1) »SOLAS-konventionens særlige tiltag til fremme af maritim sikring«: Ændringer som gengivet i bilag I til denne forordning i form af tilføjelse af kapitel XI-2 i IMO's SOLAS-konvention i den senest ajourførte version.

2) »ISPS-kode«: IMO's internationale kode for sikring af skibe og havnefaciliteter (ISPS-kode) i den senest ajourførte version

3) »ISPS-kodens A-del«: Præamblen og de obligatoriske bestemmelser, som udgør ISPS-kodens A-del, som gengivet i bilag II til denne forordning, vedrørende bestemmelserne i kapitel XI-2 i bilaget til SOLAS-konventionen i den senest ajourførte version

4) »ISPS-kodens B-del«: Vejledningen, der udgør ISPS-kodens B-del, som gengivet i bilag III til denne forordning, om bestemmelserne i kapitel XI-2 i bilaget til SOLAS-konventionen som ændret og i ISPS-kodens A-del i den senest ajourførte version

5) »maritim sikring«: Kombinationen af forebyggende foranstaltninger, der har til formål at beskytte søfarten og havnefaciliteterne mod trusler om forsætlige ulovlige handlinger

6) »kontaktpunkt for maritim sikring«: Det organ, som de enkelte medlemsstater udpeger som kontaktpunkt for Kommissionen og andre medlemsstater og som ansvarlig for at fremme, overvåge og informere om gennemførelsen af de foranstaltninger til maritim sikring, der er fastsat i denne forordning

7) »kompetent maritim sikringsmyndighed«: En myndighed, som en medlemsstat udpeger med den opgave at samordne, gennemføre og overvåge anvendelsen af de sikringsforanstaltninger for skibe og/eller en eller flere havnefaciliteter, der foreskrives i denne forordning. Denne myndigheds kompetence kan variere afhængigt af, hvilke opgaver den er pålagt

8) »international søtransport«: Enhver transport med skib fra en havnefacilitet i en medlemsstat til en havnefacilitet uden for den pågældende medlemsstat eller omvendt

9) »indenlandsk søtransport«: Enhver transport med skib i havområder mellem en havnefacilitet i en medlemsstat og den samme havnefacilitet eller en anden havnefacilitet i samme medlemsstat

10) »rutefart«: En række sejladser, der er tilrettelagt med henblik på at sikre forbindelsen mellem to eller flere havnefaciliteter:

11) »havnefacilitet«: Et sted, hvor grænsefladen mellem skib og havn forekommer. Dette omfatter efter omstændighederne områder som ankerpladser, ventepladser og ankomstfaciliteter fra søsiden.

12) »grænseflade mellem skib og havn«: Det samspil, der opstår, når et skib direkte og umiddelbart inddrages i overførslen mellem skib og havn af personer eller gods eller udførelsen af havnetjenesteydelser.

13) »forsætlig ulovlig handling«: En forsætlig handling, som på grund af sin art eller den sammenhæng, den indgår i, kan forårsage skader på skibe, der benyttes i international eller i indenlandsk fart, eller på disses passagerer, last eller tilknyttede havnefaciliteter.

— 1.12 (revision af skibenes sikringsplaner)

— 1.16 (sårbarhedsvurdering af havnefaciliteter)

— 4.1 (beskyttelse af sikringsplaners og sårbarhedsvurderingers fortrolighed)

— 4.4 (anerkendte sikringsorganisationer)

— 4.5 (minimumskompetencer for anerkendte sikringsorganisationer)

— 4.8 (fastsættelse af sikringsniveauer)

— 4.14, 4.15, 4.16 (kontaktpunkter og oplysninger vedrørende havnefaciliteternes sikringsplaner)

— 4.18 (identifikationsdokumenter)

— 4.24 (skibenes anvendelse af de sikringsforanstaltninger, der anbefales af den stat, i hvis territorialfarvand de sejler)

— 4.28 (bemanding)

— 4.41 (formidling af oplysninger mellem staterne ved udvisning eller afvisning fra en havn)

— 4.45 (skibe fra stater, der ikke er part i konventionen)

— 6.1 (rederiets forpligtelse til at give kaptajnen oplysninger om operatørerne af skibet)

— 8.3 til 8.10 (minimumsstandarder vedrørende sikringsvurdering af skibet)

— 9.2 (minimumsstandarder vedrørende skibets sikringsplan)

— 9.4 (anerkendte sikringsorganisationers uafhængighed)

— 13.6 og 13.7 (intervallerne mellem sikkerhedsøvelser og sikkerhedsuddannelse for skibes besætninger samt for rederiers og skibes sikringsofficerer)

— 15.3 og 15.4 (minimumsstandarder vedrørende sårbarhedsvurderingen af havnefaciliteterne)

— 16.3 og 16.8 (minimumsstandarder vedrørende havnefacilitetens sikringsplan)

— 18.5 og 18.6 (intervallerne mellem sikkerhedsøvelser og sikkerhedsuddannelse på havnefaciliteterne samt for havnefacilitetens sikringsansvarlige).

a) mindst 24 timer i forvejen, eller

b) senest på det tidspunkt, hvor skibet forlader den foregående havn, hvis rejsen er kortere end 24 timer, eller

c) hvis anløbshavnen er ukendt eller ændres under rejsen, så snart anløbshavnen bliver kendt.

a) Rederiet, der driver ovenfor anførte rutefart, udarbejder og ajourfører en liste over de benyttede skibe og videresender denne til den kompetente maritime sikringsmyndighed for den pågældende havn.

b) For hver rejse, der foretages, stilles oplysningerne, som kræves i henhold til regel 9, stk. 2.1, i SOLAS-konventionens særlige tiltag til fremme af maritim sikring, til rådighed for den kompetente maritime sikringsmyndighed på dennes anmodning. Rederiet skal udarbejde et internt system, der sikrer en øjeblikkelig videresendelse af de pågældende oplysninger til den kompetente maritime sikringsmyndighed døgnet rundt, så snart anmodningen om oplysninger modtages.

1 Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, gælder følgende definitioner ved anvendelsen af dette kapitel:

2 Når begrebet »skib« anvendes i regel 3 til regel 13, omfatter det også MODU'er og højhastighedsfartøjer.

3 Når begrebet »alle skibe« anvendes i dette kapitel, betyder det alle skibe, som dette kapitel finder anvendelse på.

4 Når begrebet »kontraherende stat« anvendes i regel 3, 4, 7, 10, 11, 12 og 13, henvises der også til den »udpegede myndighed«.

1 Enhver administration skal fastlægge sikringsniveauer og sørge for, at skibe, der er berettiget til at føre dens flag, får oplysninger om sikringsniveauet. Når der sker ændringer i sikringsniveauet, skal oplysningerne herom ajourføres, alt efter hvad omstændighederne måtte kræve.

2 Enhver kontraherende stat skal fastlægge sikringsniveauer og sørge for, at havnefaciliteterne inden for dens territorium og skibe, inden de anløber, eller mens de er i havn inden for deres territorium, underrettes herom. Når der sker ændringer i sikringsniveauet, skal oplysningerne herom ajourføres, alt efter hvad omstændighederne måtte kræve.

1 Ethvert rederi skal opfylde de relevante krav i dette kapitel og i ISPS-kodens A-del under hensyntagen til den vejledning, der gives i ISPS-kodens B-del.

2 Ethvert skib skal opfylde de relevante krav i dette kapitel og i ISPS-kodens A-del under hensyntagen til den vejledning, der gives i ISPS-kodens B-del, og det skal bekræftes og certificeres, at det opfylder de nævnte krav, således som det angives i ISPS-kodens A-del.

3 Ethvert skib skal forud for anløb eller under ophold i havnen inden for en kontraherende stats territorium opfylde kravene til det sikringsniveau, som den pågældende kontraherende stat har fastlagt, hvis dette sikringsniveau er højere end det, der er fastlagt af det pågældende skibs administration.

4 Skibe skal uden ugrundet ophold reagere på enhver ændring til et højere sikringsniveau.

5 Når et skib ikke opfylder kravene i dette kapitel eller i ISPS-kodens A-del eller ikke kan opfylde kravene til det sikringsniveau, som Administrationen eller en anden kontraherende stat har fastlagt for dette skib, skal skibet underrette den relevante kompetente myndighed herom forud for enhver grænseflade mellem skib og havn eller forud for indsejling i havnen, uanset hvad der måtte indtræffe først.

.1 hvem der er ansvarlig for udnævnelse af besætningsmedlemmer eller andre personer, som på det pågældende tidspunkt er ansat eller beskæftiget om bord på skibet i en funktion, der vedrører skibets erhvervsmæssige drift

.2 hvem der har beslutningsansvaret, for så vidt angår skibets anvendelse, og

.3 hvem der i tilfælde af, at skibet anvendes i henhold til et certeparti, har indgået en sådan aftale om certeparti.

1 Der skal installeres et sikringsalarmsystem i alle skibe, nærmere bestemt:

2 Når skibets sikringsalarmsystem aktiveres, skal det:

3 Skibets sikringsalarmsystem skal:

4 Aktiveringspunkterne for skibets sikringsalarmsystem skal være således konstrueret, at alarmen ikke kan igangsættes utilsigtet.

5 Kravet om et sikringsalarmsystem på skibet kan opfyldes ved anvendelse af det radiosystem, der er installeret med henblik på at opfylde kravene i kapitel IV, forudsat at alle kravene i denne regel er opfyldt.

6 Når en Administration modtager underretning om en sikringsalarm fra et skib, skal den straks underrette den eller de stater herom, i hvis nærhed skibet opererer på det pågældende tidspunkt.

7 Når en kontraherende stat modtager underretning om en sikringsalarm fra et skib, som ikke er berettiget til at føre dens flag, skal den pågældende stat straks underrette den relevante administration herom og om fornødent den eller de stater, i hvis nærhed skibet opererer på det givne tidspunkt.

1 Enhver kontraherende stat skal fastlægge sikringsniveauer og sørge for, at oplysninger herom tilgår skibe, der opererer i eller har meddelt deres hensigt om at sejle ind i dens territorialfarvand.

2 Enhver kontraherende stat skal etablere et kontaktpunkt, hvorigennem sådanne skibe kan anmode om råd eller assistance, og hvortil de kan rapportere eventuelle sikringsrelaterede bekymringer om andre skibe, bevægelser eller meddelelser.

3 Når en angrebsrisiko er blevet identificeret, skal den berørte kontraherende stat underrette de berørte skibe og deres administration om følgende:

1 Skibsføreren må ikke hindres af rederiet, befragteren eller nogen anden person i at træffe eller iværksætte beslutninger, som efter hans faglige bedømmelse måtte være nødvendige for at opretholde skibets sikkerhed og sikring. Dette omfatter nægtelse af adgang til skibet for personer (undtagen personer, der er identificeret som behørigt bemyndiget af en kontraherende stat) eller deres effekter og nægtelse af at laste ladninger, herunder containere eller andre lukkede lasttransportenheder.

2 Hvis der efter skibsførerens faglige bedømmelse under driften opstår en konflikt mellem de sikkerhedskrav henholdsvis sikringskrav, som gælder for skibet, skal han efterleve de krav, der er nødvendige for at opretholde skibets sikkerhed. I sådanne tilfælde kan skibsføreren indføre midlertidige sikringstiltag og skal straks sende underretning herom til Administrationen og om fornødent til den kontraherende stat, i hvis havn skibet opererer, eller hvis havn det har til hensigt at anløbe. Sådanne midlertidige sikringstiltag, der iværksættes i henhold til denne regel, skal i så høj grad som muligt være forenelige med det gældende sikringsniveau. Når et sådant tilfælde påvises at foreligge, skal Administrationen sikre, at konflikten løses, og at muligheden for en gentagelse minimeres.

1 Enhver havnefacilitet skal opfylde de relevante krav i dette kapitel og i ISPS-kodens A-del under hensyntagen til den vejledning, der gives i ISPS-kodens B-del.

2 Enhver kontraherende stat med en eller flere havnefaciliteter inden for sit territorium, som denne regel finder anvendelse på, skal sikre:

3 Enhver kontraherende stat skal udpege og videreformidle de foranstaltninger, der er nødvendige at tage stilling til i en sikringsplan for en havnefacilitet på de forskellige sikringsniveauer, herunder hvornår en sikringserklæring kræves fremlagt.

1 Når en kontraherende stat gennemfører dette kapitel og ISPS-kodens A-del, kan den skriftligt indgå bilaterale eller multilaterale aftaler med andre kontraherende stater om alternative sikringsarrangementer, der dækker korte faste internationale sejlruter mellem havnefaciliteter beliggende inden for de respektive territorier.

2 Sådanne aftaler må ikke være til skade for sikringsniveauet på andre skibe eller i havnefaciliteter, der ikke er dækket af aftalen.

3 Skibe, der er dækket af en sådan aftale, må ikke indgå i skib til skib aktiviteter med skibe, der ikke er dækket af aftalen.

4 Sådanne aftaler skal jævnligt revideres i lyset af de indhøstede erfaringer og eventuelle ændringer i de særlige omstændigheder ved eller vurderede trusler mod sikringen af de skibe, havnefaciliteter eller ruter, der er dækket af aftalen.

1 En Administration kan tillade et bestemt skib eller en gruppe af skibe, der er berettiget til at føre dens flag, at gennemføre andre sikringstiltag, som svarer til dem, der er nævnt i dette kapitel eller i ISPS-kodens A-del, forudsat at sådanne sikringstiltag er mindst lige så effektive som det i dette kapitel eller i ISPS-kodens A-del foreskrevne. Den administration, som tillader sådanne sikringstiltag, skal formidle de nærmere detaljer herom til Organisationen.

2 Når en kontraherende stat gennemfører dette kapitel og ISPS-kodens A-del, kan den tillade en bestemt havnefacilitet eller gruppe af havnefaciliteter, der er beliggende inden for dens territorium, og som ikke er dækket af en aftale indgået i henhold til regel 11, at gennemføre sikringstiltag, der er ækvivalente med de i dette kapitel eller i ISPS-kodens A-del foreskrevne, forudsat at sådanne sikringstiltag er mindst lige så effektive som de i dette kapitel eller i ISPS-kodens A-del foreskrevne. Den kontraherende stat, som tillader sådanne sikringstiltag, skal formidle de nærmere detaljer herom til Organisationen.

1. Ved den diplomatiske konference om maritim sikring, som blev afholdt i London i december 2002, vedtog man nye bestemmelser i den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen fra 1974 og i denne kode, som øger den maritime sikring. Disse nye bestemmelser udgør de internationale rammer, som skibe og havnefaciliteter i samarbejde kan anvende til at opspore og forhindre handlinger, der truer sikringen af søtransportsektoren.

2. På baggrund af de tragiske begivenheder den 11. september 2001 enedes man ved det 22. møde i Den Internationale Søfartsorganisations (IMO's) forsamling i november 2001 om at udvikle nye foranstaltninger vedrørende sikring af skibe og havnefaciliteter med henblik på vedtagelse ved en konference i december 2002 blandt de kontraherende stater i den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen fra 1974 (også kendt som den diplomatiske konference om maritim sikring). Forberedelsen af den diplomatiske konference blev overladt til IMO's maritime sikkerhedskomité (MSC) på grundlag af bidrag fra medlemsstaterne, tværstatslige organisationer og ikke-statslige organisationer i samråd med IMO.

3. For at fremskynde udviklingen og vedtagelsen af hensigtsmæssige sikringsforanstaltninger nedsatte MSC ved sit første ekstraordinære møde i november 2001 en særlig arbejdsgruppe om maritim sikring, som mødtes i perioden mellem MSC's møder. Denne arbejdsgruppes første møde blev afholdt i februar 2002, og resultaterne af drøftelserne blev rapporteret til MSC og behandlet ved dets 75. møde i marts 2002, hvor man nedsatte en ad hoc-arbejdsgruppe, som skulle videreudvikle de fremsatte forslag. Ved MSC's 75. møde behandlede man denne arbejdsgruppes rapport, og anbefalede, at arbejdet skulle videreføres gennem endnu et møde i den særlige arbejdsgruppe, som blev afholdt i september 2002. Ved MSC's 76. møde drøftede man resultaterne af arbejdsgruppens møde i september 2002 og det arbejde, der blev udført ved arbejdsgruppens møde, som blev afholdt i forbindelse med komitéens 76. møde i december 2002, umiddelbart forud for den diplomatiske konference, og man enedes om den endelige udgave af de tekstudkast, som skulle behandles ved den diplomatiske konference.

4. Ved den diplomatiske konference (9.-13. december 2002) vedtog man desuden ændringer af bestemmelserne i den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen fra 1974 (SOLAS 74), idet man fremskyndede gennemførelsen af kravet om at installere automatiske identifikationssystemer og vedtog nye regler i kapitel XI-1 i SOLAS 74 om angivelse af skibets identifikationsnummer og opbevaring af en fortløbende skibshistorik. Ved den diplomatiske konference vedtog man desuden en række resolutioner, som bl.a. omfatter gennemførelse og revision af nærværende kode, teknisk samarbejde og samarbejde med Den Internationale Arbejdsorganisation og Verdenstoldorganisationen. Man erkendte, at der kan være behov for gennemgang og ændring af visse nye bestemmelser vedrørende maritim sikring, når disse to organisationer har udført deres arbejde.

5. Bestemmelserne i kapitel XI-2 i SOLAS 74 og denne kode gælder både skibe og havnefaciliteter. Beslutningen om at udvide SOLAS 74 til at omfatte havnefaciliteter blev truffet ud fra den betragtning, at SOLAS 74 er det hurtigste middel til at sikre, at de nødvendige sikringsforanstaltninger hurtigt træder i kraft og får effekt. Man enedes dog også om, at bestemmelserne vedrørende havnefaciliteter udelukkende skulle gælde for grænsefladen mellem skib og havn. Det overordnede spørgsmål om sikring af havneområder vil blive behandlet gennem yderligere fælles bestræbelser hos Den Internationale Søfartsorganisation og Den Internationale Arbejdsorganisation. Derudover enedes man om, at bestemmelserne ikke skulle omfatte den umiddelbare reaktion på et angreb eller eventuelle nødvendige oprydningsaktiviteter efter et sådant angreb.

6. Ved udformningen af bestemmelserne har man lagt stor vægt på at sikre forenelighed med bestemmelserne i den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold fra 1978 med ændringer, den internationale kode for sikker skibsdrift (ISM-koden) og det harmoniserede system for syn og certificering.

7. Bestemmelserne afspejler en markant ændring af den internationale søfartsindustris indgangsvinkel til spørgsmålet om sikring af søtransportsektoren. Det erkendes, at de muligvis vil pålægge visse kontraherende stater en væsentlig ekstrabyrde. Vigtigheden af teknisk samarbejde, som skal hjælpe de kontraherende stater med at gennemføre bestemmelserne, anerkendes fuldt ud.

8. Gennemførelse af bestemmelserne vil kræve fortsat, effektivt samarbejde og forståelse blandt alle parter, som anvender eller beskæftiger sig med skibe og havne, herunder skibsbesætninger, havnepersonale, passagerer, lastejere, aktører inden for skibs- og havneforvaltning samt myndigheder med ansvar for sikring på nationalt og lokalt plan. Eksisterende praksis og procedurer vil skulle revideres og ændres, hvis de ikke garanterer et tilstrækkeligt sikringsniveau. Af hensyn til øget maritim sikring vil shipping- og havneindustrierne og de nationale og lokale myndigheder skulle bære større byrder.

9. Der skal tages hensyn til retningslinjerne i del B i denne kode ved gennemførelsen af de sikringsbestemmelser, der opstilles i kapitel XI-2 i SOLAS 74 og i del A i denne kode. Det erkendes dog, at retningslinjernes anvendelighed kan variere afhængigt af havnens/skibets beskaffenhed, branchen og/eller lasten.

10. Denne kodes indhold må ikke fortolkes eller anvendes på en måde, som strider imod den fornødne respekt for de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, som er fastlagt i de relevante internationale instrumenter, navnlig vedrørende søfolk og flygtninge, herunder Den Internationale Arbejdsorganisations erklæring om principper og grundlæggende rettigheder på arbejdspladsen og de internationale standarder vedrørende søfolk og havnearbejdere.

11. I erkendelse af, at konventionen om lettelse af international samfærdsel ad søvejen fra 1965 med ændringer foreskriver, at de offentlige myndigheder skal lade udenlandske besætningsmedlemmer gå i land, mens det skib, som de ankommer med, er i havn, forudsat at reglerne vedrørende skibets ankomst overholdes, og de offentlige myndigheder ikke kan nægte dem tilladelse til at gå i land af hensyn til folkesundheden eller den offentlige orden og sikkerhed, skal de kontraherende stater, når de godkender skibes og havnefaciliteters sikringsplaner, tage i betragtning, at skibets besætning lever og arbejder om bord og har behov for landlov og adgang til velfærdsydelser på land, herunder lægebehandling.

.1 at fastlægge internationale rammer for samarbejde mellem kontraherende stater, regeringsorganer, lokale myndigheder samt shipping- og havneindustrier for at opspore sikringstrusler og træffe præventive foranstaltninger mod sikringsrelaterede hændelser, som berører skibe eller havnefaciliteter, der anvendes i international samhandel

.2 at fastlægge de kontraherende staters, regeringsorganernes, de lokale myndigheders og shipping- og havneindustriernes respektive roller og ansvar på nationalt og internationalt plan, hvad angår maritim sikring

.3 at sikre tidlig og effektiv indsamling og udveksling af sikringsrelaterede oplysninger

.4 at tilvejebringe metoder til sikringsvurdering for at have planer og procedurer klar til at reagere på ændringer i sikringsniveauet, samt

.5 at sikre tiltroen til, at der er iværksat tilstrækkelige og rimelige maritime sikringsforanstaltninger.

.1 indsamling og vurdering af oplysninger vedrørende sikringstrusler og udveksling af disse oplysninger med de relevante kontraherende stater

.2 krav om ajourføring af kommunikationsprotokoller for skibe og havnefaciliteter

.3 forhindring af uautoriseret adgang til skibe, havnefaciliteter og disses områder med adgangsbegrænsning

.4 forebyggelse af medtagning af ulovlige våben, antændelige indretninger og sprængstoffer på skibe og havnefaciliteter

.5 tilvejebringelse af midler til alarmering som reaktion på sikringstrusler eller -hændelser

.6 krav om sikringsplaner for skibe og havnefaciliteter, som baseres på sårbarhedsvurderinger, samt

.7 krav om uddannelse og øvelser for at sikre kendskab til sikringsplanerne og -procedurerne.

2.1 Medmindre andet anføres, har følgende begreber denne betydning i denne del:

2.2 I denne kode omfatter termen »skib« mobile offshore-boreenheder og højhastighedsfartøjer som defineret i regel XI-2/1.

2.3 I forbindelse med omtale af havnefaciliteter omfatter begrebet »kontraherende stat« en reference til den »udpegede myndighed«, når det anvendes i afsnit 14 til 18.

2.4 Termer, som ikke defineres specifikt i denne del, har den betydning, som de tillæges i kapitel I og XI-2.

4.1 Med forbehold af bestemmelserne i regel XI-2/3 og XI-2/7 skal de kontraherende stater fastsætte sikringsniveauerne og opstille retningslinjer for beskyttelse mod sikringsrelaterede hændelser. Jo højere sikringsniveau, desto større sandsynlighed for en sikringsrelateret hændelse. Blandt faktorer, der skal overvejes ved fastsættelse af sikringsniveauet, kan nævnes:

4.2 Når de kontraherende stater fastsætter sikringsniveau 3, skal de efter behov udstede hensigtsmæssige instruktioner og tilvejebringe sikringsrelaterede oplysninger til de skibe og havnefaciliteter, som kan blive berørt.

4.3 De kontraherende stater kan uddelegere visse af deres sikringsrelaterede pligter i henhold til kapitel XI-2 og denne del af koden til en anerkendt sikringsorganisation, dog med undtagelse af:

4.4 De kontraherende stater skal i den udstrækning, de finder det hensigtsmæssigt, afprøve effektiviteten af sikringsplanerne for skibe og havnefaciliteter, evt. ændringer af disse planer, som de har godkendt, eller — for skibes vedkommende — planer, som er blevet godkendt på deres vegne.

5.1 De kontraherende stater skal afgøre, hvornår der er behov for en sikringserklæring, ved at vurdere den risiko, som grænsefladen og aktiviteterne mellem skib og havn eller mellem skibe indbyrdes udgør for personer, ejendom og miljø.

5.2 Et skib kan anmode om udarbejdelse af en sikringserklæring, hvis:

5.3 Anmodninger om udarbejdelse af en sikringserklæring i henhold til dette afsnit skal imødekommes af den pågældende havnefacilitet eller det pågældende skib.

5.4 Sikringserklæringen skal udarbejdes af:

5.5 Sikringserklæringen skal omhandle de sikringskrav, som skal opfyldes i fællesskab af en havnefacilitet og et skib (eller flere skibe indbyrdes), ligesom den skal specificere hver parts ansvar.

5.6 De kontraherende stater skal under hensyntagen til bestemmelserne i regel XI-2/9.2.3 angive den minimumsperiode, hvori sikringserklæringer skal opbevares af havnefaciliteterne inden for deres territorium.

5.7 Administrationerne skal under hensyntagen til bestemmelserne i regel XI-2/9.2.3 angive den minimumsperiode, hvori sikringserklæringer skal opbevares af skibe, som har ret til at sejle under deres flag.

6.1 Rederiet skal sikre, at skibets sikringsplan indeholder en entydig erklæring, hvor skibsførerens bemyndigelse understreges. Rederiet skal i skibets sikringsplan fastslå, at skibsføreren har den overordnede bemyndigelse og det overordnede ansvar for at træffe beslutninger vedrørende skibets sikring og sikkerhed og for at anmode om assistance fra rederiet eller en kontraherende stat, hvis dette er nødvendigt.

6.2 Rederiet skal sørge for, at dets sikringsofficer, skibsføreren og skibets sikringsofficer får den fornødne støtte til at to varetage deres opgaver og ansvar i overensstemmelse med kapitel XI-2 og denne del af koden.

8.1 Vurderingen af et skibs sikring er en væsentlig og integreret del af processen med at udarbejde og ajourføre skibets sikringsplan.

8.2 Rederiets sikringsofficer skal sikre, at sikringsvurderingen af skibet udføres af personer med de fornødne færdigheder til at vurdere et skibs sikring i overensstemmelse med dette afsnit og under hensyntagen til vejledningen i del B i denne kode.

8.3 Med forbehold af bestemmelserne i afsnit 9.2.1 kan en anerkendt sikringsorganisation udføre sikringsvurderingen af et bestemt skib.

8.4 Vurderingen af et skibs sikring skal ud over en sikringsundersøgelse på stedet som minimum omfatte følgende elementer:

8.5 Sikringsvurderingen af skibet skal dokumenteres, revideres, accepteres og opbevares af rederiet.

10.1 Fortegnelser over følgende aktiviteter, som indgår i skibets sikringsplan, skal som minimum opbevares om bord i det tidsrum, som specificeres af administrationen, under hensyntagen til bestemmelserne i regel XI-2/9.2.3:

10.2 Fortegnelserne skal opbevares på skibets arbejdssprog. Hvis arbejdssproget eller -sprogene ikke er engelsk, fransk eller spansk, skal der vedlægges en oversættelse på et af disse sprog.

10.3 Fortegnelserne kan opbevares i elektronisk format. I så fald skal de beskyttes vha. procedurer, som skal forhindre uautoriseret sletning, ødelæggelse eller ændring af dem.

10.4 Fortegnelserne skal beskyttes mod uautoriseret adgang og udbredelse.

11.1 Rederiet skal udpege en sikringsofficer. Den person, der udpeges som rederiets sikringsofficer, kan fungere som dette rederis sikringsofficer for et eller flere skibe, afhængigt af antallet og arten af de skibe, som rederiet har ansvaret for, men det skal klart anføres, hvilke skibe denne person har ansvaret for. Afhængigt af antallet og arten af skibe, som et rederi har ansvaret for, kan det udpege flere personer som sikringsofficerer, men det skal klart anføres, hvilke skibe hver person har ansvaret for.

11.2 Ud over de opgaver og ansvarsområder, som anføres andetsteds i denne del af koden, har rederiets sikringsofficer bl.a. følgende opgaver og ansvar:

12.1 Der skal udpeges en sikringsofficer på hvert enkelt skib.

12.2 Ud over de opgaver og ansvarsområder, som anføres andetsteds i denne del af koden, har skibets sikringsofficer bl.a. følgende opgaver og ansvar:

13.1 Rederiets sikringsofficer og det relevante landbaserede personale skal have modtaget undervisning og have den fornødne viden, og der skal tages hensyn til retningslinjerne i del B i denne kode.

13.2 Skibets sikringsofficer skal have modtaget undervisning og have den fornødne viden, i henhold til vejledningen i del B i denne kode.

13.3 Besætningsmedlemmer, som har særlige sikringsmæssige opgaver og ansvarsområder, skal være bevidste om deres ansvar for sikring af skibet som beskrevet i skibets sikringsplan og have den fornødne viden og de fornødne evner til at udføre deres opgaver, idet der skal tages hensyn til vejledningen i del B i denne kode.

13.4 For at sikre effektiv gennemførelse af skibets sikringsplan skal der med passende mellemrum gennemføres øvelser under hensyntagen til skibstypen, ændringer i skibsbesætningen, de havnefaciliteter, der skal anløbes, og andre relevante forhold, ligesom der skal tages hensyn til retningslinjerne i del B i denne kode.

13.5 Rederiets sikringsofficer skal sikre effektiv koordination og gennemførelse af skibenes sikringsplaner ved at deltage i øvelser med passende mellemrum, idet der tages hensyn til retningslinjerne i del B i denne kode.

17.1 Der skal udpeges en sikringsansvarlig for hver enkelt havnefacilitet. Den samme person kan udpeges som sikringsansvarlig for flere faciliteter.

17.2 Ud over de opgaver og ansvarsområder, som anføres andetsteds i denne del af koden, har havnefacilitetens sikringsansvarlige bl.a. følgende opgaver og ansvar:

17.3 Havnefacilitetens sikringsansvarlige skal ydes den fornødne støtte til at opfylde de forpligtelser og dække de ansvarsområder, som han pålægges i kapitel XI-2 og denne del af koden.

18.1 Havnefacilitetens sikringsansvarlige og evt. øvrigt sikringspersonale ved faciliteten skal have modtaget undervisning og have den fornødne viden, under hensyntagen til vejledningen i del B i denne kode.

18.2 Personale ved havnefaciliteten, som har særlige sikringsmæssige opgaver, skal være bevidst om dets opgaver og ansvar for sikring af faciliteten som beskrevet i facilitetens sikringsplan og have den fornødne viden og de fornødne evner til at udføre deres opgaver, idet der skal tages hensyn til vejledningen i del B i denne kode.

18.3 For at sikre effektiv gennemførelse af havnefacilitetens sikringsplan skal der med passende mellemrum gennemføres øvelser under hensyntagen til de forskellige funktioner ved faciliteten, ændringer i bemanding, de skibstyper, som den betjener, og andre relevante forhold, ligesom der skal tages hensyn til retningslinjerne i del B i denne kode.

18.4 Havnefacilitetens sikringsansvarlige skal sørge for effektiv koordination og gennemførelse af havnefacilitetens sikringsplan ved at deltage i øvelser med passende mellemrum, idet der skal tages hensyn til vejledningen i del B i denne kode.

1.1 Det fremgår af præamblen til denne kode, at kapitel XI-2 og del A i denne kode udgør de nye internationale rammer, som øger den maritime sikring, og som skibe og havnefaciliteter samarbejde kan anvende til at opspore og forhindre handlinger, der truer sikringen af søtransportsektoren.

1.2 I denne indledning gøres der kort rede for de processer, der tænkes anvendt ved fastlæggelsen og gennemførelsen af de foranstaltninger og tiltag, der er nødvendige for at opnå og opretholde overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel XI-2 og i del A i denne kode, og de vigtigste af de elementer, der vejledes om, identificeres. Vejledningen findes i punkt 2-19. Den indeholder ligeledes de vigtigste betragtninger, der bør tages under overvejelse, når vejledningen skal anvendes i tilknytning til skibe og havnefaciliteter.

1.3 Hvis læseren udelukkende er interesseret i skibe, anbefales det på det kraftigste, at denne del af koden læses som et hele, navnlig afsnittene om havnefaciliteter. Det samme gør sig gældende for dem, hvis primære interesse er havnefaciliteter; de bør også læse afsnittene vedrørende skibe.

1.4 Vejledningen i nedenstående afsnit vedrører hovedsageligt beskyttelse af skibet, når det befinder sig i en havnefacilitet. Der kunne imidlertid opstå situationer, hvor et skib kan udgøre en trussel for havnefaciliteten, f.eks. fordi det, når det er anløbet havnefaciliteten, kan anvendes som base for et angreb. Når der overvejes passende sikringsforanstaltninger til at imødegå skibsbaserede trusler mod sikkerheden, skal de personer, der udfører havnefacilitetens sårbarhedsvurdering, eller som udarbejder havnefacilitetens sikringsplan, overveje at foretage hensigtsmæssige tilpasninger af vejledningen i nedenstående afsnit.

1.5 Læseren gøres opmærksom på, at intet i denne del af koden skal læses eller fortolkes i modstrid med nogen af bestemmelserne i enten kapitel XI-2 eller i del A i denne kode, og at nævnte bestemmelser altid har forrang for og tilsidesætter enhver utilsigtet uoverensstemmelse, der ved en fejltagelse måtte være kommet til udtryk i denne del af koden. Vejledningen i denne del af koden skal altid læses, fortolkes og anvendes på en måde, der er i forenelig med de mål og principper, der er opstillet i kapitel XI-2 og del A i denne kode.

1.6 De kontraherende stater har i henhold til bestemmelserne i kapitel XI-2 og del A i denne kode forskellige ansvarsområder, der bl.a. omfatter:

1.7 De kontraherende stater kan udpege eller oprette udpegede myndigheder inden for regeringen, som i forbindelse med havnefaciliteterne skal varetage deres sikringsopgaver i henhold til kapitel XI-2 og del A i denne kode og gøre det muligt for anerkendte sikringsorganisationer at udføre visse arbejdsopgaver i forbindelse med havnefaciliteter, men den endelige afgørelse om accept og godkendelse af dette arbejde skal foretages af den kontraherende stat eller den udpegede myndighed. Administrationerne kan også uddelegere gennemførelsen af visse sikringsrelaterede opgaver vedrørende skibe til anerkendte sikringsorganisationer. Følgende opgaver eller aktiviteter kan ikke uddelegeres til en anerkendt sikringsorganisation:

1.8 De kontraherende stater har ansvaret for fastsættelse af det sikringsniveau, der gælder på et givent tidspunkt og kan finde anvendelse på skibe og havnefaciliteter. Del A i denne kode definerer tre sikringsniveauer til brug på internationalt plan. Disse er:

1.9 Ethvert rederi, der har skibe, som kapitel XI-2 og del A i denne kode finder anvendelse på, skal udpege en sikringsofficer for rederiet og en sikringsofficer for skibet for hvert af dets skibe. Disse sikringsofficerers forpligtelser, ansvarsområder og uddannelseskrav samt kravene til øvelser er fastlagt i del A i denne kode.

1.10 Rederiets sikringsofficer skal bl.a. sikre, at skibets sikringsvurdering gennemføres korrekt, at der udarbejdes en sikringsplan for skibet, som indsendes til godkendelse af eller på vegne af administrationen og derefter anbringes om bord på hvert af de skibe, som del A i denne kode finder anvendelse på, og i henhold til hvilken den pågældende person er blevet udpeget som rederiets sikringsofficer.

1.11 Skibets sikringsplan skal indeholde de operationelle og fysiske sikringsforanstaltninger, som skibet selv skal træffe for at sikre, at det altid opererer på sikringsniveau 1. Planen skal ligeledes indeholde de supplerende eller intensiverede sikringsforanstaltninger, som skibet selv kan træffe for at gå til og operere på sikringsniveau 2, når det får besked på at gøre dette. Endvidere skal planen angive de eventuelle forberedende foranstaltninger, som skibet kan træffe for at muliggøre en øjeblikkelig reaktion på instruktioner, som skibet måtte få fra dem, der på sikringsniveau 3 reagerer på en sikringsrelateret hændelse eller truslen herom.

1.12 De skibe, som kravene i kapitel XI-2 og del A i denne kode finder anvendelse på, skal have og operere i overensstemmelse med en sikringsplan for skibet, der er godkendt af eller på vegne af administrationen. Rederiets og skibets sikringsofficer skal sørge for, at planen til enhver tid er relevant og effektiv, hvilket indebærer gennemførelse af interne revisioner. Ændringer af de elementer i en godkendt plan, som administrationen har bestemt kræver godkendelse, skal indsendes til behandling og godkendelse, før de indarbejdes i den godkendte plan og gennemføres på skibet.

1.13 Skibet skal have et internationalt skibssikringscertifikat, hvoraf det fremgår, at det opfylder kravene i kapitel XI-2 og del A i denne kode. Del A i denne kode omfatter bestemmelser vedrørende kontrol og certificering af skibets opfyldelse af kravene på grundlag af en indledende, fornyet eller foreløbig kontrol.

1.14 Når et skib er anløbet en havn eller er på vej mod en havn i en kontraherende stat, har den kontraherende stat ret til i henhold til bestemmelserne i regel XI-2/9 at gennemføre forskellige kontrol- og overensstemmelsesforanstaltninger i tilknytning til dette skib. Skibet er underlagt havnestatens kontroltilsyn, men sådanne tilsyn vil normalt kun i undtagelsestilfælde omfatte en undersøgelse af skibets sikringsplan. Skibet kan også underlægges supplerende kontrolforanstaltninger, hvis den kontraherende stat, der gennemfører kontrol- og overensstemmelsesforanstaltninger, har grund til at tro, at skibets sikkerhed eller sikkerheden i de havnefaciliteter, det har anløbet, er bragt i fare.

1.15 Det er også et krav, at skibet om bord skal have information, der på anmodning kan stilles til rådighed for den kontraherende stat, og hvoraf det fremgår, hvem der har ansvaret for at træffe beslutning om beskæftigelse af skibets besætning og om forskellige aspekter med hensyn til skibets anvendelse.

2.1 Der findes ingen vejledning om definitionerne i kapitel XI-2 eller del A i denne kode.

2.2 I denne del af koden:

3.1 Vejledningen i denne del af koden skal tages i betragtning, når kravene i kapitel XI-2 og del A i denne kode gennemføres.

3.2 Det skal imidlertid slås fast, at det omfang, i hvilket vejledningen om skibe finder anvendelse, afhænger af skibstype, skibets last og/eller passagerer, dets handelsmønstre og de særlige karakteristika for de havnefaciliteter, som skibet anløber.

3.3 Hvad angår vejledningen om havnefaciliteter afhænger det omfang, i hvilket denne vejledning finder anvendelse, ligeledes af havnefaciliteterne, skibstyper, der benytter havnefaciliteten, de besøgende skibes last- og/eller passagerer og handelsmønstre.

3.4 Det er ikke tanken, at bestemmelserne i kapitel XI-2 og del A i denne kode skal finde anvendelse på havnefaciliteter, der er designet til og hovedsageligt anvendes til militære formål.

4.1 De kontraherende stater skal sikre sig, at der findes passende foranstaltninger til at undgå uautoriseret afsløring af eller adgang til sikkerhedsfølsomt materiale vedrørende skibets sikringsvurderinger, skibets sikringsplaner, havnefacilitetens sårbarhedsvurderinger og havnefacilitetens sikringsplaner og til de individuelle vurderinger eller planer.

4.2 De kontraherende stater kan identificere en udpeget myndighed inden for regeringen, som kan udføre deres sikringsopgaver i tilknytning til havnefaciliteterne som anført i kapitel XI-2 eller del A i denne kode.

4.8 Ved fastsættelse af sikringsniveauet skal de kontraherende stater tage hensyn til generelle og specifikke trusselsoplysninger. De kontraherende stater skal fastsætte sikringsniveauet for skibe eller havnefaciliteter på et af følgende tre niveauer:

4.9 Anvendes, når der foreligger pålidelige oplysninger om, at en sikringsrelateret hændelse er sandsynlig eller overhængende. Sikringsniveau 3 bør kun fastsættes i den periode, hvor den påviste sikringstrussel eller den faktiske sikringsrelaterede hændelse består. Mens sikringsniveauerne kan ændre sig fra sikringsniveau 1, over sikringsniveau 2 til sikringsniveau 3, er der ligeledes mulighed for, at sikringsniveauerne kan ændre sig direkte fra sikringsniveau 1 til sikringsniveau 3.

4.10 Skibsføreren har til enhver tid det endelige ansvar for skibets sikkerhed. Selv på sikringsniveau 3 kan skibsføreren anmode om en tydeliggørelse eller ændring af instruktioner udstedt af dem, der reagerer på en sikringsrelateret hændelse eller en trussel herom, hvis der er grund til at antage, at overholdelse af en af instruktionerne kan bringe skibets sikkerhed i fare.

4.11 Rederiets sikringsofficer eller skibets sikringsofficer skal på det tidligst muligt tidspunkt tage kontakt til havnefacilitetens sikringsansvarlige i den havnefacilitet, som skibet har til hensigt at anløbe, for at fastsætte det sikringsniveau, der gælder for det pågældende skib i havnefaciliteten. Når havnefacilitetens sikringsansvarlige har etableret kontakt til et skib, skal denne vejlede skibet om eventuelle efterfølgende ændringer i havnefacilitetens sikringsniveau og forsyne skibet med alle relevante sikringsoplysninger.

4.12 Et individuelt skib kan under særlige omstændigheder operere ved et højere sikringsniveau end den havnefacilitet, det anløber, men der kan ikke være tale om, at et skib opererer ved et lavere sikringsniveau end den havnefacilitet, det anløber. Hvis et skib har et højere sikringsniveau end den havnefacilitet, det har til hensigt at anløbe, skal rederiets sikringsofficer eller skibets sikringsofficer uden ophold orientere havnefacilitetens sikringsansvarlige. Havnefacilitetens sikringsansvarlige skal i samråd med rederiets sikringsofficer eller skibets sikringsofficer foretage en vurdering af situationen og aftale passende sikringsforanstaltninger med skibet, der kan indebære udfyldelse og underskrivelse af en sikringserklæring.

4.13 De kontraherende stater skal overveje, hvordan oplysninger om ændringer i sikringsniveauer kan formidles hurtigt. Administrationerne kan ønske at anvende NAVTEX-meddelelser eller efterretninger for søfarende som en metode til at meddele sådanne ændringer i sikringsniveauer til skibet, rederiets sikringsofficer og skibets sikringsofficer. Eller de ønsker måske at overveje andre kommunikationsmetoder, der indebærer en tilsvarende eller bedre hastighed og dækning. De kontraherende stater skal fastlægge metoder til at oplyse havnefaciliteternes sikringsansvarlige om ændringerne i sikringsniveauer. De kontraherende stater skal opstille og vedligeholde kontaktoplysningerne til en liste over dem, der skal informeres om ændringer i sikringsniveauer. Mens sikringsniveauet ikke behøver at blive betragtet som specielt følsomt, kan de bagved liggende trusselsoplysninger være yderst følsomme. De kontraherende stater skal nøje overveje, hvilken type oplysninger der skal gives og oplysningernes detaljeringsgrad, og den metode, der skal anvendes til at formidling til skibets sikringsofficer, rederiets sikringsofficer og havnefacilitetens sikringsansvarlige.

4.14 Når en havnefacilitet har en sikringsplan for havnefaciliteten, skal dette meddeles organisationen, og disse oplysninger skal stilles til rådighed for rederiets og skibets sikringsofficerer. Det er ikke nødvendigt at offentliggøre andre oplysninger om havnefacilitetens sikringsplan, end at denne eksisterer. De kontraherende stater bør overveje at oprette enten centrale eller regionale kontaktpunkter eller andre metoder til at levere ajourførte oplysninger om de steder, hvor der findes en sikringsplan for havnefaciliteten, samt kontaktoplysninger for den relevante sikringsansvarlige. Det skal offentliggøres, at der findes sådanne kontaktpunkter. De kan ligeledes give oplysninger om anerkendte sikringsorganisationer, der er udpeget til at handle på vegne af den kontraherende stat, sammen med nærmere oplysninger om de specifikke ansvarsområder og vilkår i forbindelse med den myndighed, der er uddelegeret til sådanne anerkendte sikringsorganisationer.

4.15 Såfremt en havn ikke har en sikringsplan for havnefaciliteten (og derfor ikke har en sikringsansvarlig for havnefaciliteten), skal det centrale eller regionale kontaktpunkt kunne henvise til en passende kvalificeret person i land, der om nødvendigt kan sørge for, at de relevante sikringsforanstaltninger er på plads i den tid, skibet ligger i havnen.

4.16 De kontraherende stater skal også offentliggøre kontaktoplysninger om de regeringsembedsmænd, som et skibs eller et rederis sikringsofficerer eller en havnefacilitets sikringsansvarlige kan indberette sikringsproblemer til. Disse regeringsembedsmænd skal vurdere sådanne indberetninger, før de gennemfører passende forholdsregler. Sådanne indberettede problemer kan vedrøre sikringsforanstaltninger, der henhører under en anden kontraherende stats ansvar. I dette tilfælde skal de kontraherende stater overveje at kontakte deres modpart i den anden kontraherende stat for at drøfte, hvorvidt afhjælpende foranstaltninger vil være hensigtsmæssige. Med henblik herpå skal kontaktoplysninger om regeringsembedsmændene meddeles IMO.

4.17 De kontraherende stater skal også på anmodning stille oplysningerne i punkt 4.14 til 4.16, til rådighed for andre kontraherende stater.

4.18 De kontraherende stater opfordres til at udstede passende identifikationsdokumenter til de regeringsembedsmænd, der har bemyndigelse til at gå om bord på skibe eller få adgang til havnefaciliteter under udøvelsen af deres officielle pligter, og til at fastlægge procedurer for kontrol af sådanne dokumenters gyldighed.

4.19 De kontraherende stater skal overveje at fastlægge passende sikringsforanstaltninger for faste og flydende platforme og mobile offshore-boreenheder på stedet for at muliggøre kontakt med skibe, der skal opfylde bestemmelserne i kapitel XI-2 og del A i denne kode.

4.20 De kontraherende stater skal overveje at fastlægge passende sikringsforanstaltninger for at forbedre sikkerheden for skibe, som ikke er omfattet af dette kapitel XI-2 og del A i denne kode, og for at sikre, at eventuelle sikringsbestemmelser, der gælder for sådanne skibe, tillader aktiviteter med skibe, der er omfattet af del A i denne kode.

4.26 De kontraherende stater kan, når de overvejer, hvordan de skal gennemføre kapitel XI-2 og del A i denne kode, indgå en eller flere aftaler med en eller flere kontraherende stater. En aftale er begrænset til korte internationale rejser på faste ruter mellem havnefaciliteter på aftaleparternes område. De kontraherende stater skal, når de indgår aftalen og efterfølgende, høre andre kontraherende stater og administrationer, der har interesse i aftalens virkninger. Skibe, der sejler under andre landes flag, end de lande, der er parter i aftalen, bør kun have tilladelse til at besejle de faste ruter, der er omfattet af aftalen, hvis deres administration er indforstået med, at skibet skal overholde aftalebestemmelserne, og kræver, at skibet gør det. En sådan aftale kan under ingen omstændigheder bringe sikringsniveauet for andre skibe og havnefaciliteter, der ikke er omfattet af den, i fare, og mere specifikt kan alle skibe, der er omfattet af en sådan aftale, ikke udføre aktiviteter med skibe, der ikke er omfattet af aftalen. Enhver operationel grænseflade, der gennemføres af skibe, som er omfattet af aftalen, skal indgå i denne. Der skal løbende føres tilsyn med, hvordan den enkelte aftale fungerer, og den skal ændres, når der opstår behov herfor, idet den under alle omstændigheder skal tages op til fornyet behandling hvert femte år.

4.27 For visse specifikke havnefaciliteter med begrænsede eller specielle operationer, men med mere end lejlighedsvis trafik, kan det være hensigtsmæssigt at sikre overensstemmelse med sikringsforanstaltninger, der er ækvivalente med dem, der er foreskrevet i kapitel XI-2 og i del A i denne kode. Dette kan navnligt være tilfældet for terminaler såsom dem, der er tilknyttet fabrikker eller kajpladser uden hyppige transaktioner.

4.28 Når administrationen fastsætter minimumsbemandingen af et skib, skal den tage hensyn til, at bestemmelserne om minimumsbemandingen i regel V/14 kun vedrører en sikker sejlads. Administrationen skal også tage hensyn til en eventuel ekstra arbejdsbyrde, som gennemførelsen af skibets sikringsplan vil kunne medføre, og sikre, at skibet er tilstrækkeligt og effektivt bemandet. I denne forbindelse skal administrationen kontrollere, at skibene kan overholde de krav til hviletid og andre foranstaltninger til at undgå træthed, som er vedtaget i national lovgivning, i tilknytning til alle de pligter om bord på skibet, der er pålagt de forskellige besætningsgrupper.

4.29 I regel XI-2/9 beskrives de kontrol- og overensstemmelsesforanstaltninger, der finder anvendelse på skibe i henhold til kapitel XI-2. Den er opdelt i tre særskilte afsnit; kontrol med skibe, der allerede er i en havn, kontrol med skibe, der har til hensigt at anløbe en anden kontraherende stats havn, og supplerende bestemmelser, der finder anvendelse på begge situationer.

4.30 Regel XI-2/9.1, kontrol med skibe i havn, gennemfører et system for kontrol med skibe, mens de ligger i et fremmed lands havn, hvor den kontraherende stats behørigt bemyndigede embedsmænd (behørigt bemyndigede embedsmænd) har ret til at gå om bord på skibet for at kontrollere, at de krævede certifikater er i orden. Hvis der er indlysende grund til at tro, at skibet ikke opfylder reglerne, kan der derefter gennemføres yderligere kontrolforanstaltninger såsom ekstra tilsyn eller tilbageholdelse. Dette afspejler de aktuelle kontrolsystemer. Regel XI-2/9.1 bygger på sådanne systemer og muliggør supplerende foranstaltninger (herunder bortvisning af et skib fra en havn som en kontrolforanstaltning), når behørigt bemyndigede embedsmænd har indlysende grund til at tro, at et skib ikke opfylder kravene i kapitel XI-2 eller del A i denne kode. Regel XI-2/9.3 beskriver sikringsforanstaltninger, der fremmer en retfærdig og proportional gennemførelse af disse supplerende foranstaltninger.

4.31 Regel XI-2/9.2 anvender kontrolforanstaltninger for at sikre, at skibe, der ønsker at anløbe en anden kontraherende stats havn, opfylder bestemmelserne, og indfører en helt anden opfattelse af kontrol i kapitel XI-2, der udelukkende vedrører sikkerhed. I henhold til denne regel kan der gennemføres foranstaltninger, inden skibet anløber havnen, for bedre at garantere sikkerheden. Ligesom i regel XI-2/9.1 er dette supplerende kontrolsystem baseret på tanken om indlysende grunde til at tro, at skibet ikke opfylder kravene i kapitel XI-2 eller del A i denne kode, og omfatter væsentlige sikringsforanstaltninger i regel XI-2/9.2.2. og XI-2/9.2.5 samt i regel XI-2/9.3.

4.32 Indlysende grunde til at tro, at skibet ikke opfylder kravene, betyder bevis for eller pålidelige oplysninger om, at skibet ikke opfylder kravene i kapitel XI-2 eller del A i denne kode, idet der tages hensyn til vejledningen i denne del af koden. Sådanne beviser eller pålidelige oplysninger kan være et resultat af den behørigt bemyndigede embedsmands professionelle bedømmelse eller observationer indhentet i forbindelse med kontrollen af skibets internationale skibssikringscertifikat eller midlertidige internationale skibssikringscertifikat, der er udstedt i henhold til del A i denne kode (certifikat) eller fra andre kilder. Selv hvis et gyldigt certifikat forefindes om bord på skibet, kan de behørigt bemyndigede embedsmænd stadig have indlysende grunde til at tro, at skibet ikke opfylder kravene, baseret på deres professionelle bedømmelse.

4.33 Som eksempler på mulige indlysende grunde i henhold til regel XI-2/9.1 og XI-2/9.2 kan nævnes:

4.34 De internationale lovmæssige konsekvenser af regel XI-2/9 er særlig relevante, og reglen skal gennemføres under hensyntagen til regel XI-2/2.4, da der kan opstå situationer, hvor der enten vil blive truffet foranstaltninger, der falder uden for kapitel XI-2, eller hvor der skal tages hensyn til rettigheder, som skibe, der ikke er omfattet af kapitel XI-2, har. Regel XI-2/9 afholder således ikke de kontraherende stater fra at træffe foranstaltninger med udgangspunkt i og i overensstemmelse med international lov for at garantere personers, skibes, havnefaciliteters eller anden ejendoms sikkerhed i tilfælde, hvor skibet, selv om det er i overensstemmelse med kapitel XI-2 og del A i denne kode, stadig anses for at indebære en sikringsrisiko.

4.35 Når en kontraherende stat pålægger et skib kontrolforanstaltninger, skal administrationen uden ophør kontaktes med tilstrækkelige oplysninger til, at den kan samarbejde fuldt ud med den kontraherende stat.

4.36 Når den manglende overensstemmelse enten skyldes defekt udstyr eller mangelfuld dokumentation, der fører til, at skibet tilbageholdes, og den manglende overensstemmelse ikke kan afhjælpes i den havn, hvor kontrollen udføres, kan den kontraherende stat tillade skibet at sejle til en anden havn, forudsat at eventuelle betingelser aftalt mellem havnestaterne og administrationen eller skibsføreren opfyldes.

4.37 Regel XI-2/9.2.1 indeholder en liste over de oplysninger, som de kontraherende stater kan kræve fra et skib som betingelse for tilladelse til at anløbe en havn. En af oplysningerne på listen er bekræftelse af eventuelle specielle eller supplerende foranstaltninger, som skibet har truffet i løbet af de sidste ti anløb af en havnefacilitet. Som eksempel kan nævnes:

4.38 En anden oplysning på listen, der kan kræves som en betingelse for tilladelse til at anløbe en havn, er bekræftelse af, at der er blevet opretholdt passende skibssikringsprocedurer i forbindelse med aktiviteter mellem skibe udført inden for den periode, hvor de seneste ti anløb af en havnefacilitet har fundet sted. Der skal normalt ikke fremlægges journaler over overførsler af lodser, toldere, immigrationsmyndigheder, sikringsmedarbejdere eller over bunkring, lægtring, lastning af stores og lodsning af affald fra skibet i havnefaciliteter, da disse aktiviteter normalt er omfattet af havnefacilitetens sikringsplan. Som eksempler på oplysninger, der kan kræves, kan nævnes:

4.39 Som eksempler på andre praktiske sikringsoplysninger, der kan kræves som en forudsætning for adgang til en havn som et led i beskyttelsen af personer, havnefaciliteter, skibe og anden ejendom, kan nævnes:

4.40 Regel XI-2/9.2.5 giver skibsføreren mulighed for, når denne informeres om havnestatens hensigt om at gennemføre kontrolforanstaltninger i henhold til regel XI-2/9.2, at trække sit ønske om at anløbe havnen tilbage. Hvis skibsføreren trækker sit ønske tilbage, finder regel XI-2/9 ikke længere anvendelse, og eventuelle andre skridt, der tages, skal være baseret på og i overensstemmelse med international lov.

4.41 I alle tilfælde, hvor et skib nægtes adgang til eller bortvises fra en havn, skal alle kendte oplysninger meddeles myndighederne i de relevante lande. Meddelelsen skal omfatte følgende oplysninger, når de er kendt:

4.42 De relevante lande, der skal kontaktes, bør omfatte landene langs skibets forventede sejlrute til den næste anløbshavn, navnlig hvis skibet ønsker at sejle ind i et af disse landes territorialfarvand. Andre relevante lande kunne være tidligere anløbshavne, så yderligere oplysninger kan indhentes og sikringsspørgsmål i tilknytning til tidligere anløbne havne løses.

4.43 De behørigt bemyndigede embedsmænd skal, når de udøver deres kontrol- og overensstemmelsesbeføjelser, sikre, at eventuelle skridt eller foranstaltninger, der pålægges skibene, er proportionale med den manglende overholdelse. Sådanne foranstaltninger eller skridt skal være rimelige og mindst være af den alvor eller varighed, der er påkrævet for at afhjælpe eller afbøde den manglende overensstemmelse.

4.44 Ordet »forsinkelse« i regel XI-2/9.3.5.1 henviser også til situationer, hvor skibet i overensstemmelse med de foranstaltninger, der træffes i henhold til denne regel, uretmæssigt nægtes at anløbe havnen eller uretmæssigt bortvises fra havnen.

4.45 De kontraherende stater skal ikke behandle skibe, der sejler under flag tilhørende et land, som ikke er en kontraherende stat til aftalen, og som ikke er part i 1988 SOLAS-protokollen ( 8 ), mere favorabelt. Tilsvarende skal kravene i regel XI-2/9 og vejledningen i denne del af koden anvendes på disse skibe.

4.46 Skibe, der er for små til at være omfattet af aftalen, er underlagt de foranstaltninger, som landene gennemfører for at opretholde sikkerheden. Sådanne foranstaltninger skal træffes under behørig hensyntagen til kravene i kapitel XI-2 og vejledningen i denne del af koden.

5.1.1 Resultaterne af havnefacilitetens sårbarhedsvurdering kan vise, at der er behov for en sikkerhedserklæring, og årsagerne til og de omstændigheder, under hvilke en sikkerhedserklæring er påkrævet, skal fremgå af havnefacilitetens sikringsplan.

5.1.2 En administration kan tilkendegive, at der er behov for en sikringserklæring for skibe, der har ret til at sejle under dens flag, eller som følge af en sikringsvurdering for skibet, og dette skal fremgå af skibets sikringsplan.

5.2.1 Såfremt et skib eller en administration på vegne af skibe, der har ret til at sejle under dens flag, anmoder om, at der udfyldes en sikringserklæring, skal havnefacilitetens sikringsansvarlige eller skibets sikringsofficer anerkende anmodningen og drøfte passende sikringsforanstaltninger.

8.1 Rederiets sikringsofficer har ansvaret for at sikre, at der foretages en sikringsvurdering for de enkelte skibe i rederiets flåde, der skal opfylde bestemmelserne i kapitel XI-2 og del A i denne kode, og som rederiets sikringsofficer har ansvaret for. Rederiets sikringsofficer behøver ikke personligt at påtage sige alle opgaverne i tilknytning til stillingen, men ansvaret for, at de udføres korrekt, ligger i sidste ende hos den enkelte sikringsofficer i rederiet.

8.2 Rederiets sikringsofficer skal, inden skibets sikringsvurdering påbegyndes, sikre sig, at der drages fordel af de tilgængelige oplysninger om vurderingen af truslen mod de havne, som skibet vil anløbe, eller hvor passagerer tages om bord eller landsættes, og om havnefaciliteterne og deres beskyttelsesforanstaltninger. Rederiets sikringsofficer skal undersøge tidligere rapporter om lignende sikringsbehov. Hvor det er muligt, skal rederiets sikringsofficer mødes med de relevante personer på skibet og i havnefaciliteterne for at drøfte formålet med vurderingen og vurderingsmetoden. Rederiets sikringsofficer skal følge eventuelle specifikke retningslinjer, som udstikkes af de kontraherende stater.

8.3 En sikringsvurdering for skibet skal omfatte følgende elementer om bord på eller i skibet:

8.4 De personer, der er involveret i en sikringsvurdering for skibet, skal kunne trække på ekspertbistand vedrørende:

8.5 Rederiets sikringsofficer skal indhente og registrere de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre en vurdering, herunder:

8.6 Skibets sikringsvurdering skal analysere hvert enkelt af de identificerede adgangssteder, herunder åbne dæk, og vurdere sandsynligheden for, at de kan bruges af personer, der måtte ønske at bryde sikringen. Dette omfatter adgangssteder, der er tilgængelige for såvel personer med legitim adgang som personer, der søger at opnå uautoriseret adgang.

8.7 Skibets sikringsvurdering skal vurdere den fortsatte relevans af de eksisterende sikringsforanstaltninger, -retningslinjer, -procedurer og -operationer både under normale vilkår og i nødsituationer og udstikke retningslinjer for sikkerhed omfattende:

8.8 Skibets sikringsvurdering skal vurdere, hvilke personer, aktiviteter, tjenester og operationer det er vigtigt at beskytte. Dette omfatter:

8.9 Skibets sikringsvurdering skal vurdere alle de mulige trusler, der kan omfatte følgende typer af sikringsrelaterede hændelser:

8.10 Skibets sikringsvurdering skal tage hensyn til alle tænkelige sårbare områder, der kan omfatte:

8.11 Rederiets sikringsofficer og skibets sikringsofficer skal altid være opmærksomme på den virkning, som sikringsforanstaltninger kan have på skibets besætning, som skal opholde sig på skibet i lange perioder. Når der udvikles sikringsforanstaltninger, skal der tages særlig hensyn til besætningens bekvemmelighed, komfort og privatliv og dens kapacitet til at opretholde sikringsforanstaltningernes effektivitet over lange perioder.

8.12 Når skibets sikringsvurdering er afsluttet, skal der udarbejdes en rapport bestående af et resumé af, hvordan vurderingen er blevet gennemført, en beskrivelse af de enkelte sårbare områder, der er blevet påvist i løbet af vurderingen, og en beskrivelse af modforholdsregler, som vil kunne anvendes for at beskytte hvert enkelt sårbart område. Rapporten skal beskyttes mod uautoriseret adgang og udbredelse.

8.13 Er skibets sikringsvurdering ikke foretaget af rederiet, skal rapporten om skibets sikringsvurdering gennemgås og godkendes af rederiets sikringsofficer.

8.14 Sikringstilsynet på stedet udgør en integrerende del af enhver sikringsvurdering af skibet. Sikringstilsynet på stedet skal undersøge og evaluere eksisterende beskyttelsesforanstaltninger, -procedurer og -operationer med det formål at:

9.1 Rederiets sikringsofficer har ansvaret for, at skibets sikringsplan udarbejdes og forelægges til godkendelse. Indholdet af hver enkelt sikringsplan for skibet afhænger af det bestemte skib, den vedrører. Skibets sikringsplan identificerer skibets særlige karakteristika og de potentielle trusler og sårbare områder. Ved udarbejdelsen af skibets sikringsplan skal følgende punkter behandles indgående. Administrationerne kan fastlægge retningslinjer for udarbejdelsen og indholdet af en sikringsplan for skibet.

9.2 Alle sikringsplaner for skibe skal:

9.3 Udarbejdelsen af en effektiv sikringsplan for skibet skal baseres på en grundig vurdering af alle spørgsmål i tilknytning til skibets sikkerhed, herunder især en indgående evaluering af det enkelte skibs fysiske og operationelle karakteristika, herunder rejsemønster.

9.4 Alle sikringsplaner for skibe skal godkendes af eller på vegne af administrationen. Hvis en administration benytter sig af en anerkendt sikringsorganisation til at gennemgå eller godkende skibets sikringsplan, må den anerkendte sikringsorganisation ikke være associeret med nogen anden anerkendt sikringsorganisation, der har udarbejdet eller bistået med udarbejdelsen af planen.

9.5 Rederiets sikringsofficer og skibets sikringsofficer skal fastlægge procedurer for:

9.6 Sikringsforanstaltningerne i skibets sikringsplan skal være indført, når den indledende kontrol af overensstemmelsen med kravene i kapitel XI-2 og del A i denne kode gennemføres. Ellers kan det krævede internationale skibssikringscertifikat ikke udstedes. Såfremt der efterfølgende opstår en fejl i sikringsanordningeret eller –systemerne, eller en sikringsforanstaltning af en eller anden grund suspenderes, skal der indføres ækvivalente midlertidige sikringsforanstaltninger, som skal meddeles til og godkendes af administrationen.

9.7 Ud over vejledningen i afsnit 9.2 skal skibets sikringsplan omfatte følgende, der vedrører alle sikringsniveauer:

9.8 Den resterende del af dette afsnit vedrører specifikt de sikringsforanstaltninger, der kan træffes på hvert sikringsniveau, omfattende:

9.9 Skibets sikringsplan skal fastlægge sikringsforanstaltningerne omfattende alle adgangsveje til skibet, der er identificeret i skibets sikringsplan. Der kan bl.a. være tale om:

9.10 For hver af disse skal det fremgå af sikringsplanen for skibet, for hvilke områder adgangsbegrænsningen eller -forbuddet gælder på hvert sikringsniveau. For hvert sikringsniveau skal det fremgå af skibets sikringsplan, hvilken type begrænsning eller forbud der gælder, og hvordan begrænsningen eller forbuddet vil blive håndhævet.

9.11 Skibets sikringsplan skal for hvert sikringsniveau fastslå, hvilke identifikationsredskaber, der kræves for at få adgang til skibet og for, at en person kan opholde sig på skibet uden at blive anråbt, hvilket kan indebære udvikling af et passende identifikationssystem, der muliggør permanent og midlertidig identifikation af henholdsvis besætning og besøgende. Ethvert skibsidentifikationssystem skal, når det er praktisk muligt, koordineres med det system, der anvendes af havnefaciliteten. Passagerer skal kunne bevise deres identitet ved hjælp af boarding pas, billetter osv., men skal ikke gives adgang til områder med adgangsbegrænsning uden overvågning. Skibets sikringsplan skal indeholde bestemmelser, der sikrer, at identifikationssystemerne opdateres regelmæssigt, og at misbrug af procedurerne underlægges disciplinærstraf.

9.12 Personer, der er uvillige eller ude af stand til at bevise deres identitet og/eller gøre rede for formålet med deres besøg, når de anmodes om det, skal nægtes adgang til skibet, og deres forsøg på at opnå adgang skal alt efter omstændighederne indberettes til skibets sikringsofficer, rederiets sikringsofficer, havnefacilitetens sikringsansvarlige og til de nationale eller lokale myndigheder med ansvar på sikringsområdet.

9.13 Skibets sikringsplan skal fastsætte hyppigheden af adgangskontrollerne, navnlig hvis de skal anvendes tilfældigt eller lejlighedsvist.

9.14 På sikringsniveau 1 skal skibets sikringsplan opstille sikringsforanstaltningerne i forbindelse med kontrol med adgangen til skibet, hvor følgende kan finde anvendelse:

9.15 På sikringsniveau 1 skal alle de personer, der søger at få adgang til skibet, kunne visiteres. Hyppigheden af sådanne visitationer, herunder stikprøvevisitationer, skal fremgå af den godkendte sikringsplan for skibet og skal godkendes specifikt af administrationen. Sådanne visitationer gennemføres muligvis bedst af havnefaciliteten i tæt samarbejde med skibet og nærheden af dette. Medlemmer af skibets besætning skal ikke tvinges til at visitere deres kolleger eller ransage deres personlige effekter, med mindre der foreligger en klar sikkerhedsmæssig begrundelse herfor. Enhver visitering skal gennemføres på en sådan måde, at der fuldt ud tages hensyn til den enkeltes menneskerettigheder, og således at deres grundlæggende menneskelige værdighed beskyttes.

9.16 På sikringsniveau 2 skal skibets sikringsplan opstille de sikringsforanstaltninger, der skal gennemføres for at beskytte mod den forhøjede risiko for en sikringsrelateret hændelse og for at sikre større årvågenhed og en strengere kontrol, og som kan omfatte:

9.17 På sikringsniveau 3 skal skibet opfylde instruktioner, der gives af dem, der reagerer på sikringsrelaterede hændelser eller truslen herom. Skibets sikringsplan skal indeholde en detaljeret redegørelse for de sikringsforanstaltninger, som skibet vil kunne træffe i tæt samarbejde med dem, der reagerer på sikringsrelaterede hændelser, og havnefaciliteten, og som kan omfatte:

9.18 Skibets sikringsplan skal identificere de områder med adgangsbegrænsning, der skal oprettes på skibet, specificere deres omfang, anvendelsestidspunkter, de sikringsforanstaltninger, der skal træffes for at kontrollere adgangen til dem og for at kontrollere de aktiviteter, der udfoldes i dem. Formålet med områder med adgangsbegrænsning er:

9.19 Skibets sikringsplan skal sikre, at der fastlægges klare politikker og praksis for kontrol med adgangen til alle områder med adgangsbegrænsning.

9.20 Skibets sikringsplan skal indeholde bestemmelser om, at alle områder med adgangsbegrænsning skal afmærkes klart med skilte, hvoraf det fremgår, at adgang er begrænset, og at uautoriseret tilstedeværelse i området udgør et brud på sikringen.

9.21 Områder med adgangsbegrænsning kan omfatte bl.a.:

9.22 På sikringsniveau 1 skal skibets sikringsplan fastsætte de sikringsforanstaltninger, der skal anvendes på områder med adgangsbegrænsning, og som kan omfatte følgende:

9.23 På sikringsniveau 2 skal hyppigheden og omfanget af overvågningen af og kontrollen med adgangen til områder med adgangsbegrænsning intensiveres for at sikre, at kun autoriserede personer har adgang. Skibets sikringsplan skal fastlægge de supplerende sikringsforanstaltninger, der skal træffes, og som kan omfatte:

9.24 På sikringsniveau 3 skal skibet opfylde instruktioner, der gives af dem, der reagerer på sikringsrelaterede hændelser eller truslen herom. Skibets sikringsplan skal omfatte de sikringsforanstaltninger, som skibet vil kunne træffe i tæt samarbejde med dem, der reagerer på den sikringsrelaterede hændelse, og havnefaciliteten, og som kan omfatte:

9.25 Sikringsforanstaltningerne i forbindelse med håndtering af lasten skal:

9.26 Sikringsforanstaltningerne, hvoraf nogle muligvis skal gennemføres i samarbejde med havnefaciliteten, skal omfatte procedurer for kontrol af lagerlisten ved skibets adgangssteder. Når lasten er om bord på skibet, skal den kunne identificeres som værende blevet godkendt til lastning på skibet. Derudover skal der udvikles sikringsforanstaltninger for at sikre, at der ikke manipuleres med lasten, når den er kommet om bord.

9.27 På sikringsniveau 1 skal skibets sikringsplan fastsætte de sikringsforanstaltninger, der skal anvendes i forbindelse med håndtering af lasten, og som kan omfatte følgende:

9.28 Kontrol af lasten kan foretages ved hjælp af:

9.29 Når der foretages regelmæssige eller gentagne lastninger, kan rederiets sikringsofficer eller skibets sikringsofficer efter aftale med havnefaciliteten indgå aftaler med skippere eller andre ansvarlige for denne last, der omfatter kontrol uden for området, forsegling, fastsættelse af tidsplaner, støttedokumentation osv. Sådanne ordninger skal meddeles til og godkendes af den pågældende havnefacilitets sikringsansvarlige.

9.30 På sikringsniveau 2 skal skibets sikringsplan fastsætte de supplerende sikringsforanstaltninger, der skal anvendes i forbindelse med håndtering af lasten, og som kan omfatte følgende:

9.31 Indgående kontrol af lasten kan foretages ved hjælp af:

9.32 På sikringsniveau 3 skal skibet opfylde instruktioner, der gives af dem, der reagerer på sikringsrelaterede hændelser eller truslen herom. Skibets sikringsplan skal indeholde en detaljeret redegørelse for de sikringsforanstaltninger, som skibet vil kunne træffe i tæt samarbejde med dem, der reagerer på sikringsrelaterede hændelser, og havnefaciliteten, og som kan omfatte:

9.33 Sikringsforanstaltningerne i tilknytning til levering af skibets stores skal:

9.34 For skibe, der regelmæssigt benytter en havnefacilitet, kan det være hensigtsmæssigt at fastlægge procedurer, der omfatter skibet, dets leverandører og havnefaciliteten og indebærer meddelelse om og timing af leverancer og dokumentation herfor. Det skal altid kunne bekræftes, at stores, der leveres, ledsages af bevis for, at skibet har bestilt det.

9.35 På sikringsniveau 1 skal skibets sikringsplan fastsætte de sikringsforanstaltninger, der skal anvendes i forbindelse med levering af skibets stores, og som kan omfatte følgende:

9.36 På sikringsniveau 2 skal skibets sikringsplan fastsætte de supplerende sikringsforanstaltninger, der finder anvendelse ved leveringen af skibets stores, ved at gennemføre stikprøvekontroller, inden stores tages om bord, og ved at intensivere tilsynet.

9.37 På sikringsniveau 3 skal skibet opfylde instruktioner, der gives af dem, der reagerer på sikringsrelaterede hændelser eller truslen herom. Skibets sikringsplan skal indeholde en detaljeret redegørelse for de sikringsforanstaltninger, som skibet vil kunne træffe i tæt samarbejde med dem, der reagerer på sikringsrelaterede hændelser, og havnefaciliteten, og som kan omfatte:

9.38 Skibets sikringsplan skal fastsætte de sikringsforanstaltninger, der skal anvendes for at sikre, at uledsaget baggage (dvs. alle bagageeffekter, herunder personlige ejendele, der ikke tilhører en passager eller et medlem af besætningen på tidspunktet for tilsynet eller ransagningen) identificeres og underlægges en passende undersøgelse, herunder ransagning, inden det tages om bord. Det er ikke tanken, at både skibet og havnefaciliteten skal undersøge denne bagage, og i tilfælde, hvor begge er udstyret til at varetage undersøgelsen, skal ansvaret for undersøgelsen ligge hos havnefaciliteten. Et tæt samarbejde med havnefaciliteten er meget vigtigt, og der skal tages skridt til at sikre, at uledsaget baggage håndteres på en sikker måde efter undersøgelsen.

9.39 På sikringsniveau 1 skal skibets sikringsplan fastsætte de sikringsforanstaltninger, der skal træffes, når uledsaget baggage håndteres for at sikre, at helt op til 100 % af den undersøges og ransages, hvilket kan indebære brug af røntgenundersøgelse.

9.40 På sikringsniveau 2 skal skibets sikringsplan fastsætte de supplerende sikringsforanstaltninger, der skal træffes, når uledsaget baggage håndteres, hvilket skal omfatte 100 % røntgenundersøgelse af al uledsaget baggage.

9.41 På sikringsniveau 3 skal skibet opfylde instruktioner, der gives af dem, der reagerer på sikringsrelaterede hændelser eller truslen herom. Skibets sikringsplan skal indeholde en detaljeret redegørelse for de sikringsforanstaltninger, som skibet vil kunne træffe i tæt samarbejde med dem, der reagerer på sikringsrelaterede hændelser, og havnefaciliteten, og som kan omfatte:

9.42 Skibet skal være i stand til at overvåge skibet, områderne med adgangsbegrænsning om bord og arealerne rundt om skibet. Denne overvågningskapacitet kan omfatte brug af:

9.43 Automatiske indtrængningsalarmer skal, når de anvendes, aktivere en hørlig og/eller visuel alarm på et sted, der uafbrudt er bemandet eller overvåget.

9.44 Skibets sikringsplan skal fastlægge de procedurer og det udstyr, der er behov for på hvert sikringsniveau, og hvordan det sikres, at overvågningsudstyret kan fungere uafbrudt, herunder overvejelse af vejrforholdenes eller strømafbrydelsers mulige virkninger.

9.45 På sikringsniveau 1 skal skibets sikringsplan fastsætte de sikringsforanstaltninger, der skal træffes, og som kan være en kombination af belysning, udkigsposter, sikkerhedsvagter eller brug af sikrings- og overvågningsudstyr, der gør det muligt for skibets sikringspersonale at observere skibet generelt og barrierer og områder med adgangsbegrænsning i særdeleshed.

9.46 Skibets dæk og adgangssteder til skibet skal oplyses om natten og i perioder med lav sigtbarhed, når der udføres grænsefladeaktiviteter mellem skib og havn, eller i en havnefacilitet eller på en ankerplads, når det er nødvendigt. Når skibe er på søen, skal de, når der er behov herfor, anvende den maksimale belysning, der er tilgængelig, og som er forenelig med en sikker sejlads, idet der tages hensyn til de gældende bestemmelser i de internationale søvejsregler. Følgende skal tages i betragtning, når belysningsniveau og placeringen af lyskilderne fastlægges:

9.47 På sikringsniveau 2 skal skibets sikringsplan fastsætte de supplerende sikringsforanstaltninger, der skal træffes for at øge overvågnings- og tilsynskapaciteten, og som kan omfatte følgende:

9.48 Ekstra belysning kan være nødvendig for at beskytte mod en forhøjet risiko for en sikringsrelateret hændelse. Når der er behov herfor, kan kravene til ekstra belysning opfyldes ved at koordinere belysningen med havnefaciliteten for at sikre ekstra belysning på landsiden.

9.49 På sikringsniveau 3 skal skibet opfylde instruktioner, der gives af dem, der reagerer på sikringsrelaterede hændelser eller truslen herom. Skibets sikringsplan skal indeholde en detaljeret redegørelse for de sikringsforanstaltninger, som skibet vil kunne træffe i tæt samarbejde med dem, der reagerer på sikringsrelaterede hændelser, og havnefaciliteten, og som kan omfatte:

9.50 Skibets sikringsplan skal fastlægge de procedurer og sikringsforanstaltninger, skibet vil kunne tage i brug, hvis skibet har et højere sikringsniveau end det, der gælder for en havnefacilitet.

9.51 Skibets sikringsplan skal fastlægge de procedurer og sikringsforanstaltninger, som skibet skal tage i brug:

9.52 Skibets sikringsplan skal klarlægge, hvordan anmodninger om en sikringserklæring fra en havnefacilitet vil blive behandlet, og de omstændigheder, under hvilke skibet selv skal anmode om en sikringserklæring.

9.53 Skibets sikringsplan skal fastlægge, hvordan rederiets sikringsofficer og skibets sikringsofficer agter at kontrollere sikringsplanens fortsatte effektivitet, og den procedure, der skal anvendes ved gennemgang, opdatering eller ændring af skibets sikringsplan.

10.1 Journaler skal være tilgængelige for behørigt bemyndigede embedsmænd fra de kontraherende stater, så de kan kontrollere, at bestemmelserne i skibets sikringsplan overholdes.

10.2 Journalerne kan føres i et hvilket som helst format, men skal beskyttes mod uautoriseret adgang eller afsløring.

13.1 Rederiets sikringsofficer og personale på rederiets kontorer i land samt skibets sikringsofficer skal efter behov have kendskab til og modtage uddannelse inden for nogle af eller alle nedenstående områder:

13.2 Derudover skal skibets sikringsofficer efter behov have et passende kendskab til og modtage uddannelse inden for nogle af eller alle nedenstående områder:

13.3 Besætningsmedlemmer, der har specifikke sikringsopgaver, skal have tilstrækkelig viden og kapacitet til at udføre deres opgaver, herunder efter behov:

13.4 Alle andre besætningsmedlemmer skal have tilstrækkeligt kendskab til og være bekendte med de relevante bestemmelser i skibets sikringsplan, herunder:

13.5 Formålet med at gennemføre øvelser er at sikre, at besætningen om bord er godt inde i alle de pålagte sikringsopgaver på alle sikringsniveauer, og at påvise eventuelle mangler i forbindelse med sikringen, der skal tages op.

13.6 For at sikre, at bestemmelserne i skibets sikringsplan gennemføres effektivt, skal der holdes øvelser mindst hver tredje måned. I tilfælde, hvor over 25 % af skibets besætning er blevet udskiftet på en gang med besætningsmedlemmer, der ikke tidligere har deltaget i øvelser på dette skib inden for de seneste 3 måneder, skal der endvidere holdes en øvelse inden for en uge efter udskiftningen. Øvelserne skal teste de enkelte elementer i planen såsom de sikringstrusler, der er opstillet i punkt 8,9.

13.7 Forskellige typer øvelser, der kan omfatte deltagelse af rederiets sikringsofficer, havnefacilitetens sikringsansvarlige, de kontraherende staters relevante myndigheder samt skibets sikringsofficer, hvis sådanne findes, skal gennemføres mindst en gang, hvert kalenderår, idet der ikke må være mere end 18 måneder mellem øvelserne. Øvelserne skal teste kommunikation, koordinering, ressourcetilgængelighed og reaktioner. Øvelserne kan gennemføres:

13.8 Rederiets deltagelse i en øvelse med en anden kontraherende stat skal anerkendes af administrationen.

15.1 Havnefacilitetens sårbarhedsvurdering kan gennemføres af en anerkendt sikringsorganisation. Men kun den relevante kontraherende stat kan godkendte en færdig sårbarhedsvurdering for havnefaciliteten.

15.2 Hvis en kontraherende stat benytter en anerkendt sikringsorganisation til at gennemgå eller kontrollere havnefacilitetens sårbarhedsvurderings overensstemmelse, må den anerkendte sikringsorganisation ikke være associeret med nogen anden anerkendt sikringsorganisation, der har udarbejdet eller bistået med udarbejdelsen af vurderingen.

15.3 En sårbarhedsvurdering for havnefaciliteten skal omfatte følgende elementer i havnefaciliteten:

15.4 De personer, der er involveret i en sårbarhedsvurdering for havnefaciliteten, skal kunne trække på ekspertbistand vedrørende:

15.5 Identificering og evaluering af vigtig ejendom og infrastruktur er en proces, hvorigennem strukturernes og anlæggenes relative betydning for havnefacilitetens funktion kan klarlægges. Denne identificerings- og evalueringsproces er vigtig, fordi den danner grundlag for at koncentrere de afhjælpende strategier omkring den ejendom og de strukturer, det er vigtigst at beskytte mod en sikringsrelateret hændelse. Denne proces skal tage hensyn til potentielle tab af menneskeliv, havnens økonomiske betydning, symbolværdi og tilstedeværelsen af statslige anlæg.

15.6 Identificeringen og evalueringen af ejendom og infrastruktur skal anvendes til at prioritere deres relative betydning i beskyttelsesøjemed. Det primære mål bør være at undgå dødsfald eller legemsbeskadigelse. Det er også vigtigt at overveje, hvorvidt havnefaciliteten, strukturen eller anlægget fortsat kan fungere uden den pågældende ejendom, og i hvilket omfang en hurtig genetablering af den normale funktion er mulig.

15.7 Ejendom og infrastruktur, som det kan anses for at være vigtigt at beskytte, kan bl.a. være:

15.8 En klar identifikation af ejendom og infrastruktur er af afgørende betydning for evalueringen af havnefacilitetens sikringskrav, prioriteringen af beskyttelsesforanstaltninger og beslutningstagningen vedrørende ressourceallokering for at beskytte havnefaciliteten bedre. Processen kan indebære høring af de relevante myndigheder om strukturer, der ligger op til havnefaciliteten, og som vil kunne forårsage skade i havnefaciliteten eller anvendes med det formål at forrette skade på faciliteten eller til ulovlig observation af faciliteten eller til at aflede opmærksomheden.

15.9 Handlinger, der vil kunne true aktivers og infrastrukturs sikring, og metoder til at gennemføre disse handlinger skal identificeres med det formål at evaluere et bestemt aktivs eller steds sårbarhed over for en sikringsrelateret hændelse og til at fastlægge og prioritere sikringskrav for at muliggøre planlægning og ressourceallokering. Identificeringen og evalueringen af hver enkelt potentiel handling og af dens metode bør baseres på forskellige faktorer, herunder regeringens trusselsvurderinger. Når trusler identificeres og vurderes, behøver de personer, der foretager vurderingen, ikke at gå ud fra det værst tænkelige tilfælde, når de planlægger og foretager ressourceallokering.

15.10 Facilitetens sårbarhedsvurdering skal omfatte en vurdering, der er gennemført i samråd med de relevante nationale sikringsorganisationer for at klarlægge:

hvilket giver en generel vurdering af det risikoniveau, som sikringsforanstaltningerne skal svare til.

15.11 Havnefacilitetens sårbarhedsvurdering skal vurdere alle de mulige trusler, der kan omfatte følgende typer af sikringsbegivenheder:

15.12 Processen skal omfatte høring af de relevante myndigheder om strukturer, der ligger op til havnefaciliteten, og som vil kunne forårsage skade i havnefaciliteten eller anvendes med det formål at forrette skade på faciliteten eller til ulovlig observation af faciliteten eller til at aflede opmærksomheden.

15.13 Identificeringen og prioriteringen af modforholdsregler skal sikre, at der anvendes de mest effektive sikringsforanstaltninger til at nedbringe en havnefacilitets sårbarhed eller sårbarheden af grænsefladen mellem skib og havn over for potentielle trusler.

15.14 Sikringsforanstaltninger skal udvælges på grundlag af en række faktorer, herunder, om de nedbringer sandsynligheden for et angreb, og skal evalueres ved hjælp af oplysninger omfattende:

15.15 Identificering af sårbare elementer i fysiske strukturer, personlige beskyttelsessystemer, processer eller andre områder, der kan føre til en sikringsrelateret hændelse, kan anvendes til at klarlægge mulighederne for at fjerne sårbare elementer eller gøre dem mindre sårbare. For eksempel kan en analyse afsløre sårbare områder i en havnefacilitets sikringssystemer eller ubeskyttet infrastruktur såsom vandforsyning, broer osv., som kan gøres mindre sårbare ved hjælp af fysiske foranstaltninger f.eks. permanente barrierer, alarmer, overvågningsudstyr osv.

15.16 Identificeringen af sårbare elementer skal omfatte overvejelser omkring:

16.1 Havnefacilitetens sikringsansvarlige har ansvaret for udarbejdelsen af havnefacilitetens sikringsplan. Havnefacilitetens sikringsansvarlige behøver ikke personligt at udføre alle opgaverne i tilknytning til stillingen, men ansvaret for, at de udføres korrekt, ligger i sidste ende hos den enkelte sikringsansvarlige i havnefaciliteten.

16.2 Indholdet af hver enkelt sikringsplan for havnefaciliteten skal afhænge af de særlige omstændigheder, der gør sig gældende for den/de havnefacilitet/havnefaciliteter, den vedrører. Havnefacilitetens sårbarhedsvurdering vil have påvist de særlige karakteristika ved havnefaciliteten og de potentielle sikringsrisici, der har ført til behovet for at udpege en sikringsansvarlig for havnefaciliteten og for at udarbejde en sikringsplan for havnefaciliteten. Ved udarbejdelsen af havnefacilitetens sikringsplan skal alle disse karakteristika og alle andre lokale eller nationale sikkerhedsspørgsmål tages i betragtning, og der skal fastlægges passende sikringsforanstaltninger for at nedbringe sandsynligheden for et brud på sikringen og følgerne af potentielle risici. De kontraherende stater kan udarbejde en vejledning om udarbejdelsen og indholdet af en sikringsplan for havnefaciliteten.

16.3 Alle sikringsplaner for havnefaciliteter skal:

16.4 Udarbejdelsen af en effektiv sikringsplan for havnefaciliteten baseres på en grundig vurdering af alle spørgsmål i tilknytning til havnefacilitetens sikring, herunder især en indgående evaluering af den enkelte havnefacilitets fysiske og operationelle karakteristika.

16.5 De kontraherende stater skal godkende sikringsplaner for de havnefaciliteter, der henhører under deres ansvar. De kontraherende stater skal udvikle procedurer til vurdering af hver enkelt havnefacilitets sikringsplans fortsatte effektivitet og kan kræve ændringer af havnefacilitetens sikringsplan inden den indledende godkendelse eller efter godkendelsen. Havnefacilitetens sikringsplan skal indeholde bestemmelser om registrering af sikringsrelaterede hændelser og -trusler, kontroller, revisioner, uddannelse og øvelser som bevis for, at disse krav er opfyldt.

16.6 De sikringsforanstaltninger, der er indeholdt i havnefacilitetens sikringsplan, skal indføres inden for en rimelig periode efter godkendelsen af havnefacilitetens sikringsplan, og det skal fremgå af denne, hvornår hver enkelt foranstaltning skal være gennemført. Hvis det er sandsynligt, at der vil forekomme forsinkelser i gennemførelsen af foranstaltningerne, skal dette drøftes med den kontraherende stat, der har ansvaret for godkendelse af havnefacilitetens sikringsplan, og der skal aftales tilfredsstillende, alternative sikringsforanstaltninger på et midlertidigt grundlag, som giver et tilsvarende sikringsniveau, og som gælder i en given midlertidig periode.

16.7 Brug af skydevåben på eller i nærheden af skibe og i havnefaciliteter kan medføre specifikke og væsentlige sikringsrisici, navnlig i forbindelse med visse farlige stoffer, og skal overvejes meget nøje. Såfremt en kontraherende stat beslutter, at det er nødvendigt at benytte bevæbnet personale i disse områder, skal den pågældende kontraherende stat sikre, at disse personer er behørigt autoriserede og uddannede i brugen af deres våben, og at de er bekendt med de specifikke sikringsrisici, der findes i disse områder. Hvis en kontraherende stat giver tilladelse til brug af skydevåben, skal den udstede specifikke sikkerhedsretningslinjer for brugen heraf. Havnefacilitetens sikringsplan skal indeholde en specifik vejledning om dette spørgsmål, navnlig med hensyn til anvendelsen heraf på skibe, der transporterer farligt gods eller farlige stoffer.

16.8 Ud over vejledningen i afsnit 16.3 skal havnefacilitetens sikringsplan omfatte følgende, der vedrører alle sikringsniveauer:

16.9 Den resterende del af dette afsnit vedrører specifikt de sikringsforanstaltninger, der kan træffes på hvert sikringsniveau, omfattende:

16.10 Havnefacilitetens sikringsplan skal fastlægge sikringsforanstaltninger omfattende alle de adgangsveje til havnefaciliteten, der er identificeret i havnefacilitetens sikringsplan.

16.11 For hver af disse skal det fremgå af sikringsplanen for havnefaciliteten, for hvilke områder adgangsbegrænsningen eller -forbuddet gælder på hvert sikringsniveau. For hvert sikringsniveau skal det fremgå af havnefacilitetens sikringsplan, hvilken type begrænsning eller forbud der skal gælde, og hvordan begrænsningen eller forbuddet vil blive håndhævet.

16.12 Havnefacilitetens sikringsplan skal for hvert sikringsniveau fastlægge de identifikationsredskaber, der kræves for at få adgang til havnefaciliteten og for, at en person kan opholde sig i havnefaciliteten uden at blive anråbt, hvilket kan indebære udvikling af et passende identifikationssystem, der muliggør permanent og midlertidig identifikation af henholdsvis havnefacilitetens ansatte og besøgende. Ethvert havnefacilitetsidentifikationssystem skal, når det er praktisk muligt, koordineres med det system, der anvendes af skibe, som regelmæssigt benytter havnefaciliteten. Passagerer skal kunne bevise deres identitet ved hjælp af boarding pas, billetter osv., men skal ikke gives adgang til områder med adgangsbegrænsning uden overvågning. Havnefacilitetens sikringsplan skal indeholde bestemmelser, der sikrer, at identifikationssystemerne opdateres regelmæssigt, og at misbrug af procedurerne underlægges disciplinærstraf.

16.13 Personer, der er uvillige eller ude af stand til at bevise deres identitet og/eller gøre rede for formålet med deres besøg, når de anmodes om det, skal nægtes adgang til havnefaciliteten, og deres forsøg på at opnå adgang skal indberettes til havnefacilitetens sikringsansvarlige og til de nationale eller lokale myndigheder med ansvar på sikringsområdet.

16.14 Det skal fremgå af havnefacilitetens sikringsplan, hvor visitering af personer og ransagning af personlige effekter og køretøjer skal finde sted. Sådanne steder bør være overdækkede for at sikre en fortsat operation uanset vejrforholdene med den hyppighed, der er fastsat i havnefacilitetens sikringsplan. Når personer er blevet visiteret og personlige ejendele og køretøjer er blevet ransaget, skal de fortsætte direkte til de afgrænsede opholds-, ombordstignings- og billasteområder.

16.15 Havnefacilitetens sikringsplan skal fastlægge separate områder for personer, der er kontrolleret, og personer, der ikke er kontrolleret, og deres ejendele og om muligt separate områder for ombordtagning/landsætning af passagerer, skibets besætning og deres personlige ejendele for at forhindre personer, der ikke er kontrolleret, i at komme i kontakt med personer, der er kontrolleret.

16.16 Havnefacilitetens sikringsplan skal fastlægge den hyppighed, hvormed adgangskontrollerne skal foretages, navnlig hvis de anvendes tilfældigt eller lejlighedsvist.

16.17 På sikringsniveau 1 skal havnefacilitetens sikringsplan etablere kontrolsteder, hvor nedenstående sikringsforanstaltninger kan anvendes:

16.18 På sikringsniveau 1 skal alle de personer, der søger at få adgang til havnefaciliteten, kunne visiteres. Hyppigheden af sådanne visitationer, herunder stikprøvevisitationer, skal fremgå af den godkendte sikringsplan for havnefaciliteten og skal godkendes specifikt af den kontraherende stat. Medlemmer af skibets besætning skal ikke tvinges til at visitere deres kolleger eller ransage deres personlige effekter, med mindre der foreligger en klar sikkerhedsmæssig begrundelse herfor. Enhver visitering skal gennemføres på en sådan måde, at der fuldt ud tages hensyn til den enkeltes menneskerettigheder, og således at deres grundlæggende menneskelige værdighed beskyttes.

16.19 På sikringsniveau 2 skal havnefacilitetens sikringsplan fastsætte de supplerende sikringsforanstaltninger, der skal gennemføres, og som kan omfatte følgende:

16.20 På sikringsniveau 3 skal havnefaciliteten opfylde instruktioner fra dem, der reagerer på den sikringsrelaterede hændelse eller truslen herom. Havnefacilitetens sikringsplan skal indeholde en detaljeret redegørelse for de sikringsforanstaltninger, som havnefaciliteten vil kunne træffe i tæt samarbejde med dem, der reagerer på den sikringsrelaterede hændelse, og skibe i havnefaciliteten, og som kan omfatte:

16.21 Havnefacilitetens sikringsplan skal identificere de områder med adgangsbegrænsning, der skal oprettes i havnefaciliteten, specificere deres omfang, anvendelsestidspunkter, de sikringsforanstaltninger, der skal træffes for at kontrollere adgangen til dem og for at kontrollere aktiviteterne i dem. Dette skal også under de rette omstændigheder indebære foranstaltninger til at sikre, at områder med midlertidig adgangsbegrænsning sikringstjekkes både før området etableres, og når det er etableret. Formålet med områder med adgangsbegrænsning er:

16.22 Havnefacilitetens sikringsplan skal sikre, at alle områder med adgangsbegrænsning har klart fastlagte sikringsforanstaltninger med henblik på kontrol:

16.23 Havnefacilitetens sikringsplan skal indeholde bestemmelser om, at alle områder med adgangsbegrænsning skal afmærkes klart med skilte, hvoraf det fremgår, at adgang er begrænset, og at uautoriseret tilstedeværelse i området udgør et brud på sikringen.

16.24 Når der installeres automatiske indtrængningsalarmer, skal de alarmere et kontrolcenter, der kan reagere når en alarm går i gang.

16.25 Områder med adgangsbegrænsning kan omfatte bl.a.:

16.26 Sikringsforanstaltningerne kan efter aftale med de relevante myndigheder omfatte begrænsning af uautoriseret adgang til strukturer, hvorfra havnefaciliteten kan observeres.

16.27 På sikringsniveau 1 skal havnefacilitetens sikringsplan fastsætte de sikringsforanstaltninger, der skal anvendes på områder med adgangsbegrænsning, og som kan omfatte følgende:

16.28 På sikringsniveau 2 skal havnefacilitetens sikringsplan fastlægge retningslinjer for den hyppigere og mere intensive overvågning af og kontrol med adgangen til områder med adgangsbegrænsning. Havnefacilitetens sikringsplan skal fastlægge de supplerende sikringsforanstaltninger, der kan omfatte:

16.29 På sikringsniveau 3 skal havnefaciliteten opfylde instruktioner fra dem, der reagerer på den sikringsrelaterede hændelse eller truslen herom. Havnefacilitetens sikringsplan skal indeholde en detaljeret redegørelse for de sikringsforanstaltninger, som havnefaciliteten vil kunne træffe i tæt samarbejde med dem, der reagerer på den sikringsrelaterede hændelse, og skibe i havnefaciliteten, og som kan omfatte:

16.30 Sikringsforanstaltningerne i forbindelse med håndtering af lasten skal:

16.31 Sikringsforanstaltningerne skal omfatte procedurer for kontrol af forsendelseslisten ved adgangsstederne til havnefaciliteten. Når last er inde i havnefaciliteten, skal den kunne identificeres som værende blevet kontrolleret og accepteret til lastning på et skib eller til midlertidig oplagring i et område med adgangsbegrænsning, mens lastningen afventes. Det kan være hensigtsmæssigt at begrænse adgangen til havnefaciliteten for last, for hvilken der ikke er fastsat nogen lastedato.

16.32 På sikringsniveau 1 skal havnefacilitetens sikringsplan fastsætte de sikringsforanstaltninger, der skal anvendes i forbindelse med håndtering af lasten, og som kan omfatte:

16.33 Kontrol af lasten kan foretages ved hjælp af nogle af eller alle nedenstående metoder:

16.34 Når der foretages regelmæssige eller gentagne lastninger, kan rederiets sikringsofficer eller skibets sikringsofficer efter aftale med havnefaciliteten indgå aftaler med skippere eller andre ansvarlige for lasten, der omfatter kontrol uden for området, forsegling, fastsættelse af tidsplaner, støttedokumentation osv. Sådanne ordninger skal meddeles til og godkendes af den pågældende havnefacilitets sikringsansvarlige.

16.35 På sikringsniveau 2 skal havnefacilitetens sikringsplan fastsætte de supplerende sikringsforanstaltninger, der skal anvendes i forbindelse med håndtering af lasten for at øge kontrollen, og som kan omfatte følgende:

16.36 Indgående kontrol af lasten kan foretages ved hjælp af nogle af eller alle nedenstående metoder:

16.37 På sikringsniveau 3 skal havnefaciliteten opfylde instruktioner fra dem, der reagerer på den sikringsrelaterede hændelse eller truslen herom. Havnefacilitetens sikringsplan skal indeholde en detaljeret redegørelse for de sikringsforanstaltninger, som havnefaciliteten vil kunne træffe i tæt samarbejde med dem, der reagerer på den sikringsrelaterede hændelse, og skibe i havnefaciliteten, og som kan omfatte:

16.38 Sikringsforanstaltningerne i tilknytning til levering af skibets stores skal:

16.39 For skibe, der regelmæssigt benytter en havnefacilitet, kan det være hensigtsmæssigt at fastlægge procedurer, der omfatter skibet, dets leverandører og havnefaciliteten og indebærer meddelelse om og timing af leverancer og dokumentation herfor. Det skal altid kunne bekræftes, at stores, der leveres, ledsages af bevis for, at skibet har bestilt det.

16.40 På sikringsniveau 1 skal havnefacilitetens sikringsplan fastsætte de sikringsforanstaltninger, der skal anvendes til at kontrollere leveringen af skibets stores, og som kan omfatte følgende:

16.41 Kontrol af skibets stores kan foretages ved hjælp af nogle af eller alle nedenstående metoder:

16.42 På sikringsniveau 2 skal havnefacilitetens sikringsplan fastsætte de supplerende sikringsforanstaltninger, der skal anvendes til at kontrollere leveringen af skibets stores, og som kan omfatte følgende:

16.43 Indgående kontrol af skibets stores kan foretages ved hjælp af nogle af eller alle nedenstående metoder:

16.44 På sikringsniveau 3 skal havnefaciliteten opfylde instruktioner fra dem, der reagerer på den sikringsrelaterede hændelse eller truslen herom. Havnefacilitetens sikringsplan skal gøre detaljeret rede for de sikringsforanstaltninger, som havnefaciliteten kan træffe i tæt samarbejde med dem, der reagerer på hændelser, og skibe i havnefaciliteten, og som kan omfatte forberedelse til begrænsning eller indstilling af leveringen af skibets stores i hele eller en del af havnefaciliteten.

16.45 Havnefacilitetens sikringsplan skal fastsætte de sikringsforanstaltninger, der skal anvendes for at sikre, at uledsaget baggage (dvs. alle bagageeffekter, herunder personlige effekter, der ikke tilhører en passager eller et medlem af besætningen på tidspunktet for tilsynet eller ransagningen) identificeres og underlægges en passende undersøgelse, herunder ransagning, inden det gives adgang til havnefaciliteten og afhængigt af lagerordningerne, før det overføres fra havnefaciliteten til skibet. Det er ikke tanken, at både havnefaciliteten og skibet skal undersøge denne bagage, og i tilfælde, hvor begge er udstyret til at varetage undersøgelsen, skal ansvaret for undersøgelsen ligge hos havnefaciliteten. Et tæt samarbejde med skibet er meget vigtigt, og der skal tages skridt til at sikre, at uledsaget baggage håndteres på en sikker måde efter undersøgelsen.

16.46 På sikringsniveau 1 skal havnefacilitetens sikringsplan fastsætte de sikringsforanstaltninger, der skal træffes, når uledsaget baggage håndteres for at sikre, at helt op til 100 % af den undersøges og ransages, hvilket kan indebære brug af røntgenundersøgelse.

16.47 På sikringsniveau 2 skal havnefacilitetens sikringsplan fastsætte de supplerende sikringsforanstaltninger, der skal træffes, når uledsaget baggage håndteres, hvilket skal omfatte 100 % røntgenundersøgelse af al uledsaget baggage.

16.48 På sikringsniveau 3 skal havnefaciliteten opfylde instruktioner fra dem, der reagerer på den sikringsrelaterede hændelse eller truslen herom. Havnefacilitetens sikringsplan skal indeholde en detaljeret redegørelse for de sikringsforanstaltninger, som havnefaciliteten vil kunne træffe i tæt samarbejde med dem, der reagerer på den sikringsrelaterede hændelse, og skibe i havnefaciliteten, og som kan omfatte:

16.49 Havnefacilitetens sikringsorganisation skal have mulighed for at overvåge havnefaciliteten og dens tilstødende adgangsveje på landjorden og fra vandsiden på alle tidspunkter, herunder om natten og i perioder med ringe sigtbarhed, områder med adgangsbegrænsning i havnefaciliteten, skibe i havnefaciliteten og områderne omkring skibene. Denne overvågning kan omfatte brug af:

16.50 Automatiske indtrængningsalarmer skal, når de anvendes, aktivere en hørlig og/eller visuel alarm på et sted, der uafbrudt er bemandet eller overvåget.

16.51 Havnefacilitetens sikringsplan skal fastlægge de procedurer og det udstyr, der er behov for på hvert sikringsniveau, og hvordan det sikres, at overvågningsudstyret kan fungere uafbrudt, herunder overvejelse af vejrets eller strømafbrydelsers eventuelle virkninger.

16.52 På sikringsniveau 1 skal havnefacilitetens sikringsplan fastlægge de sikringsforanstaltninger, der skal gælde, og som kan være en kombination af belysning, sikkerhedsvagter eller brug af sikrings- og overvågningsudstyr for at gøre det muligt for havnefacilitetens sikkerhedspersonale at:

16.53 På sikringsniveau 2 skal havnefacilitetens sikringsplan fastsætte de supplerende sikringsforanstaltninger, der skal træffes for at øge overvågnings- og tilsynskapaciteten, og som kan omfatte følgende:

16.54 På sikringsniveau 3 skal havnefaciliteten opfylde instruktioner fra dem, der reagerer på den sikringsrelaterede hændelse eller truslen herom. Havnefacilitetens sikringsplan skal indeholde en detaljeret redegørelse for de sikringsforanstaltninger, som havnefaciliteten vil kunne træffe i tæt samarbejde med dem, der reagerer på den sikringsrelaterede hændelse, og skibe i havnefaciliteten, og som kan omfatte:

16.55 Havnefacilitetens sikringsplan skal fastlægge de procedurer og sikringsforanstaltninger havnefaciliteten vil kunne tage i brug, hvis havnefaciliteten har et lavere sikringsniveau end det, der gælder for et skib.

16.56 Havnefacilitetens sikringsplan skal fastlægge de procedurer og sikringsforanstaltninger, som havnefaciliteten skal tage i brug:

16.57 Havnefacilitetens sikringsplan skal fastlægge de procedurer, der skal følges, når havnefacilitetens sikringsansvarlige på den kontraherende stats ordre, anmoder om en sikringserklæring, eller når skibet anmoder om en sikringserklæring.

16.58 Havnefacilitetens sikringsplan skal fastlægge, hvordan havnefacilitetens sikringsansvarlige agter at kontrollere havnefacilitetens sikringsplans fortsatte effektivitet, og den procedure, der skal anvendes ved revision, opdatering eller ændring af havnefacilitetens sikringsplan.

16.59 Havnefacilitetens sikringsplan skal tages op til fornyet behandling efter havnefacilitetens sikringsansvarliges skøn. Derudover skal den tages op til fornyet behandling:

16.60 Havnefacilitetens sikringsansvarlige kan anbefale passende ændringer af den godkendte plan efter enhver gennemgang af planen. Ændringer af havnefacilitetens sikringsplan i tilknytning til:

skal indsendes til den kontraherende stat, der godkendte den oprindelige sikringsplan for havnefaciliteten, til behandling og godkendelse. En sådan godkendelse kan gives af eller på vegne af den kontraherende stat med eller uden ændringsforslag til de foreslåede ændringer. Den kontraherende stat skal, når den godkender havnefacilitetens sikringsplan oplyse, hvilke proceduremæssige eller fysiske ændringer, der skal indsendes til godkendelse.

16.62 Den kontraherende stat, på hvis område en havnefacilitet er beliggende, kan udstede en passende overensstemmelseserklæring for en havnefacilitet indeholdende følgende elementer:

16.63 Erklæringen om en havnefacilitets overensstemmelse skal udformes i overensstemmelse med modellen i tillægget til denne del af koden. Hvis det anvendte sprog ikke er spansk, fransk eller engelsk, kan den kontraherende stat, hvis den anser det for at være relevant, også vedlægge en oversættelse til et af disse sprog.

18.1 Havnefacilitetens sikringsansvarlige skal efter behov have kendskab til og modtage uddannelse inden for nogle af eller alle nedenstående områder:

18.2 De ansatte i havnefacilitetens, der har specifikke sikringsopgaver, skal efter behov have kendskab til og modtage uddannelse inden for nogle af eller alle nedenstående områder:

18.3 Alle andre ansatte i havnefaciliteten skal efter behov have kendskab til og være bekendt med de relevante bestemmelser i havnefacilitetens sikringsplan inden for nogle af eller alle nedenstående områder:

18.4 Formålet med at gennemføre øvelser er at sikre, at havnefacilitetens ansatte er godt inde i alle de pålagte sikringsopgaver på alle sikringsniveauer, og at påvise eventuelle mangler i forbindelse med sikringen, der skal tages op.

18.5 For at sikre, at bestemmelserne i havnefacilitetens sikringsplan gennemføres effektivt, skal der holdes øvelser mindst hver tredje måned, med mindre særlige omstændigheder taler for noget andet. Øvelserne skal teste de enkelte elementer i planen såsom de sikringstrusler, der er opstillet i punkt 15.11.

18.6 Forskellige typer øvelser, der kan omfatte deltagelse af havnefacilitetens sikringsansvarlige, i samarbejde med de kontraherende staters relevante myndigheder, rederiets sikringsofficer eller skibets sikringsofficer, hvis sådanne findes, skal gennemføres mindst en gang hvert kalenderår, idet der ikke må være mere end 18 måneder mellem øvelserne. Ved fremsættelse af anmodninger om, at rederiets sikringsofficer eller skibets sikringsofficer deltager i fælles øvelser, skal man holde sig for øje, hvilke sikkerhedsmæssige og arbejdsmæssige følger dette vil have for skibet. Øvelserne skal teste kommunikation, koordinering, ressourcetilgængelighed og reaktioner. Øvelserne kan gennemføres: