hvilke brugere der kan udnytte disse anvendelser til væsentlige laboratorie- og analyseformål.

3.  Kontrollerede stoffer, der fremstilles eller markedsføres med henblik på anvendelse til væsentlige laboratorie- og analyseformål, må kun anvendes til dette formål. Fra den 1. juli 2010 skal beholdere med sådanne stoffer mærkes med en tydelig angivelse af, at stoffet kun må anvendes til laboratorie- og analyseformål. Såfremt sådanne stoffer skal mærkes i henhold til direktiv 67/548/EØF, direktiv 1999/45/EF eller forordning (EF) nr. 1272/2008, skal angivelsen anføres på den i disse direktiver omtalte etiket eller indgå i den supplerende del af informationerne på etiketten, som omtales i artikel 25, stk. 3, i nævnte forordning.

Kommissionen fastsætter form og indhold for den mærkning, der skal bruges. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 25, stk. 3.

Kontrollerede stoffer, som omhandlet i første afsnit, må kun markedsføres og videredistribueres på de betingelser, der er fastsat i bilag V. Kommissionen kan ændre dette bilag. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 25, stk. 3.

4.  Enhver virksomhed, der anvender andre kontrollerede stoffer end hydrochlorfluorcarboner til væsentlige laboratorie- og analyseformål, skal lade sig registrere hos Kommissionen med oplysning om, hvilke stoffer der anvendes, hvilket formål de anvendes til, hvilket årligt forbrug der forventes, og hvem der leverer stofferne, og disse oplysninger skal ajourføres, når der sker ændringer.

5.  Med frist på en dato, som Kommissionen fastsætter i en bekendtgørelse, skal de producenter og importører, der leverer virksomheden kontrollerede stoffer som omhandlet i stk. 4 eller selv anvender kontrollerede stoffer, erklære over for Kommissionen, hvor stor en efterspørgsel de forventer i den anførte periode, og nærmere angive arten og mængderne af de kontrollerede stoffer, der er brug for.

6.  Kommissionen udsteder tilladelser til producenterne og importørerne af andre kontrollerede stoffer end hydrochlorfluor-carboner, der fremstilles eller importeres til væsentlige laboratorie- og analyseformål, og meddeler dem, hvilken anvendelse tilladelsen gælder for, hvilke stoffer de har tilladelse til at markedsføre eller selv at anvende, og i hvilke mængder. Den mængde, som der årligt gives tilladelse til for individuelle producenter og importører, må ikke overstige 130 % af det årlige gennemsnit af den beregnede mængde af kontrollerede stoffer, som producenten eller importøren har fået tilladelse til at anvende til væsentlige laboratorie- og analyseformål i årene 2007-2009.

Den samlede mængde, som der årligt gives tilladelse til, herunder tilladelser til hydrochlorfluorcarboner i henhold til artikel 11, stk. 2, må ikke overstige 110 ODP tons. De resterende mængder kan tildeles producenter og importører, som ikke markedsførte kontrollerede stoffer eller selv anvendte kontrollerede stoffer til væsentlige laboratorie- og analyseformål i årene 2007-2009.

Kommissionen fastlægger en ordning for tildeling af kvoter til producenter og importører. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, herunder ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 25, stk. 3.

7.  En producent kan af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den pågældende produktion foregår, få tilladelse til at fremstille de i stk. 1 omhandlede kontrollerede stoffer med henblik på at opfylde efterspørgsel, som der er givet tilladelse til i overensstemmelse med stk. 6.

Den kompetente myndighed i den berørte medlemsstat underretter på forhånd Kommissionen om hensigten om at give en sådan tilladelse.

8.  I det omfang det er tilladt i henhold til protokollen, kan en producent af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den pågældende produktion foregår, få tilladelse til at overskride de beregnede produktionsniveauer, der er fastsat i stk. 6, for at imødekomme eventuelle anvendelser til væsentlige laboratorie- og analyseformål hos parter på disses anmodning.

Den kompetente myndighed i den berørte medlemsstat underretter på forhånd Kommissionen om hensigten om at give en sådan tilladelse.

Artikel 11

Fremstilling, markedsføring og anvendelse af hydrochlorfluorcarboner og markedsføring af produkter og udstyr, der indeholder eller kun kan fungere ved hjælp af hydrochlorfluorcarboner

1.  Uanset artikel 4 er det tilladt at fremstille hydrochlorfluorcarboner, forudsat at hver producent sikrer:

a) at det beregnede niveau for den pågældende producents produktion af hydrochlorfluorcarboner i perioden fra 1. januar til 31. december 2010 og i hver tolvmånedersperiode derefter indtil 31. december 2013 ikke overstiger 35 % af det beregnede niveau for den pågældendes produktion af hydrochlorfluorcarboner i 1997

b) at det beregnede niveau for den pågældende producents produktion af hydrochlorfluorcarboner i perioden fra 1. januar til 31. december 2014 og i hver tolvmånedersperiode derefter indtil 31. december 2016 ikke overstiger 14 % af det beregnede niveau for den pågældendes produktion af hydrochlorfluorcarboner i 1997

c) at det beregnede niveau for den pågældende producents produktion af hydrochlorfluorcarboner i perioden fra 1. januar til 31. december 2017 og i hver tolvmånedersperiode derefter indtil 31. december 2019 ikke overstiger 7 % af det beregnede niveau for den pågældendes produktion af hydrochlorfluorcarboner i 1997

d) at den pågældende producent ikke producerer hydrochlorfluorcarboner efter den 31. december 2019.

2.  Uanset artikel 4 og artikel 5, stk. 1, er det tilladt at fremstille hydrochlorfluorcarboner, markedsføre dem og anvende dem til laboratorie- og analyseformål.

Artikel 10, stk. 3-7, finder tilsvarende anvendelse.

3.  Uanset artikel 5 kan regenererede hydrochlorfluor-carboner indtil 31. december 2014 markedsføres og anvendes til vedligeholdelse eller servicering af eksisterende køle- og luftkonditioneringsudstyr og varmepumpeudstyr, hvis beholderen er mærket med oplysning om, at stoffet er regenereret, og om partiets referencenummer (batchnummer) og regenereringsanlæggets navn og adresse.

4.  Indtil den 31. december 2014 kan genanvendte hydrochlorfluorcarboner anvendes til vedligeholdelse eller servicering af eksisterende køle- og luftkonditioneringsudstyr og varmepumpeudstyr, hvis de er blevet genvundet fra udstyr af denne art, og da kun af den virksomhed, som genvandt dem som led i vedligeholdelse eller servicering, eller den virksomhed for hvilken de blev genvundet som led i vedligeholdelse eller servicering.

5.  Uanset artikel 5 kan hydrochlorfluorcarboner indtil den 31. december 2019 markedsføres med henblik på ompakning og efterfølgende eksport. Enhver virksomhed, der foretager ompakning og efterfølgende eksport af hydrochlorfluorcarboner, skal lade sig registrere hos Kommissionen med oplysning om de pågældende kontrollerede stoffer, deres anslåede årlige efterspørgsel og hvem der leverer stofferne, og disse oplysninger skal ajourføres, når der sker ændringer.

6.  Når regenererede eller genanvendte hydrochlorfluorcarboner anvendes til vedligeholdelse eller servicering, skal det pågældende køle- og luftkonditioneringsudstyr og varmepumpeudstyr mærkes med oplysning om, hvilken type stof udstyret indeholder, i hvilke mængder og med de etiketoplysninger, som er fastsat i bilag I til forordning (EF) nr. 1272/2008 for stoffer og blandinger klassificeret som farlige for ozonlaget.

7.  Virksomheder, der driver det i stk. 4 omtalte udstyr med et kølevæskeindhold på 3 kilogram eller derover, skal føre fortegnelse over mængden og arten af de genvundne og tilførte stoffer samt over den virksomhed eller tekniker, der udførte vedligeholdelsen eller serviceringen.

Virksomheder, der anvender regenererede eller genanvendte hydrochlorfluorcarboner til vedligeholdelse eller servicering, skal føre fortegnelse over de virksomheder, som har leveret regenererede hydrochlorfluorcarboner, og hvorfra de genanvendte hydrochlorfluorcarboner stammer.

8.  Uanset artikel 5 og 6 kan Kommissionen efter anmodning fra en kompetent myndighed i en medlemsstat efter forvaltningsproceduren i artikel 25, stk. 2, tillade en tidsbegrænset undtagelse, der giver mulighed for, at hydrochlorfluorcarboner og produkter og udstyr, der indeholder eller kun kan fungere ved hjælp af hydrochlorfluorcarboner, kan anvendes og markedsføres, hvis det godtgøres, at der til en bestemt anvendelse ikke findes teknisk og økonomisk mulige alternative stoffer eller teknologier, eller at de ikke kan anvendes.

Denne undtagelse må ikke være gyldig længere end til den 31. december 2019.

Artikel 12

Anvendelse af methylbromid til karantæneformål og desinfektion inden afsendelse samt i nødsituationer

1.  Uanset artikel 5, stk. 1, må methylbromid indtil 18. marts 2010 markedsføres og anvendes til karantæneformål og til desinfektion inden afsendelse af varer til eksport på betingelse af, at markedsføringen og anvendelsen af methylbromid er tilladt i henhold til national lovgivning i overensstemmelse med direktiv 91/414/EØF og direktiv 98/8/EF.

Methylbromid må kun anvendes på anlæg, som den pågældende medlemsstats kompetente myndigheder har godkendt, og, hvis det er økonomisk og teknisk muligt, kun under den forudsætning, at mindst 80 % af methylbromidudslippet fra leverancen genvindes.

2.  Det beregnede niveau for den mængde methylbromid, som virksomheder markedsfører eller selv anvender i perioden 1. januar til 18. marts 2010, må ikke overstige 45 ODP-tons.

Hver virksomhed sørger for, at det beregnede niveau for methylbromid, som vedkommende markedsfører eller selv anvender til karantæneformål og til desinfektion inden afsendelse, ikke overstiger 21 % af den gennemsnitlige beregnede mængde, som vedkommende markedsførte eller selv anvendte til karantæneformål og til desinfektion inden afsendelse i årene 2005-2008.

3.  I nødstilfælde kan Kommissionen efter anmodning fra den kompetente myndighed i en medlemsstat give tilladelse til, at methylbromid midlertidigt produceres, markedsføres og anvendes, hvor dette er påkrævet som følge af uventede skadedyrsangreb eller sygdomsudbrud og på betingelse af, at markedsføringen og anvendelsen af methylbromid er tilladt i henhold til direktiv 91/414/EØF og direktiv 98/8/EF.

En sådan tilladelse gælder i højst 120 dage og for højst 20 tons, og den anviser, hvordan emissionerne under anvendelsen skal reduceres.

Artikel 13

Kritiske anvendelser af haloner og om at tage udstyr, der indeholder haloner, ud af brug

1.  Uanset artikel 5, stk. 1, er det tilladt at markedsføre haloner og at bruge dem til kritiske anvendelser som anført i bilag VI. Haloner må kun markedsføres af virksomheder, som af den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat har fået tilladelse til at oplagre haloner til kritiske anvendelser.

2.  Kommissionen gennemgår bilag VI og vedtager om nødvendigt ændringer og tidsplaner for afvikling af de kritiske anvendelser ved at fastsætte udløbsdatoer for nye anvendelser og slutdatoer for eksisterende anvendelser under hensyntagen til, om der findes alternativer eller teknologier, der er teknisk og økonomisk gennemførlige og acceptable ud fra et miljø- og sundhedssynspunkt.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, herunder ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 25, stk. 3.

3.  Brandslukningssystemer og brandslukkere, der indeholder haloner, og som bruges til de i stk. 1 nævnte anvendelser, tages ud af brug inden de slutdatoer, der angives i bilag VI.

4.  Efter anmodning fra de kompetente myndigheder i en medlemsstat kan Kommissionen efter forvaltningsproceduren i artikel 25, stk. 2, dispensere fra slutdatoer eller udløbsdatoer, der er fastsat i bilag VI i overensstemmelse med stk. 2, hvis det i særlige tilfælde påvises, at der ikke foreligger noget teknisk og økonomisk anvendeligt alternativ.

Artikel 14

Overførsel af rettigheder og industriel rationalisering

1.  En producent eller importør, der har ret til at markedsføre kontrollerede stoffer eller selv anvende dem, kan overdrage sin ret for en del af eller hele den mængde, der for den pågældende gruppe stoffer er fastsat i overensstemmelse med denne artikel, til en hvilken som helst anden producent eller importør af samme gruppe stoffer i Fællesskabet. Kommissionen underrettes forudgående om en sådan overdragelse. Overdragelse af retten til at markedsføre kontrollerede stoffer eller anvende dem indebærer ikke supplerende ret til produktion eller import.

2.  I det omfang det er tilladt i henhold til protokollen, kan en producent af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den pågældende produktion foregår, få tilladelse til at overskride de beregnede produktionsniveauer, der er fastsat i artikel 10 og artikel 11, stk. 2, med henblik på industriel rationalisering inden for den pågældende medlemsstat, når de beregnede niveauer for produktionen i denne medlemsstat ikke overstiger summen af de beregnede produktionsniveauer for de indenlandske producenter som fastsat i artikel 10 og artikel 11, stk. 2, for de pågældende perioder. Den kompetente myndighed i den berørte medlemsstat underretter på forhånd Kommissionen om hensigten om at give en sådan tilladelse.

3.  I det omfang det er tilladt i henhold til protokollen, kan Kommissionen i forståelse med den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den pågældende produktion foregår, give en producent tilladelse til at overskride de beregnede produktionsniveauer, der er fastsat i artikel 10 og artikel 11, stk. 2, med henblik på industriel rationalisering mellem medlemsstater, når de sammenlagte beregnede niveauer for produktionen i de pågældende medlemsstater ikke overstiger summen af de beregnede produktionsniveauer for de indenlandske producenter som fastsat i artikel 10 og artikel 11, stk. 2, for de pågældende perioder. Der kræves ligeledes godkendelse fra den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor det påtænkes at nedskære produktionen.

4.  I det omfang det er tilladt i henhold til protokollen, kan Kommissionen i forståelse med både den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den pågældende produktion foregår, og regeringen for den berørte tredjelandspart give en producent tilladelse til at sammenlægge de beregnede produktionsniveauer, der er tilladt i henhold til artikel 10 og artikel 11, stk. 2, med de beregnede produktionsniveauer, der er tilladt for en producent i en tredjelandspart i henhold til protokollen og den pågældende producents nationale lovgivning, med henblik på industriel rationalisering med en tredjelandspart, når de sammenlagte beregnede produktionsniveauer for de to producenter ikke overstiger summen af de beregnede produktionsniveauer, der er tilladt for fællesskabsproducenten i henhold til artikel 10 og artikel 11, stk. 2, og de beregnede produktionsniveauer for tredjelandsproducenten, som er tilladt for denne i henhold til protokollen og det pågældende tredjelands lovgivning.



KAPITEL IV

HANDEL

Artikel 15

Import af kontrollerede stoffer eller af produkter og udstyr, der indeholder eller kun kan fungere ved hjælp af kontrollerede stoffer

1.  Import af kontrollerede stoffer eller af produkter og udstyr bortset fra personlige ejendele, der indeholder eller kun kan fungere ved hjælp af disse stoffer, er forbudt.

2.  Forbuddet i stk. 1 gælder ikke:

a) for kontrollerede stoffer til anvendelse til laboratorie- og analyseformål, jf. artikel 10 og artikel 11, stk. 2

b) for kontrollerede stoffer til anvendelse som råvare

c) for kontrollerede stoffer til anvendelse som proceshjælpestoffer

d) for kontrollerede stoffer til destruktion ved brug af teknologierne i artikel 22, stk. 2

e) indtil 31. december 2019 for hydrochlorfluorcarboner, der skal ompakkes og derefter senest den 31. december i det følgende kalenderår reeksporteres til en part, hvor forbrug eller import af hydrochlorfluorcarboner ikke er forbudt

f) methylbromid til anvendelse i nødsituationer som anført i artikel 12, stk. 3, eller, frem til 31. december 2014, til ompakning og efterfølgende reeksport til karantæneformål og til desinfektion inden afsendelse på betingelse af, at reeksporten finder sted i samme år som importen

g) for genvundne, genanvendte eller regenererede haloner på betingelse af, at de kun importeres til de i artikel 13, stk. 1, anførte kritiske anvendelser af virksomheder, som af den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat har fået tilladelse til at oplagre haloner til kritiske anvendelser

h) for produkter og udstyr, der indeholder eller kun kan fungere ved hjælp af kontrollerede stoffer til destruktion, om nødvendigt ved de i artikel 22, stk. 2, anførte teknologier

i) for produkter og udstyr, der indeholder eller kun kan fungere ved hjælp af kontrollerede stoffer, når varerne skal tjene laboratorie- og analyseformål som anført i artikel 10 og artikel 11, stk. 2

j) for produkter og udstyr, der indeholder eller kun kan fungere ved hjælp af halon, når varerne er bestemt til kritiske anvendelser som anført i artikel 13, stk. 1

k) produkter og udstyr, der indeholder hydrochlorfluorcarboner, som der er givet tilladelse til at markedsføre i overensstemmelse med artikel 11, stk. 5.

3.  For import som omhandlet i stk. 2 kræves en importtilladelse forelagt, dog ikke for import til transit gennem Fællesskabets toldområde eller import under proceduren for midlertidig opbevaring, toldoplag- eller frizoneproceduren som omhandlet i forordning (EF) nr. 450/2008, forudsat at de ikke forbliver i Fællesskabets toldområde i mere end 45 dage, og at de ikke derefter overgår til fri omsætning i Fællesskabet, destrueres eller videreforarbejdes. Disse tilladelser udstedes af Kommissionen, når denne har konstateret, at artikel 16 og 20 er overholdt.

Artikel 16

Overgang til fri omsætning i Fællesskabet af importerede kontrollerede stoffer

1.  Der indføres kvantitative begrænsninger for overgang til fri omsætning i Fællesskabet af importerede kontrollerede stoffer. Kommissionen fastsætter disse begrænsninger og tildeler virksomheder kvoter for perioden fra 1. januar til 31. december 2010 og for hver tolvmånedersperiode derefter, efter forvaltningsproceduren i artikel 25, stk. 2.

De i første afsnit omhandlede kvoter tildeles kun for følgende stoffer:

a) kontrollerede stoffer, som anvendes til laboratorie- og analyse-formål eller kritiske anvendelser som anført i artikel 10, artikel 11, stk. 2, og artikel 13

b) kontrollerede stoffer, som anvendes som råvare

c) kontrollerede stoffer, som anvendes som proceshjælpestoffer.

2.  Med frist på en dato, som Kommissionen fastsætter i en bekendtgørelse, skal importører af de stoffer, der er omhandlet i stk. 1, litra a), b) og c), erklære over for Kommissionen, hvor stor en efterspørgsel de forventer, og nærmere angive arten og mængderne af de kontrollerede stoffer, der er brug for. På grundlag af disse erklæringer fastsætter Kommissionen kvantitative begrænsninger for importen af de stoffer, der er omhandlet i stk. 1, litra a), b) og c).

Artikel 17

Eksport af kontrollerede stoffer og af produkter og udstyr, som indeholder eller kun kan fungere ved hjælp af kontrollerede stoffer

1.  Eksport af kontrollerede stoffer eller af produkter og udstyr bortset fra personlige ejendele, der indeholder eller kun kan fungere ved hjælp af disse stoffer, er forbudt.

2.  Forbuddet i stk. 1 gælder ikke eksport af:

a) kontrollerede stoffer, der skal anvendes til væsentlige laboratorie- og analyseformål som anført i artikel 10

b) kontrollerede stoffer til anvendelse som råvare

c) kontrollerede stoffer til anvendelse som proceshjælpestoffer

d) produkter og udstyr, som indeholder eller kun kan fungere ved hjælp af kontrollerede stoffer, der er fremstillet i overensstemmelse med artikel 10, stk. 7, eller importeret i henhold til artikel 15, stk. 2, litra h) eller i)

e) genvundne, genanvendte eller regenererede haloner, der lagres med henblik på kritiske anvendelser som anført i artikel 13, stk. 1, af virksomheder, som af den kompetente myndighed i en medlemsstat har fået tilladelse hertil, og produkter og udstyr, som indeholder eller kun kan fungere ved hjælp af haloner for at opfylde kravene til de kritiske anvendelser

f) ubrugte eller regenererede hydrochlorfluorcarboner til andre formål end destruktion

g) methylbromid, der reeksporteres til karantæneformål og til desinfektion inden afsendelse, indtil den 31. december 2014

h) dosisinhalatorer, der er fremstillet med chlorfluorcarbon, hvis brug er tilladt på grundlag af artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2037/2000.

3.  Uanset stk. 1 kan Kommissionen efter anmodning fra en kompetent myndighed i en medlemsstat og efter forvaltningsproceduren i artikel 25, stk. 2, give tilladelse til eksport af produkter og udstyr, der indeholder hydrochlorfluorcarboner, i tilfælde, hvor det påvises, at et eksportforbud ville pålægge eksportøren en urimelig stor byrde set i forhold til den pågældende vares økonomiske værdi og forventede resterende levetid. Denne eksport kræver en forhåndsmeddelelse fra Kommissionen til importlandet.

4.  Eksport som anført i stk. 2 og stk. 3 kræver tilladelse, dog ikke reeksport, der følger efter transit gennem Fællesskabets toldområde, midlertidig opbevaring, toldoplag- eller frizoneproceduren, jf. forordning (EF) nr. 450/2008, forudsat at reeksporten finder sted senest 45 dage efter importen. Kommissionen udsteder denne eksporttilladelse til virksomheder, efter at det er konstateret, at artikel 20 er overholdt.

Artikel 18

Udstedelse af import- og eksporttilladelser

1.  Kommissionen tilrettelægger og driver et elektronisk system for udstedelse af tilladelser og træffer afgørelse om anmodninger om tilladelse senest 30 dage efter modtagelsen.

2.  Ansøgninger om de tilladelser, der er omhandlet i artikel 15 og 17, forelægges ved hjælp af det i stk. 1 omhandlede system. Virksomhederne skal registrere sig i systemet, før de indgiver en ansøgning.

3.  En ansøgning om tilladelse skal indeholde:

a) importørens og eksportørens navn og adresse

b) import- og eksportlandet

c) når der er tale om import eller eksport af kontrollerede stoffer, en beskrivelse af hvert enkelt kontrolleret stof, herunder:

i) varebeskrivelse

ii) beskrivelse og den kombinerede nomenklatur-kode som anført i bilag IV

iii) om stoffet er ubrugt, genvundet, genanvendt eller regenereret

iv) mængden af stoffet i kilogram

v) når der er tale om haloner, en erklæring om, at de importeres eller eksporteres med henblik på en kritisk anvendelse, jf. artikel 13, stk. 1, som skal specificeres i erklæringen

d) når der er tale om import eller eksport af produkter og udstyr, der indeholder eller kun kan fungere ved hjælp af kontrollerede stoffer:

i) produkternes og udstyrets type og karakter

ii) for tællelige varer: antal enheder, beskrivelsen og mængden per enhed i kilogram af hvert kontrolleret stof

iii) for utællelige varer: den samlede mængde af produktet, beskrivelsen og den samlede nettomængde i kilogram for hvert kontrolleret stof

iv) det eller de endelige bestemmelseslande for produkterne og udstyret

v) om det indeholdte kontrollerede stof er ubrugt, genanvendt, genvundet eller regenereret

vi) når der er tale om import eller eksport af produkter og udstyr, der indeholder eller kun kan fungere ved hjælp af halon, en erklæring om, at varerne skal importeres eller eksporteres for at opfylde kravene til en kritisk anvendelse, jf. artikel 13, stk. 1, som skal specificeres i denne erklæring

vii) når der er tale om produkter og udstyr, der indeholder eller kun kan fungere ved hjælp af hydrochlorfluorcarboner, en henvisning til Kommissionens tilladelse, jf. artikel 17, stk. 3

viii) den kombinerede nomenklatur-kode for det produkt eller udstyr, der skal importeres eller eksporteres

e) en angivelse af formålet med den påtænkte import, herunder den tilsigtede toldbehandling og anvendelse, i givet fald med angivelse af, hvilken toldprocedure der tænkes anvendt

f) sted og forventet dato for den påtænkte import eller eksport

g) det toldsted, hvor varerne vil blive angivet

h) for import af kontrollerede stoffer eller produkter og udstyr til destruktion, navn og adresse på det anlæg, hvor destruktionen vil finde sted

i) enhver yderligere oplysning, som den kompetente myndighed i en medlemsstat måtte finde nødvendig.

▼M3

j) når der er tale om import og eksport af produkter og udstyr, der indeholder eller kun kan fungere ved hjælp af haloner til kritiske anvendelser i fly som anført i punkt 4.1 til 4.6 i bilag VI, følgende oplysninger i stedet for litra a) til h):

(1) formålet med og typen af produktet og udstyret, der skal importeres eller eksporteres, som anført i punkt 4.1 til 4.6 i bilag VI

(2) den type haloner, som produkterne og udstyret, der skal importeres eller eksporteres, indeholder eller kun kan fungere ved hjælp af

(3) den kombinerede nomenklaturkode for det produkt eller udstyr, der skal importeres eller eksporteres.

▼B

4.  Hver importør eller eksportør underretter Kommissionen om ændringer, der måtte indtræffe i tilladelsens gyldighedsperiode med hensyn til de i henhold til stk. 3 meddelte oplysninger.

5.  Kommissionen kan kræve et certifikat til attestering af arten eller sammensætningen af de stoffer, der skal importeres eller eksporteres, og forlange at få udleveret en kopi af tilladelsen fra import- hhv. eksportlandet.

6.  Kommissionen kan i konkrete tilfælde videregive de forelagte oplysninger til de berørte parters kompetente myndigheder i nødvendigt omfang og kan afvise ansøgningen om tilladelse, såfremt en af de ved denne forordning fastsatte relevante forpligtelser ikke er opfyldt, eller af følgende årsager:

a) i forbindelse med en ansøgning om importtilladelse, når det på grundlag af oplysninger fra det berørte lands kompetente myndigheder konstateres, at eksportøren ikke er en virksomhed, der har tilladelse til at handle med det pågældende stof i det pågældende land

b) i forbindelse med en ansøgning om eksporttilladelse, når importlandets kompetente myndigheder har underrettet Kommissionen om, at import af det kontrollerede stof enten ville være ulovlig handel eller ville indvirke negativt på gennemførelsen af de kontrolforanstaltninger, der skal sikre, at importlandet overholder sine forpligtelser efter protokollen, eller ville medføre en overskridelse af de kvantitative begrænsninger, der er fastsat i protokollen for det pågældende land.

7.  Kommissionen stiller en kopi af tilladelsen til rådighed for den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat.

8.  Kommissionen informerer så hurtigt som muligt ansøgeren og den pågældende medlemsstat om enhver ansøgning om tilladelse, som afvises på grundlag af stk. 6, med angivelse af årsagen til, at ansøgningen blev afvist.

9.  Kommissionen kan ændre listen i stk. 3 og bilag IV. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 25, stk. 3.

Artikel 19

Foranstaltninger for tilsyn i forbindelse med illegal handel

Kommissionen kan vedtage supplerende foranstaltninger for tilsyn med kontrollerede stoffer eller nye stoffer og med produkter og udstyr, der indeholder eller kun kan fungere ved hjælp af kontrollerede stoffer, når disse varer er under midlertidig opbevaring, toldoplag- eller frizoneproceduren eller transitforsendelse gennem Fællesskabets toldområde og efterfølgende reeksport, ud fra en vurdering af den potentielle risiko for illegal handel ved sådanne bevægelser og under hensyntagen til sådanne foranstaltningers miljøfordele og samfundsøkonomiske virkninger.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, herunder ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 25, stk. 3.

Artikel 20

Handel med stater, der ikke er parter i protokollen, og med territorier, der ikke er omfattet af protokollen

1.  Import og eksport af kontrollerede stoffer og af produkter og udstyr, der indeholder eller kun kan fungere ved hjælp af kontrollerede stoffer, fra hhv. til en stat, der ikke er part i protokollen, er forbudt.

2.  Kommissionen kan vedtage regler for overgang til fri omsætning i Fællesskabet af produkter og udstyr, som er importeret fra stater, der ikke er parter i protokollen, og som er fremstillet under anvendelse af kontrollerede stoffer, men som ikke indeholder stoffer, som entydigt kan identificeres som kontrollerede stoffer. Identifikationen af disse produkter og dette udstyr sker på grundlag af regelmæssig teknisk rådgivning af parterne. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, herunder ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 25, stk. 3.

3.  Uanset stk. 1 kan Kommissionen tillade handel med kontrollerede stoffer og med produkter og udstyr, der indeholder eller kun kan fungere ved hjælp af sådanne stoffer eller er fremstillet ved hjælp af et eller flere af disse stoffer, med stater, der ikke er parter i protokollen, såfremt det på et møde mellem parterne i medfør af protokollens artikel 4, stk. 8, fastslås, at de pågældende stater overholder protokollen fuldt ud og har indgivet oplysninger herom som omhandlet i protokollens artikel 7. Kommissionen træffer afgørelse efter forvaltningsproceduren i artikel 25, stk. 2, i denne forordning.

4.  Stk. 1 gælder for territorier, der ikke er omfattet af protokollen, på samme måde som for stater, der ikke er parter i protokollen, jf. dog eventuelle afgørelser i medfør af andet afsnit.

Hvis myndighederne i et territorium, der ikke er omfattet af protokollen, overholder protokollen fuldt ud og har indgivet oplysninger herom som omhandlet i protokollens artikel 7, kan Kommissionen beslutte, at nogle af eller alle bestemmelserne i denne artikels stk. 1 ikke skal gælde for det pågældende territorium.

Kommissionen træffer afgørelse efter forvaltningsproceduren i artikel 25, stk. 2.

Artikel 21

Liste over produkter og udstyr, der indeholder eller kun kan fungere ved hjælp af kontrollerede stoffer

Til vejledning for medlemsstaternes toldmyndigheder tilvejebringer Kommissionen senest 1. januar 2010 en liste over produkter og udstyr, der kan tænkes at indeholde eller kun at kunne fungere ved hjælp af kontrollerede stoffer, og over KN-koderne.



KAPITEL V

EMISSIONSKONTROL

Artikel 22

Genvinding og destruktion af brugte kontrollerede stoffer

1.  Kontrollerede stoffer, som findes i køle-, luftkonditionerings- og varmepumpeanlæg, i udstyr, der indeholder opløsningsmidler, eller i brandsikringssystemer og brandslukkere, skal i forbindelse med vedligeholdelse eller servicering af udstyret eller inden demontering eller bortskaffelse af det genvindes med henblik på destruktion, genanvendelse eller regenerering.

2.  Kontrollerede stoffer og produkter, der indeholder sådanne stoffer, skal udelukkende destrueres ved hjælp af de i bilag VII opførte godkendte teknologier eller, i tilfælde af kontrollerede stoffer, som ikke er opført i dette bilag, ved hjælp af de mest miljøvenlige destruktionsteknologier, der ikke medfører urimelige omkostninger på betingelse af, at anvendelsen af disse teknologier er forenelig med den relevante fællesskabslovgivning og nationale lovgivning om affald, og at de supplerende krav i henhold til denne lovgivning overholdes.

3.  Kommissionen kan ændre bilag VII for at tage hensyn til nye muligheder, der skyldes den teknologiske udvikling.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 25, stk. 3.

4.  Kontrollerede stoffer, der er indeholdt i andre produkter og andet udstyr end nævnt i stk. 1, genvindes, hvis det er teknisk og økonomisk muligt, med henblik på destruktion, genanvendelse eller regenerering, eller destrueres uden forudgående genvinding ved hjælp af den i stk. 2 omhandlede teknologi.

Kommissionen udarbejder et bilag til denne forordning med en liste over produkter og udstyr, for hvilke det anses for teknisk og økonomisk muligt at gennemføre genvinding af kontrollerede stoffer eller destruktion af produkter og udstyr uden forudgående genvinding af kontrollerede stoffer, og specificerer i relevante tilfælde, hvilken teknologi der skal anvendes. Ethvert forslag om at udarbejde et sådant bilag skal ledsages og understøttes af en fuld økonomisk vurdering af omkostninger og fordele, under hensyn til medlemsstaternes individuelle forhold.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, herunder ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 25, stk. 3.

5.  Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at fremme genvinding, genanvendelse, regenerering og destruktion af kontrollerede stoffer og fastsætter krav til de minimumskvalifikationer, som personalet skal være i besiddelse af.

Kommissionen evaluerer de foranstaltninger, medlemsstaterne har truffet, og kan på baggrund af denne evaluering samt af teknisk og anden relevant information efter omstændighederne vedtage foranstaltninger vedrørende disse minimumskvalifikationskrav.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, herunder ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 25, stk. 3.

Artikel 23

Udsivning og emission af kontrollerede stoffer

1.  Virksomhederne træffer alle praktisk gennemførlige sikkerhedsforanstaltninger for at undgå og minimere enhver udsivning og emission af kontrollerede stoffer.

2.  Virksomheder, der håndterer køle-, luftkonditionerings- eller varmepumpeanlæg eller -udstyr samt brandsikringssystemer, herunder disses kredsløb, der indeholder kontrollerede stoffer, sikrer, at stationære anlæg, udstyr eller systemer:

a) med et kølevæskeindhold af kontrollerede stoffer på 3 kilogram eller derover, kontrolleres for udsivning mindst en gang om året; dette gælder dog ikke anlæg eller udstyr med hermetisk lukkede systemer, der er mærket som sådan og indeholder mindre end 6 kilogram kontrollerede stoffer

b) med et kølevæskeindhold af kontrollerede stoffer på 30 kilogram eller derover, kontrolleres for udsivning mindst en gang hver sjette måned

c) med et kølevæskeindhold af kontrollerede stoffer på 300 kilogram eller derover, kontrolleres for udsivning mindst en gang hver tredje måned,

og at eventuelle fundne lækager repareres snarest muligt, og under alle omstændigheder inden for 14 dage.

Det pågældende anlæg, udstyr eller system kontrolleres for udsivning inden for en måned efter udbedring af en lækage for at sikre, at reparationen har været effektiv.

3.  De i stk. 2 omhandlede virksomheder skal føre en fortegnelse over mængder og typer af tilførte kontrollerede stoffer og den mængde, der genvindes under vedligeholdelse, servicering og endelig bortskaffelse af ovennævnte anlæg, udstyr eller system. De skal endvidere føre en fortegnelse over andre relevante oplysninger, herunder identifikation af den virksomhed eller den tekniker, der har udført vedligeholdelse eller servicering, samt datoer for og resultater af de udførte udsivningskontroller. Fortegnelserne skal på anmodning stilles til rådighed for den kompetente myndighed i en medlemsstat og for Kommissionen.

4.  Medlemsstaterne fastsætter krav til de minimumskvalifikationer, som det personale, der udfører de i stk. 2 omhandlede aktiviteter, skal være i besiddelse af. På baggrund af en evaluering af disse foranstaltninger truffet af medlemsstaterne samt af teknisk og anden relevant information kan Kommissionen vedtage foranstaltninger vedrørende harmonisering af disse minimumskvalifikationskrav.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, herunder ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 25, stk. 3.

5.  Virksomhederne træffer alle praktisk gennemførlige sikkerhedsforanstaltninger for at undgå og minimere enhver udsivning og emission af kontrollerede stoffer, der anvendes som råvare og proceshjælpestoffer.

6.  Virksomhederne træffer alle praktisk gennemførlige sikkerhedsforanstaltninger for at undgå og minimere enhver udsivning og emission af kontrollerede stoffer, der fremkommer utilsigtet under fremstillingen af andre kemiske stoffer.

7.  Kommissionen kan udarbejde en fortegnelse over teknologier eller fremgangsmåder, som virksomhederne skal benytte for at forebygge og minimere enhver udsivning og emission af kontrollerede stoffer.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, herunder ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 25, stk. 3.



KAPITEL VI

NYE STOFFER

Artikel 24

Nye stoffer

1.  Det er forbudt at producere, importere, markedsføre eller anvende de i bilag II, del A, opførte nye stoffer. Dette forbud gælder ikke for nye stoffer, der anvendes som råvare, eller til laboratorie- og analyseformål, for import med henblik på transit gennem Fællesskabets toldområde eller import efter proceduren for midlertidig opbevaring, toldoplag eller frizone, jf. forordning (EF) nr. 450/2008, medmindre importen har været tildelt en anden toldmæssig bestemmelse eller anvendelse, jf. nævnte forordning, eller for eksport, der følger efter tidligere fritaget import.

2.  Kommissionen kan om nødvendigt i bilag II, del A, tilføje stoffer, der er opført i del B i dette bilag, og af hvilke der eksporteres, importeres, produceres eller markedsføres betydelige mængder, og som det videnskabelige panel under protokollen anser for at have et betydeligt ozonlagsnedbrydende potentiale, og skal, hvor det er relevant, fastsætte eventuelle undtagelser fra stk. 1.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 25, stk. 3.

3.  Kommissionen kan i lyset af relevante videnskabelige oplysninger om nødvendigt tilføje stoffer, der ikke er kontrollerede stoffer, men som det videnskabelige panel under protokollen eller en anden anerkendt myndighed med samme status anser for at have ozonlagsnedbrydende potentiale, til bilag II, del B. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 25, stk. 3.



KAPITEL VII

UDVALG, INDBERETNING, TILSYN OG SANKTIONER

Artikel 25

Udvalg

1.  Kommissionen bistås af et udvalg.

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til en måned.

3.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Artikel 26

Indberetninger fra medlemsstaterne

1.  Senest den 30. juni hvert år sender medlemsstaterne Kommissionen følgende oplysninger for det foregående kalenderår i elektronisk form:

▼M2 —————

▼B

b) hvilke mængder haloner der er installeret, benyttet og oplagret til kritiske anvendelser i medfør af artikel 13, stk. 1, hvilke foranstaltninger der er truffet for at nedbringe emissionerne, et skøn over disse emissioner, og hvilke fremskridt der er gjort med henblik på at evaluere og anvende egnede alternativer

c) hvilke tilfælde der har været af ulovlig handel, særlig de tilfælde, der opdaget under inspektioner i medfør af artikel 28.

2.  Kommissionen fastsætter efter forvaltningsproceduren i artikel 25, stk. 2, hvordan indberetningen af de i stk. 1 omhandlede oplysninger skal udformes.

3.  Kommissionen kan ændre stk. 1.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 25, stk. 3.

Artikel 27

Indberetninger fra virksomhederne

1.  Hver virksomhed indberetter senest den 31. marts hvert år med genpart til den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat Kommissionen de data, der er anført i stk. 2-6, for hvert af de kontrollerede stoffer og for hvert nyt stof, der er opført i bilag II, for det foregående kalenderår.

2.  Hver producent indberetter følgende data:

a) sin samlede produktion af hvert af de i stk. 1 omhandlede stoffer

b) den produktion, der er markedsført eller anvendt af producenten selv i Fællesskabet, med særskilt angivelse af produktion bestemt til anvendelse som råvare, som proceshjælpestof og til andre anvendelsesformål

c) den produktion med henblik på at imødekomme væsentlige anvendelser til laboratorie- og analyseformål i Fællesskabet, som der er givet tilladelse til i medfør af artikel 10, stk. 6

d) den produktion, der er givet tilladelse til i medfør af artikel 10, stk. 8, til imødekommelse af parternes væsentlige anvendelser til laboratorie- og analyseformål

e) den forøgelse af produktionen, der er givet tilladelse til i medfør af artikel 14, stk. 2, 3 og 4, med henblik på industriel rationalisering

f) de genanvendte, regenererede eller destruerede mængder, samt den teknologi, der er anvendt til destruktionen, herunder mængder fremstillet og destrueret som biprodukt, jf. artikel 3, nr. 14)

g) lagrene

h) køb fra eller salg til andre fællesskabsproducenter.

3.  Hver importør indberetter for hver af de i stk. 1 anførte stoffer følgende data:

a) hvilke mængder der er overgået til fri omsætning i Fællesskabet med særskilt angivelse af import med henblik på anvendelse som råvare og proceshjælpestof, import med henblik på væsentlige anvendelser til laboratorie- og analyseformål, som der er givet tilladelse til i medfør af artikel 10, stk. 6, import med henblik på anvendelse til karantæneformål og desinfektion inden afsendelse og import med henblik på destruktion. Importører, som importerede kontrollerede stoffer med henblik på destruktion, indberetter ligeledes det eller de faktiske endelige bestemmelsessteder for hvert af stofferne, idet der for hvert bestemmelsessted separat angives mængden af hvert stof samt navn og adresse på det destruktionsanlæg, hvortil stoffet blev leveret

b) alle mængder, der blev importeret i henhold til andre toldprocedurer, med separat angivelse af toldproceduren og de tiltænkte anvendelser

c) hvilke mængder af brugte stoffer som anført i stk. 1, der er importeret med henblik på genanvendelse eller regenerering

d) lagrene

e) køb fra eller salg til andre fællesskabsproducenter

f) eksportlandet.

4.  Hver eksportør indberetter for hver af de i stk. 1 anførte stoffer følgende data:

a) hvilke mængder af sådanne stoffer, der er eksporteret fra Fællesskabet, med særskilt angivelse af eksportmængden til hvert bestemmelsesland og af de mængder, der er eksporteret med henblik på anvendelse som råvare og proceshjælpestof, med henblik på væsentlige anvendelser til laboratorie- og analyseformål, med henblik på kritiske anvendelser og med henblik på anvendelse til karantæneformål og desinfektion inden afsendelse

b) lagrene

c) køb fra eller salg til andre fællesskabsvirksomheder

d) bestemmelseslandet.

5.  Hver virksomhed, som destruerer kontrollerede stoffer, der er omhandlet i stk. 1, uden at være omfattet af stk. 2, indberetter følgende data:

a) hvilke mængder af sådanne stoffer der er destrueret, inklusive mængder, der er indeholdt i produkter eller udstyr

b) hvilke mængder af sådanne stoffer der venter på at blive destrueret, inklusive mængder, der er indeholdt i produkter eller udstyr

c) hvilken teknologi der er anvendt til destruktionen.

6.  Hver virksomhed, der anvender kontrollerede stoffer som råvare eller proceshjælpestoffer, indberetter følgende data:

a) hvilke mængder af sådanne stoffer der er anvendt som råvare eller proceshjælpestoffer

b) hvilke lagre der findes af sådanne stoffer

c) de involverede processer og emissioner.

7.  Hver producent eller importør, som har en tilladelse i medfør af artikel 10, stk. 6, indberetter for hvert stof, som der er givet tilladelse for, senest den 31. marts hvert år med genpart til den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat til Kommissionen, hvorledes og i hvilke mængder stoffet er blevet anvendt i det foregående år, de oplagrede mængder, de genanvendte, regenererede eller destruerede mængder, samt hvilken mængde produkter og udstyr der indeholder eller kun kan fungere ved hjælp af disse stoffer, der er markedsført i Fællesskabet og/eller eksporteret.

8.  Kommissionen træffer passende foranstaltninger for at beskytte de fortrolige oplysninger, den modtager.

9.  Udformningen af de indberetninger, der er omhandlet i stk. 1-7, fastsættes efter forvaltningsproceduren i artikel 25, stk. 2.

10.  Kommissionen kan ændre de indberetningskrav, der er fastsat i stk. 1-7.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 25, stk. 3.

Artikel 28

Tilsyn

1.  Medlemsstaterne fører tilsyn med, om virksomhederne overholder denne forordning efter en fremgangsmåde, der bygger på risikoanalyse og omfatter inspektioner i forbindelse med import og eksport af kontrollerede stoffer og af produkter og udstyr, der indeholder eller kun kan fungere ved hjælp af disse stoffer. Medlemsstaternes kompetente myndigheder foretager de undersøgelser, som Kommissionen anser for nødvendige i forbindelse med denne forordning.

2.  Hvis Kommissionen og den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor undersøgelsen skal foretages, er enige herom, bistår Kommissionens embedsmænd embedsmændene fra den nævnte myndighed med udførelsen af deres opgaver.

3.  Kommissionen kan i forbindelse med gennemførelsen af de opgaver, der er pålagt den ved denne forordning, indhente alle nødvendige oplysninger fra regeringerne og de kompetente myndigheder i medlemsstaterne samt fra virksomheder. Når Kommissionen sender en virksomhed en anmodning om oplysninger, skal den samtidig sende en genpart af anmodningen til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den pågældende virksomhed er beliggende.

4.  Kommissionen træffer de nødvendige foranstaltninger for at fremme passende informationsudveksling og samarbejde mellem de nationale myndigheder og mellem de nationale myndigheder og Kommissionen.

Kommissionen træffer passende foranstaltninger for at beskytte de fortrolige oplysninger, der indhentes i medfør af denne artikel.

5.  På en anden medlemsstats anmodning kan en medlemsstat foretage inspektioner af virksomheder eller undersøgelser af virksomheder, der mistænkes for at være involveret i ulovlig afsendelse af kontrollerede stoffer, og som driver virksomhed inden for den pågældende medlemsstats territorium.

Artikel 29

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om, hvilke sanktioner der anvendes i tilfælde af overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres. De fastsatte sanktioner skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen disse bestemmelser senest den 30. juni 2011 og underretter den også så hurtigt som muligt om eventuelle senere ændringer.



KAPITEL VIII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 30

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 2037/2000 ophæves fra den 1. januar 2010.

Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag VIII.

Artikel 31

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2010.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.




BILAG I

KONTROLLEREDE STOFFER



Gruppe

Stof

Ozonlagsnedbrydende potentiale (1)

Gruppe I

CFCl3

CFC-11

Trichlorofluoromethan

1,0

CF2Cl2

CFC-12

Dichlorodifluoromethan

1,0

C2F3Cl3

CFC-113

Trichlorotrifluoroethan

0,8

C2F4Cl2

CFC-114

Dichlorotetrafluoroethan

1,0

C2F5Cl

CFC-115

Chloropentafluoroethan

0,6

Gruppe II

CF3Cl

CFC-13

Chlorotrifluoromethan

1,0

C2FCl5

CFC-111

Pentachlorofluoroethan

1,0

C2F2Cl4

CFC-112

Tetrachlorodifluoroethan

1,0

C3FCl7

CFC-211

Heptachlorofluoropropan

1,0

C3F2Cl6

CFC-212

Hexachlorodifluoropropan

1,0

C3F3Cl5

CFC-213

Pentachlorotrifluoropropan

1,0

C3F4Cl4

CFC-214

Tetrachlorotetrafluoropropan

1,0

C3F5Cl3

CFC-215

Trichloropentafluoropropan

1,0

C3F6Cl2

CFC-216

Dichlorohexafluoropropan

1,0

C3F7Cl

CFC-217

Chloroheptafluoropropan

1,0

Gruppe III

CF2BrCl

halon-1211

Bromochlorodifluoromethan

3,0

CF3Br

halon-1301

Bromotrifluoromethan

10,0

C2F4Br2

halon-2402

Dibromotetrafluoroethan

6,0

Gruppe IV

CCl4

CTC

Tetrachloromethan (carbon tetrachlorid)

1,1

Gruppe V

C2H3Cl3 (2)

1,1,1-TCA

1,1,1-Trichloroethan (methylchloroform)

0,1

Gruppe VI

CH3Br

methylbromid

Bromomethan

0,6

Gruppe VII

CHFBr2

HBFC-21 B2

Dibromofluoromethan

1,00

CHF2Br

HBFC-22 B1

Bromodifluoromethan

0,74

CH2FBr

HBFC-31 B1

Bromofluoromethan

0,73

C2HFBr4

HBFC-121 B4

Tetrabromofluoroethan

0,8

C2HF2Br3

HBFC-122 B3

Tribromodifluoroethan

1,8

C2HF3Br2

HBFC-123 B2

Dibromotrifluoroethan

1,6

C2HF4Br

HBFC-124 B1

Bromotetrafluoroethan

1,2

C2H2FBr3

HBFC-131 B3

Tribromofluoroethan

1,1

C2H2F2Br2

HBFC-132 B2

Dibromodifluoroethan

1,5

C2H2F3Br

HBFC-133 B1

Bromotrifluoroethan

1,6

C2H3FBr2

HBFC-141 B2

Dibromofluoroethan

1,7

C2H3F2Br

HBFC-142 B1

Bromodifluoroethan

1,1

C2H4FBr

HBFC-151 B1

Bromofluoroethan

0,1

C3HFBr6

HBFC-221 B6

Hexabromofluoropropan

1,5

C3HF2Br5

HBFC-222 B5

Pentabromodifluoropropan

1,9

C3HF3Br4

HBFC-223 B4

Tetrabromotrifluoropropan

1,8

C3HF4Br3

HBFC-224 B3

Tribromotetrafluoropropan

2,2

C3HF5Br2

HBFC-225 B2

Dibromopentafluoropropan

2,0

C3HF6Br

HBFC-226 B1

Bromohexafluoropropan

3,3

C3H2FBr5

HBFC-231 B5

Pentabromofluoropropan

1,9

C3H2F2Br4

HBFC-232 B4

Tetrabromodifluoropropan

2,1

C3H2F3Br3

HBFC-233 B3

Tribromotrifluoropropan

5,6

C3H2F4Br2

HBFC-234 B2

Dibromotetrafluoropropan

7,5

C3H2F5Br

HBFC-235 B1

Bromopentafluoropropan

1,4

C3H3FBr4

HBFC-241 B4

Tetrabromofluoropropan

1,9

C3H3F2Br3

HBFC-242 B3

Tribromodifluoropropan

3,1

C3H3F3Br2

HBFC-243 B2

Dibromotrifluoropropan

2,5

C3H3F4Br

HBFC-244 B1

Bromotetrafluoropropan

4,4

C3H4FBr3

HBFC-251 B1

Tribromofluoropropan

0,3

C3H4F2Br2

HBFC-252 B2

Dibromodifluoropropan

1,0

C3H4F3Br

HBFC-253 B1

Bromotrifluoropropan

0,8

C3H5FBr2

HBFC-261 B2

Dibromofluoropropan

0,4

C3H5F2Br

HBFC-262 B1

Bromodifluoropropan

0,8

C3H6FBr

HBFC-271 B1

Bromofluoropropan

0,7

Gruppe VIII

CHFCl2

HCFC-21 (3)

Dichlorofluoromethan

0,040

CHF2Cl

HCFC-22 (3)

Chlorodifluoromethan

0,055

CH2FCl

HCFC-31

Chlorofluoromethan

0,020

C2HFCl4

HCFC-121

Tetrachlorofluoroethan

0,040

C2HF2Cl3

HCFC-122

Trichlorodifluoroethan

0,080

C2HF3Cl2

HCFC-123 (3)

Dichlorotrifluoroethan

0,020

C2HF4Cl

HCFC-124 (3)

Chlorotetrafluoroethan

0,022

C2H2FCl3

HCFC-131

Trichlorofluoroethan

0,050

C2H2F2Cl2

HCFC-132

Dichlorodifluoroethan

0,050

C2H2F3Cl

HCFC-133

Chlorotrifluoroethan

0,060

C2H3FCl2

HCFC-141

Dichlorofluoroethan

0,070

CH3CFCl2

HCFC-141b (3)

1,1-Dichloro-1-fluoroethan

0,110

C2H3F2Cl

HCFC-142

Chlorodifluoroethan

0,070

CH3CF2Cl

HCFC-142b (3)

1-Chloro-1,1-difluoroethan

0,065

C2H4FCl

HCFC-151

Chlorofluoroethan

0,005

C3HFCl6

HCFC-221

Hexachlorofluoropropan

0,070

C3HF2Cl5

HCFC-222

Pentachlorodifluoropropan

0,090

C3HF3Cl4

HCFC-223

Tetrachlorotrifluoropropan

0,080

C3HF4Cl3

HCFC-224

Trichlorotetrafluoropropan

0,090

C3HF5Cl2

HCFC-225

Dichloropentafluoropropan

0,070

CF3CF2CHCl2

HCFC-225ca (3)

3,3-Dichloro-1,1,1,2,2-pentafluoropropan

0,025

CF2ClCF2CHClF

HCFC-225cb (3)

1,3-Dichloro-1,1,2,2,3-pentafluoropropan

0,033

C3HF6Cl

HCFC-226

Chlorohexafluoropropan

0,100

C3H2FCl5

HCFC-231

Pentachlorofluoropropan

0,090

C3H2F2Cl4

HCFC-232

Tetrachlorodifluoropropan

0,100

C3H2F3Cl3

HCFC-233

Trichlorotrifluoropropan

0,230

C3H2F4Cl2

HCFC-234

Dichlorotetrafluoropropan

0,280

C3H2F5Cl

HCFC-235

Chloropentafluoropropan

0,520

C3H3FCl4

HCFC-241

Tetrachlorofluoropropan

0,090

C3H3F2Cl3

HCFC-242

Trichlorodifluoropropan

0,130

C3H3F3Cl2

HCFC-243

Dichlorotrifluoropropan

0,120

C3H3F4Cl

HCFC-244

Chlorotetrafluoropropan

0,140

C3H4FCl3

HCFC-251

Trichlorofluoropropan

0,010

C3H4F2Cl2

HCFC-252

Dichlorodifluoropropan

0,040

C3H4F3Cl

HCFC-253

Chlorotrifluoropropan

0,030

C3H5FCl2

HCFC-261

Dichlorofluoropropan

0,020

C3H5F2Cl

HCFC-262

Chlorodifluoropropan

0,020

C3H6FCl

HCFC-271

Chlorofluoropropan

0,030

Gruppe IX

CH2BrC

BCM

Bromochloromethan

0,12

(1)   Tallene for ozonlagsnedbrydende potentiale er skøn baseret på den nuværende viden; de vil regelmæssigt blive gennemgået og revideret på baggrund af de afgørelser, der træffes af parterne.

(2)   Denne formel refererer ikke til 1,1,2-trichlorethan.

(3)   De kommercielt mest levedygtige stoffer som angivet i protokollen.




BILAG II

NYE STOFFER

Del A: Stoffer, der er underlagt begrænsninger efter artikel 24, stk. 1



Stof

Ozonlagsnedbrydende potentiale

CBr2 F2

Dibromdifluormethan (halon-1202)

1,25

Del B: Stoffer, der skal afgives indberetning om efter artikel 27



Stof

Ozonlagsnedbrydende potentiale (1)

C3H7Br

1-Brompropan (n-propylbromid)

0,02-0,10

C2H5Br

Bromethan (ethylbromid)

0,1-0,2

CF3I

Trifluoriodmethan (trifluormethyliodid)

0,01-0,02

CH3Cl

Chlormethan (methylchlorid)

0,02

(1)   Tallene for ozonlagsnedbrydende potentiale er skøn baseret på den nuværende viden; de vil regelmæssigt blive gennemgået og revideret på baggrund af de afgørelser, der træffes af parterne.




BILAG III

Processer, hvori kontrollerede stoffer anvendes som proceshjælpestoffer, jf. artikel 3, nr. 12)

a) anvendelse af tetrachlormethan til fjernelse af nitrogentrichlorid ved fremstilling af chlor og natriumhydroxid

b) anvendelse af tetrachlormethan til genvinding af chlor fra restgas fra chlorfremstilling

c) anvendelse af tetrachlormethan ved fremstilling af chloreret gummi

d) anvendelse af tetrachlormethan ved fremstilling af polyphenylenterephthalamid

e) anvendelse af CFC-12 ved fotokemisk syntese af perfluorpolyetherpolyperoxid-udgangsstoffer til Z-perfluorpolyethere og difunktionelle derivater

f) anvendelse af CFC-113 ved fremstilling af perfluorpolyetherdioler med høj funktionalitet

g) anvendelse af tetrachlormethan ved fremstilling af cyclodim

h) anvendelse af hydrochlorfluorcarboner i processerne under litra a) til g), når det sker for at erstatte chlorfluorcarbon eller tetrachlormethan.




BILAG IV



Grupper, KN-koder (1) og varebeskrivelse for de i bilag I nævnte stoffer

Gruppe

KN-kode

Varebeskrivelse

Gruppe I

2903 41 00

Trichlorfluormethan

2903 42 00

Dichlordifluormethan

2903 43 00

Trichlortrifluorethaner

2903 44 10

Dichlortetrafluorethaner

2903 44 90

Chlorpentafluorethan

Gruppe II

2903 45 10

Chlortrifluormethan

2903 45 15

Pentachlorfluorethan

2903 45 20

Tetrachlordifluorethaner

2903 45 25

Heptachlorfluorpropaner

2903 45 30

Hexachlordifluorpropaner

2903 45 35

Pentachlortrifluorpropaner

2903 45 40

Tetrachlortetrafluorpropaner

2903 45 45

Trichlorpentafluorpropaner

2903 45 50

Dichlorhexafluorpropaner

2903 45 55

Chlorheptafluorpropaner

Gruppe III

2903 46 10

Bromchlordifluormethan

2903 46 20

Bromtrifluormethan

2903 46 90

Dibromtetrafluorethaner

Gruppe IV

2903 14 00

Tetrachlormethan (carbontetrachlorid)

Gruppe V

2903 19 10

1,1,1-Trichlorethan (methylchloroform)

Gruppe VI

2903 39 11

Brommethan (methylbromid)

Gruppe VII

2903 49 30

Hydrobromfluormethaner, -ethaner og -propaner

Gruppe VIII

2903 49 11

Chlordifluormethan (HCFC-22)

2903 49 15

1,1-Dichlor-1-fluorethan (HCFC-141b)

2903 49 19

Andre hydrochlorfluormethaner, -ethaner og -propaner (HCFC'er)

Gruppe IX

ex290349 80

Bromchlormethan

Blandinger

3824 71 00

Blandinger, der indeholder chlorfluorcarboner (CFC'er), også med indhold af hydrochlorfluorcarboner (HCFC'er), perfluorcarboner (PFC'er) eller hydrofluorcarboner (HFC'er)

3824 72 00

Blandinger, der indeholder bromchlordifluormethan, bromtrifluormethan eller dibrom-tetrafluorethaner

3824 73 00

Blandinger, der indeholder hydrobromfluorcarboner (HBFC'er)

3824 74 00

Blandinger, der indeholder hydrochlorfluorcarboner (HCFC'er), også med indhold af perfluorcarboner (PFC'er) eller hydrofluorcarboner (HFC'er), men ikke chlorfluorcarboner (CFC'er)

3824 75 00

Blandinger, der indeholder tetrachlormethan (carbontetrachlorid)

3824 76 00

Blandinger, der indeholder 1,1,1-trichlorethan (methylchloroform)

3824 77 00

Blandinger, der indeholder brommethan (methylbromid) eller bromchlormethan

(1)   »Ex« foran en kode betyder, at andre stoffer end dem, der er medtaget i kolonnen »Varebeskrivelse«, også kan henhøre under den pågældende kode.




BILAG V

Betingelser, der skal være opfyldt for, at kontrollerede stoffer til væsentlige laboratorie- og analyseformål, der er omfattet af artikel 10, stk. 3, kan markedsføres og videredistribueres

1.

Kontrollerede stoffer til væsentlige laboratorie- og analyseformål må kun indeholde kontrollerede stoffer, der er fremstillet i følgende renhedsgrader:



Stof

%

CTC (analysekvalitet)

99,5

1,1,1-trichlorethan

99,0

CFC 11

99,5

CFC 13

99,5

CFC 12

99,5

CFC 113

99,5

CFC 114

99,5

Andre kontrollerede stoffer, hvis kogepunkt ligger over 20 °C

99,5

Andre kontrollerede stoffer, hvis kogepunkt ligger under 20 °C

99,0

Disse rene kontrollerede stoffer kan fabrikanter, handelsagenter og distributører derefter blande med andre kemikalier, uanset om disse er kontrollerede eller ikke i henhold til protokollen, som det er sædvane ved anvendelse til laboratorie- og analyseformål.

2.

Disse stoffer med høj renhedsgrad og blandinger, der indeholder kontrollerede stoffer, må kun leveres i genlukkelige beholdere eller højtrykscylindre, der indeholder mindre end tre liter, eller i glasampuller på 10 ml eller derunder, som skal være tydeligt mærket med, at stofferne nedbryder ozonlaget og udelukkende er til laboratorie- og analyseformål, og at brugte stoffer eller overskudsstoffer skal indsamles og genvindes, hvis det er praktisk muligt. Materialet skal destrueres, hvis genvinding ikke er praktisk mulig.

▼M1




BILAG VI

KRITISKE ANVENDELSER AF HALONER

I dette bilag forstås ved:

1) »udløbsdato«: den dato, efter hvilken haloner ikke længere må benyttes i brandslukkere og brandslukningsanlæg i nyt udstyr og nye anlæg til den pågældende anvendelse

2) »nyt udstyr«: udstyr, for hvilket der på udløbsdatoen hverken er:

a) underskrevet en kontrakt om levering eller udvikling, eller

b) indgivet ansøgning om typegodkendelse eller -certificering til den pågældende myndighed

3) »nye anlæg«: anlæg, for hvilke der på udløbsdatoen hverken er:

a) underskrevet en kontrakt om udvikling, eller

b) indgivet ansøgning om byggetilladelse til den pågældende myndighed

4) »slutdato«: den dato, efter hvilken haloner ikke længere må benyttes til den pågældende anvendelse, og efter hvilken halonbrandslukkere og -brandslukningsanlæg skal være taget ud af brug

5) »inertisering«: forebyggelse af antænding af en brændbar eller eksplosiv atmosfære ved, at der tilsættes et hæmmende eller fortyndende materiale

6) »lastskib«: ethvert skib, som ikke er et passagerskib, har en bruttotonnage på over 500 og er i international fart, jf. Solaskonventionens (konventionen om sikkerhed for menneskeliv på søen) definitioner af disse udtryk. I Solaskonventionen forstås ved et »passagerskib« et »skib, der befordrer flere end tolv passagerer«, og ved »international fart«»en rejse fra et land, der er omfattet af denne konvention, til en havn uden for det pågældende land eller omvendt«

7) et rum, der »normalt er bemandet«, et beskyttet rum, hvor det er nødvendigt, at en eller flere personer er til stede hele tiden eller det meste af tiden for, at udstyret eller anlægget reelt kan fungere. Ved militære anvendelser er det beskyttede rums bemandingsstatus den, der gælder i en kampsituation

8) et rum, der »normalt ikke er bemandet«, et beskyttet rum, som kun er bemandet en del af tiden, f.eks. med henblik på vedligeholdsarbejde, og hvori stadig tilstedeværelse af personer ikke er nødvendig for, at udstyret eller anlægget reelt kan fungere.



KRITISKE ANVENDELSER AF HALONER

Anvendelse

Udløbsdato

(31. december det pågældende år)

Slutdato

(31. december det pågældende år)

Udstyrs- eller anlægskategori

Formål

Type

Halon

1.  I militære køretøjer

1.1.  Beskyttelse af motorrum

Fast anlæg

1301

1211

2402

2010

2035

1.2.  Beskyttelse af personalerum

Fast anlæg

1301

2402

2011

2040

1.3.  Beskyttelse af personalerum

Transportabel brandslukker

1301

1211

2011

2020

2.  I militære overfladeskibe

2.1.  Beskyttelse af maskinrum, der normalt er bemandet

Fast anlæg

1301

2402

2010

2040

2.2.  Beskyttelse af maskinrum, der normalt ikke er bemandet

Fast anlæg

1301

1211

2402

2010

2035

2.3.  Beskyttelse af rum med elektrisk udstyr, som normalt ikke er bemandet

Fast anlæg

1301

1211

2010

2030

2.4.  Beskyttelse af kommandocentraler

Fast anlæg

1301

2010

2030

2.5.  Beskyttelse af brændstofpumperum

Fast anlæg

1301

2010

2030

2.6.  Beskyttelse af lagerrum til brandfarlige væsker

Fast anlæg

1301

1211

2402

2010

2030

2.7.  Beskyttelse af fly i hangarer og værkstedsområder

Transportabel brandslukker

1301

1211

2010

2016

3.  I militære ubåde

3.1.  Beskyttelse af maskinrum

Fast anlæg

1301

2010

2040

3.2.  Beskyttelse af kommandocentraler

Fast anlæg

1301

2010

2040

3.3.  Beskyttelse af dieselgeneratorrum

Fast anlæg

1301

2010

2040

3.4.  Beskyttelse af rum med elektrisk udstyr

Fast anlæg

1301

2010

2040

4.  I fly

4.1.  Beskyttelse af lastrum, der normalt ikke er bemandet

Fast anlæg

1301

1211

2402

2018

2040

4.2.  Beskyttelse af kabine og personalerum

Transportabel brandslukker

1211

2402

2014

2025

4.3.  Beskyttelse af motornaceller og hjælpekraftaggregater (APU)

Fast anlæg

1301

1211

2402

2014

2040

4.4.  Inertisering af brændstoftanke

Fast anlæg

1301

2402

2011

2040

4.5.  Beskyttelse af affaldsbeholdere på toiletter

Fast anlæg

1301

1211

2402

2011

2020

4.6.  Beskyttelse af »dry bays«

Fast anlæg

1301

1211

2402

2011

2040

5.  I olie- og gasanlæg samt petrokemiske anlæg

5.1.  Beskyttelse af rum, hvor der kan ske udslip af brandfarlige væsker eller gasser

Fast anlæg

1301

2402

2010

2020

6.  I lastskibe i handelsflåden

6.1.  Inertisering af rum, der normalt er bemandet, og hvor der kan ske udslip af brandfarlige væsker eller gasser

Fast anlæg

1301

2402

1994

2016

7.  I landbaserede kommando- og kommunikationscentraler, der er nødvendige for landets sikkerhed

7.1.  Beskyttelse af rum, der normalt er bemandet

Fast anlæg

1301

2402

2010

2025

7.2.  Beskyttelse af rum, der normalt er bemandet

Transportabel brandslukker

1211

2010

2013

7.3.  Beskyttelse af rum, der normalt ikke er bemandet

Fast anlæg

1301

2402

2010

2020

8.  På flyvepladser og i lufthavne

8.1.  I redningskøretøjer

Transportabel brandslukker

1211

2010

2016

8.2.  Beskyttelse af fly i hangarer og værkstedsområder

Transportabel brandslukker

1211

2010

2016

9.  I nukleare kraftværker og forskningsfaciliteter

9.1.  Beskyttelse af rum, hvor det er påkrævet af hensyn til minimering af risikoen for spredning af radioaktivt materiale

Fast anlæg

1301

2010

2020

10.  I tunnelen under Den Engelske Kanal

10.1.  Beskyttelse af tekniske faciliteter

Fast anlæg

1301

2010

2016

10.2.  Beskyttelse af motorvogne og biltogsvogne i kanaltunneltog

Fast anlæg

1301

2010

2020

11.  Andet

11.1.  Brandvæsenets indledende brandslukning, når nødvendigt for den personlige sikkerhed

Transportabel brandslukker

1211

2010

2013

11.2.  Beskyttelse af mennesker ved militærets og politiets personel

Transportabel brandslukker

1211

2010

2013

▼B




BILAG VII

DESTRUKTIONSTEKNOLOGI SOM OMHANDLET I ARTIKEL 22, STK. 1



Egnethed

Teknologi

Kontrollerede stoffer (1) (2)

Fortyndede kilder (3)

 

Kontrollerede stoffer opført i bilag I, gruppe I, II, IV, V, VIII

Haloner opført i bilag I, gruppe III

Skum

Destruktions- og udskilningsgrad (4)

99,99 %

99,99 %

95 %

Cementovne

Godkendt (5)

Ikke godkendt

Ikke relevant

Forbrænding med væskeindsprøjtning

Godkendt

Godkendt

Ikke relevant

Gas-/røgoxidering

Godkendt

Godkendt

Ikke relevant

Forbrænding af fast kommunalt affald

Ikke relevant

Ikke relevant

Godkendt

Reaktorkrakning

Godkendt

Ikke godkendt

Ikke relevant

Forbrænding i roterovn

Godkendt

Godkendt

Godkendt

Argonplasmabue

Godkendt

Godkendt

Ikke relevant

Induktivt koblet radiofrekvensplasma

Godkendt

Godkendt

Ikke relevant

Mikrobølgeplasma

Godkendt

Ikke godkendt

Ikke relevant

Nitrogenplasmabue

Godkendt

Ikke godkendt

Ikke relevant

Katalytisk dehalogenering i gasfase

Godkendt

Ikke godkendt

Ikke relevant

Overhedet damp-reaktor

Godkendt

Ikke godkendt

Ikke relevant

(1)   Kontrollerede stoffer, der ikke er opført nedenfor, destrueres ved hjælp af den mest miljømæssigt acceptable teknologi, der ikke medfører urimelige omkostninger.

(2)   Ved koncentrerede kilder forstås nye, genvundne og regenererede ozonlagsnedbrydende stoffer.

(3)   Ved fortyndede kilder forstås ozonlagsnedbrydende stoffer, der er indlejret i en fastformig matrice, f.eks. skum.

(4)   Destruktions- og udskilningsgraden er det kriterium for den teknologiske effektivitet, som godkendelsen af en teknologi bygger på. Den svarer ikke i alle tilfælde til den faktiske daglige præstation, som reguleres af nationale mindstenormer.

(5)   Godkendt af parterne.




BILAG VIII

SAMMENLIGNINGSTABEL



Forordning (EF) nr. 2037/2000

Nærværende forordning

Artikel 1

Artikel 1 og 2

Artikel 2

Artikel 3

Artikel 3, stk. 1, første afsnit

Artikel 4, stk. 1

Artikel 3, stk. 1, andet afsnit

Artikel 10, stk. 2 og 4

Artikel 3, stk. 2, nr. i)

Artikel 4

Artikel 3, stk. 2, nr. ii), første afsnit

Artikel 3, stk. 2, nr. ii), andet afsnit

Artikel 12, stk. 3

Artikel 3, stk. 3

Artikel 11, stk. 1

Artikel 3, stk. 4

Artikel 10, stk. 6, første afsnit, første punktum

Artikel 3, stk. 5

Artikel 10, stk. 7

Artikel 3, stk. 6

Artikel 3, stk. 7

Artikel 10, stk. 8

Artikel 3, stk. 8

Artikel 14, stk. 2

Artikel 3, stk. 9

Artikel 14, stk. 3

Artikel 3, stk. 10

Artikel 14, stk. 4

Artikel 4, stk. 1

Artikel 5, stk. 1

Artikel 4, stk. 2, nr. i)

Artikel 5, stk. 1

Artikel 4, stk. 2, nr. ii)

Artikel 4, stk. 2, nr. iii), første afsnit

Artikel 12, stk. 1 og 2

Artikel 4, stk. 2, nr. iii), andet afsnit

Artikel 26, stk. 1, litra a)

Artikel 4, stk. 2, nr. iii), tredje afsnit

Artikel 12, stk. 2

Artikel 4, stk. 2, nr. iv)

Artikel 4, stk. 3, nr. i)

Artikel 5, stk. 1

Artikel 4, stk. 3, nr. ii)

Artikel 4, stk. 3, nr. iii)

Artikel 4, stk. 3, nr. iv)

Artikel 4, stk. 4, nr. i), litra a)

Artikel 9

Artikel 4, stk. 4, nr. i), litra b), første led

Artikel 7, stk. 1, og artikel 8, stk. 1

Artikel 4, stk. 4, nr. i), litra b), andet led

Artikel 10, stk. 1, og artikel 12, stk. 3

Artikel 4, stk. 4, nr. ii)

Artikel 4, stk. 4, nr. iii)

Artikel 4, stk. 4, nr. iv), første punktum

Artikel 13, stk. 1

Artikel 4, stk. 4, nr. iv), andet punktum

Artikel 27, stk. 1

Artikel 4, stk. 4, nr. v)

Artikel 6, stk. 2

Artikel 4, stk. 5

Artikel 14, stk. 1

Artikel 4, stk. 6

Artikel 6

Artikel 4, stk. 6

Artikel 5, stk. 1

Artikel 5, stk. 1

Artikel 5, stk. 2, litra a)

Artikel 11, stk. 2

Artikel 5, stk. 2, litra b)

Artikel 7, stk. 1

Artikel 5, stk. 2, litra c)

Artikel 8, stk. 1

Artikel 5, stk. 3

Artikel 5, stk. 4, første punktum

Artikel 11, stk. 8

Artikel 5, stk. 4, andet punktum

Artikel 5, stk. 5

Artikel 5, stk. 6

Artikel 5, stk. 7

Artikel 11, stk. 8

Artikel 6, stk. 1, første punktum

Artikel 15, stk. 3

Artikel 6, stk. 1, andet punktum

Artikel 6, stk. 2

Artikel 6, stk. 3

Artikel 18, stk. 3

Artikel 6, stk. 4

Artikel 18, stk. 5

Artikel 6, stk. 5

Artikel 18, stk. 9

Artikel 7

Artikel 16, stk. 1

Artikel 8

Artikel 20, stk. 1

Artikel 9, stk. 1

Artikel 20, stk. 1

Artikel 9, stk. 2

Artikel 21

Artikel 10

Artikel 20, stk. 2

Artikel 11, stk. 1

Artikel 17, stk. 1 og 2

Artikel 11, stk. 2

Artikel 20, stk. 1

Artikel 11, stk. 3

Artikel 20, stk. 1

Artikel 11, stk. 4

Artikel 12, stk. 1

Artikel 17, stk. 4

Artikel 12, stk. 2

Artikel 18, stk. 4

Artikel 12, stk. 3

Artikel 18, stk. 5

Artikel 12, stk. 4

Artikel 18, stk. 3 og 4

Artikel 13

Artikel 20, stk. 3

Artikel 14

Artikel 20, stk. 4

Artikel 15

Artikel 16, stk. 1

Artikel 22, stk. 1

Artikel 16, stk. 2

Artikel 16, stk. 3

Artikel 22, stk. 3

Artikel 16, stk. 4

Artikel 16, stk. 5

Artikel 22, stk. 5

Artikel 16, stk. 6

Artikel 16, stk. 7

Artikel 17

Artikel 23

Artikel 18

Artikel 25

Artikel 19

Artikel 25

Artikel 20, stk. 1

Artikel 28, stk. 3

Artikel 20, stk. 2

Artikel 28, stk. 3

Artikel 20, stk. 3

Artikel 28, stk. 1

Artikel 20, stk. 4

Artikel 28, stk. 2

Artikel 20, stk. 5

Artikel 28, stk. 4

Artikel 21

Artikel 29

Artikel 22

Artikel 24

Artikel 23

Artikel 30

Artikel 24

Artikel 31

Bilag I

Bilag I

Bilag III

Bilag IV

Bilag IV

Bilag V

Bilag VI

Bilag III

Bilag VII

Bilag VI



( 1 ) EUT C 100 af 30.4.2009, s. 135.

( 2 ) Europa-Parlamentets udtalelse af 25.3.2009 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 27.7.2009.

( 3 ) EFT L 244 af 29.9.2000, s. 1.

( 4 ) EFT L 297 af 31.10.1988, s. 8.

( 5 ) EUT L 258 af 26.9.2008, s. 68.

( 6 ) EFT L 123 af 24.4.1998, s. 1.

( 7 ) EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1.

( 8 ) EUT L 307 af 24.11.2003, s. 1.

( 9 ) EFT 196 af 16.8.1967, s. 1.

( 10 ) EFT L 200 af 30.7.1999, s. 1.

( 11 ) EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1.

( 12 ) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

( 13 ) EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.

( 14 ) EFT L 118 af 27.4.2001, s. 41.

( 15 ) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

( 16 ) EUT L 114 af 27.4.2006, s. 9. Direktiv 2006/12/EF ophæves med virkning fra 12. december 2010 ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).

( 17 ) EFT L 377 af 31.12.1991, s. 20.

( 18 ) EUT L 37 af 13.2.2003, s. 24.

Top